En uge med mange og spændende vine med fremragende køb i klassen fra 29 til 179 kr! 19 vinkøb udvalgt blandt kædernes 128 vintilbud.
Til daglig brug kan du få glæde af den solide spanske Radio Boka (29), en lettere Bardolino (39), frugtig, fyldig Rhone (40) og herlig tysk pinot og riesling (46,66 v6).
I mellemklassen er Trivento (50) og især Novas (46,50 v6) fra Chile ikke til at overgå, mens Ponte Real fra Portugal er en unik og nok især anderledes rød på druen alicante bouschet (79,95).
Blandt de dyrere vine er Sabon Chateauneuf (179) og Baron Fuenté Champagne (159,95) topkøb til prisen som også argentinske Unámine (89) og Lagarada 2017 LBV Port (79,95).
Årets totale dominans fra Brugsen er brudt i uge 40, hvor Meny dominerer med 9 af 19 vinkøb. Flere tilbud går nok igen i Spar og Min Købmand ´.
Salling følger med 5 vintilbud (3 i Bilka, 2 i Føtex) og Coop med 5 vinkøb (4 i Kvickly/Superbrugsen og 1 Coop365).
Uge 40 var ikke god for discount kæderne -kun ét tilbud (Coop365) ses på listen, mens tilbud fra Netto, Rema1000 og Lidl ikke er fundet attraktive nok.
Uge 40 byder også på alkoholkampagne, så 5 vine uden alkohol er smagt. Som ventet kom ingen af dem på listen, desværre.
Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.
7 vinkøb under 50,-
Radio Boka rød/hvid/rosé... 29,-
rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Mancha Spanien *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 2/10Letdrikkelige dråber, der glider fint ned, mens musikken spiller. Bedst er hvid verdejo, aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Den røde tempranillo har positiv frugt, pæn vægt i munden, men lidt aggressiv tannin, som skjules af 9,6 g/l restsødme (i 2022). Rosé ikke smagt, men burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l). Vinene laves af danske Hammeken i det store Mancha område og får ok ratings af pålidelige lokale Peñin (og høje ratings af mere gavmilde dommere). Så giv vinene en chance til denne pris.
Le Arche rød/hvid/rosé... 39,-
Bardolino rød eller rosé "chiaretto", hvid Garda Garganega-Pinot Grigio, rød Rossogrande
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 3/10
Ripasso herunder har lidt styrke, men ofte går jeg med de lettere vine, især Bardolino. Lys og let vin er sjældenhed i dag, så denne vin til en behagelig pris får altid ros.
Den røde er meget behagelig, diskret åben frugt, let, rund, mens Rossogrande har mere fylde, en let ok ripasso-type. Chiaretto rosé er ret neutral, men tør og ren, mens den hvide Garda på garganega (og grigio) også er til den diskrete side, men ren og frisk, en rigtig sommervin! Meget egnet til både buffet og glas i utide.
Rhone "Marquis Couronne"... 40,-
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 3/10Set på web til 45-89 kr, så 40 er en god pris. 2020 er stadig ok, grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde. Nydes nu.
I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, "Den pavelige Enklave".
Set på web til 45-89 kr, så 40 er en god pris. 2020 er stadig ok, grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde. Nydes nu.
I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, "Den pavelige Enklave".
Novas rød/hvid, kr/fl v 6: 46,50
6 fl: 279, økologisk, rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/10
Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, set i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. 92p/100 fra James Suckling. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot.
De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har fået 90+p/100 af gode smagere.
Peter & Peter rød/hvid... 46,66
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10
Tanunda "Triathlon", kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299. Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10
Den røde Triathlon er lidt dyrere end den banale basisvin fra Tanunda, men meget bedre. Blend af 3 druer (som navnet Triathlon antyder) -én baseret på grenache, én med cabernet-dominans:
Rød grenache-shiraz-merlot: et Rhône/Châteauneuf-blend. Rund, stærk, men ret blød.
Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur.
Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur.
Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, rød; også hvid og roséBedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3/10
Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017 med 90p/Tim Atkin. 2016 fik 91p/WineEnthusiast og 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration før gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok med lidt frugt og let til middel fylde. Slet ikke så god som den røde. Set i 2022 og 2023 (bedst). Druen er tempranillo.
5 vinkøb 50-70,-
Trivento Reserve rød/hvid.... 50,-
rød malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/10
Den røde malbec har masser af bærfrugt, en snert krydderi, middel fylde, afrundet med lidt syre, en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos fra Catena og langt bedre køb.
Set i 2021 med 92p/TimAtkin og 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris! Druerne er fra kølige Uco og lunere Lujan de Cuyo.
Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre, balanceret af sølle 3g/l restsødme.
De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/Parker.
Den røde malbec har masser af bærfrugt, en snert krydderi, middel fylde, afrundet med lidt syre, en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos fra Catena og langt bedre køb.
Set i 2021 med 92p/TimAtkin og 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris! Druerne er fra kølige Uco og lunere Lujan de Cuyo.
Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre, balanceret af sølle 3g/l restsødme.
De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/Parker.
Wolf Blass "Yellow Label" sparkling brut... 55,-
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 3/10
OK brus til efterårets konfirmation! Samme pinot og chardonnay som Champagne, blød og tør smag (men en let sødme fornemmes i eftersmagen). Bruset laves på tank og overføres på tryk til flasken.
