Jeg har lige fået en italiensk støvle bagi. Jeg holder meget af Italien, men ikke altid Bilka, men når de tilbyder 2 fremragende italienere til fair pris + mange andre gode vine. Så tager jeg hatten af for Støvlelandet og skal i Bilka!
En god Brunello og en overbevisende vin fra det mondæne Bolgheri er en tur værd. Oveni kommer så to Nobiler og en Ripasso-kopi (som dog er ok!). Foruden noget så sjældent som en god mousserende australier, Tanunda "the Chateau" fra Barossa. Men den lave pris gør mig lidt usikker...
Godt KØB: Le Arche Rossogrande, Vino Nobile "Poggio Stella", Wolf Blass "Yellow Label" rød/hvid/brus
Bedste VIN: Campogiovanni Brunello Montalcino, Bell'Aja Bolgheri
Campogiovanni, Brunello Montalcino, kr/fl v 2: 149,50
San Felice "Bell'Aja", Bolgheri... 119,-
Le Arche Rossogrande, kr/fl v 6: 33,17
6 fl. 199, med Bilka+ app, godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.novemberDen røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke ganske, som laves af Silvano Piacentini, som levere millioner af flasker til Bilka og Føtex. Den har nydelig fylde, god alkohol og er bestemt ikke min smag. Men til denne pris et topkøb.
Vino Nobile "Poggio Stella"... 69,-
Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 18.novemberNobile var forbilledet for Brunello i 1940-50erne, hvor få havde hørt om Brunello. De to områder er særlige "Crus" i Chianti-området syd for Siena på hver sin side af landevejen mod Rom. Begge laves af druen sangiovese -druen kaldes brunello i Montalcino og prugnolo i Montepulciano på den anden side af landevejen. Intet under, at vinene ligner hinanden. Nobile er ofte at foretrække, da prisen er lavere. "Poggio Stella" er en flot vin fra det lokale kooperativ, som var flot i 2015, dybt farvet, intens aroma, fast, kraftig, men poleret, meget mindre rustik end ældre årgange. I Bilka har jeg set 2015 (93p/JamesSuckling) og 2016, som formentlig også er godt køb. 2017 fik 91p/WIneCritic, men kun 87p/WineEnthusiast, så stol ikke for meget på kendere!). Solgt til tæt på 50 sidste år, så ikke bedste køb.
Vino Nobile "Lodola Nuova", Montepulciano... 69,-
**** (4/5), 2016/17, Bilka, indtil torsdag 18.novemberDen "nye lærke" (Lodola) er 100% fra lille ejendom ejet af det store hus Ruffino, som den gamle Redacteurs ungdom var et synonym for Toscana, både med og uden bast! Vinen var rigtig god i '00erne, men opkøb fra gigantfirma har ikke været godt. De seneste årgange har manglet balance og frugt. Foretrækker Poggio Stella herover. Men "Down Under" er der også god vin!
Men "Down Under" er der også god vin!
Tanunda "Premium Cuvée" Brut... 69,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 18.november
Smagt 2 gange for 2-3 år siden: Rigtig godt brus i en indbydende kommerciel stil, positiv aroma, tør, frisk og ren. Druerne er 55% chardonnay og 45% pinot fra Eden Valley, en lidt køligere del af Barossa. Vinen koster 120 kr flasken i Australien, så 69 er en god pris. Check evt. flaske for årgang og tappedato. Bør næppe blive mere end 5 år gammel. Den er væsentlig bedre end Jacobs Creek, Lindemans, Trapiche og andet oversøisk brus -lige så god som crémant Giersberger. Men trist nok ikke så god som f.eks. Joseph Perrier Champagne p.t. 209 i Irma).
Aliwen reserva, Chile, frit valg... 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.novemberVælg mellem cabernet-sauvignon, carmenère, chardonnay eller rosé
Indbydende vine med god frugt og nydelig, afrundet smag. Cabernet nok bedst med fylde og pæn længde, carmenère rigtig god for denne svære drue, men ikke helt så præcis. Hvid og rosé er pæne og nydelige, men lidt restsødme trækker ned. Men ren aroma i hvid og god frugt i rosé (på shiraz og merlot). Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som symboliserer foreningen af himmel og jordfor denne stamme . En ret ny serie vine fra huset lavet af vinmager Carlos Concha. Vinene kommer fra rigtig gode områder som Colchagua og Rapel, der gør dem bedre end andre i samme prisklasse. Ikke helt i klasse med Sibaris herunder, men ikke langt fra!
