Rhone stråler klart og varmt i en trist januar, hvor smitten slår alle rekorder, selvom vi er på vej ud af Corona pandemien! Både Vacqueyras, Visan og vinen med det herlige navn Plan de Dieu er sikre køb, som også Rhone-kopier som Torres' Sangre de Toro reserva og Corbières fra det maurisk klingende Castelmaure.
Superbrugsen og Kvickly kører med det sikre og har rystet posen med vine -og det er gode vine, de har trukket frem! Vil også gerne anbefale den argentinske Trivento "Golden Reserve", en meget flot vin til prisen. Brugsen (og Irma) kan meget mere i disse måneder end ærkerivalerne Føtex og Bilka. Håber Salling ikke er faldet helt i søvn!
N.B: Tilbud gælder fra fredag 21.januar til torsdag 27.januar.
Bedste KØB: Visan "Obéron", la Chasse "Plan de Dieu", Castelmaure Corbières, Sangre de Toro reserva
Bedste VIN: l'Oiselet Vacqueyras, Trivento "Golden Reserve" malbec
Godt KØB: la Chasse "Prestige" rød/hvid, Languedoc "Feuille de Vigne", Z Zinfandel + F Fiano, Epicuro, Spier "Vintage Collection" rød/hvid/rosé, Yealands sauvignon + pinot noir
Visan "Obéron", Rhône Villages... 59,-
økologisk, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.En magtfuld, afrundet vin med masser af provencalsk krydderi. Lidt bondsk i sin styrke og varme -meget egnet til en gryderet på en kølig vinterdag! En vin af grenache og syrah plus sikkert også lidt carignan, som jeg ikke har smagt de seneste par år, men andre har rost den i høje toner. Visan er (som Plan-de-Dieu) en af de relativt nye "Villages" i Rhône, der må sætte sit navn på etiketten -og dermed leve op til krav en smule strengere end for almindelig Rhône, med eller uden "Villages". Vinen gror lidt højere end naboer som Cairanne og Rasteau (og Plan de Dieu), så vinen vil ofte have lidt mere kant -og det klæder den. Til samme pris Ripasso "Alfabeta", Valpolicella (59, 4*), som ligner de ripasso-vine, jeg husker, dvs mere elegant og struktureret end de fleste i dag. God.
Brugsen tilbyder til samme pris Borgo del Mandorlo, Primitivo di Manduria (59, 4*), fra den gamle Irma-leverandør siden 1970erne, Botter. Ej smagt, men er beskrevet som lidt mere tør end mange fra Puglia.
Til samme pris Ripasso "Alfabeta", Valpolicella (59, 4*), som ligner de ripasso-vine, jeg husker, dvs mere elegant og struktureret end de fleste i dag. God.
Brugsen tilbyder til samme pris Borgo del Mandorlo, Primitivo di Manduria (59, 4*), fra den gamle Irma-leverandør siden 1970erne, Botter. Ej smagt, men er beskrevet som lidt mere tør end mange fra Puglia.
Domaine de l'Oiselet, Vacqueyras... 99,.-
2020 økologisk, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.
En flot Rhone -fuldfed med krydderi, tobak, røde og sorte bær og masser af styrke og fedme. Flot allerede, men vil vinde med 2-4+ år på flaske. Jeg har smagt den i 2016, 18 og 19, men desværre ikke 2020.
Parker gav 92p/100 til 2016, den seneste han har smagt. Nana Wad giver 2020 4*/5 for Vin & Co, Brugsens vinmagasin.
la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages... v.2: 54,50
2 fl: 109, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.
Set i 2019/20. Helt anden klasse end den almindelige "Prestige" herunder. En solid grenache-syrah med nydelig kraft og længde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône, tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre!
Set i 2019/20. Helt anden klasse end den almindelige "Prestige" herunder. En solid grenache-syrah med nydelig kraft og længde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône, tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre!
la Chasse "Prestige" rød/hvid/rosé... 45,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.
Nu er vi uden for jagtsæsonen, men den røde "Chasse" -jagt- er slet ikke ueffen til alt fra pizza til gullasch! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone! Rosé og hvid er landvine fra Oc (hele Sydfrankrig), pink på syrah -og god, tør med rig frugt, mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog! Og til 33 kr er der slet ingen betænkning!
Castelmaure, Corbières... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 27.1.
En lidt rustik, men magtfuld vin med rig aroma af vilde urter og krydderier, som dog slutter forbavsende afrundet. Den kunne sagtens være en gul eller grøn trøje, men det er et stærkt felt!
Kooperativet i Castelmaure (100 års fødselsdag i 2021) leverer bedre vin end nogensinde, en god syntese af naboerne Fitou og Roussillon. Kælderen er ret lille -blot 60 medlemmer- men er veludstyret og får det bedste ud af druerne. Jeg elsker også den historiske etiket, som fås på vinen solgt af Jeanjean, som har solgt en god del af kælderens vine siden 1985. Hans etiket er flottere end den, du ser i kælderen selv, hvis du kan finde den (og det er ikke let!). Byen har iøvrigt navn efter maurerne, som opholdt sig her i nogle år, indtil de første korstog drog dem tilbage til Spanien.
Languedoc "Feuille de Vigne" réserve... 45,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 27.1.
Smagt 4 gange i løbet af de sidste par år, en solid vin med positiv, krydret frugt og afrundet, ganske fyldig smag, middel længde. Vinen er tappet af godt kooperativ, men af uransagelige grunde køber Coop ikke vinen direkte, men gennem giganten GCF. Ikke det store sus, men en ægte sydfransker.
Torres Sangre de Toro, reserva... 50,-
Catalunya, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 27.1.
"Tyreblod" er et rigtigt godt tilbud -den koster 65 kr i grænsebutikkerne og godt 90 kr i Spanien, så afgjort et bedste køb! Den almindelige "Sangre de Toro" var den første vin, Torres solgte på flaske. I dag en ok dagligvin, men "Gran" er markant bedre, selvom druerne er fra hele Catalunya, ikke kun Penedès. Typisk Rhône-blend på garnacha og syrah + cariñena med vis lagring i egefade. Nærmest som en kommerciel drøm om Chateauneuf! Fyldig, afrundet, pænt lang, fint krydret duft -dejlig let at drikke, men uden dybden fra en Visan eller Vacqueyras.