Når vi til 33 kr kan købe en ganske ok rød og hvid fra Sydafrika og masser af økologisk vin fra 40 kr, så kan vi vel knap klage over, at Danmark stadig har alt for dyre dagligvarer!
Superbrugsen og Kvickly er fortsat i vinøs topform med et væld af tilbud, der udstiller et magert udvalg af tilbud hos rivalerne.
Fra Spier i Sydafrika kommer en helt ok rød og hvid Signature (33,17 v6). Du kan også en ok, men banal økologisk Natured til 40 og en mere seriøs Yellow Wood til 50.
Der er masser af andre øko vine til lave priser. Ikke kun Adobe fra Chile (40), men også herlige Théo Cattin fra Alsace (69 med Coop-app), hvor riesling, pinot gris og en original Orange vin kæmper om at være bedst.
Resten af Frankrig er også fremme i Coop. Fra Rhone kommer både rød og hvid la Chasse Reserve (49), fra Bordeaux Viramon fra St Emilion og la Croix Chaigneau Lalande Pomerol (109, begge endnu i topåret 2020). Endelig leverer Laroche en god Chablis (129).
Tilbud gælder fra fredag 20/9
Bedste KØB: Spier "Signature" rød/hvid/rosé - Spier Natured rød/hvid øko - Viramon Grand Cru - Cattin Riesling + Pinot Gris - Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé - PavoNero Primitivo Manduria
uge 39/2024
Spier "Signature" rød/hvid/rosé... 33,17
6 fl: 199, rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, roséBedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Dette er en af de billigste dansk-tappede vine, og du får rigtig meget vin til pengene.
Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en helt ok hvid chenin blanc med ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen.
Den røde cabernet har jeg også fundet ganske drikbar. Smagte i går den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet.
Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!
Kun ganske få kommer rent faktisk fra Stellenbosch, hvor de flotte kældre (og ferieboliger ligger), men fra det store Western Cape.
Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en helt ok hvid chenin blanc med ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen.
Den røde cabernet har jeg også fundet ganske drikbar.
Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!
Spier "Natured" rød/hvid/rosé... 40,-
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Økologisk. Kun smagt én gang, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. Den røde er shiraz/cabernet, lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. Den ældre 2021 fik 4*/5 i Platter's guide. Tappet i Danmark.

Yellow Wood rød/hvid/rosé... 50,-
Spier økologisk rød Bordeaux-blend, hvid chenin-viognier, rosé, Sydafrika
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Kunne fås til 249 (for 6 = 41,50) i august, men stadig rigtig godt køb. Yellow Wood er en af Spiers bedre vine fra det finere "Coastal" region. Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid.
Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt. Vinene er tappet i Sydafrika.

Viramon, Grand Cru St Emilion... 109,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9Både denne og Lalande'n er stadig 2020, mens jeg har set andre gode Bordeaux'er skifte til 2021 (mindre god) og 2022, så du kan med fordel købe denne vin, hvis du sætter pris på klassisk Bordeaux i en indbydende stil. Set i 2020 med 6* fra En rigtig god St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt. 6*/6 fra Vignerons Independents.
La Croix Chaigneau, Lalande de Pomerol... 109,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9Udmærket Pomerol-lookalike (50-55% merlot, 40-45% cabernets) stadig set i 2020, som laves af den unge, dygtige Pascal Chatonnet. "Croix" skal være 2.vinen til Haut-Chaigneau, men kan meget vel være samme vin, måske med lidt mindre eg (20% i eg, 80% i beton og store egetønder). Vent en nydelig, ret fast vin med positiv aroma, som vil blive blødere med 3-4 år på flaske.
Cattin Riesling eller Pinot Gris... 69,-*
Alsace, økologisk, *: kræver Coop-app
Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2022 fik 89p/Gilbert & Gaillard.
Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. Jeg fandt ældre årgange ofte lidt søde, men den seneste var rimeligt sprød og lang i smagen.
11 generationer af familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Huset ejer og lejer 60 hektar og leverer rigtig god vin i en ret blød, rig stil. Vinene har været solgt under andet navn til markant højere pris hos anden importør.

