Jeg drømmer ofte om en nytårsaften kun med brus! Bobler fra start til slut må også være en passende måde at sige farvel (men ikke tak) til 2021 med håbet om et mere normalt 2022!
Dvs. rigtig god Champagne til Majestætens nytårstale -brut, helt tør- og gerne en ekstra flaske, når vi
bagefter analyserer talen. Til maden mere Champagne. Østers og Champagne er et must, mens dyreryg eller nytårstorsk hører sammen med en Vintage Champagne -måske kan du "nøjes" med en god crémant o.l.
Og naturligvis med et godt vinglas -ikke det høje, magre glas, mange prøver at sælge, men et normalt godt, ikke for tungt glas, ikke for stort, ikke for lille...
Vi nærmer os kl. 24, hvor nogle skal have østers (igen!), andre kransekage. Her deles vandene, og vi er en del, der forsager Champagne Brut for en sødlig Demi-Sec Champagne eller endog en Prosecco (på Magnum?) eller en sød Asti. Men efter kl. 24 ved vi, at 2021 er slut, og 2022 er et helt nyt år!
Champagne Montaudon, brut... 99,-
Denne Champagne vil tiltale mange -tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. Den får ros af respekterede guider som Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Vinbladet gav den -for 3 år siden- 6*/6. Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon (pga amerikansk særtold, corona og andet) nok tættere på storebror Jacquart, end ejeren Jacquart indrømmer! Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i '00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer med ialt 2500 ha vin.
Comte de Senneval, Champagne... 99,-
brut, godt KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil 31.12.
Lidl har haft et godt ry for sin Comte de Brismand Champagne, som er både billig og god. Frygter desværre for, at den ny Comte -Senneval denne gang!- er mindre god (men desværre ikke smagt). Vinen leveres af Burtin, som er del af Lanson-BCC, som er specialist i billig Champagne. Huset er det næststørste efter LVMH (bl.a. Moët & Chandon), og leverer og leverer 6-8 gange mere vin end Jacquart/Montaudon, men med kun 57 hektar vin må næsten al vin købes udefra, så jeg går nok med Montaudon!
Philippe Fourrier, Champagne... 129,-
brut, bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil 31.12.
Jeg har ikke smagt denne Champagne, som leveres af privat vingård på 18 hektar ved Barr, en sydlig, isoleret del af Champagne, ikke langt fra Bourgogne. Området er lidt lunere her, jorden knap så kalkrig, men der laves gode vine i en indbydende stil, som mangler raffinementet i klassisk Champagne.
Champagne Louis Laurent, Brut eller demi-sec... 129,-
**** (4/5), Irma, indtil torsdag 31.12. Et andet undermærke. Grundlæggende en simpel mousserende vin, som hverken er værre eller bedre end en simpel crémant. Blot dyrere. Men fair pris for Champagne, så 4*.
Champagne Béchet de Rochefontaine... 139,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.12. Smagt én gang uden større indtryk, men har smagt Chaudron fra samme stald, som sælges til samme pris. Måske er vinen bedre i år, gr krisen. Huset i år har fejret 200 år i samme families eje. Firmaet ligger i Verzenay (berømt Grand Cru), hvor huset ejer 16 hektar. Denne kommer dog fra indkøbte druer og/eller vine.
Champagne Canard-Duchêne, Brut ... 199,-
Brut eller Rosé, godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.
Champagne Canard-Duchêne "Charles VII"... 249,-
Frit valg: Blanc de Blancs, Blanc de Noirs, Rosé, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.12. Søger du en fancy flaske, er Charles VII egnet. Engang en top-cuvee, og flot ser den ud. Synes egentlig ikke vinene er meget bedre end den normale. Jeg har med glæde drukket den fyldige "Noirs" på sort pinot lavet som hvidvin. Rigtig god.
Champagne Laurent-Perrier "la cuvée"... 199,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Rema1000 indtil fredag 31. december. En klassisk flot Champagne med overdådig aroma, god længde og fint brus -lidt mere vægt end letvægterne Joseph Perrier eller Mesnil, men med samme elegance. "LP" er historisk et af de store mærker, stadig familieejet, som siden 1980erne konstant har leveret klassisk forfinet Champagne, som er tæt på Bollinger og i en højere liga end Moët, så den er også topkøb til denne pris.
Bedste VIN + ***** (5/5), Rema1000 indtil fredag 31. december. En klassisk flot Champagne med overdådig aroma, god længde og fint brus -lidt mere vægt end letvægterne Joseph Perrier eller Mesnil, men med samme elegance. "LP" er historisk et af de store mærker, stadig familieejet, som siden 1980erne konstant har leveret klassisk forfinet Champagne, som er tæt på Bollinger og i en højere liga end Moët, så den er også topkøb til denne pris.
Champagne Jacquart "Mosaïque"... 199,-
Le Mesnil Grand Cru Blanc de Blancs... 199,-
**** (4/5), Føtex og Bilka, indtil fredag 31. december. Let, ganske elegant, god frugt, lidt tung, måske, men fint brus og nydelig længde. Kommer fra lille kooperativ i le Mesnil, som er Grand Cru 100% chardonnay, men mangler det sidste i at være i top, men stadig godt køb -en god apéritif Champagne.
**** (4/5), Føtex og Bilka, indtil fredag 31. december. Let, ganske elegant, god frugt, lidt tung, måske, men fint brus og nydelig længde. Kommer fra lille kooperativ i le Mesnil, som er Grand Cru 100% chardonnay, men mangler det sidste i at være i top, men stadig godt køb -en god apéritif Champagne.
Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"... 209,30
Brut/tør **** (5/5), Demi-Sec/sød, **** (4/5), Irma, , indtil fredag 31. december. En god Brut med indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver: "Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning." Til kransekagen vil jeg gerne servere den søde Demi-Sec. Bedste KØB er Joseph Perrier MAGNUM, 150 cl 419,30. Ofte skal du betale 50 kr ekstra for den store flaske, som præsenterer sig flot på bordet!
Bedste KØB er Joseph Perrier MAGNUM, 150 cl 419,30. Ofte skal du betale 50 kr ekstra for den store flaske, som præsenterer sig flot på bordet!
Champagne Joseph Perrier "Blanc de Blancs" ... 244,30,-
Brut, godt KØB + ***** (5/5), Irma, , indtil fredag 31. december. 100% chardonnay (normal Champagne er 60-75 % pinot og 25-40% chardonnay). Let, frisk, en anelse tørrere. 5* af Ekstrabladet og 17p/20 af Oldenburg. .
Champagne Joseph Perrier "Brut Rosé"... 244,30,-
**** (4/5), Irma, indtil fredag 31.12. Meningerne er delte om denne lyserøde Champagne (hvor Champagnen er hvid, men bliver tilsat 12% rødvin efter 2. gæringen). Ekstrabladet og Oldenburg (18p/20) sætter den meget højt, men jeg var ikke helt så begejstret. God til lam, mener Oldenburg.
Joseph Perrier Vintage 2008 Champagne... 279,30
Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12.
Denne er efter 13 år er i sit livs form, stadig livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske! Excellent køb. Bl.a. 6* i SmagpåVin. Måske er Cuvée Josephine Vintage 2008 bedre, men også meget dyrere (559,30, 4*), men foretrækker egentlig den normale vintage. Det er faktisk sjældent at prestige-Champagne er bedre end den normale vintage -undtagen måske Cristal, Dom Pérignon og et par andre. Og du skal ofte betale 300+ kr for en fancy flaske! Joseph Perrier er ikke i familie med den perlende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria!
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria!
Champagne G. H. Mumm, Cordon Rouge.... 229,95
Brut, **** (4/5), Meny, indtil fredag 31.12Aldrig en favorit, men det er også 4 år siden, jeg har smagt den sidst. Huset er et af de historiske tophuse, som efter nogle hastige ejerskifter, bl.a. Seagram's, Allied-Domecq og kapitalfond, i de seneste 12-13 år har været ejet af Pernod-Ricard, som generelt er en garant for kvalitet. Spectator giver vinen 90p/100 med pæne ord som sprød og mineralsk samt lidt pære i aroma. Lyder godt!
I '00erne var flasken med det røde bånd på det jævne, men i dag kan den matche de fleste -og flot ser den jo ud! Huset ejer over 300 hektar fine vinstokke, men 3/4 købes ind -Mumm er et af de 4-5 største huse! Fås også som Demi-Sec (med lyst grønt bånd, engang Cordon Vert!) egnet til kransekage, som jeg aldrig har smagt, desværre!
Foto: Mumm's kældre. Tirage i hånden anno 1879 -her fjerner man proppen, så bundfaldet fra 2. gæringen kan fjernes og en ny prop med trådnet sættes på. Jeg foretrækker Mumm's røde bånd for Moët & Chandon, som tilbydes i til 269 (Føtex).
Foto: Mumm's kældre. Tirage i hånden anno 1879 -her fjerner man proppen, så bundfaldet fra 2. gæringen kan fjernes og en ny prop med trådnet sættes på.
Moët & Chandon, But Impérial... 269,-
Brut, Demi-Sec, **** (4/5), Føtex, indtil fredag 31.12. Moët er den mest solgte Champagne, så du kan næppe finde en "vinkender", som ikke ynder at rakke den ned. Så slem ere den nu ikke, selvom den bestemt ikke er prisen værd! Nydelig og pæn, med en dosage (sødme), som mærkes, men ikke overdøver -en nydelig vin med ren aroma, som ikke begejstrer. Fås også i Bilka, Irma, Brugsen og Kvickly, men dyrere (299).
Bollinger Special Cuvée... 289,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil fredag 31.12.
Champagne Piper-Heidsieck Vintage 2012... 329,95
**** (4/5), Meny, indtil fredag 31.12.
En meget flot Champagne men prisen er for høj, 30 kr højere end sidst i en tid, hvor Champagne priserne generelt er på vej ned -derfor kun 4*.
En smuk klassisk Champagne med fint brus, rig bouquet og god længde -ikke en letvægter, men mere klassisk end Jacquart. Joseph Perrier eller Canard. Når jeg ser tilbage på mine mange ord, kan selv erfarne læsere få det indtryk, at der ikke er den store forskel på Champagne -når du undgår de billigste (ofte slemme!!!). Men Piper er bedre end de fleste. Der er 3 huse med navnet Heidsieck, som alle stammer fra det oprindelige Heidsieck & Co, som så dagens lys i 1785 -lige før den fransk revolution, da Champagne galskaben var på sit højeste! De blev senere delt i 3, hvor Charles historisk har været anset for bedst. Men i dag er Piper tæt på, siden huset i 1989 blev købt af Rémy-Cointreau.