Søg i 1300 opslag:

22/01/2024

Uge 4, de bedste køb: Italien i top!

De 17 bedste vinkøb fra de danske supermarkeder har i denne uge italiensk dominans - med godt halvdelen af alle tilbud, mens kun ét tilbud er hentet syd for Ækvator - Aussie Rules fra Australien.

Det havde jeg ikke set komme - der er normalt ingen mangel på vine fra Argentina, Chile eller Sydafrika! Vinene er alle i top i deres prisklasse - uanset prisen er 29 til 129 kr.

    Fra Italien er der både god vin fra Puglia længst mod syd, en flot Chianti, og rigtig god vin fra Barolo og Valpolicella.

    Der er kun 2 vine fra Frankrig, men hele 5 vine fra Spanien, ikke mindst god Rioja samt et godt tilbud fra det sjældent sete Baden i Tyskland.

    Hver uge scanner jeg ugens vintilbud fra de førende kæder. 107 tilbud i uge 4, hvoraf 17 er udvalgt.

    I denne uge er der 5 vintilbud hver fra Kvickly/Superbrugsen og Føtex, mens Bilka har et topkøb i Rioja. Endelig er der 2 vinkøb hver fra Rema1000 og Coop365. I denne uge ingen gode vinkøb i Lidl eller Netto.

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

uge04/2024

*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 28.januar (tappet i Danmark)

Vent en lidt fersk, men rimeligt fyldig og ret blød vin med ligefrem krydret duft. Vinen skal komme fra Kingston (stort daglighus i det varme Murray), solgt af Amka og måske tappet af Globus. Hvid ikke smagt. 
      "Aussie Rules" hentyder til australsk fodbold, der minder mere om rugby end fodbold. 

Fuoco rød, hvid, rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, Torre de Lancia, Puglia, Italien
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.februar

Mere ok "bread-and-butter" dagligvin end spændende vin. Men det er der plads til oven på en dyr Jul! Og et superkøb, selvom "normalprisen" (79,95) er helt hen i vejret. 

    Den røde er nok bedst -rund, krydret fylde- men den hvide (trebbiano og chardonnay) er ganske frisk for vin fra Italiens hede hæl, mens rosé vinen er gennemsnitsvare, men dog tør! 
    Botter har jeg haft den ære at besøge. Huset er fra 1928 og ligger nær Treviso. De begyndte at sælge på flaske i 50erne, eksportere i 60erne. Kort efter Danmarks entré i EU blev Irma en kunde (til 200 cl basisvin), og lige siden har Coop købt vin her, ret imponerende! I dag eksporteres 90% af produktionen, og den er stor. 
    Dengang som nu kommer husets vine sjældent fra det velhavende Treviso, snarere fra det varme Puglia, hvor huset også har kældre. 

las Hermanas, monastréll organic... 39,-

*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 24/1

Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin. 

       Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

Kingpin rød/hvid, Spanien... 39,-

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 1.februar

Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges som bordvin og har ikke årgang, men huset oplyser, at vin fra køligere (finere) områder indgår i vinen. Vinen "lagres med eg", dvs typisk med egechips i tank eller egestave i tanken under gæring/lagring. Vinene ligner Guv'nor i Brugsen, synes jeg. 
      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. Foto: Husets museum er original arkitektur. 

Il Tauro, Salice Salentino... 40,-*

*: kræver Coop-app.  Riserva, Italien
Bedste KØB  + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.februar

Krydret duft, fylde og blødhed- begge baseret på negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. 
    Salice og nabo Brindisi er to vigtige områder i Salento i Puglia og udgør selve hælen af Italien. Vinene er begge baseret på druen negroamaro (ofte med lidt primitivo og sort malvasia). Er Tauro væk, så prøv til samme pris Terra del Brunda, Brindisi, ej smagt, men ligner nok meget. 

Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 279, rød:også hvid og rosé
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 25/1

Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017. 2016 fik 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 

Primitivo "Badia al Colle"... 49,-

*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 24/1
Manduria. Badia er en primitivo (zinfandel) fra det lille Manduria i Puglia, som har en vis (italiensk!) kontrol med høstmængde og kvalitet. Ikke smagt, men vent en afrundet, kraftig, men ikke tung vin med åben frugt. Vinen kommer fra det store Piccini i Toscana. 

8 vinkøb 50-70,-


Nuestro, Ribera del Duero... 50,- 

**** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 21-27/1
God vingård i Fuentecésped ved Duero floden med vine, der er bedre end de mere industrielle vine, som giganten Solis leverer, f.eks. Condado de Oriza og Altos de Tamaron. Vinen har lagret i små egefade -en ganske flot vin, ikke sværvægter, men intens og med flot bærduft (brom og hindbær). Excellent køb. Fik 6* i Vinbladet sept.22. 
      Akkurat som Rioja er Ribera vinene kommet ned i pris -og det er denne et godt eksempel på. Den sidste vin fra vingården, jeg så i Danmark kostede 140 kr.

Epicuro "Z" rød/hvid... 50,-

rød Zinfandel + organisk, hvid Fiano, Puglia

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.februar

Rød zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke. Fås også som økologisk, som er lidt mindre voldsom i alkohol (14,5), bedre for mig. 
Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Epicuro laves af huset Femar i Lazio ved Rom. 

San Felice Chianti Classico... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 1. februar


Tilbudspris går op og ned... Du kunne få den til 49 for 2 år siden, men i snit er den globale pris 130 kr. Og 59 er en ekstremt rimelig pris for flot Chianti Classico fra ét domæne. 
     Set i 2021. Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza.  Vinen er slottets unge Chianti, som er god ung. Jeg vil personligt give den et år eller to. 
    2021 har som 2020 fået 92p/WineEnthusiast, mens 2020 fik 92p/Falstaff. Endelig 2019 med 6*/6 i Jyll.Posten, 92p/Falstaff , 90p/Spectator samt 91p/WineEnthusiast. 

