Når du ser Rhone og Portvin på hylderne i de danske kæder, er det et lige så sikkert tegn på Julen komme som guirlander og juletræer. Og de dejlige mørklødede vine kan sagtens få mig til at smile overbærende til de hoho'ende julemænd!
Vinene er mest fra Superbrugsen og Kvickly, der har meget stærke priser på både Rhone og vine fra Argentina (som OPI og Trivento) samt Australien (William Hardy).
Men Meny byder sig også til med en fremragende August Kesseler Riesling (som vi så i Rema1000 i sommer) samt den gode Riscal. Portvinen er en 14-årig Kopke fra Rema1000.
Godt KØB: Siglo "Saco" Navarra crianza, Black Blaze "G.S.M."
Bedste VIN: Domaine de l'Oiselet Vacqueyras, Gigondas "Roc des Dentelles", Trivento "Golden Reserve" malbec, Marques de Riscal Rioja Reserva, Kopke 2007 Colheita Port
Côtes du Rhône "Nobles Dames des Treilles"... 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.Flasken har skruelåg -en herlig ting! Skruelåget viser hele grenache druens frugt frem (blot tapper har husket at føje mindre svovl til ved tapning). Tapperen er Andéol Salavert, som du sikkert ikke kender. Det gør heller ikke, men det er et af mange navne ejet af Gabriel Meffre (se herunder!).
Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-
Bedste KØB, ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.Visan ligger i den nordlige del af Syd-Rhône -nærmere Montélimar end Avignon- og klimaet er lidt køligere end i f.eks. Vacqueyras længere mod syd. Næppe det store problem med de varme somre, vi har haft se senere år. En god vin til vildt lige som Gigondas, som bestemt ikke er dobbelt så god. Henrik Steen Andersen gav den 5 glas i Politiken (dec.2019) med ordene: "Krydret, ret bred duft, middeldybe bær og kakao. Meget kraftig smag, masser af fylde, kraft og rigdom. Typisk fuldfed Sydrhone i den fyldige stil."
Næsten al Rhone laves omkring den smukke by Avignon. Vinene laves af druerne grenache -styrke og krydderi- og syrah (som mest bruges længst mod nord op mod Lyon) -frugt og farve- suppleret med mourvedre og et væld af andre druer i det, der overalt i verden kaldes et "Rhône-blend" eller GSM (grenache, syrah, mourvedre).

