Søg i 1300 opslag:

31/08/2024

Italiensk topkøb med -og uden- 40% rabat!

Bilka er igen et besøg værd efter en laaang sommer, hvor du kunne nøjes med Brugsen eller Føtex. Men nu er der gode køb igen i det store varehus. 

Bilka har 40% på italiensk indtil lørdag 31/8. Der er et par topkøb som fornem Vino Nobile (69,60), hvid pinot grigio fra Garda (35,40 med 40% rabat) og San Felice's særlige Gran Selezione (137,40).

    Men ofte sparer du mere på "almindeligt" tilbud. Den almindelige San Felice Classico kostede 59 før ferien -med 40% rabat skal du af med 77,40! 

    Andre gode italienere er Vigorello (149) med 95p/Parker og Remolè fra Frescobaldi (49) og den solide Rocca Ventosa fra Abruzzo (39). 

    Værd at købe er også spanske Faustino V fra Rioja, især rød (46,50 v6) og Chablis fra Calvet (79).

    Bilka har også 25% på stærk alkohol, og her er det ikke lykkedes at finde ét mærke, som i pris er mere interessant end de normale tilbud (som Famous Grouse til 99). 

    Men stadig har Bilka svært ved at matche Brugsen!

Bedste KØB: Vino Nobile "Poggio Stella" + Riserva - San Felice il Grigio "Gran Selezione" - le Arche pinot grigio - Rocca Ventosa Abruzzo rød/hvid/rosé - San Felice "Vigorello" - Macon Azé "Burgondie" - Chablis "Calvet" 
Godt KØB: Remolè Toscana - Faustino V Rioja - 3 Finques Èmpurda - Josh rød/hvid California - Tanunda "Matthew's Road" shiraz + cabernet 

uge 36/2024

Vino Nobile "Poggio Stella"... 69,60*

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/8 (*efter 40% rabat)

Vino Nobile er en "super-Chianti", adskilt af en landevej fra nabo Brunello. Faktisk var "Den ædle Vin" var i 1950erne stadig dyrere end Brunello. 
    Næstbedst er Rosso Montepulciano, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti. At få Nobile til 70 er interessant. 
    Kooperativet Vecchia Cantina er ved at få rigtig fine ratings uden at være i top. 700 medlemmer har god del af æren for at gøre regionen til Italiens første "DOCG" (DOC + garantita). Set i 2018 med 88p/WineEnthusiast og 2019 (90p/Spectator). Vil vinde ved 2-4 år på flaske.

    Fås også som Vecchia Cantina Riserva (4*, 75,40 efter 40% rabat), som er et par år ældre. 

le Arche Pinot Grigio, Garda... 35,40*

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 31/8 (*59 før 40% rabat)
En ny etiket for nydelig letbenet, men egentlig helt ok hvid med svag aroma, men sprød og med rimelig friskhed. 
    Også set som Garganega-Pinot Grigio og Bardolino rød/rosé med den gamle etiket (dyrere, 41,40. sært nok). 

San Felice il Grigio "Gran Selezione"... 137,40*

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/8 (*efter 40% rabat)
Den særlige "Gran Selezione" udgave af Felice's Grigio er superflot, magtfuld, fast, rig duft af modne bær og ny eg. Set i 2019 og 20, som ikke længere bærer titlen riserva, men til gengæld den særlige kommunale DOCG -her Castelnuova Berardenga. 
    Altid i top uanset årgang, men bedst er 2019 (95p/Parker) og 2020 (93p/WineEnthusiast, ikke rated af Parker endnu). En særlig udvalgt Riserva fra 3 af de bedste parceller i Castelnuovo, lidt ”bredere” og dybere end den ellers (meget flotte) normale ”Grigio” riserva.  

