Søg i 1300 opslag:

27/11/2021

Fra slot i Barolo til Brugsen i Danmark...

Fontanafredda var den første Barolo, jeg så, i lille butik på Købmagergade, Det italienske Vinhus, ejet af Carlo Merolli. Jeg faldt helt og aldeles for den sølvfarvede etiket, som var så meget mere elegant end andre i de år, hvor italienerne specialiserede sig i grimme vinetiketter. En vane, de dog har forladt siden! 

Jeg har fulgt den sølvfarvede etiket lige siden. Mange skuffelser, for vinen var sjældent på toppen, og Carlo Merolli gik også konkurs et par gange, hvor han først mistede Fontanafredda, siden Borgogno -to huse, som i dag har fået samme ejer.  

      Det smukke Fontanafredda nær Barolo blev købt i 1858 som jagtslot af Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som blev den første konge, da Italien blev til ét land i 1861. Sønnen plantede vin 20 år senere, og Fontanafredda -"Den kolde Kilde"- blev en af de største vingårde i Barolo. 

      Siden var vingården i næsten 100 år ejet af Monte dei Paschi di Siena, en af Italiens største banker, sammen med en multinational gigant, før Fontanafredda i 2008 blev overtaget af Oscar Farinetti (f. 1954, foto) og hans partner fra Eataly, blot 6 måneder efter, de havde købt Borgogno. Eataly er en supermarked/restaurant kæde i mange lande (afdelingen i Illum lukkede desværre i 2018) og ses også på en del krydstogtskibe.  

      Coop har med Brugsen og Kvickly været importør i mere end 20 år, og jeg har haft lejlighed til at købe vinene regelmæssigt (når de er på tilbud). 

      Fontanafredda er et stort gods, men det meste købes ind udefra til 5-6 millioner fl/år, hvoraf dog kun 1/10 kommer fra egne 100 hektar vin. Alligevel har vinene generelt været af høj kvalitet, som jeg trygt kan anbefale (i det mindste sålænge de har den sølvfarvede etiket!). Husets Barolo 2010 var glimrende i efteråret, så jeg skal have fyldt op med en nyere årgang, f.es. 2017...  

      Brugsen har andre spændende vine i denne uge -Fontanafredda's billige barbera og chardonnay er topkøb såvel som Torres' Sangre de Toro og den økologiske Signos fra Chile. 


Fontanafredda, barbera eller chardonnay.... 50,- 

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 2.december

Jeg holder meget af den røde barbera (Alba DOP), som har rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 19 har fået 88p af Spectator, og det er ikke ét point for lidt. Topkøb. 


Hvid chardonnay (Langhe DOP) er mere "Coop Climate" end mange: Ingen eg, men masser af aroma, sprødhed og stil. Druerne købes formentlig ind i Langhe, dvs. Barolo og omegn. Både rød og hvid er fine repræsentanter for det moderne Piemonte.  

Barolo 2017 "Fontanafredda"...  139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.december
2017 har netop fået 92p/100 af WineSpectator: "This expressive red offers cherry, menthol and tar flavors, with a hint of orange peel. Sleek and solidly structured, this ends with a mint-menthol sequel and macerated cherry notes. Fine length. Best from 2024 through 2042. 25,000 cases made" Jeg har ikke smagt den endnu, men andre pålidelige kilder er også positive, bl.a. 91p fra Tasted/Andreas Larsson og WIneEnthusiast. 

Torres "Sangre de Toro", reserva... 50,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 2.december

Typisk Rhône-blend på garnacha, cariñena og syrah med et års tid i små egefade. En civiliseret, poleret rød, behagelig blød med krydret duft, men uden stor dybde og længde -nydes let afkølet. Smagt jævnligt de seneste år, og den er tæt på, hvad mange drømmer om fra Rhône og Châteauneuf -blot lidt blødere og uden den længde, som du forresten ikke finder i billig ”Pavevin!  

      Torres skabte "Tyreblod" i årene efter 2.verdenskrig og fulgte hurtigt op med Coronas.. Hans reserva er flot -faktisk bedre end de ungarske Egri Bikaver -"Tyreblod"- som vinen er opkaldt efter! Og prisen er god -vinen koster 65 kr i grænsebutikkerne og 90 kr i Spanien.