De franskere gør ikke livet let for os! Navnet er Rhône ("Villages" er lidt dyrere og vinen ofte, men ikke altid bedre), men et utal af ofte små landsbyer har egen appellation -og her leder du ofte forgæves efter ordet Rhône, som om hver eneste borger i Verden ved, at en lille flække på 400 indbyggere som Vacqueyras er del af Rhone! Foto viser Pont d'Avignon, som slutter midt i floden samt Pavepaladset, som i næsten 100 kr var centrum for den kristne verden.
Domaine de l'Oiselet, Vacqueyras... 99,-
økologisk, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.
Set i 2018 og 2020. En meget flot vin -fuldfed Rhône med krydderi, tobak, røde og sorte bær og masser af styrke og fedme. Flot nu og de kommende par år. Vacqueyras ligger ved siden af Gigondas i den sydlige Rhône-dal, og begge har fået egen appellation, så du leder forgæves efter navnet Rhône på etiketten -det forudsættes bekendt! Parker var glad for 2016, som han gav 92p/100 med ordene: "More structured than the 2015, this 2016 is a full-bodied, richly textured and firm wine that should drink well over the next 5-8 years. Hints of rosemary and cola accent the mixed-berry fruit, finishing dry and savory." Forrige år gav jeg 2018 5* til 120.
Gigondas "Roc des Dentelles"... 129,-
2017, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.
Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's daglige "Plan de Dieu" + Vaudieu Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. Disse vine er væk, men Meffre bor stadig på samme adresse i Gigondas, og vinen fra fødebyen er mere end ok. 5* af Rydberg i Ekstrabladet og formentlig identisk med den almindelige Meffre udgave, som fik 91-93p/WineAdvocate. Efter 4 år en afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset. Meny tilbyder også Gigondas Olivier & Lafont (125, 5*). Måske lige så god, men kender den ikke.
Flotte vine til gode priser fra hele Verden
OPI barrel selection rød/hvid... kr/fl v.6: 33,17
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.
cabernet sauvignon, malbec eller chardonnay
Kender bedst malbec, som er fløjlsagtig kraftig, med indbydende duft og lang, poleret eftersmag. Kommerciel, men ikke ligegyldig! Måske er cabernet knap så overbevisende, men jeg har brug for nogle flasker for at være sikker. Chardonnay er også ganske ok, men har ikke smagt den.
Vinene er kreeret af Rodolfo Sadler (foto, hvor han får pris af Hugh Johnson). Hans Mascota - i reglen fra egne vingårde- er en nyere tilføjelse, som er lidt mere forfinede i stil. Men OPI -især de røde- er stadig rigtig gode, og prisen er tæt på -især til den latterlige pris! Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke.
Viña Indomita "Duette", pinot noir ... kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, Chile, Bedste KØB + ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.
Chile var i mange år et u-land for Bourgogne-druen pinot noir. Men den kølige Casablanca ved Stillehavet har vist sig at levere god chardonnay, sauvignon -og pinot. Alle vinene lidt lette -også denne trods de 14% alkohol. Men som helhed god -og superb til 50! Indomita er et af de uafhængige huse (dvs. ikke med i Concha y Toro-gruppen) og leverer er en række gode vine, som mest ses i Fakta.
August Kesseler "the Dauly" riesling Rheingau.. 65,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11.11.
En umådeligt lækker riesling, tør, meget frisk og med en uimodståelig frugt og kompleksitet i næsen. Let og frisk. August Keseler er på ganske få år blevet en af stjernerne i det ellers ret konservative Rheingau, som historisk anses for Tysklands fineste vinområde. Familien startede for 100 år siden i Lorch ikke langt fra Assmannshäusen og Rüdesheim, men har i dag parceller over det meste af Rhingau. De får fortjent 5* (af 5) i Gault-Millau. Meny tilbyder også Georg Breuer Charm Riesling (89,95, 5*), ikke så godt køb som Kesseler, Molitor Schiefersteil Riesling Mosel (129,95, 5* + godt køb). Molitor er blevet superstjerne, men er også vokset voldsomt (i dag godt 150 hektar ved Mosel!), godt køb. Samt Kesseler Seligmacher Riesling Grosses Gewächs (399, 4*, flot vin, mere race end den "daglige", men også mere seriøs og ikke så charmerende lige nu. Og ikke så godt køb).
Spier "Creative Block", rød/hvid... 99,-
rød "5" Bordeaux-blend, hvid "2" sauvignon-blend, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.
De 2 "Creative Block" har mere personlighed har mere personlighed end de fleste Spier-vine.
Den røde er et typisk cabernet/merlot blend med lidt petit-verdot og lidt eg. En ganske flot vin, pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet, men med en rank personlighed, der antyder, at den bliver bedre om et år eller to, selvom den er mere end god til mad nu.
Den hvide har lidt semillon + de 90% sauvignon. Ingen eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder -det giver en meget aromatisk vin med hyld og stikkelbær (type New Zealand eller Casablanca), middel fylde, pænt lang og med et lille syrebid. Ikke så imponerende i forhold til prisen -så også her er vi på 4*.

William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-
bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.
2019 shiraz kommer fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 fra Oldenburg og 5* i Vinavisen (årgang 2018).
Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Her tager oceanet toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet, 4* i Ekstrabladet.

Trivento "Golden Reserve", malbec... 99,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.11.Topvin fra Concha & Toros argentinske hus. Fra Luján de Cuyo i bjergene over Mendoza og lavet i Bordeaux'agtig stil, dvs. fast snarere end generøs, af og til med lidt urter. Set i 2019, som sikkert er lige så god som 2018 og 17 med 91p/Parker.
Spanien, bl.a. klassisk Rioja
Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo-syrah... 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen, Kvickly indtil torsdag 11.11.
"Guv'nor" eller "Mester" ("Husets Herre"?) laves af Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Vinene ligner i smag og udstyr KingPin fra Føtex og Bilka (som koster 80 kr, men som Guv'nor ofte er på tilbud til 40-50). En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag.
"Guv'nor" er rigtig flot i design (får faktisk vinen til at smage bedre, synes jeg!). Et blend af tempranillo og syrah, mest fra Mancha, men sikkert også lidt fra Toro. Vinen er lavet efter de mest moderne metoder, hvor vinen efter gæringen ryger direkte i små egefade, hvor den får malolaktisk gæring og lagrer 3-4 måneder. Ikke mere eg, og det ville også være synd. Godt køb.