Søg i 1300 opslag:

12/12/2021

Julevine V: Spanien og Italien i top...

I kampen for den perfekte julevin har Føtex valgt de sikre klassikere fra Faustino i Rioja, og det er rigtig gode bud. Faustino's V Reserva og I Gran Reserva er -på tilbud- blandt de bedste køb i Rioja. 

Men Amarone spøger nede bagved -i form af Ripasso fra Silvano Piacentini, et godt køb. Og her dukker lillebror Netto op med Amaronen fra Cadis og den fine Colección fra Castaño. 
      Endelig Rema1000, der vil have os til at købe den gode Kopke LBV 2016 -en mørk, kraftig Port med overdådig sød drueduft, der synes skabt til en ris à l'amande... 

Bedste KØB: Faustino I, Rioja Gran ReservaVilla Borghetti Bardolino + pinot grigio, Cadis Amarone, Castaño "Colección"
Godt KØB: Faustino V Rioja ReservaRipasso selection Silvano Piacentini, MontGras "Day One" + AmaralKopke LBV 2016 Port, 

Faustino V, Rioja Reserva... 50,- 

rød: godt KØB + **** (4/5), fås også som hvid og rosé (3*), Føtex, indtil torsdag 16. december
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015, som har fået 89p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 2016 er nok på vej, foreløbig kun 88p/Peñin. 
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's crianza og VII og IX, som ikke har fået eg. 

      Naturligvis burde du sidste vinter have købt kassen med 4 fl. Faustino V reserva + 2 Faustino I Gran Reserva til 299. Men lur mig, om ikke du ser dette superkøb efter nytår -og imens kan du prøve reserva, som også er god! 

Bilka tilbyder også hvid 2020 på viura og chardonnay, som er ganske ok, men ikke mindeværdig. Rosé er lidt bedre. 

       Faustino Martinez leverer næsten hver 3. flaske gran reserva i Rioja.  Foto: Julio Faustino, der døde 20. oktober sidste år 87 år gammel, gjorde det familieejede hus til et af de store i Rioja og unikt ved, at næsten al vin kommer fra egne 650 hektar vinmarker omkring Oyon og Laguardia i Alavesa, for mange det bedste område i Rioja. 

Faustino I, Rioja Gran Reserva... 89,-

2009/10,  Bedste KØB + ***** (5/5)Føtex og Bilka, gælder resten af 2021.

Vinen er ofte på tilbud, men altid værd at smage -dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Meget bedre end de brunello'er og amaroner, du af og til kan få til samme pris! Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr). Årgangen har det seneste år været 2009 (93p/WineEnthusiast), men som ikke 2010 er på vej, med 93p/Guía Peñin og 91p/WineSpectator.      

Ripasso, selection Silvano Piacentini..... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtexindtil torsdag 16. december 
Normalt lidt dyrere end den normale Valpolicella fra denne 82-årige herre.
      Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, tørre, frugtige vin end de svulmende Rubens'agtige amaroner. En ganske udmærket vin til en and -server kælderkold. Bilka mener den er lagret 15 måneder på store egetanke. Det smages dog ikke. 
      Silvano Piacentini (foto) er født i Valpolicella området i 1938 og kom tidligt ind i vinhandel -især med salg og marketing. I 2000 stiftede han PWS (Premium Wine Selection), som er blevet et af de store huse og leverer end god del af Salling-gruppens italienere med Gemma (Barolo)  og Arche (se herunder) i spidsen. 
Føtex tilbyder også Piacentini Amarone (129, 4*). God for Amarone, for mig ikke merprisen værd. 

MontGras "Day One" eller Amaral, frit valg... 59,- 

Chile, Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 16.december

Day One er p.t. ikke perfekt til juleanden, men smager godt! Kommer fra de bedste områder til hver druesort -cabernet fra Maipo, carmenère fra det lune Colchagua, pinot og de hvide fra det kølige Leyda eller Casablanca osv. På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (placeret midt på etiketten) er kommet i brug! 

      P.t. har jeg kun set cabernet -rund kraft, krydret duft, pænt lang, fast- og pinot noir -frugtig, tør, ret stærk, men blød, flot til prisen -og håber den endnu bedre carmenère snart kan fås. Ellers køb rester af Antù og Amaral.    

     Hvid Amarachardonnay eller sauvignon fra Leyda laves i mindre mængder (for hus, der leverer 7 mill. fl/år!), typisk 50.000-120.000 flasker årligt. Ingen mærkbar eg, men meget ren aroma, friskhed og god længde. Leyda er et af de kølige, nye områder, som nok kan leverer Chile vin, der kan rivalisere New Zealand.


Castaño "Colección", Yecla "Old Vines".... 50,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 17.december
Varm, kraftig, krydret, men på en ren måde, frugtig, fast i smagen -et herligt alternativ til de amarone-lookalikes, jeg elsker at hade -og med sin faste smag en perfekt julevin til lav pris. Castaño er et familiefirma, som totalt dominerer Yecla mellem Alicante og Murcia ved den spanske middelhavskyst. Druen er monastréll som i Alicante, samt lidt cabernet. Denne er fra de ældste vinstokke og får lidt ny eg. Parker gav 90p/100 til bl.a. 2016. 

Cadis Amarone, Valpolicella... 89,-

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 17.december

Ikke en vin for mig, men som Amarone et godt køb. Letbenet, men rimelig typisk, kraftig, fyldig, med svesker og krydderi i duften + til den tørre side -et plus for mig! Et andet plus er,at vinen er tappet af ejeren selv, Cadis, et kooperativ, som ligger i Soave på den anden side af den smukke by Verona. 

Villa Borghetti, Bardolino eller pinot grigio... 35,- 

Bedste KØB + **** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 18.december
Lovlig letbenet til anden, men den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -til samme pris kedelig rød Puglia "L apasso" (kan få selv juleanden til at døse hen). Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Den hvid pinot grigio til samme rimelige pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. Det lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino. 

Kopke LBV 2016 Port... 89,-

Godt KØB + ***** (5/5), Rema1000. indtil lørdag 18.december En mørk, fyldig, meget frugtig vin, som er tæt på perfekt til ris à l'amande (his du ikke kan finde en Recioto Valpolicella, og det er svært i dag!). Den sent tappede vintage 2016 fik 92p/Wine&Spirits og 91p/Decanter. 

      Kopke stammer tilbage til 1638 og anses af mange for det ældste Portvinsfirma af alle -men bortset fra de mange år er Kopke et moderne firma, som ejes af den spanske bank, Sogevinus, som også ejer Burmester, Hutcheson, Càlem osv, så hver kæde har sit eget navn!