Perelada "3 Finques", Empordà... 50,-
Katalonien Spanien

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

Salling har i mange år solgt brus fra Perelada, så det er godt at se en af rødvinene fra det historiske slot nær grænsen til Frankrig. Perelada har i 600 år tilhørt familien Suque og er et af de større cava huse (fås til 55, ok pris) -men er nok så kendt for sine vine. 
    Denne fra Empordà (mellem Barcelona og grænsen til Frankrig) er et herligt mix af druer, som forener Bordeaux' cabernet og merlot (2/3) med de spanske samsò (carignan), tempranillo og garnacha. En meget poleret og indbydende vin med middel fylde og pænt lang smag. 

Til samme pris Vidigal Douro (50, 3-4*?), Portugal, som jeg desværre ikke kender, samt What's Up zinfandel (50, 3*), som kommer fra godt kooperativ i Puglia. 

Josh California rød/hvid... 99,-

2021 Pinot Noir Central Coast, rød cabernet, hvid Chardonnay

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

God vin fra Californien er ofte for dyr. Der er 300+ mill. i USA, hvoraf en del ikke nøjes med tynd kaffe. Det køber det meste -og vinen Over There er bestemt ikke billig. 
    Så jeg må anbefale Josh, især den sorte 
pinot, der i 2021 er både god og overkommelig, rig frugt med nydelig dybde, indbydende, middel fylde, god længde med fasthed i eftersmagen. 92p/WineEnthusiast.
    Vinen kommer fra det kølige Central Coast, dvs. især Monterey og San Luis Obispo mellem San Francisco og Santa Barbara. 
   Her blev vinfilmen Sideways optaget, bl.a. i danske Solvang.

    Den hvide er ikke helt så god, men stadig meget respektabel, ikke så overdone som mange. Også set som cabernet, som sikkert også er mere end ok. 
   Josh cellars er ret nyt hus (2007), som Joseph Carr (foto; der også sælger under eget navn) har opkaldt efter faderen Josh. Huset er ”négociant”, dvs opkøber vin fra forskellige områder -især for at kunne tilbyde dem til lav pris. 
    Det startede beskedent, men sælger efterhånden over 10 mill. fl/år, og huset ejes i dag af giganten Deutsch. Vinmager er den respekterede australier Wayne Donaldson, som gjorde Domaine Chandon berømt. 

San Felice "Vigorello", Toscana... 149,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

Supervinen fra San Felice i Chianti Classico, som stadig fås i 2019 med 95p/Parker. Også topkøb -på vingård 46€ (345 kr).  En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre
    I 1960erne var en Chianti en rødvin med både sorte og hvide druer. Det sagde loven. Så da San Felice ville lave rødvin kun af sorte druer, var det ikke Chianti -slet ikke Classico- men kunne kun sælges som bordvin. 
    Nogle år efter kom Antinori (der dengang også havde Sassicaia) på markedet med Tignanello, et egelagret blend af sangiovese. Vinen blev hurtigt kendt, da Antinori er et meget større hus, og det fik mange til at overse Vigorello fra San Felice, en privat vingård. 
    I dag er Vigorello mere avanceret. Den laves af 65% druer fra Bordeaux (30% hver af cabernet og merlot + 5 petit-verdot) og 35% af den unikke pugnitello, en fremragende, men næsten uddød lokal druetype, en specialitet fra San Felice. 2 år i små egefade. 2019 gav 6000 flasker, ikke meget!  

Rocca Ventosa, Abruzzo... 39,-

rød og rosé Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

Bedste KØB + *** (3/5) Bilka, indtil torsdag 5/9

En ung mørk, fyldig og afrundet rødvin, men med god friskhed i syren og god frugt -så meget sjovere at drikke end de floder af billig Rip'amarone og andre fra Puglia, der hærger supermarkederne. 2021 fik hele 88p/WineEnthusiast. 