La Baume pays d'oc... 59,-
rød merlot "Grand Chataignier", hvid viognier "Elizabeth", Sydfrankrig
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/10
Den hvide "Elisabeth" har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. 2021 fik 89p/100 af geniale Jancis Robinson. Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med solid fylde, lidt dybde, drikbar nu. Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. La Baume var i 1880 en af Sydfrankrigs største vingårde og blev i 1980erne en del af Hardy's australske invasion af Den gamle Verden, som dog siden er lukket ned.
Tofterup rød/hvid... 59,95rød Ribera del Duero tempranillo, hvid Somontano chardonnay, Spanien
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 10/10
Rød Ribera del Duero er smagt én gang. Nydelig, enkel vin med solid fylde og god frugt. Laves af gamle tempranillo vinstokke (80 år, loves der) og får en kølig gæring for at kunne nydes ung. Mest lagret på tank, men måske 20% lagrer en tid i små egefade. Hvid chardonnay er god spansk hvid med diskret aroma, tør, rimelig frisk og pænt lang. Hentes i det kølige Somontano ved foden af Pyrenæerne.
De dansk-spanske Tofterup brødre er født i Esbjerg, men flyttede som børn til Spanien med familien. Storebror David var i mange år som vinmager for Hammeken, mens lillebror Jonas som eneste dansker har den unikke (og svære) Master of Wine (MW) titel.
De dansk-spanske Tofterup brødre er født i Esbjerg, men flyttede som børn til Spanien med familien. Storebror David var i mange år som vinmager for Hammeken, mens lillebror Jonas som eneste dansker har den unikke (og svære) Master of Wine (MW) titel.
Misty Cove sauvignon blanc... 59,95Marlborough New Zealand
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10
En klassisk Kiwi sauvignon med overdådig frugt, middel fylde og fin syre. Ikke smagt. 2023 har fået bl.a. 88p/WineEnthusiast.
Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012.
Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012.
7 vinkøb over 70,-
Mooiplaas Estate rød/hvid ... 79,-
rød pinotage eller cabernet, hvid chenin blanc, Stellenbosch, Sydafrika
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10
Ganske flotte vine fra privat ejendom i det fine Stellenbosch, i klasse med god Spier og en klasse over det meste fra Sydafrika.
Den frugtige røde pinotage (2020 fik 91p/Tim Atkin og 89+p/Parler). Cabernet laves i fast stil, der kan gemmes "årtier", så denne bør have et par år mere?). 2019 fik 88p af Tim Atkin. Glæd dig til den tørre, sprøde chenin blanc 2022 med 91p/Parker. Vinen kommer fra meget gamle "bush" vinstokke, som giver meget lavt udbytte. En sprød og lækker hvid med indbydende frugt.
Den frugtige røde pinotage (2020 fik 91p/Tim Atkin og 89+p/Parler). Cabernet laves i fast stil, der kan gemmes "årtier", så denne bør have et par år mere?). 2019 fik 88p af Tim Atkin.
Fonte Real alicante bouschet... 79,95Reserva, Sétubal, Portugal
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10
Kender ikke årgang og har ikke smagt vin, men druen alicante bouschet er en fransk krydsning med rød saft, som giver sort vin fuld af frugt og styrke. En favorit for Amarone-fans, men ofte lidt trættende for os andre. Men godt nok imponerende -og dette er en god pris, for denne 15% rødvin koster ofte op mod 200!
Kommer fra Sétubal halvøen syd for Lissabon og skal være lagret 12 måneder i egefad. Druen Alicante Bouschet bruges stadig i Sydfrankrig, når en lys rødvin har brug for lidt mere farve!
Lagarada LBV Port.... 79,952017 Baron de VillarBedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/10En mørk, kraftig og sød vin i Vintage stil, som tappes sent -efter 4-6 år- så vinen ikke har bundfald. En herlig vin til ost og frugt, som kan nydes nu og de kommende år. Lagarada er ét (af flere) navne fra Baron de Villar, som ejes af den dygtige vinmager, Alvaro van Zeller. Hans familie ejede i 14 generationer Quinta do Noval, en sjælden rekord, indtil det blev købt af AXA, den franske forsikringsgigant.
En mørk, kraftig og sød vin i Vintage stil, som tappes sent -efter 4-6 år- så vinen ikke har bundfald. En herlig vin til ost og frugt, som kan nydes nu og de kommende år. Lagarada er ét (af flere) navne fra Baron de Villar, som ejes af den dygtige vinmager, Alvaro van Zeller. Hans familie ejede i 14 generationer Quinta do Noval, en sjælden rekord, indtil det blev købt af AXA, den franske forsikringsgigant.
Unámine "Gran Vino"... 89,-
Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/8
Jeg er i total enighed -Unaminé -"unanimous"- med de kritikere, der har skamrost denne vin fra Mascota, der også leverer den gode OPI. "Unamine" laves dog stadig i pæne mængder, 300.000 fl/år fra selve Uco. Set i 2019 med 94p/JamesSuckling og 92p/Tim Atkin.
Gran Vino er fløjlsagtig, men fast, kraftig, med rig frugt med fine nuancere og god dybde. 75% cabernet + 25% malbec med mindst et år i små egefade.
Chablis "Sarments"... 89,95
**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 10/10
2022. Et mærke fra Chablisienne, der leverer op mod 1/4 af al Chablis. Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter, bl.a. Pierrelée (op til 180 i Føtex og hos Philipson) God Chablis i den mere daglige ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.
**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 10/10
2022. Et mærke fra Chablisienne, der leverer op mod 1/4 af al Chablis. Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter, bl.a. Pierrelée (op til 180 i Føtex og hos Philipson)