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9Orange vin er hip og posh, men faktisk blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning.
Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side uden at være helt tør, med fine syrer og god lang smag. God vin til et frokostbord, ratatouille eller moules frites. 2022 fik 89p/WineEnthusiast.
Orange vin er hip og posh, men faktisk blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning.
Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side uden at være helt tør, med fine syrer og god lang smag. God vin til et frokostbord, ratatouille eller moules frites. 2022 fik 89p/WineEnthusiast.
Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 40,-
økologisk, bl.a. rød cabernet, carmenère, chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Hvor meget økovin får du til 40? Tilmed er Adobe lidt mere end bare en ok dagligvin. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid dog uden stor karakter.
Det er 4 år siden jeg smagte den røde søster til Novas (uden større entusiasme), men kan se, at de generelt får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken).
Den røde 2021 fik 89p/100 af brasilianske Revista Adega, som skal være ok. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til. Dog er der lille sødme i pink.
la Chasse Réserve Rhone rød/hvid... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Vi er tæt på 4*, selvom det ikke er mindeværdig Rhone, selvom jeg vil tro, både rød og hvid trods prisen er ganske tæt på Føtex' Vidal-Fleury og Guigal. Kan se, at vinene koster over 100 kr i Irland, så 49 er tæt på topkøb!
Især den røde har pæn frugt, rund fylde med lidt blød tannin. Den hvide er ny, tør, frisk og udadvendt med lidt mineralitet og diskret aroma. Hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne på druer som roussanne og viognier + de normale bourboulenc og clairette er ganske god. Nydes ung. Blot mangler jeg skruelåget!
Chasse har fået ny smuk etiket med en pavillon i midten, som ejes af huset. Meffre i Gigondas har leveret vin til Irma og Coop siden 70erne, en flot rekord.
Chablis "L", Laroche.... 119,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
God Chablis i en sprød, frisk, knastør, men frugtig stil til at nyde ung -god madvin! 2021 fik 17,5p/Oldenburg i Smag. Vinen får generelt ros for sin stil, f.eks. 2019 med 92p/WineEnthusiast. Laroche var markarbejder i Chablis, men købte i 1850 sin første vinmark. Huset blev i løbet af 1990erne et af de største i den lille by. Domænet er på mere end 100 hektar, men alligevel købes det meste fra andre vingårde, bl.a. til denne vin. Laroche var i øvrigt pioner i Bourgogne for skruelåg, som i dag pryder alle deres vine, inkl. domænevinene fra bl.a. Grand Cru (6 ha) og 1.Cru (30 ha). Sympatisk! Huset har hovedsæde i romantisk gammelt kloster og er i dag ejet af familien Jeanjean i Languedoc.
Barbaresco "Terre dei Celti"... 129,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
2018 Riserva. Vinen er fra Sarotto, ikke det store lys, men pålidelig og bosat i selve regionen. Helt ok, I dag den fine 2018 med 5* + godt køb fra Rydberg i Ekstrabladet. En smagt 2015 havde middel farve, nydelig duft, fast, men ikke besk smag, pæn længde. Noget dyrere end i Irma-dagene (100), men stadig ok køb.
PavoNero Primitivo Manduria, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299. bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Behøver slet ikke være bedre end andre zinfandel/primitivo vine fra Puglia, men der stilles flere krav til denne vin, hvor Manduria er kerneområdet. Til den tørre side, kraftig, frugtig.
Pagus Bisano Ripasso ... 69,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Burmester Port tawny/hvid ... 69,-
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Jeg kan se, at Skovenberg i Vinbladet (nov.23) gav den hvide 5*/6, så måske er jeg for streng. Har kun smagt tawnien, som er nydelig for en ung tawny lagret på tank, men ret ordinær. Burmester leverer gode Ports i dag, men du skal op mod 100 kr og have LBV eller tawny lagret 10 år eller mere.
Famous Grouse Whisky... 99,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9Der er 3-4 "slave" whiskies, der er LIDT bedre end andre, bl.a. Teacher's -og Famous Grouse. De er afrundede og frugtige uden den voldsomme karamelsødme, som vil ødelægge et blend -og igen ikke for sprittede til ikke at drikke ren. 89p/Whisky Advocate.
Bushmill's Irish Whiskey... 119,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 26/9
Hvid Bush står til 162 hos min lokale whiskey pusher, så en god pris. Men tåler slet ikke sammenligning med den sorte Johnie Walker (179), som er lagret hele 112 år.
Bushmill er harmløs på den bedst tænkelige måde -blid og frugtig, blød nok til at drikke ren. Den er 3-dobbelt destilleret og dermed i samme lette stil som Jameson, som jeg måske vil foretrække. 86p fra WhiskyAdvocate.
Øverst på etiketten står 1608, men malt'en kommer fra både det aktuelle destilleri (1885) og et splinternyt destilleri, der stod færdigt sidste år. Bushmill er dog et blend, hvor det meste er grain whisky.
Bushmill's ligger en times kørsel nord for Belfast ud mod Atlanterhavet (faktisk stik syd for Islay, en helt anden type whisky) og var i mange år det eneste destilleri i Nordirland. Efter en periode i samme ejerskab som Jameson blev det solgt til Diageo, som solgte det i 2005 til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster.
Coop tilbyder også Southern Comfort whiskylikør (119, 3*), Jack Daniel no 7 Tennessee whiskey (179, 3*) og Johnie Walker 12 år whisky (179, 4* + godt køb) samt Pascal Combeau Cognac VSOP (179, 3*).