Hvis du synes, at Julevinen bør hedde noget med GRAN (og hvad er mere julet end det?), så har Brugsen et par gode bud i form af GRAN Coronas og en GRAN Reserva!
Begge er både gode og egnede til både and og steg. Jeg foretrækker GRAN Coronas -og finder egentlig Oberon Rhone og en Castelmaure Corbières lige så gode til anden (for slet ikke at nævne Baron de Ley i Bilka og Morel's Signargues i Irma).
Men Brugsen er ikke helt i top i denne uge. Der er god vin, men ikke nok af dem.
Oberon Visan Rhône Villages
Godt KØB: OPI barrel selection rød/hvid, Mud House sauvignon blanc, Castelmaure Corbières,William Hardy shiraz + chardonnay, Why Not? Puglia rød/brus
Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-
Set i 2015/16, Reserva, Penedès, bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.december, normalt 129,95 Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi- perfekt til kraftige retter inkl. juleanden. Falstaff gav 92p/100 til 2015, lidt gavmildt, men vinen er god, typisk 90% cabernet-sauvignon og 10% tempranillo med lang maceration og et år i små egefade.
Den første 1970 Gran Coronas vandt Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1978. Eksperten Christian Millau meldte afbud til den historiske Paris smagning i 1976 og lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, hvor de franske vine kunne tage revanche. Det gjorde de, sådan da -bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen!
Christian Millau (1929-2017, foto) har en stor del af æren for det "nye franske køkken", og hans guide lever videre i dag.
Federico Paternina, Rioja Gran Reserva... 59,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.december
Set i 2013 og utrolig lav pris for Gran Reserva. En arketypisk Rioja, rund, pæn bouquet, afrundet (stadig lidt bid), på grænsen til det kedelige -men lidt for civiliseret til en rødkålen! Vinen koster godt 100 i Spanien og 150 i England). Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (1890), som nød pænt ry for sin Gran Reserva i 1980erne, men ellers mest var kendt for en daglig Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag søger Concordia gruppen at genskabe husets ry. Det tager tid -men indtil da får du vin for alle pengene! 85% tempranillo, 15% garnacha, 24 måneder i små egefade med omhældning til nyt fad hver 6. måned -en dyr proces, som tilmed trætter vinen, synes jeg. En lidt mere simpel, men også vin er Siglo Crianza, Navarra (3 fl. 139, 4*), let frugtig, middel fyldig vin, lidt kort, men ganske ok -og let at genkende pga sækken, der engang gjorde den til Danmarks mest solgte -dengang Rioja, i dag Navarra!
En lidt mere simpel, men også vin er Siglo Crianza, Navarra (3 fl. 139, 4*), let frugtig, middel fyldig vin, lidt kort, men ganske ok -og let at genkende pga sækken, der engang gjorde den til Danmarks mest solgte -dengang Rioja, i dag Navarra!
Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-
Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.decemberVisan ligger nærmere Montélimar end Avignon og har et lidt køligere klima end Vacqueyras længere mod syd. Vinen nogle år siden bar den navnet l'Obrieu efter en vingård, men nu købes den fra vinhus i Beaujolais og er et mærke snarere end vingård. Men kvaliteten synes lige så god, da Henrik Steen Andersen gav 2017 5 glas i Politiken: "Krydret, ret bred duft, middeldybe bær og kakao. Meget kraftig smag, masser af fylde, kraft og rigdom. Typisk fuldfed Sydrhone i den fyldige stil".
OPI barrel selection rød/hvid... kr/fl v.3: 46,33
3 fl: 139, godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.december, normalpris 74,95
Frit valg: cabernet sauvignon, malbec eller chardonnay
Malbec er fløjlsagtig kraftig, med indbydende duft og lang, poleret eftersmag. Kommerciel, men ikke ligegyldig! Cabernet virker lige så overbevisende, men jeg har brug for nogle flasker for at være sikker. Chardonnay er sikekrt ok, men har ikke smagt den.
Vinene er kreeret af Rodolfo Sadler, hvis Mascota er lidt mere forfinede i stil. Men OPI -især de røde- er stadig rigtig gode. Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke.
Castelmaure, Corbières... 45,-
med Coop-medlemskort, Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.decemberEn lidt rustik, men magtfuld vin med rig aroma af vilde urter og krydderier, som dog slutter forbavsende afrundet. Den kunne sagtens være bedste køb, men der er for mange kandidater! Kooperativet i Castelmaure (grundlagt 2021 for 100 år siden) leverer bedre vin end nogensinde, som er en perfekt syntese af naboerne Fitou og Roussillon. Kælderen er ret lille -blot 60 medlemmer- men er veludstyret og får det bedste ud af druerne. Jeg elsker også den historiske etiket, som fås på vinen solgt af Jeanjean, som har solgt en del af kælderens vine siden 1985. Hans etiket er flottere end den, du ser i kælderen selv, hvis du kan finde den!
Mud House, Marlborough sauvignon blanc... 59,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.decemberHyld og tropisk frugt, fyldig og sprød typisk Marlborough sauvignon, som du kan lide eller lade være. Nydes ung (her 2020) og kølig, gerne til asiatisk inspireret mad. Har kun smagt "Mud" 2 gange, men den minder om Waipara Hills (samme ejer og adresse). Og den må du ofte betale 100 kr for (tilmed en officiel latterlig normalpris på 169). Begge mærker hører under Accolade, et af Verdens største vinhuse. Huset er mest kendt for Australien (bl.a. Hardy, som Coop også sælger), men også bl.a. Robert Mondavi (Californien) og er et af de 2-3 største i Kiwi-staten New Zealand. Waipara Hills og Mud House ligger i selve Marlborough og skal have en vis selvstændighed -og jeg har fundet vinen bedre end f.eks. Selaks og Kim Crawford.
William Hardy, shiraz eller chardonnay, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.december
Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018.
Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen.
Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018.
Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen.
Why Not? Puglia rød/brus, v.6 fl: 49,83
6 fl: 299, Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.december
Den røde Why Not? (både konventionel og den lidt lettere øko) er gode -ikke kønsløse. Mørk, fyldig, rund, men ikke sød, med ren, krydret frugt og en snert af syre i eftersmagen. Bedre end de dansk-tappede Capolavaro Appassimento-typer. Normalprisen på 128 (!) er hen i vejret, men til 50 kr er vinen et godt køb. Vinen tappes af San Giorgio i Puglia for Contri Spumante huset i nord, som leverer bruset, en Prosecco på køn flaske, som sikker er ganske ok -især til 50! Glem rosé.