Med efteråret kommer Portvinene frem på tilbudshylden. Irma topper med Burmester's 2005 (som står til næsten dobbelt pris i grænsebutik!). En herlig Port til en tærte med årstidens æbler -eller bare en kop kaffe!
Men ellers er det den fornemme Mazzeo Chianti og den frugtige Crossings Wild pinot fra New Zealand, som er de bedste køb i Irma sammen med de 2 spaniere, Zorzal og Glorioso.
Viña Zorzal Garnacha, Glorioso Crianza Rioja, Pareto's Estate rød/hvid, Pascal Combeau XO Cognac
Bedste VIN: Burmester Colheita 2005 Port, Yealands "Crossings Wild" pinot noir, J. Lohr "Pure Paso" rødBedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober
Et rigtigt godt køb for en 16 år gammel Port -og glæd dig over, at den samme vin koster 279,95 hos Fleggaard. Tæt på dobbelt pris. Så grænsehandel er ikke altid billigst (men Fleggaards pris er også høj).
En smuk ravgylden farve, rig bouquet af nøder og frugt, fyldig og lang, blød og sød. Med rette rost i flere guider, bl.a. de maksimale 6 stjerner i Ekstrabladet og 17,5/20 fra Oldenburg, der om nogen kender sin Portvin! Perfekt til en dessert med chokolade eller tærte med frugt. Men også gerne alene, med eller uden kaffe og cigar!
Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 99,-
2018, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober
Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", den flotte Classico Riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet af markis'erne Mazzei siden 1435. Denne har mindre eg end riserva -12 måneder- men fadene er franske og små, og vinen er lidt mere "moderne" i stilen med præcis frugt og stor elegance -en perfekt madvin. I sidste måned imponerede "nr 10", i denne uge er det denne vin, som dog er lidt lukket endnu.
Yealands "Crossings Wild", rød/hvid... 99,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober
Frit valg: rød Pinot Noir, hvid Sauvignon eller Chardonnay, Awatere Valley, New ZealandStorebror til den glimrende "normale" Crossings, fra særlig vinmark i Awatere, del af Marlborough på toppen af Sydøen. Crossings er mærke fra Yealand, som ligger i storesøster Brugsen. "Wild" laves på de ældste (dvs 20 år, stadig unge) vinstokke og får lidt eg, som dog ikke præger vinene. Alle vinene er glimrende, især måske pinot'en, som er markant bedre end den normale. Den kommer fra Medway marken, som ligger klods op ad Awatere floden, hvor temperatur mellem nat og dag kan svinge 40 grader! Sauvignon har græs og mineralitet, chard god længde og sprød friskhed. Flotte vine!
Storebror til den glimrende "normale" Crossings, fra særlig vinmark i Awatere, del af Marlborough på toppen af Sydøen. Crossings er mærke fra Yealand, som ligger i storesøster Brugsen. "Wild" laves på de ældste (dvs 20 år, stadig unge) vinstokke og får lidt eg, som dog ikke præger vinene. Alle vinene er glimrende, især måske pinot'en, som er markant bedre end den normale. Den kommer fra Medway marken, som ligger klods op ad Awatere floden, hvor temperatur mellem nat og dag kan svinge 40 grader! Sauvignon har græs og mineralitet, chard god længde og sprød friskhed. Flotte vine!
Sidney Wilcox, vine-dried shiraz, kr/fl v 6: 66,50
- 6 fl: 399, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober
Hvis du er amarone-tifosi, vil du nok gerne købe den røde, som holder heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har pæn frugt. Vi andre er lidt trætte af denne type -især hvis vi skal købe 6- lavet af druer tørret på vinstokken i det varme Riverland i Australien. David Burne er et ret nyt hus, som har lille vingård i det fine Clare og noget større vingård (400 hektar) i Riverland. Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter -faste læsere husker måske Flavabom fra Irma's storesøster Brugsen (og som ligner Wilcox til forveksling).
- 6 fl: 399, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober
Hvis du er amarone-tifosi, vil du nok gerne købe den røde, som holder heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har pæn frugt. Vi andre er lidt trætte af denne type -især hvis vi skal købe 6- lavet af druer tørret på vinstokken i det varme Riverland i Australien. David Burne er et ret nyt hus, som har lille vingård i det fine Clare og noget større vingård (400 hektar) i Riverland. Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter -faste læsere husker måske Flavabom fra Irma's storesøster Brugsen (og som ligner Wilcox til forveksling).
Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50
økologisk, 2 fl: 119, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober
Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Du kan i din Irma måske stadig lyserød garnacha til samme pris (4*, ikke så god som rød).Sancerre "Domaine Girault"... 109,-
2019/20, ***** (5/5) Irma, indtil onsdag 13. oktober. Jeg kender ikke dette domæne i det fine Bué, men her laves god Sancerre, og vinen er tappet på vingården. Klassisk sauvignon til en pris, som eer mere end rimelig for Sancerre (alt for mange i denne klasse er tappet hundredvis af km væk og skuffer stort set altid).
