Søg i 1300 opslag:

29/01/2022

Klassisk moden Bordeaux til lav pris!

Jeg ville tro, at covid-19 ville føre til lavere priser på Bordeaux, da Frankrig (som andre vinlande) er blevet ramt hårdere -på sundhed men især økonomisk- end Danmark. Men lave priser lader vente på sig. Måske er der ved at ske noget nu? 

I Bilka kan du netop nu finde den fine Liversan 2014 -en klassisk Médoc i moden årgang- til blot 59,50 (v. 2 fl, dog 6 fl. på bilka.dk), mens Netto har vindage med attraktive priser på Lalande de Pomerol og Médoc (og en Margaux til mistænkeligt lav pris!). Plus andre gode tilbud. Men se selv! 

Bedste KØB: Liversan Haut-MédocGachet Lalande de Pomerol, Mucho Más rød/hvid, Hecula Organic Yecla, Amarone Righetti

Godt KØB: Blaignan Médoc, Masi "Modello" corvina/pinot grigio, Wolf Blass Red Label rød/hvid/brus, Ventoux 2017 Vidal-Fleury

2014
, bedste KØB + 
***** (5/5), Bilka, (spotvare)

Liversan ligger ved bæk med navnet Lafite -og der er blot 3 km til Lafite-Rothschild, en vin til 2000+ kr.  Derfor er Liversan et fremragende køb. Bilka 8og Føtex) havde i flere år 2013, men er nu gået videre til den noget bedre 2014, som bl.a. har fået 88p/Parker med ordene: "Very fine...a ripe and showy bouquet that fortunately managed to retain sufficient focus and precision -- ample black cherries and raspberry fruit infused with cedar. The palate is medium-bodied with firm tannin, good acidity and body, a more muscular Haut-Médoc but with commendable freshness and persistence on the "classic" finish" -ej smagt endnu (men det skal jeg nok, for den pris er lav). Men vil tro, at den er god nu, men bedre om 2-4 år. 

Slottet ejes af Lapalu, som også ejer Patache d'Aux, men generelt er Liversan bedre. Engang ejet af fyrst Polignac, ikke så tosset! 

 
Gachet, Lalande de Pomerol... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 4.februar
årgang 2014 jvf. tilbudsavis, men ej set eller smagt. Vinen burde være en kraftig, robust vin med mere fylde end frugt, men med god karakter, selv i den lidt svage 2014, som til gengæld nærmer sig modenhed. 
Vingården ejes af den velkendte familie Estager (bl.a. la Cabanne i Pomerol og Papeterie i Montagne, hvor denne vin laves). Marken er ganske lille -knap 1 hektar- plantet med lige dele cabernet og merlot, slet ikke normalt i "Merlotland". Et  topkøb, leveret til Netto af Philipson. 

Blaignan, Médoc... 79,-

Godt KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 4.februar

Måske endda bedste køb? Ej set, tilbudsavis viser 2015, som får 91p/WineEnthusiast med ordene: "Intense and rich, this is an opulent, concentrated wine. Powerful, dense and packed with black fruits, this shows solid aging potential. The tannins are already integrating with the generous berry fruits and the acidity, to give an impressive wine. Drink from 2024". Måske er vinen lidt mere reserveret end dissse ord, men 2015 til dén pris er attraktivt. 
      Philipson oplyser, at Blaignan ligger i nabokommunen til Saint Estèphe -det er ikke helt sandt -faktisk skal man gennem Ordonnac, St.Germain og St.Seurin, før man efter et minimum af 5 kilometer kommer til den nordligste del af St.Estèphe. Ejendommen er stor (100 hektar). Jorden er ler/kalk, ikke det varmere grus, som dræner vinstokken bedst. Derfor er præget af merlot (50%), som modner bedre på den ret kolde jordbund end cabernet (50%). Vinen har også fået guldmedalje i Paris. 

      Netto tilbyder også Cour des Templiers Margaux (99, 5*?). Kender ikke vin og ikke årgang og ved ikke, om vinen er tappet på slot eller af negociant. Men skal være lidt mistænksom til så lav pris, for Margaux er aldrig billig! 

Mucho Más, rød eller hvid, kr/fl v 6: 33,17

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 4.februar

Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område. Slet ikke ulig KingPin i Føtex og Guv'nor i Brugsen, og vinene er fra samme hus, Felix Solis. Netto eer dog billigere. 

Castaño "Hecula", Organic Yecla... 35,-


Spanien, Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 4.februar

 Navnet Hécula -Herkules på spansk- antyder stærk vin! Et godt køb til en kold aften. En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel. 
      Knap så forfinet som Castaño's Colección (netop nu i Bilka), og for nogle endog bedre. Hécula har været en af husets mest kendte gennem 20 år, men er fra 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante). Vinen er lagret i små egefade 6 måneder og tappet uden filter. 5* i Gastro sept 2021.

Masi "Modello", corvina eller pinot grigio.. 35,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 4.februar
Masi er mest kendt for CampoFiorin og Amarone (400.000 flasker), men huset leverer 12 millioner flasker/år, det meste eer vin hentet langt fra hjemegnen Veneto. 
      Modello er husets basisvin, den røde et forsøg på at lave typisk Valpolicella af druen corvina, men hentet uden for denne ret dyre region. Vinen er god, med kirsebær i duft og smag, som er frisk og let. Servér kælderkold. En god ledsager til lettere retter. 

      Den hvide er arketypen på italiensk pinot grigio af druer hentet i hele TriVenezie regionen (som går helt til grænsen til Slovenien!). Tør, let (12%) uden større aroma eller karakter, men til gengæld ren og frisk. Og godt køb.  

Wolf Blass Red Label, rød/hvid/brus... 35,-

rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-Semillon, hvid sparkling 

Godt KØB + **** (4/5)Netto, indtil fredag 4.februar

Jeg er sikker på, at den b(e)rusende og de 2 andre "Red Label" vine er mere "MeToo"-korrekte, end den gamle Wolf Blass ønskede -han ville lave vin, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Desværre er vinene uskadelige, den røde har krydret fylde, pæn frugt i typisk blød australsk stil - den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. Bruset kaldes "Premium", men er en helt uskadelig -men let sødlig- spumante på pinot og chardonnay, som de sidste konfirmander vil sætte pris på. 

 

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 50,- 

Østrig, Godt KØB + **** (4/5)Netto, indtil fredag 4.februar

Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen.
       Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.

Ventoux 2017 "Vidal-Fleury"... 50,-

Godt KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 4.februar
Ventoux er mere kendt for Tour de France  end vin, som er i stil med (og til lavere pris end) anden Rhone. Denne vil dog mere. Ny 2017 er sjovere end 2016 (smagt 1 gang),  ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Da Guigal var kongen af Côte Rôtie, så købte han sin gamle læreplads, der i dag fungerer som alternativ etiket til Guigal. 

      Netto sælger også Guigal Cotes du Rhone (79, 4*), kender ikke årgang, men måske er det 2016, som er ulige sjovere end den aldrende 2010, du stadig ser. 



Amarone Classico, Luigi Righetti... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 4.februar
En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (blot 5,5 g/l). I top til prisen, som er ekstremt lav for amarone fra hus i regionen. 
      Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!).