    Den lyserøde Cerasuolo er tør og frisk, med god frugt med lidt blomst og frugt (kirsebær?), mens den hvide er tør og ren, men kun lidt frugt.
      Rød og rosé laves på druen er montepulciano, som formentlig engang har tyvstjålet sit navn fra den smukke by Montepulciano (hvor druen prugnolo bruges). 
       Vinen laves i Abruzzo stik øst for Rom over mod Adriaterhavet. Tollo er et stort kooperativ, som dog ofte leverer gode vine. 

Frescobaldi Rèmole... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

Vinen ligner Villa Antinori Toscana ikke så lidt, men fås til halv pris! 
    Laves af markis Frescobaldi, en af de største godsejere. Huset leverer indbydende Chianti, som smager godt ung. Disse kommer fra egne marker i Chianti, men sælges "kun" som Toscana. 
    Jeg har smagt begge i flere årgange, og de er glimrende og rigtig gode køb. Mest sangiovese + lidt cabernet og en snert eg. Dyb farve og indbydende frugt (kirsebær), middel fylde og afrundet finish. Fås også som rosé (skal være 2022 eller yngre). Foto: Rèmole godset i Chianti lægger navn til vinen.

Faustino V Rioja, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 279, rød Reserva, hvid og rosé 
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5/9
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. 
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's crianza og VII og IX, som ikke har fået eg. 
    Bilka tilbyder også hvid 2022, som ikke har gjort indtryk på mig, mens rosé er ganske ok, men ikke så god som den røde. 

Calvet "Chablis"... 79,-

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

Set i 2023. Let og tør, ganske frisk og ren neutral aroma. Lidt kort. Og prisen er lav for Chablis. Jancis Robinson gav 85p/100 til ældre årgang.  
Jeg vil normalt aldrig købe en Chablis tappet 200 km fra den lille by (Beaune). Men Calvet ejes af giganten GCF, der ejer stort domæne i Chablis, så giv vinen en chance -og 79 er godt nok ekstremt interessant pris for Chablis. 
    Calvet er et gammelt hus (i Bordeaux -ca. 600 km fra Chablis), ejet af giganten GCF, som har hovedsæde i det nordligste Alsace -andre 400-500 km fra Chablis. 

Macon Azé "la Burgondie"... 69,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 12/9

Set i 2022. Bedre og mere autentisk end en billig Chablis, tappet langt fra Chablis (som Calvet mv). 

    En tør, let til middelfyldig klassisk Bourgogne chardonnay med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"! 

    Nær Azé ligger det historiske kloster i Cluny (909) , som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden. 

    Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kristne kirke i verden før Peterskirken). 

    Siden 1927 er dele af klostret gradvis blevet rekonstrueret. 

    Et lokalt kooperativ leverer det meste vin fra denne lille kommune. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.

Tanunda "Matthews Road" rød... 50,-

rød cabernet eller shiraz, Barossa-Coonawarra-Langhorne Creek, chardonnay, South Australia

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

Tanunda er et ambitiøst familiefirma, men er vokset så stærkt, at huset i dag må hente de fleste af sine druer udefra. Matthew's Road var en mark i hjemegnen Barossa, men i dag hentes god del af druerne fra Coonawarra og Langhorne adskillige timers kørsel sydpå. Men til gengæld et godt område!

    Set i 2020. Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang. Den ældre 2016 fik 92p/WineEnthusiast. 

29/08/2024

Duft af Cru Classé til bundpris, god Priorat og meget andet!

En god 2.vin fra Belgrave 5.Cru, flot rød Tosalet og hvid Rueda fra Spanien samt nogle herlige vine fra Alsace og Chile højdepunkterne i ugens tilbud fra Brugsen. 

Superbrugsen og Kvickly fortsætter med at give alle konkurrenter baghjul i form af en uhyggelig masse (gode) tilbud på vin og andet. 

Diane de Belgrave er i 2017 en god 2.vin fra Belgrave, nydelig duft af Cru Classé til blot 83,17 (v6).

    Mange vil nok foretrække Tosalet (66,50 v6), især måske den normalt dyre Priorat. Vil du have vin til budget, er Red Note fra Sydafrika (33,17 v6) og Casillero del Diablo (39) svære at modstå. 