Glorioso Crianza, Rioja, kr/fl v.6: 64,50
2 fl: 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktoberPænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad.Glorioso får pæne ratings (90p til 2017 i Guía Peñin, 89p til 2016 i Flastaff).Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima. Huset blev grundlagt i 1894 af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede mod syd til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne. Huset ejer ikke vinmarker, men får druer fra lokale vinbønder.
Sassarello, Campo ai Lecci, Toscana, kr/fl v 6: 66,50
6 fl: 399, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober
En ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang -set i 2014- men jeg vover alligevel 5*. Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet. Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil -og nok moden nu efter 6-7 år. Mere til en gryderet end til grillbøffen. Til samme pris den yppige sværvægter Wilcox -se herover.
Zinfandel "Trajone", Puglia, kr/fl v 6: 46,50
6 fl: 279, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober. Irma har også sin del af Rip'Amarone vine fra Puglien, men denne er slet ikke værst og fås til en rigtig god pris. Vinen er rund, fyldig, frugtig, men ikke for sød -slet ikke det værste glas, du kan nyde alene uden mad til.
Jeg drikker såmænd lige så gerne denne vin som Carlo Scala's Primitivo de Manduria eller Apassimento og andre kuriøse vine, som du også kan finde i Irma (desværre). Vinen leveres af Femar Vini, som du måske har mødt i Brugsen (bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel) eller i Meny (Antico Ceppo) og formentlig i andre kæder. Huset ligger i Frascati nær Rom.
Tesauro "A", Veneto, kr/fl v.6: 64,50
2 fl: 129, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13.oktoberMørk, kraftig, fed duft, men lidt endimensionel -sådan en Amarone-kopi (jvf stort A på etiket), men uden amaronens dybde og længde. Laves af kooperativet i Valpantena, men til denne pris nok uden de samme metoder som amarone. Vil tiltale mange, men ikke begejstre.
Challis rosé/hvid eller Upapa rød, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, *** (3/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober. Hvorfor er disse vine på forsiden af Irma's tilbudsavis? Svært at fatte, når du samem uge kan få Glorioso eller Trajone Zinfandel, begge bedre køb! Kan det være for at lokke folk med et navn tæt på Chablis? Det tvivler jeg dog på.
Det er nogle år siden, jeg har smagt den røde og hvide, som jeg i bedste fald vil kalde ok dagligvin, dvs. ikke bedste køb til 50. Den røde ligner en ripasso, men lidt mere rustik, der er mere friskhed i den hvide og pinke, men heller ikke meget mere.
Vacqueyras 2018, Pierre Henri Morel... 119,-
Pareto's Estate "8020", rød/hvid, kr/fl v 2: 59,50
Jeg roser sjældent vine fra USA, som generelt er for dyre. Men Pareto's er rigtig gode til denne pris (dvs næsten lige så god som vin fra Argentina, Chile eller Spanien!). Den røde zinfandel er mørk, kraftig, men med indbydende frugt og nydelig smag, mens den hvide chardonnay er frugtig og fyldig, med lidt syre under fedmen -god, men lidt trættende i længden.
J. Lohr "Pure Paso", Paso Robles... 149,-
2018, bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober - California
Årgang 2018 (formentlig også den i Irma) har fået 93p/WineEnthusiast. Et blend af cabernet og petite sirah (som er lidt mere rustik end syrah), som leverer en magtfuld, meget frugtig vin, som er fløjlsagtig og lang, præget af modne druer. Lohr er en stor, familieejet vingård i det kølige Monterey syd for San Francisco. Deres almindelige vine er gode køb (når de fås til 100 kr!), men denne er bedre. Til samme pris også Arrayo Vista chardonnay, fra særlig del af Monterey. Lidt bedre og mere frisk end den almindelige chardonay, men kun lige tilbudsprisen værd (4*/5).
Bonterra Zinfandel, økologisk... 89,-
**** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 13.oktober - California
Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien. Bonterra er tappet i Mendocino -et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og druerne er økologiske. Foretrækker zinfandel, som passer til det lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Guiderne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med. Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk god vin, selvom der er store penge bag. Fås også som cabernet-sauvignon (5*) og hvid chardonnay eller sauvignon blanc (4*).
Irma tilbyder også Simple Life, California (flere varianter, 2 fl. 159, 4*). Simple vine, men meget behagelige.
Irma tilbyder også Simple Life, California (flere varianter, 2 fl. 159, 4*). Simple vine, men meget behagelige.