Søg i 1300 opslag:

11/03/2022

Rioja og Bordeaux er meget bedre i dag!

For blot 20 år siden skrev jeg "en sur lille Bordeaux" alt for ofte, når jeg smagte vine fra det højfornemme Bordeaux. Og for 30 år siden gik jeg i en bue uden om den historiske Bordón fra Rioja, som jeg kaldte "en vaklende gammel vin på gravens rand". 

Så rigtig meget er bedre i dag! Et lunere klima har givet selv en beskeden Bordeaux 1-2 % mere alkohol, men der er også sket andet -for jeg smager sjældent dårlig Bordeaux i dag. Og i Rioja er der kommet nye ejere til, der vil genoplive et stolt gammelt mærke...

      Føtex og Bilka kan desværre godt bruge et frisk pust i disse uger. Vinene er langt bagefter rivalerne fra Brugsen og Irma, og i denne uge er også Meny i topform. Men der er dog et par vine at glæde sig over: 

Bedste VIN: Rioja Bordón Gran Reserva

Bedste KØBGrimont Cadillac Bordeaux, Barbera d'Asti "Tre Vescovi", Dr. Pauly rød/hvid

Godt KØBQuatro rød/hvidWolf Blass "Red Label" rød/hvid/Sparkling

      P.S: send din mailadresse til jansorensen@europe.com -så modtager du godt 3 appetitvækkere hver uge om nye vine i danske supermarkeder.  

Grimont, Cadillac Bordeaux, kr/fl v 6: 49,83

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 24.marts

En god Bordeaux til en meget fair pris -rund, fyldig, indbydende ren frugt, afrundet middellang smag, hvor frugten skjuler de klassiske tanniner, som sikrer holdbarhed og friskhed. 80% merlot, 20% cabernet. Kender ikke årgang, men 2018 fik 88p/WineEnthusiast, mens 2019 fik 90p/WineEnthusiast. Det er flot!


      Det nydelige slot ligger nær Cadillac (som har lagt navn til bil fra Detroit) langs Garonne floden syd for Bordeaux. Slottet var det første, som den dynamiske Yung familie købte, da de i 1958 vendte hjem træt af krigen i Algier. Siden købte de andre slotte, som jeg kan anbefale, bl.a. Grand Village (Kvickly og Brugsen) og Sissan (Irma, særlig egelagret udgave).  
     Men fælles for alle er modne druer og god kvalitet til en rimelig pris.

Bilka tilbyder også My Way, dansk tappet Californier vine, som ikke er min favorit (6 fl: 299, 4*) -foretrækker langt Grimont herover!  

Montgras "Quatro", rød eller hvid... 55,-

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 24.marts 
Denne serie er hver især lavet på 4 druer og skal være en smule bedre end Reserva, der også ses. MontGras er stort hus ejet af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's broder Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner. 
Rødvin på Cabernet Sauvignon, Syrah, Carménère og Malbec, dvs. Bordeaux-druer + Rhône's syrah. Skal være lagret i små egefade et lille år. Hmmm! Men vinen smager godt, mørk, kraftig, måske snert af grønt i næsen, men helt ok med mad. 
Hvidvin på Viognier,  Sémillon, Sauvignon og Chardonnay fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad. 

Wolf Blass Red Label, rød/hvid, kr/fl v 6: 38,17 

6 fl: 229, Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-Semillon, Australien
Godt KØB + **** (4/5)Bilka, indtil torsdag 24.marts, normalt 79
Wolf Blass ville lave vine, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Jeg er ikke sikker på, at hverken den b(e)rusende eller de 2 andre "Red Label" vine lever op til det næsten  MeToo-korrekte ønske, men Wolf er væk og Accolade ejer mærket. 
      Vinene er uskadelige, den røde har krydret fylde -men pæn frugt- den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. 

Wolf Blass "Red Label" Sparkling, kr/fl v 6: 38,17 

6 fl: 229, Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, godt KØB + **** (4/5)Bilka, indtil torsdag 24.marts
Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til "Extra Dry" (ekstra tør), som i disse inflationstider betyder sødlig. Men god til konfirmationen! 

Barbera d'Asti "Tre Vescovi"... 45,-

Superiore, bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 17.marts

Denne holder 14 % og er kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af lidt modenhed. Trods prisen ikke ueffen til hverken oksemørbrad eller en solid coq au vin. Vinen er storebror til Sorí dei Mori. Superiore betyder ikke det store (mindst 12,5% alkohol og et år i store egefade). 

Nebbiolo er kongen  i Barolo (takket være aroma og eftersmag men på trods af druens blege farve og tørre, tanniske smag. Men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio (foto). 

Dr. Pauly rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17 

6 fl: 199, Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 17.marts, Tyskland

En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til denne næsten alt for lave pris.  Begge er lavet af de fine riesling og spätburgunder druer fra Rheinhessen, men er tappet ved Mosel af Dr Pauly-Bergweiler

Rioja Bordón, Gran Reserva, kr/fl v 2: 79,50

Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 17.marts -Spanien
Middeldyb farve; åben, ganske rig og indbydende bouquet, toner af bær, nød og eg; middel fyldig, lang -en ganske flot traditionel Rioja. Set i 2011 ('09 var flot, '11 ej smagt). 2009 fik 92p/100 af både Spectator og Tim Atkin samt 91p/Guía Peñin. 
      Vinen laves de klassiske Rioja druer, 70% tempranillo, 20% graciano og 10% cariñena, druer og vin indkøbt fra alle Riojas regioner. Vinen er lagret 18 måneder i små egefade og en tid på flaske. 
      Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en Rioja-folk -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! 

      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien Eguizábal
      
Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og selveste Ernest Hemingway, der besøgte huset i 1956. 

Yellow Tail, Australia, rød/hvid/rosé... 39,-

rød shiraz, merlot, hvid chardonnay, pinot grigio, rosé, sød moscato, 

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 17.marts

Et australsk svar på Pepsi Cola! I efteråret måtte jeg smage et par af dem -og genopfriskede noterne, da vinene er alt andet end forglemmigej! De hvide er ok, ikke mindst grigio'en med sine noter af æble og en vis syre og friskhed, mens de røde ikke tiltaler mig. En superkommerciel stil, hvor fedme (let sødme) dækker over lidt umodne toner. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås. 

      Faktisk finder jeg tyske Dr Pauly herover -rød som hvid- bedre for slet ikke at nævne Barbera Tre Vescovi!    
      Yellow Tail leverer minimum 50 millioner fl/år fordelt på et stort udvalg af 6. generation af familien Casella Riverina i Australiens superhede indre. Mærket har 20 år bag sig. Det mest positive er, at vinen ikke laves af et af de 3 gigantiske huse, som dominerer Australien og New Zealand: Accolade, Treasury og Pernod-Ricard! 

      Bilka sælger også Guigal Cotes du Rhone (79, 4*), kender ikke årgang, men 2016 er ulige sjovere end den aldrende 2010, du desværre ofte ser endnu. Også de unge rosé og hvid er gode (4*/5),