    Brugsen har et lille tema om riesling -også min yndlingsdrue!- med gode vine til lave priser, Steinert Grand Cru (99) og Laugel (49, fås også som pinot gris mv). Plus tema om Sarotto fra Barolo med en god barbera (50-59).

    Desuden flot Port fra Burmester og Pocas (99) samt et væld af tilbud på stærk alkohol som god Singleton 12 årig Malt (199) over god Berger Pastis (109) til 10 årig Normandin XO Cognac (249). Og rigtig meget andet.

    Håber snart, konkurrenterne vågner op og prøver at matche Brugsen. Men det er ikke lykkedes siden juni, suk! 

Bedste KØB: Diane de Belgrave - Tosalet Priorat - Red Note rød/hvid - Casillero del Diablo rød/hvid - Chablis "Chauvenet" - Analivia Rueda verdejo - Laugel Alsace riesling, pinot gris mv - Weinmacher riesling - Riesling Feinherb organic - Landgraf Riesling Spätlese - Burmester LBV Port - Pocas 10 år rød/hvid Port 
Godt KØB: Tosalet Montsant - Abtei Himmerod Riesling Feinherb - Rudolf Müller riesling - "Upper Case" riesling - Annaberta "Canaja Gold" - Sarotto Barbera d'Asti (superiore) - Barolo Pezzole - Barbaresco Riserva - Singleton 12 år malt whisky - Talisker 10 år malt - Dalwhinnie 15 år malt whisky - Berger 45% pastis 

uge 36/2024

Diane de Belgrave, Haut-Médoc, kr/fl v 6: 83,17

6 fl: 499Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

2017 ikke smagt, men vent en moden, afrundet vin, middel fylde og pæn duft. Ikke stor dybde, men særdeles vellavet. Nydes nu og de kommende 2-3 år.  Vinen matcher ikke de bedste, men 2.vinen "Diane" laves i en afrundet, fyldig stil, som er meget brugervenlig. Svært at slå til 83 kr! 
    1.vinen fik bl.a. 93p/WineEnthusiast, men 2.vinen er ikke også flot i en brugervenlig stil præget af hele 56% merlot, som modnede perfekt i 2017, en svær årgang. 
      Belgrave (med ét l) drives af det gode hus Dourthe og ligger perfekt på fint grus på grænsen til St.Julien, hvor en smal bæk skiller det fra Lagrange, 3.Cru. 
    Slottet er perfekt restaureret og var oprindelig en kongelig jagtpavillon i stil med Eremitagen i Dyrehaven. Derfor er 2.vinen opkaldt efter Diane, jagtens gudinde.  Der er investeret rigtig meget i at levere den bedst tænkelige vin, inkl. delvis malolaktisk gæring i små egefade osv. 

     Jeg har haft en svaghed for vinen fra Belgrave, som var en af de første 4 vine, jeg importerede til vores firma. Årgangen var 1967, og en del år senere købte vi samme årgang tappet på slottet. Den var ikke nær så god, men under besøg på slottet i 1975 fandt jeg ud af hvorfor:
      På slottet lå store mængder af årgange fra 1966 og frem på cementtanke og ventede på tapning (mange andre vingårde overalt har samme praksis, hvad få tænker på). Disse temmelig late-bottled vintages blev dog bedre -uden dog at kunne måle sig med vores danske tapning!

Tosalet Priorat "Vinyes 50 ans", kr/fl v6: 66,50

6 fl: 399. 2021 Spanien 

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Priorat har altid været en af de rigtig gode vine fra dansk-ejede Hammeken. Den unge 2021 står næppe tilbage for 2020 og 19. Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. Har fået 90p/Peñin samt 91p/100 fra både JamesSuckling og Wine& Spirits. 