Undurraga er et af de historiske huse i Chile, ejet af familien siden 1870. Huset var et af de første huse til at eksportere til USA og er med 23 millioner liter/år blandt de større i Chile, hvor en god del af vinen kommer fra egne 1800 hektar vin. Huset har modtaget besøg af mange kendisser, bl.a. Alain Delon (1965), kong Olaf af Norge (1967) og ikke mindst Neil Armstrong, første mand på Månen (året efter, i 1970, foto).
Indbydende vine med god frugt og nydelig, afrundet smag. Cabernet nok bedst med fylde og pæn længde, carmenère rigtig god for denne svære drue, men ikke helt så præcis. Hvid og rosé er pæne og nydelige, men lidt restsødme trækker ned. Men ren aroma i hvid og god frugt i rosé (på shiraz og merlot).
Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som symboliserer foreningen af himmel og jordfor denne stamme . En ret ny serie vine fra huset lavet af vinmager Carlos Concha. Vinene kommer fra rigtig gode områder som Colchagua og Rapel, der gør dem bedre end andre i samme prisklasse. Ikke helt i klasse med Sibaris herunder, men ikke langt fra!
Undurraga er et af de historiske huse i Chile, ejet af familien siden 1870. Huset var et af de første huse til at eksportere til USA og er med 23 millioner liter/år blandt de større i Chile, hvor en god del af vinen kommer fra egne 1800 hektar vin. Huset har modtaget besøg af mange kendisser, bl.a. Alain Delon (1965), kong Olaf af Norge (1967) og ikke mindst Neil Armstrong, første mand på Månen (året efter, i 1970, foto).
"Sibaris" Gran Reserva, rød/hvid... 59,-
Cabernet fra Colchagua har en flot duft af solbær og krydderi, middel fyldig, afrundet, pænt lang. Carmenère også fra det fine Colchagua mere mineralsk, knap så blød, let duft af mynte og sorte bær, middel fylde og afrundet, ganske lang smag med friskhed. Chardonnay fra Maipo er gæret i små egefade og vinen vil tiltale mange med let duft af eg, frugt, grundlæggende blød, men med lidt klodset syre.
Kumala Reserve, Shiraz eller chenin blanc... 39,-
Wolf Blass "Yellow Label", rød/hvid/brus, kr/fl v 6: 49,83
Australien, Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18. november
De røde er for mig bedst -rund, fyldig -kommerciel- cabernet eller shiraz, som dog begge har nydelig frugt. Men den mousserende på pinot og chardonnay er faktisk overraskende god -især til prisen!- med positiv aroma. Trods ordet "brut" fornemmer jeg en lille sødme, som sikkert vil falde i smag hos mange. Den hvide chardonnay er også en pleaser, dvs alt andet end "kendervin" (= sur, skarp og pur!).
Bilka tilbyder også californiske My Way (zifandel/chardonnay, 50, 3-4*). Det Sinatra'ske navn er det bedste ved den stærke zin. Det er ikke min vej!
De røde er for mig bedst -rund, fyldig -kommerciel- cabernet eller shiraz, som dog begge har nydelig frugt. Men den mousserende på pinot og chardonnay er faktisk overraskende god -især til prisen!- med positiv aroma. Trods ordet "brut" fornemmer jeg en lille sødme, som sikkert vil falde i smag hos mange. Den hvide chardonnay er også en pleaser, dvs alt andet end "kendervin" (= sur, skarp og pur!).
Bilka tilbyder også californiske My Way (zifandel/chardonnay, 50, 3-4*). Det Sinatra'ske navn er det bedste ved den stærke zin. Det er ikke min vej!
Canta Mañanas, Ribera del Duero eller Rueda.. 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.november
De charmerende hane-prydede etiketter er nye -"Canta Mañanas", dvs. morgensang fra hanen! Men de røde og hvide indeni kender du måske fra Altos de Tamarón, som Mañanas nok afløser i Bilka (som igen er identisk med Condado de Oriza, som ligger i Irma). Alle disse etiketter (og mange flere!) laves af Pagos del Rey, del af Felix Solis, et af Spaniens største vinhuse.
Simpel rød og hvid, men rigtig gode til denne pris! En frugtig, ganske frisk Rueda -men nyd ung!- baseret på den fine verdejo, men vist nok også lidt viura, der giver friskhed, men ikke så meget karakter. Den røde er en fyldig, frugtig tempranillo fra Ribera del Duero, men i en ung, frugtig udgave uden de store dikkedarer. Bilka tilbyder også Faustino V Reserva Rioja (59, 4*), god pris og god vin, selvom den er bedre om 1-3 år.
Bilka tilbyder også Faustino V Reserva Rioja (59, 4*), god pris og god vin, selvom den er bedre om 1-3 år.