Federico Paternina Rioja "Seleccion Especial"... 69,-

med Coop-medlemskort, godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 2.december

Paternina er historisk (1890) hus fra Rioja's guldalder, mest kendt for den populære Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag prøver Concordia gruppen at genskabe husets noget slidte ry. Denne "Especial" er husets bedste bud. Jeg har ikke smagt den, men andre er delte. Vinen skal være en slags "luksus-crianza". '15 får ***** af Rydberg (som kender spansk vin rigtig godt) i Ekstrabladet. 

     Du kan med Coop-medlemskort også få californiske Apothic Dark eller Winemaker's (69,4*). Det apotekeer'agtige navn tilhører Gallo, USAs største vinfirma. Winemaker's er zinfandel, cabernet og syrah, Dark har de samme druer + teroldego og petite sirah. Vinene kommer formentlig fra det varme Central Valley omkring Modesto, som mest leverer konsumvine. 

Spier "Signature", rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179, Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.december
Billig dansk-tappet vin, men meget vin for pengene. Coop er største kunde hos Spier, men mest på tank.  Vinene er nydelige og korrekte og kan ikke genere en tiger! OK lyserød, hvid chenin er bedre, de røde er endnu bedre, ikke mindst den krydrede frugtige pinotage. Håber ikke, du nogensinde har betalt fuld pris (79,95).  

Brugsen leverer også Spier's Yellow Wood, en bedre serie vine (med Coop-medlemskort, 99, 2*). Den kostede 50 kr i maj.

la Chasse "Prestige" rød eller hvid kr/fl v 3: 43,-  

3 fl: 129, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.december
Nu er vi uden for jagtsæsonen, men den røde "Chasse" -jagt- er slet ikke ueffen til alt fra pizza til gullasch! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone! Den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend af en landvin fra Oc! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog! 

Emiliana "Signos", Single Vineyard... 99,- 

2017 cabernet-sauvignon eller 2018 pinot noirøkologisk, Casablanca Chile, 

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.december

Signos viser, at Chile kan levere vin, som du i Californien i reglen skal betale 200 kr for (og ofte mere). Vinene kommer fra Emiliana's 800 hektar biodynamiske domæne. Vine fra særlig mark, blot 15-20.000 flasker af hver. 

      Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien, der kom til Chile og blev der! 

      Cabernet 2017 fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago får 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg med ordene: "en blød, overvenlig og fyldig rødvin, der som klassisk Maipo-Cabernet strutter af udsøgt saft, solbær og charme. Den er ikke så kompliceret, bare mild og lækker, uden spor af egetræ eller syre, en gennemført pleaser. Den er vinhyldens artige, muntre, fyldige dreng – der ovenikøbet smager godt."
      Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon. Parker giver den 91p/100. Rydberg gav pinot 5* med ordene: "Masser af hindbær i duften. En flot elegant og kølig pinot noir med fine røde bærnoter, pæn syre og krydret udtryk. Modne bær men nærmest europæisk i udtrykket. Lang afslutning."

Z Zinfandel eller F Fiano, Epicuro, kr/fl v.6: 49,83

6 fl. 299, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.december 

 
Bedre end dansk-tappet Capolavaro Amarone-kopier i supermarkederne. Rød og øko zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en almindelig, der er lige så god, trods 98/99p fra den snart berygtede, gavmilde Luca Maroni.
Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin ses i butikkerne, men jeg vil ikke ofre penge på den. 
      Epicuro laves af huset Femar, som ligger i Lazio ved Rom -noget tættere på Puglia, hvor vinene  kommer fra, end f.eks. de dansk tappede Capolavaro. 

Villa Annaberta Amarone, Valpolicella... 139,-

***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.december 
Jeg er bestemt ikke fan af amarone, men må indrømme, at Annaberta er god"Mørke krydrede noter... Fyldig og frugtig i den mere moderne stil hvor frugten dominerer. Let frugtsødme med noter af rosiner, julekrydderier og vanilje. Pænt velbalanceret med en fin lang krydret afslutning”, som Rydberg skrev om 2018 i Ekstrabladet (5*). Vingården ligger i hjertet af Valpolicella og sælger især Valpolicella og ripasso.