      Priorat syd for Barcelona levede i århundreder af at lave messevin og kopier af Port og Sherry. Men i 80erne opdagede unge vinmagere, at de gamle lavt ydende vinstokke -Garnacha og Carignan- kunne levere stor bordvin -slet ikke ulig topvine fra Rhone-dalen i Frankrig. Resten er historie, og i dag er Priorat ikke kun det dyreste område i Katalonien, men blandt de mest mondæne i Spanien (med priser, der passer, 2000+ kr for l'Emita).       

Tosalet Montsant, kr/fl v6: 66,50

6 fl: 399. 2021 Spanien 

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

    Tosalet's nye Montsant laves af samme druer (garnacha og cariñena) efter samme metode, dvs. druerne udbløder ved blot 5 grader i 2 døgn før gæring. Ingen lagring i eg -så vinen bevarer frugten.
    Montsant -det "Hellige Bjerg"- ligger i en halvcirkel uden om Priorat og har normalt ikke så fint et ry -og er dermed i reglen billigere (derfor ikke bedste køb). I reglen er her et blidere klima, så vinene er ofte blødere i stilen. Denne 2021 har foreløbig fået 2 guldmedaljer fra ok smagere. 
     Tosalet laves af Hammeken, som måske er det største dansk-ejede vinhus uden for Danmark, med 20 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. 

Red Note rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Spier rød pinotage-syrah, hvid chardonnay, Sydafrika (tappet i Danmark)

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9
Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Hvid ikke smagt. 
      Den røde node er lidt anderledes, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes sorte Pinot og druen cinsault (kaldet Hermitage efter fødestedet ved Rhone). Her mixet med syrah, den "rigtige" drue fra Hermitage! 
    Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil. 
    Den hvide kun smagt én gang. Helt ok kommerciel vin, som er god til prisen.

Casillero del Diablo rød-hvid-rosé... 39,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile

Bedste KØB + **** (4/5), (Dagli') Brugsen, Superbrugsen, Kvickly, indtil torsdag 5/9

Djævelsk god til prisen! Og markant bedre i dag end de blege diablos, jeg husker fra 90erne, selvom de laves i giga-mængder (godt 66 mill. f/år!). Jeg ved ikke, om alle varianterne fås i din Brugs, men cabernet, chardonnay og rosé finder du nok. 
    Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2021 fik 91p/Tim Atkin. 
    Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.. Kender ikke aktuelle år, men topkøb til 39 (og du kunne endda få den til 35 i august). 

    De hvide  er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris! Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. 

Chablis "Chauvenet"... 89,-

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

I august, da vinen var på tilbud sidst, så jeg samme vin fra samme hus på dansk web til... 349 (ældre årgang, men ældre Chablis er normalt aldrig dyrere). 
   I Brugsen fås den gode årgang 2023. Vent en letbenet, helt tør og frisk vin med vis stil og sart aroma af æble og hø, men uden større karakter -god til prisen, men ikke mindeværdig. Og som egentlig er herlig ung, selvom mange nok vil finde lige så stor nydelse i den (meget dyre) 2020! 
    Chauvenet er et fint gammelt navn, opkaldt efter Francoise Chauvenet, hvis søn grundlagde huset i 1853 og opkaldte det efter sin moder, der "havde lært mig a 

lt".
    Formentlig er vinen tæt på (og måske identisk) med Chablis fra J. Moreau & Fils (1814), et andet gammelt firma med navn på Boisset's dør!   
    Engang undgik jeg alt fra Boisset, men i dag smager jeg en del gode vine fra huset, som sælges under navne som: 
    Bouchard Aïné, Bouillot, Jaffelin, Labouré-Roi, Mommessin, Moreau, Pierre Ponnelle, Antonin Rodet, Ropiteau Frères, Cellier des Samsons, Vougeraie og  Charles Viénot. Og nok mange andre.

