Søg i 1200 opslag:

27/10/2021

Flot argentiner og godt køb fra Spanien

De danske discount kæder leverer ofte et godt køb, hvis du står og mangler en flaske til i aften. Men det kniber med at finde inspiration og originaliteten. Så et besøg er stadig det næstbedste, hvis du ikke har tid til at besøge "storebror" Føtex eller Superbrugsen osv. 

Bedste KØB: Côtes du Rhône "Andeol Salavert", Trapiche "oak cask", d/hvid/brus, Amarone della Valpolicella (Lidl). Godt KØB: Diego de Almagro Reserva, Corte alla Mura Chianti Riserva

Diego de Almagro, Reserva ... 30,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 29. oktober -Valdepeñas, Spanien

Det virker skræmmende, at du for blot 30 kr kan få en gammel (2016 er set) vin, lagret i små egefade 1 år og på flaske måske endog længere! Middel farve; nydelig aroma af krydderi, sol og frugt, middel fylde, pæn lang smag -ingen særlig karakter, men bestemt drikkelig
      Et af mærkerne fra Felix Solis' vingård ved Ciudad Real, hvor han presser op til 7,5 millioner kilo druer. Hver dag. Kældrene er en fabrik, men alligevel et besøg værd  
      Diego de Almagro var en halvkriminel gadedreng, som blev en af conquistadorerne, som besejrede inca'erne i Sydamerika. Han eer mest kendt for Peru, grundlagde Quito i Ecuador -og blev henrettet af Pizarro efter monetære uenigheder! 

Trapiche "oak cask", rød/hvid/brus ... 40,-

Bedste KØB + ***/*****, Netto, indtil fredag 29. oktober - Argentina

Den almindelige Trapiche er ok, men "oak cask" er bedre. Indbydende kommerciel på den gode måde, især de røde. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg, resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.
Malbec (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig, med lille præg af eg. '18 fik 90p/Descorchados. For mig en klasse over cabernet-sauvignon, lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok.
Pinot Noir (3-4*) smager ikke af pinot (dvs. ikke af Bourgogne). Men kan man se bort fra forbilledet, er det en blød, fyldig vin med let krydret duft.
Chardonnay (4*) - hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris!

Netto tilbyder også BareFoot fra California (45, 4*), flere varianter, alle gode, men somden lidt bedre Wolf Blass Yellow Label (flere varianter, 50, 4*) ikke så god som Trapiche, og forresten også dyrere!


Corte alla Mura, Chianti Riserva...45,-

Godt KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 30.oktober. Har kun smagt denne vin for en del år siden uden at blive imponeret. Men en ven roste den, og til 45 kr er vinen nærmest et obligatorisk køb. Riserva skal være lagret mindst 38 måneder (i stedet for 3-9 måneder (efter region), men vinen behøver ikke lagre i eg eller på flaske -kan faktisk have tilbragt hele sit liv i stål -indtil tapningen i sidste uge! Normalt vil vinen dog være lagret en tid i eg og på flaske. Husker vinen som middelfyldig, med god duft, noget lukket og med en rank, fast krop med middelfylde og pæn eftersmag. En god madvin. 

Amarone della Valpolicella... 95,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 30.oktober -har heller ikke smagt denne vin, desværre, men kan se, at vinen kommer fra firmaet Valli dì Verona på en adresse i Negrar, som er bolig og butik for Domini Veneti. Så mon ikke vinen kommer fra dette vigtige og gode kooperativ? 
       Vinen har fået 89p af Richard Brampfield, en af de ret få Masters of Wine (MW). Jeg tror gerne, vinen er så god, men da samme Brampfield får sin løn af Lidl, så er han vel næppe den mest uafhængige smager. Men stoler på andre vine, jeg har smagt fra kooperativet i Negrar, der hævder at være den første til at sælge Amarone! 


Côtes du Rhône "Andéol Salavert"... 40,- 

Bedste KØB + ****, Fakta, indtil onsdag 27. oktober 

Jeg har frejdigt tilladt mig at sætte Brugsen's Rhone med etiketten "Notre Dames des Treilles" (som få husker!) herover, for jeg har ærligt talt ikke smagt vinen fra Fakta, men deter samme importør og kommer fra samme hus Salavert, dvs. Meffre, så vinen er nok identisk med la Chasse, også i Brugsen!  
      God til prisen, men ikke meget mere! Middel fylde, middel frugt, fast rundhed, men uden længde. Et stykke fra 5*, men vinen har dejligt nok skruelåg.

Jeg kender ikke Fakta's vine så godt, som jeg burde, men de tilbyder også Casillero del Diablo Red Blend (40, 3-4*), som er cabernet + 30% syrah med lidt eg -og restsødme på 11,5 g/l. Sødmen får en rig aroma frem, men generer mig. Men for mange sikkert et godt glas -men hest uden mad!