Søg i 1300 opslag:

19/11/2021

Lad os takke de arrogante franskmænd!

Lad os takke de arrogante franskmænd for den lave pris på Lirac! Lirac er på papiret en af de store Rhone-vine, som blev et "Cru" blot 10 år efter Chateauneuf du Pape -25-40 år før vine som Gigondas og Vacqueyras fik egen appellation. 

Som på 'Neuf leder du forgæves efter ordet "Rhone" på etiketten. Det mener de arrogante franskmænd, vi ved. Dvs at Lirac både er et "Cru" -lille område med særlig vin- og en lille by stik vest for Chateauneuf du Pape med 907 indbyggere (2017). 

      Men det ved vi ikke! Vi kender ikke vinen og køber den ikke. Og jeg tror endda ikke, at det er pga arrogancen -de stakkels franskmænd ved simpelthen ikke, hvad vi skal have at vide for at købe en vin! 

      Superbrugsen og Kvickly har ikke mange nye tilbud i denne uge, men vine som Marea fra Chile (top!) og Trivento ville pryde ethvert bord som også Plan de Dieu, en anden Rhone (her er ordet Rhone på etiketten, så prisen er højere!).

Lirac "les Grands Cyprès", Cru du Rhone...  50,-

Bedste KØB + ***** (5/5) , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 125.november
Lirac var nr to "Cru" for rød i det sydlige Rhone lige efter  Châteauneuf. Jorden er delvis samme rullesten, og druerne er de samme grenache og syrah. Meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke (15%), men fint holdt i skak af mineralitet, der giver friskhed -flot nu, nok bedre om et par år. Egnet til krydrede retter. Server kælderkold. Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône med rimeligt gode vine. 

      FotoLirac er nabo til Tavel og fik Cru-status samtidig (1947). Oprindelig nok mest kendt for pink (og populær, når Tavel blev for dyr). Men i dag ses mest røde fra den fine lille landsby.  

      Kan også anbefale Louis Reynaud pinot noir (50, 4*), som ikke kan matche god Bourgogne, men til gengæld er den godt køb. Ganske god, frugtig og ren, middel fylde.

la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages, kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 109, godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.november
Set i 2019. En solid, ligefrem grenache-syrah med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50-60+, kan du måske huske Plan-de-Dieu Rhône, tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og meget bedre vin. Vinen er stadig fra Gabriel Meffre, men nu tappet af ham selv! 

      Til samme pris Birds of Paradise, økologisk vin fra Chile (2 fl. 109, 4*). God, men ikke bedre end Trivento længere oppe! 

Hardy's Crest, rød/hvid... 35,-

Godt KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.november

Hardy’s er kendt for dagligvin som ”Nottage Hill” og ”VR” -samt den marginalt bedre Hardy’s Crest. Den røde ”Crest” er blend af cabernet, shiraz og merlot, en fyldig pleaser, med krydret frugt, men uden større karakter. Den hvide er tør, middel fyldig, men husker den som uden friskhed og spræl. Fås også som rosé. 

El Gringo, dark red tempranillo... 39,-

Castilla, rød: godt KØB + **** (4/5), Kvickly, indtil torsdag 25.november. Hammeken med 25 år bag sig g er ejet af danske Nicholas Hammeken (partner i Globus, en af de største tappere i Danmark). 
Huset ejer ikke vinmarker selv, men skræddersyr vin mest fra kooperativer, som denne fra Mancha området. En fyldig, frugtig/krydret og civiliseret tempranillo, men grundlæggende en simpel (men god) landvin, som Spanien er så dygtige til.

      Der er pænt langt fra Don Quijote's vindmølle-dækkede Mancha til Almería's "Lille Hollywood". Men navn og etiket er en hyldest til Tabernas ørkenen ved Almería, som har lagt kulisse til over 300 westerns, (se link til minifilm) inkl. alle Sergio Leones ikoniske film, "Den gode, den onde og den grusomme" og andre med ikonisk musik af nylig afdøde Ennio Morricone. Der er lidt Clint Eastwood over vinen!

      Skulle du en dag komme til Alicante, Màlaga eller de nye feriebyer ved Almería, er et besøg i Fort Bravo (et mini-Hollywood) og Tabernas ørkenen et must!  

Trivento Reserve, rød/hvid Mendoza.... 45,-

Godt KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.november
rød Malbec eller cabernet, hvid malbec eller chardonnayArgentina
Trivento's hvide malbec lyder spændende. 345 medarbejdere var samlet til en "hack-athon" for at finde på nye vine. Resultatet blev denne vin, hvis første årgang -2019- gav 350.000 flasker, hvoraf del er allokeret til Danmark. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre -ej smagt, men er nok bedre end chardonnay'en. Skallerne fjernes før gæringen, så vinen ikke får en mørk farve. 

Den røde malbec er altid god, og måske er cabernet'en fra det fine Uco endog bedre. Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene. 

Pfaff Pinot Gris "Rabelais", Alsace... 75,-

2019, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.november
Pfaff er tappet af vinbonden -Pfaffenheim kooperativet- og er derfor bedre end de fleste billigere Alsace vine. Men til 75 ikke just et topkøb. 
Pinot Gris er en specialitet, diskret, fyldig, med nydelig fylde og længde -men kunne godt bruge mindre restsødme, synes jeg. 

Marea syrah eller chardonnay, Leyda ... 89,-

økologiskbedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.november
En af Chile's store nye "Cool Climate" vine laves af Luis Felipe Edwards. Syrah har en helt anderledes intensitet og dyb de i smagen -og det skyldes ikke kun det kølige klima i Leyda nær Stillehavet! Den har fået høje karakterer af mange kritikere, og 2018 fik 5* af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde."
       Den hvide 2019 chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den vil imponere mange, selv en ægte chardonnay-allergiker som mig.


Emiliana Sparkling, organic brut ... 89,-

økologisk**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.november. Ser flot ud med etiketten og den blottede prop. Druerne er pinot og chardonnay fra kølige marker i Casablanca og med brus efter Champagne-metoden. Vinen har fået pæne noter, bl.a. 92p af den gavmilde Suckling (i 2018) samt 5* af Nana Vad (i 2020, men hun ER jo ansat af Coop. Men højt udbytte og kun 6 måneder på flaske med bundfald for degorgering betyder kort levetid. Giv den en chance! Men se på flaske eller etiket for tappedato -det oplyses, at vinen kan holde i 5 år fra denne dato. 

2016 Barolo "Santa Vittoria".... 99,- 

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, torsdag 25.november. Fontanafredda leverer også Santa Vittoria, ej smagt, men lav pris for Barolo i topår som 2016. 4* af Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Lys med kamfer og røde kirsebær i duften. Fortsætter i smagen med tobak, læder og vaniljenoter. Ganske moden allerede nu med tørre tanniner. Medium koncentration. Krydret afslutning."