Analivia, Rueda verdejo, kr/fl v2: 44,50

2 fl: 89. Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil mandag 30/9

Rigtig mange vinlande er -med rette- misundelig på Spanien, som kan levere ofte virkelig flot vin til lav pris -som denne tørre aromatiske hvidvin, som Tim Atkin har givet 90p/100 i netop 2023. Ikke smagt i denne årgang, men husker fylde og stil fra ældre år, som tilmed var med prop (denne har til alt held skruelåg). 

    Vinen leveres af Pagos del Rey, en af de Spaniens 2 vingiganter. Huset leverer svimlende mængder ligegyldig vin, men også flotte vine til lave priser som denne. 

   

Riesling -nr 1 for hvid

Druen leverer vidunderlig vin i kølige områder som Tyskland, Østrig og Alsace -samt i Washington i USA's nordvest. En smuk syre, skriver jeg ofte, for det passer -som ofte går sammen med lille sødme og en aroma af blomst. De bedste kan gemmes i mange år. 

Laugel Alsace... 49,-

Riesling, pinot gris, pinot blanc eller sylvaner

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 5/9


Måske bedste køb, da prisen er lav for "gris". Smagt én gang (i 2022, husker ikke år) - helt ok med ren aroma, tør, frisk og med middel fylde -egentlig typisk Alsace! Den får den 4* pga pris. 
      Laugel er del af giganten GCF, som leverer til alle kæder i Danmark, bl.a. fra Alsace Arthur Metz, Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich (de sidste i Føtex/Bilka på tilbud til 59). Kvaliteten af vinene er ujævn, for at sige det pænt. GCF leverer over 10% af al Alsace, dvs groft sagt de vine, som de andre ikke selv vil sælge! 

Pfaffl "Weinmacher" riesling... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Østrig. Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde. God til prisen, ikke top (du kunne få den til 50 tidligere i år).

    Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Familien er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. 

Riesling "Feinherb" Organic... 49,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Mosel. Intens aroma af blomst, en lille fylde, god syre balanceret af en mærkbar sødme. Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. I dag ses nok 2022/23, men kan se, at 2021 og 2020 fik 5* i Vinavisen (som mente vinen var et kup til 75).      
      Denne økovin anbefales og signeres af Dr Renate Willkomm, og lægen har jo altid ret! Men hun er også hovedejer af Peter Mertes, Tysklands største vinhus med meget jævn vin, men også ok vin som denne. Vi er laaangt over Piesporter Michelsberg, som kastede så meget skam over Mosel i 1980erne. 

Abtei Himmerod Riesling Feinherb Mosel... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Samme drue, samme område og sødme -omtrent samme pris, så lidt overflødig? Stadig god. På den tørre side uden at være benet, friskhed og sprød syre, en god kombination. 2020 får 87p/100 fra Meininger i årgang 2020. Himmerod er et middelalderkloster i de vilde, kølige bjerge bag Mosel, men her er mig bekendt for koldt til vin. 

    Reelt er dog et mærke fra Hechtheim i Mainz (ved Rhinen, ikke Mosel!), som leverer en meget stor mængde ofte trist vin under mange navne, bl.a. Devil's Rock). I dag er huset en del af den franske gigant GCF, der bl.a. står for Laugel, Dietrich, Calvet og andre i Frankrig).

Rudolf Müller Riesling Mosel ... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Rudolf Müller Riesling er modsat Dr Pauly's Noble House riesling fra Mosel, men til den søde, kommercielle side, men kun smagt én gang, så jeg kan tage fejl. Noget neutral duft, men med syre, der giver vis friskhed. Den får 3* for prisen -og historien! 
      Rudolf Müller er et af de historiske familier ved Mosel, som er i familie med Dr Thanisch, som er udødeliggjort i Bernkasteler Doktor, måske de dyreste kvadratmeter i Tyskland. Jeg har smagt Doktor flere gange, fra årgang 1921 (som var god i 1980erne) og frem til 2019.  
      I dag er Müller kun navn nr 3 i ZGM -Zimmermann-Graeff-Müller- og huset er flyttet lidt nordpå fra Reil til Zell, hvor vinen er tappet. Men giv den en chance.

