Søg i 1200 opslag:

26/03/2023

Ugens vine: 20 årig Port til 99 er ugens topkøb

Ugens 20 bedste vinkøb viser, hvor god vin du kan finde i de danske supermarkeder, når du ser dig lidt for. 
Stjernekøbet er måske Offley Forrester's fine 2004 Portvin, som er meget lækker til en chokoladedessert.

I denne uge er Italien meget stærkt repræsenteret med hele 2 vine fra Barolo foruden flotte vine fra Sicilien og Toscana
       Australien er også flot repræsenteret med Hardy's Crest, som trods 29,83 kr (v. 6 fl) er god, men  ikke kan måle sig med Medalla fra Argentina eller Mooiplaas fra Sydafrika. 
     Til forårets fester er der også lidt brus. En ok Prosecco fra Italien overgås let af Giersberger, en crémant fra Alsace til blot 49,83 (299 for 6 inkl. hvidvine). 

Uge 13/23. 

     Hver uge vælger jeg ca. 20 tilbud fra ugens over 100 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. I denne uge vine fra 30 til 169 kr. 

      Alle vine er tappet nær grostedet, med mindre andet er nævnt.  

 Vil du modtage et nyhedsbrev 3-4 gange/uge, så send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com

6 vinkøb under 50 kr

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179, rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon, rosé, Australia
Bedste KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.marts 

Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt den marginalt bedre Hardy's Crest (William Hardy er ét trin højere op, den får du på tilbud fra ca. 50 kr).       
      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, men husker den som uden friskhed og spræl. Men til 33 kr dog et godt køb.  Og trøst dig -med skruelåg og glas er vinen bedre end i plastikpose med pap!
      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1853), ikke længe efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!

Le Arche rød/hvid/rosé... 35,-

rød Bardolino eller Rossogrande, hvid Garda garganega-pinot grigio, rosé Bardolino, Italia

*** (3/5), Bilka, indtil fredag 7.april 

Sådan smagte Verona vinene, før Verden gik af lave i en strøm af oppumpede Rip'Amarone typer! Den hvide Garda er tør og ren, til den diskrete side, men ren og frisk. Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke uden mad. Foretrækker den letbenede, men rent//frugtige Bardolino, en herlig sommervin. Rosé Bardolino "Chiaretto" ("kirsebær") er typisk let, tør, ren og neutral

Mucho Más rød/hvid... 39,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 31.marts

Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.

Traber Alsace, kr/fl v 6: 49,83

Crémant Giersberger, Riesling, Gewurztraminer, Pinot Blanc, Pinot Gris, Alsace

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 30.marts

En god crémant: Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. En meget beskeden sødme runder vinen af -herlig vin til havefesten en sensommeraften. 
     Pinot Gris er også god, som også pinot blanc. Riesling skuffede i 2020, men tror meget på nye tapninger -og 50 kr er også lav pris! 

      Traber er fra Ribeauvillé, det ældste kooperativ i Alsace. Kælderen leverer for mig  bedre vin end Laugel, Helfrich, Arthur Metz og andre, som alle er navne fra giganten GCF. Ribeauvillé laver selv sin vin, mens GCF må købe udefra -måske endda Ribeauvillé's sekunda druer og vin.  

Why Not? rød/hvid/brus, kr/fl v 6: 49,83 
6 fl: 299, rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, brus prosecco, Italien 
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.marts

Contri er kendt for billig spumante, men i dag ses mest friskfyr’agtige designer vine baseret på primitivo (zinfandel) som ”Why Not?”, ”Perchè No” (Why Not på italiensk) og ”That’s Why!”, som hentes længst mod syd i Italien, mens hvid og brus hentes i Veneto omkring kælderen ved Garda.     
      Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2021. Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. 
      Bruset er et godt køb for en ok prosecco med fint brus, diskret, men ren aroma og behersket sødme (Extra Dry). Den hvide er en typisk anonym, men ganske behagelig grigio fra Venedig regionen med let sødme (10g/l). 

Tofterup Organic rød/hvid/rosé... 49,95
øko, rød Tempranillo-shiraz 2020, hvid macabeo-sauvignon 2021, Spanien
**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 30.marts

Brødrene Tofterup henter disse økologiske vine i en kælder i Mancha. 2020 er ikke smagt, men ældre årgange fik 5* af Rydberg: "Frugtig og umiddelbar med masser af røde blommer, kirsebær og krydderier i smagen. Pænt balanceret, meget imødekommende med en saftig afslutning. Flot til prisen".
      Rosé ikke smagt, men kan være ok i en lidt klodset stil. Den hvide heller ikke smagt, men formentlig kold gæring og lidt neutral smag, hjulpet lidt af sauvignon aroma. 

