De 3 bedste vine er alle røde og meget forskellige! Torres' Gran Coronas vil appellere til dig, der holder af Bordeaux (men ikke så meget af hård tannin!). De røde Mascota vine fra Argentina er meget tæt på, men mangler det polerede og længden i spanieren. Til gengæld får du tannin og klasse for alle pengene -og lidt til- i den "hellige" Sagrantino.
Bedste KØB: Gran Coronas cabernet-sauvignon, La Mascota rød/hvid/rosé, Fontanafredda Moscato d'Asti. Godt KØB: Spier "Private Collection", Z Zinfandel eller F Fiano
Torres Gran Coronas cabernet-sauvignon, kr/fl v 2: 74,50
Den sorte etiket minder om den Gran Coronas 1970, som i 1978 vakte genlyd i hele Verden ved at vinde en smagning foran Latour! Men det er ikke samme vin (som i dag hedder Mas la Plana, koster 300+ og ikke længere matcher Latour). Men det er en flot vin, der viser, at druen cabernet-sauvignon også kan levere god vin i Penedés ved Barcelona. Den kommer fra egnen omkring Mas la Plana! Og den er faktisk ikke så langt bagefter -for mig faktisk bedre end 1978-vinen!
La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... kr/fl v 6: 38,17
Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, rosé (4*).
40 kr er faktisk alt for lav pris for så god vin! Cabernet har fået 89-90p/100 af pålidelige lokale Descorchados i de sidste 3 årgange. Den ældre 2016 er måske en klasse bedre og blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Nye årgange af malbec får også pæne ratings, typisk 88-89p i 2019 og 18 -helt latterligt til vin til så lav pris!
Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende.
Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto).
Sagrantino Montefalco "Campana"... 69,-
Umbria, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.november
Den ”hellige” vin på den (sakramentale) drue Sagrantino deler vandene. Ekstreme udgave vil få mellem 0 og 10*! Denne udgave fra det store hus Cecchi er dog ret blid, men har stadig masser af karakter, lavet på den unikke, lokale, lavt ydende drue, Sagrantino. 2014 har 5-6 år på flaske, men ses stadig på Coop’s lager. Ikke godt for dem, men godt for os! Ganske mørk, intens aroma, meget flot og dyb, varme, bær og tjære. Smagen starter afrundet, kraftig, men slutter med tanniner, som har godt af lidt tid i glasset for at åbne for mere bouquet. Smagt for 2 uger siden. Men prøv vinen til en tung gryderet, så kommer vinen helt til sin ret. det er en vin til MAD! 4* ved den begavede Skovenberg i Vinbladet. Jeg var vildt imponeret, da jeg i 1980 første gang smagte vinen på "Den hellige Drue" Sagrantino. Aldrig havde jeg oplevet en vin med så kompleks og rig en aroma. Men siden blev jeg mere skeptisk -det er simpelthen en svær vin! Men til 69 bør du prøve den -den vil ofte koste pænt over 100 kr. Vinen laves i bjergene lige syd for Assisi, berømt som den hellige Frans' fødeby. Byen er ganske lille, men har et stort antal katedraler og kirker, der giver byen helt sit eget præg. Vor nuværende pave har taget sit navn fra byens store søn.
Superbrugsen og Kvickly tilbyder også: Farina Amarone Classico (4*, 2 fl: 299) og 2006 Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Sarotto (2 fl: 299, som Rydberg giver 5* i Ekstrabladet).
Spier "Private Collection", kr/fl v 6: 49,83
Spier's mere daglige vin er Savanha (rød, hvid, rosé, 6 fl: 179, dvs. 29,83 kr/fl, 4*). En pæn dagligvin, der ikke gør fortræd. Kun smagt rød.
Fontanafredda, Moscato d'Asti... kr/fl v 3: 43,-
Z Zinfandel eller F Fiano, Epicuro, kr/fl v.6: 49,83
Bedre end de dansk-tappede Amarone look-alike i supermarkederne. Rød og øko zinfandel er god: sød bætfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en almindelig, der er lige så god, trods 98/99p fra den snart berygtede, gavmilde Luca Maroni.Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er dog bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin ses i butikkerne. Epicuro laves af huset Femar, som ligger i Lazio ved Rom -noget tættere på Puglia, hvor vinene kommer fra, end f.eks. de dansk tappede Capolavaro.
Yealands sauvignon eller pinot noir, New Zealand, kr/fl v 2: 74,50
Vinstokkene (grøn) gror tæt på havet (det blå), som etiketten antyder Vinen er tappet i England og ikke længere på vingården. Vinene er dog stadig ganske ok til prisen. Den hvide sauvignon er bedst, med rig aroma og sprød syre Den røde pinot noir er ok, men mangler pinot karakter, desværre.