 

Cattin Riesling Grand Cru... 99,-

Steinert, Alsace Grand Cru

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Rigtig god Alsace til en rimelig pris. Rig aroma med blomst og citrus, middel fylde, lang smag med fin syre. 
    Cattin er et privat familiehus med stadig bedre vine, for mig bedre end Bilka/Føtex' Grand Cru vine til omtrent samme pris. 

    De 51 bedste skråninger i Alsace er med rette dyrereSteinert Gueberschwihr er en større skråning nogle kilometer sydpå for hjembyen Voegtlinshofen med meget fin riesling.
    Familien Cattin leverer rigtig god vin, nu i en mere tør stil end ældre år (du kan få vinene til markant højere pris med anden etiket fra fås anden importør). 

"Upper Case" riesling... 50,-

Washington, USA (tappet i Danmark)

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Riesling er nydelig og frugtig med lidt lemon, frisk syre balanceret af fin sødme, positiv finish. En god ledsager til det meste og herlig også alene uden mad. 
     Washington er den nordligste stat i USA. Hovedstaden er våde, kølige Seattle, men vinen gror langt fra havet -typisk i de næsten ørkenagtige dale omkring Yakima og Columbia. Hed, tør sommer, lang, kold vinter. FotoMount St.Helena i Washington. 

    Vil tro vinen er stort set identisk med andre etiketter fra Globus, og så har jeg smagt vinen jævnligt under væld af etiketter som Wow (Rema1000), Darkny (Meny, Nemlig og Fleggaard), Rebel (Kjær & Sommerfeldt), Wild Life (Bilka, Føtex, Netto) og WNTL (Coop365). Og en sødlig hvid riesling uden etiket var et vinøst lyspunkt ved middag i Det glade Vandvid.

     Amerikansk vin i den billige ende kan sjældent matche vin fra Europqa (eller Argentina osv). Men disse Washington vine er faktisk rigtig god til 50 (og af og til kan du få den billligere endnu). Vil du have bedre amerikansk vin, skal du ofte langt op over 100 (dog har Megavin p.t. Edna Valley vinene til 69,95 -men det er en undtagelse!).

Landgraf Riesling Spätlese... 79,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Rheinhessen, økologisk. 
En meget lækker tysker med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. En perfekt ledsager til asiatiske retter med lidt sødme og krydderi, som den fine syre vil balancere fint. Kan nok gemmes, men hvorfor vente? 
    Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Annaberta "Canaja Gold", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9
 Villa Annaberta er en af Brugsens trofaste leverandører af Amarone & Co ved Garda-søen. 
    
Ikke min smag, men bestemt godt køb, når jeg har set den til 130 og endog 170 (i Japan). Denne vin laves af Corvina og Rondinella druer og skal være tørret før gæring. 
    Den er på grænsen til det vulgære i sin Ripasso-stil, men holder balancen helt ok og byder på nydeligt krydderi i duften (kirsebær) og rund eftersmag med tilpas struktur. En nyere årgang fik ros fra Rydberg i Ekstrabladet og 5* af Vinavisen. 
      Jeg har opgivet at finde rundt husets væld af etiketter (også Jairo foruden de normale Valpolicella, Amarone osv). Set i 2016, men vinen tappes ofte sent. Senest smagt i 2015, som var tappet i efteråret 2022, dvs. 7 år efter høst. Så intet under, hvis vinen smager temmelig ungdommeligt.  

Barbera d'Asti "Sarotto"... 50,-

Barbera d'Asti superiore... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Den unge 2022 er typisk barbera med masser af bærduft, lidt syre, solid fylde, men også friskhed -en god vin til en vinterret, gerne serveret kælderkold. Den ældre Superiore 2021 er mere poleret, men næppe bedre. Men har aldrig smagt dem op mod hinanden.