5 vinkøb 50-70 kr


William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-

**** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.marts 

En af husets gode vine med navn efter William Hardy, vinmager gennem 40 år. Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, blåbær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre.
      Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 

Mud House, Marlborough sauvignon blanc... 59,-

**** (5/5), også rosé, (3*/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.marts 

Hyld og tropisk frugt, fyldig og sprød typisk Marlborough sauvignon, som du kan lide eller lade være. Nydes ung og kølig, gerne til asiatisk inspireret mad. Rosé er ok, men for letbenet.              Har kun smagt "Mud" 2 gange, men huset ejes af Accolade (også Hardy's, Mondavi mv) og vinen minder til forveksling om Waipara Hills (samme ejer og adresse). Og den må du ofte betale 100 kr for (tilmed en officiel latterlig normalpris på 169).      
      Waipara Hills og Mud House ligger i selve Marlborough og skal have en vis selvstændighed -og jeg har fundet vinen bedre end f.eks. Selaks og Kim Crawford samt "moderfirmaet" Nobilo, som i dag ejes af giganten Gallo

HandCraft rød/hvid, California... 59,-

cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel, California (tappet i Tyskland)
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.marts

HandCraft til 50 kr er topkøb for anstændig vin fra ”Over There”. Den får Verdens 3. største vinmærke, Gallo’s Barefoot, til at blive helt platfodet!  På etiketten står der ”Artisan Collection”, men du bør ikke forvente ”håndlavet” vin, når der sælges 10+ millioner liter/år.       
      Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag. Skovenberg var gavmild med 5* i Vinbladet (2019 i 2022). Prisen 59 hjalp måske lidt.      
      Zinfandel er rigtig god, krydret, kraftig, men ikke tung, for mig bedre end en ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Den sødlige rosé vil jeg ikke bruge penge på. 
      Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, som pudsigt nok hed Indelicato. Firmanavnet blev hurtigt ændret til Delicato, og familien ejer stadig huset. 

Trapiche "Medalla" rød/hvid... 59,-

rød malbec, hvid chardonnay, Uco Argentina

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 8.april 

Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 
      2021 fik 92p/Tim Atkin, 2020 fik 91p/Descorchados, mens 2019 fik  92p/Parker.   

      Trapiche er meget stort hus, som tapper 100.000 f. Hver dag! Men vinene er gode, basisvinen er ikke ringe, men giv lidt ekstra for "Oak Cask" (Reserve i USA) og Pure, som ofte fås omkring 40 kr og er svære at overgå.
       Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år) fra de bedste parceller. De allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr for argentiner). 

Mooiplaas Estate rød/hvid Sydafrika... 69,-

rød pinotage eller cabernet, hvid chenin blanc, Stellenbosch, Sydafrika 

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 8.april

Den frugtige, fyldige røde pinotage er god (2020 fik 91p/Tim Atkin) som også den hvide, tørre, sprøde chenin, der kommer fra 50 år gamle busk vinstokke (2021 og 22 fik 90-91p/Tim Atkin). 

       Cabernet 2019 fik 88p af samme herre (vingården laver den i stil, der kan gemmes "årtier", så måske skal vinen bare have et par år mere?). 
      Vingården ligger i Bottelary Hills godt 40 km stik øst for Cape Town på vejen mod maleriske Stellenbosch. Vingården ejes af 2.generation, brødrene Tielman og Louis Roos, der står for hhv. arbejdet i marken og kælderen. Vinmarkerne dyrkes med respekt for naturen -70 hektar er tilmed reserveret en privat naturpark, som skal bevare truet planteliv. 

7 vinkøb 70-100 kr

Peter Lehmann "Portrait" rød/hvid... 79,-

rød shiraz Barossa, hvid riesling Eden Valley, Australia

**** (4/5), Bilka, indtil fredag 7.april 

N.B: set til lavere pris i em lokal Føtex til 69. Lehmann er et af de mest kendte navne fra Barossa, takket være Peter Lehmann, som grundlagde huset i 1980 efter mange år hos Saltram. Hans Stonewell er en klassiker. Han døde i 2013, og huset ejes i dag af familien Casella, som har tjent formue på biligvinen Yellow Tail fra det hede Riverina. Lehmann drives dog selvstændigt, og vinene er ganske anderledes -typisk Barossa! 

     Indbydende vine, behagelige unge. Den røde shiraz er magtfuld, ret krydret/frugtig og blød, mens den hvide riesling er elegant, aromatisk, ret let (11%) og til den tørre side (3,91 g/l). Begge kan gemmes nogle år. 

Baron de Ley Rioja Gran Reserva... 79,-

***** (5/5), Bilka, indtil fredag 7.april 

Fås også i Føtex (kr/fl v 2: 79,50). Set i 2015. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. Du kan få bedre Rioja, men Ley er altid flot -og meget velsmagende i en moderne stil. 