    Primitivo di Manduria "Capolavaro" (59, 2*), er for dyr. Vinen er ganske behagelig i en sødladen stil. Vil tro, den i indkøb koster under det halve af San Felice. Så lad dig ikke narre af den supertunge flaske, typisk for mange vine tappet af Globus (smagt i efterår21). 


Fontanafredda rød/hvid.... 59,- 

Barbera d'Alba eller Chardonnay Langhe, Italien
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 1.februar


Altid meget typisk og pålidelig rød 
barbera med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten. 
 2021 fik 91p/100 af canadiske Nathalie MacLean. Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil

    Fontanafreddaer et af de historiske huse i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. Et stort hus (7 mill. fl/år), men får gr sin prestige og pålidelighed *** (3/3) af Doctor Wine, en rimeligt pålidelig guide. Coop tilbyder også en flot Barolo (149, 5*). 

Baron de Ley rød/hvid/rosé... 59,-

Rioja rød Reserva, hvid eller rosé

Bedste KØB + **** (4/5), Føtexindtil torsdag 1.februar

En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men bedste køb. Smagt i 2018 med 91p/Guía Peñin og 92p/James Suckling. 
    God hvid af druerne hvid garnacha, viura og ret unikt hvid tempranillo,. En vin med meget aroma, tør, ganske frisk og pænt lang smag. 5* fra Rydberg (forfatter til Spanske Vine) i Ekstrabladet og SpritNyt. 
    Den lyserøde er ren garnacha, lavet af første pres ("Lagríma"). Også god, diskret aroma, fyldig, ganske frisk. 
   Ley er rigtig stor, men skiller sig ud ved, at alle vine er fra eget (store) domæne. Huset bor på 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa

Ripasso Righetti Classico ... 59,-

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 1. februar

Jeg har nydt ripasso'en et par gange for sin runde fylde og positive frugt, der fører til en nydelig pæn eftersmag. Foretrækker den faktisk for storebror Amarone! 
      Righetti ejes af 3. generation af familien og ligger midt i Classico området med ret lille vingård. Derfor købes langt det meste ind udefra til en række vine, mest ripasso og amarone.

Laugel, Pinot Gris Alsace... 59,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 1.februar

Måske bedste køb, da "gris" fra Alsace i reglen er ret dyr. Smagt én gang (i 2022, husker ikke år) - helt ok med ren aroma, tør, frisk og med middel fylde -egentlig typisk Alsace! Den får den 4* pga pris. 
      Laugel er del af giganten GCF, som leverer til alle kæder i Danmark, bl.a. fra Alsace Arthur Metz, Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich (de sidste i Føtex/Bilka). Kvaliteten af vinene er ujævn, for at sige det pænt -GCF leverer over 10% af al Alsace, dvs groft sagt de vine, som de andre ikke selv vil sælge! 

Maydell Baden rød/hvid, kr/fl v 3: 66,67

3 fl: 200. Rød Spätburgunder, hvid Riesling eller Grauburgunder (Pinot Gris), Tyskland
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 25/7

Jeg har ikke smagt disse vine fra Bimmerle, en stor privat vingård i det nordlige Baden med en årlig produktion på over 1 million fl. fra eget domæne + 40 druedyrkere. Jeg vil vælge  de hvide, især riesling -og "godt køb" er på prøve! 
    Den røde 2018 fik 89p/100 af respekterede Falstaff, mens Houlbergs vinblog ikke er glad for pinot (i 2016), hvor en lille restsødme generede ham. 
    Nye år har fået ros i Berlin og Mundis, hvor typsk vin til supermarkeder præmieres. Derfor kan du også finde restsødme (5 g/l i rød, ca. 7 g/l i hvid, hvor der dog også er markant syre). 

2 vinkøb over 70,-

l'Ange de Ripeau, St Emilion Grand Cru... 99,95

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 25/1

2020. Vent en formidabel St Emilion tæt på nabo Pomerol. Nyd nu for frugten ellere gem 3-5 år for at få en afrundet, magtfuld vin. 
    Ripeau er en historisk Grand Cru Classé  i St Émilion nær grænsen til Pomerol mellem Cheval-Blanc og Corbin. Slottet ejes af brødrene Grégoire, som har investeret voldsomt i Ripeau med nye kældre, dræning og politik med økologi uden insekt/plante/svampe eller andre gifte. Man har endog skrottet den tilladte kobbersulfat. 
    Vinen er tæt på Pomerol, men med lidt mere cabernet (35%) og mindre merlot (65%) giver en fastere vin. 2.vinen har ingen ratings, men 1.vinen i 2020 får 94p/100 af pålidelige WineCellarInsider og Falstaff. 

Gemma Barolo "Colarej"... 129,- 

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 1. februar

Jeg er ingen Barolo tifosi, men denne skal være et trin højere end den normale (og helt ok) Barolo fra Gemma. Colarej er fra særlig mark i Serralunga i Barolo. 

      Set i 2018 (god årgang), stadig meget ung, men har en meget intens aroma, middel fylde, forholdsvis runde tanniner og allerede nu lang smag. Ikke en 40 års vin, men vil have godt af 4-6 år.  
       Forgænger 2016 fik IWSC Trophy samt 5*/6 fra Rydberg i Ekstrabladet . Vinen importeres i England af Oddbins, som sælger den til £39 (ca. 340 kr.