Barbaresco Riserva... 119,-

Barolo Riserva "Pezzole"... 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9
Kun en mindre del af Sarotto's vin er fra Piemonte, men de ejer faktisk jord i både Barbaresco og især Barolo, som jeg i reglen har opfattet som "nebbiolo druen for begyndere". Aktuel årgang er 2015, men forgænger fik 5* af Rydberg: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen."
    Barbaresco Riserva er 2018, men har kun smagt ældre år, som ikke begejstrede mig (men jeg er heller ikke nebbiolo-tifosi). 

Pocas 10 års Port, tawny/hvid... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

En flot 10 årig med nød og frugt i næsen. Til den søde siden, men med lidt tannin bagved. Den hvide er specialitet , men ikke smagt. I reglen ikke på højde med den røde tawny, men måske...
    Pocas er et af de få overlevende vinhuse stadig på portugisiske hænder og leverer stadig bedre vine. Den røde 10 årig fik 92p/Revista Adega. 

Burmester LBV Port... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Set i 2016, som fik 5*/6 + bedste køb af Skovenberg i Vinbladet. Ejer Sogevinus har investeret meget i kvaliteten af sine vine. Denne er flot, rig og kraftig, med sødme over blød tannin. Men flot vin og excellent køb. 

Singleton 12 år malt whisky.. 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 5/9

Set på markedet i klassen 229-400 kr. Tapning kan variere, men i dag ses især Dufftown, en Speyside i Glenlivet-stil, måske lidt fyldigere. Check selv ud -den skal være lagret i Sherry fade, så måske en lille smule sød. 

Talisker 10 år Single Malt 45,8%... 259,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 5/9

Talisker er eneste destilleri Skye, den barske ø ud for Skotlands nordvestlige kyst. Øen er siden 1995 forbundet med fastlandet med en bro, og tusinder besøger den vilde ø, som byder på nogle af de smukkeste bjergområder i Skotland. Den 10 årige er blandt de fineste, især med den fulde 45,8% har den lidt af Islay's tørv og medicin, men i en overraskende blid, smuk udgave.  Cooper: "Talisker Single Malt 10 er modig whisky, der kræver modige whisky-drikkere. Men hvis du tør, får du en unik smagsoplevelse, der åbner helt nye døre for, hvordan whisky kan smage". 

Dalwhinnie 15 år Single Malt 43%... 259,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 5/9

En perfekt begynder Malt med indbydende duft med blid røg og frugt, afrundet og lang uden skarpe kanter efter hele 15 års lagring i træ. Kommer fra destilleri lidt syd for Speyside. 

    Til samme pris Cragganmore 12 (249, 4*), klassisk Speyside, men uden helt at matche de 2 andre, synes jeg.

Berger Pastis 45%.... 109,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 5/9

Pastis er ærkefransk alkohol med lakridssmag (som dog kan ligne græsk ouzo og tyrkisk arrak. Eller en sambuca med mindre sukker).

Berger fås superkøb, når du må med 150-1780 for Pernod, som tilmed (herhjemme) blot holder 40%, mens denne er klassisk 45%. I Paris (og Marseille) serveres med postevand og is, mens danskerne ofte blander med rød (eller grøn) sodavand. Prøv evt en breeze med 1 del pastis + 2 dele orange juice + lidt ginger ale. Eller frisk en mojito op med lidt pastis.
Berger er et af de historiske mærker for pastis, som traditionelt laves i Marseille. Her er giganten Pernod-Ricard, mens resten af markedet stort set er delt mellem Berger (ejet af likørgiganten Marie Brizard) og Duval og Casanis (ejet af GCF). ´

    Brugsen har andre gode tilbud på alkohol, bl.a. Tanqueray no 10 Gin 47,3% (199, 4*), Johnie Walker Black Label 12 år whisky (169, 4*), Père Francois VSOP Calvados (169, 3*) og Normandin XO Cognac 10 år (249, 4*), Glenlivet 12 år malt whisky (249, 4*) samt Famous Grouse whisky (99, 3*).