Søg i 1300 opslag:

14/03/2022

Sig "Derfor" og ikke "Hvorfor" og spar penge!

Du skal ikke gå i din discountbutik, hvis du søger nye, spændende vine. Til gengæld kan du finde en ganske god vin, som ikke hedder "Why Not", men "Derfor" til laveste pris. Og det kan man godt bruge! 

Hvad enten du er til Rema1000, Netto, Fakta eller de andre, så er vinene forudsigelige, så du nemt kan finde vinen, du kender -"det tager kun 5 minutter", som de siger i Fakta. Og så kan du stå resten af tiden i kø foran kassen! 

I denne uge er det Rema1000, der har de bedste køb -mens  Lidl især gør sig bemærket med en ok retsina til bundpris. Og hvorfor ikke prøve den? Du har råd til det! 

Bedste KØB: That's Why Original/Organic, Moscato d'Asti "Mareca", Masi "Modello" rød/hvid
Godt KØB: Dezzani Monferrato + PiemonteGrasset Rhone, Ventoux 2017 "Vidal-Fleury", Retsina hvid græsk

That's Why, Original eller Organic... 40,- 

Cabernet-Zinfandel Puglia, bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 19.marts

Contri Spumanti nær Garda er kendt for billig spumante (som navnet antyder). Vi ser i Danmark stadig flere friskfyr’agtige designer vine som ”Why Not?”, ”Perchè No” (Why Not på italiensk) og blandt mange andre også ”That’s Why!” -alle baseret på primitivo. Vinen er hentet i Italiens hæl og laves med sofistikeret kølig gæring og lagring sur lie. 

      I Why Not er primitivo'en (med navnet zinfandel) suppleret med den sent modnende cabernet (modsat Why Not's negroamaro), og dette blend er en succes -i hvert fald har den økologiske udgave (med "kun" 14,5% alkohol mod 15% i den normale) i årgang 2019 fået hele 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". 


Moscato d'Asti "Mareca"... 39,-

Bedste KØB + **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 19.marts
Perfekt til konfirmander og studenter, som vil sætte pris på både den rige aroma af bør (muscat) og den søde smag, som holdes lidt i ave af et fint brus. Vinen er svag 5,5% alkohol, men har en god sødme (over 100 g/l). 
      Vinen kommer fra ok kooperativ lidt øst for Barbaresco, der er specialist i netop moscato. Denne vin har et blidere brus end fuld spumante, så den rige aroma kommer bedre til sin ret. 

Dezzani, Monferrato eller Piemonte... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 19.marts
Monferrato er del af Piemonte ("Pied de Mont" på fransk, og vi er tæt: "Ved foden af Bjerget", Alperne), kendt for den stramme, aristokratiske Barolo.
      Vi er langt fra Barolo -begge er ret kommercielle vine, noget blødere, end jeg er vant til på vine, der som disse er domineret af barbera, dolcetto og bonarda druer, i Monferrato suppleret med lidt merlot.
     Monferrato bedst med lidt mere dybde, men begge er vine, der ikke afskrækker vindrikkeren -heller ikke, selvom du ikke kan lide Barolo.
      Dezzani er stort hus, som i dag ejes af Rocca, et meget stort hus i Puglia, som nok er mest kendt for sit samarbejde med danskeren Peter Vinding-Diers

Théodore Grasset, Rhone... 50,-

øko, Godt KØB + **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 19.marts
Jeg kender slet ikke denne vin, hverken leverandør eller smag -men med økologiske druer og navn på manden bag vinen kan det vel ikke gå galt. Kan meget vel være 5*, men nøjes med 4. EN ældre årgang var ret let, men meget frugtig, har jeg læst. 


Masi "Modello", corvina eller pinot grigio.. 35,-

Bedste KØB + *** (3/5),  Netto, indtil fredag 18.marts
Masi er mest kendt for CampoFiorin og Amarone, men huset leverer over 12 millioner flasker/år, knap halvdelen er fra Veneto, som omfatter hjemegnen Valpolicella (som leverer de 400.000 flasker Amarone). 
      Modello er husets basisvin, den røde et forsøg på at lave typisk Valpolicella af druen corvina, men hentet uden for denne ret dyre region. Vinen er god, med kirsebær i duft og smag, som er frisk og let. Servér kælderkold. En god ledsager til lettere retter. 

      Den hvide er arketypen på italiensk pinot grigio af druer hentet i hele TriVenezie regionen (som går helt til grænsen til Slovenien!). Tør, let (12%) uden større aroma eller karakter, men til gengæld ren og frisk. Og godt køb.  

Ventoux 2017 "Vidal-Fleury"... 50,-

Godt KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 18.marts

Ventoux er mere kendt for Tour de France  end vin, som er i stil med (og til lavere pris end) anden Rhone. Denne vil dog mere. Ny 2017 er sjovere end 2016 (smagt 1 gang),  ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Da Guigal var kongen af Côte Rôtie, så købte han sin gamle læreplads, der i dag fungerer som alternativ etiket til Guigal.  

Retsina, hvid græsk, 50cl... 20,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl, indtil lørdag 19.marts

Ikke smagt, men vent en tør, let med en særegen aroma, hvor frugt og lidt nåletræ er blandet. Smager slet ikke ilde til en krydret salat! Jeg giver gerne denne en chance -der er trods alt kun 50cl -4-5 glas- og vinen er ung og frisk (undgå gammel retsina), og prisen er lav, ikke meget højere end i hjemlandet! 

      Den unge hvidvin blandes med harpiks fra nåletræ, som så fjernes, så den kun lige når at give vinen aroma. Druen er savatiano, groet i Attika, tappet i Grækenland.