      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta, som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. 
     2015 fik 92p/WineEnthusiast: "Violet red,aromas of dark plum and cassis with a hint of leather. It is soft at first sip, then smooth tannins build in volume, backing flavors of pomegranate, cherry, roast yellow pepper, dark chocolate and eucalyptus with a lingering sense of brightness. Midweight tannins evolve on the palate and then drop off into a butterscotch and orange finish."

Grand Escalion rød/hvid... 79,-

Costières de Nimes Rhone, Frankrig

**** (4/5), Irmaindtil onsdag 5.april

 

Den røde har 80% syrah, så den ligner bestemt ikke en Chateauneuf! Vent en magtfuld (15%), men ret blød rødvin

med overdådig frugt med masser af sorte bær og krydderi, som kan ligne en Hermitage lidt -blot blødere. 80% syrah, 20% grenache. 

      Den hvide er baseret på hvid grenache (40%), roussanne (40%) og vermentino (20%), unge vinstokke,  med en snert af eg. En ligefrem meget frugtig vin, lidt fersken og mango, ret blød, men pæn længde. Nydes ung. 
      Der er stort potentiale i vinene fra Nîmes området, som lægger sig tæt op ad Lirac og de andre Rhone vine. Priserne er dog ofte lave -f.eks. på dette smukke slot fra 1884, som siden 2001 har været ejet af familien 
Meffre fra Gigondas, som har bygget hypermoderne kældre til druerne fra de 44 hektar.   Jorden er aflejringer fra Rhone floden, som er dækket af rullesten.      Det meste af vinene sælges under andre navne, så mængderne af disse 2 vine er lille -blot 12.673 flasker af den røde og sølle 3.967 flasker. 

Mazzei "Zisola", nero d'avola... 99,-

Sicilia, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 5.april
Vinen var god til 149, men nu er prisen kommet længere ned, og vinen er topkøb. Familien Mazzei har lavet vin på Sicilien siden 2003 og har smukt slot (og vingård) i billedskønne Noto. Zisola er ren nero med meget lidt eg -en superflot, meget frugtig og fyldig vin, der kan nydes ung. Kender ikke Irmas årgang, men mon ikke den kan matche 2019, som Parker giver 91p? 

Gemma Barolo... 99,- 

**** (4/5), Bilka, indtil fredag 7.april 

Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. Den kræver 3-5 år og vil nok leve i 10-15 år. Set i 2018, som trods regn i juni bød på idéelt vejr med lune dage og kølige nætter. 
     Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3*, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi! Jeg foretrækker til hver en tid Gemma’s kommercielle, fyldige stil for fanatikernes  supertannin-vine med lys farve og bidende syre.


Amarone Classico Luigi Righetti.... 99,- 

**** (4/5), Bilka, indtil fredag 7.april 

En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (blot 5,5 g/l). I top til prisen, som er ekstremt lav for amarone fra hus i regionen. 
      Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). Og Righetti er faktisk helt ok -for begyndere og os uden for mange penge! 

Offley 2004 Colheita Port... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil fredag 7.april 

En snart 20 år gammel Port  til blot 99! Årgang annonceres ikke, men jeg kun set og købt 2004 (og ét sted 2001). Til sammenligning koster Offley's egen 20-årig 209 (og den skal blot være 20 årig som "type").    Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag.       
      Offley er et af Portvinens historiske huse (1737), som fik sin berømmelse under James Forrester, der fik en baron titel af Portugals konge for sit kort over Douro regionen. 
      Forrester var kæreste med Dona Antonia Ferreira fra et andet legendarisk hus, og de var sammen på en tur ned ad Douro floden fra Forrester's vingård. Båden kæntrede -Forester druknede, tynget ned ad bælter med guldmønter, mens Dona Antonia overlevede holdt oppe af skørterne!
      I 1995 blev huset købt af Sogrape, som 8 år før havde købt Ferreira. Således mødte Ferreira og Forrester hinanden igen, godt 140 år efter baronens død!


2 vine over 100 kr

Belguardo, Morellino Scansano, kr/fl v 6:  116,50

6 fl: 699Riserva Bronzone, Toscana
***** (5/5), Irmaindtil onsdag 5.april

Vinen var flot til 149, og nu er prisen lavere. Fra 34 ha ejet af samme familie Mazzei, i Maremma med lidt lunere klima end i Classico -vi er tættere på Middelhavet (lidt syd for Bolgheri med bl.a. Sassicaia). Morellino er ren sangiovese, lagret 14 måneder i små fade af fransk eg. Ikke smagt, men kritikerne er delte, om end generelt positive. 2018 og 2019 fik 2 glas/Gambero Rosso, 2019 også 90p/Falstaff. 

***** (5/5), shop.Meny, indtil torsdag 8.juni (1 fl: 269,95)

2017. "Ludo" er den normale Barolo fra det store (140 hektar) Einaudi domæne, som dog kun ejer 7 hektar til Barolo (det meste er dolcetto til Dogliani). Vinen er kun smagt i noget ældre årgange, men har fået 93p/100 af Spectator.