Søg i 1300 opslag:

01/05/2021

Médoc og Bourgogne redder Føtex

Fransk vin er på vej tilbage, og herunder er der rigtig mange flotte vine -som du indtil mandag kan få med 40% rabat på normalprisen! To vine fra Bordeaux, en Rhone samt en god Bourgogne skiller sig ud, men i disse tider er der sjældent nok at spare med selv 40% rabat!

Men Føtex har det ikke nemt med især Bordeaux. Liversan er stadig 2013 (hvor Coop's Ségur er nået til 2018). Men det bør glæde dig som vinelsker -så slipper du for at gemme vinene i mange år i kælderen! Måske køber Føtex' kunder hellere spansk eller italiensk vin? De er også gode -i denne uge ikke mindst Baron de Ley

Bedste KØBVieux-Gadet 2018 MédocRasteau Auguste Bessac (også Lirac og Plan de Dieu), Riesling "Schoenenbourg", Alsace grand cru, Tanunda "Triathlon" (rød), Baron de Ley, Rioja Reserva, Banrock Station Reserve rød/hvid
Bedste VINMercey Hautes Côtes de BeauneGravieres de Marsac 2014, Margaux

Ch. Vieux-Gadet 2018, Médoc... 53,40

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil mandag 3. maj, normalt 89
Prisen er steget 20 kr (!) det seneste år, men med 40% rabat bliver den alligevel topkøb og et bevis på, at Bordeaux ikke er for dyr (undtagen topvinene!). Médoc er historisk det mest berømte område, og 2018 er stort år, en tak over 2015 og '16. At du kan få god vin herfra til 40-50 kr, er nærmest uhørt. 

      Dyb farve, intens frugt, god fylde og længde -med god tannin, som dog er skjult af frugten. Nyd den nu for frugten -eller gem 2-4 år.  

      Slottet ligger i det nordlige Médoc ikke mere end 13 km fra Atlanterhavet og omtrent lige så langt fra Gironde floden, dvs. med køligt klima, der kræver topår som 2018 for at give modne druer. Slottet har i 100 år tilhørt samme familie. En lille overvægt til cabernet-sauvignon over merlot og formentlig ingen eg -det ville også være synd!

Rasteau, Auguste Bessac....  59,40 

Bedste KØB + ***** (af 5) Rhône, Føtex, indtil mandag 3. maj, før rabat 99
Rasteau ligger i hjertet af Rhône mellem Cairanne og Gigondas på en række bakker nord for Châteauneuf du Pape. Et ret nyt Cru, som kan levere solid, kraftig vin i samme stil. Denne er en middelvægter, som er en god repræsentant for det gode år 2018. Firmaet ejes af Caves des Papes. Serveres kælderkold. 

      Bedste KØB er næsten alle Auguste Bessac's vine, men de billigste er de bedst, f.eks. Plan de Dieu, Lirac (med rabat ca. 50), Vacqueyras og Gigondas (80-100 efter rabat) alle 5*, mens Châteauneuf må nøjes med 4*. 

Ch. Liversan, Haut-Médoc, Cru Bourgeois... 77,40

2013, før rabat: 129***** (5/5), Føtex, indtil mandag 3.maj

Liversan ligger ved bæk med navnet Lafite -og der er blot 3 km til Lafite-Rothschild, en vin til 2000-3000 kr.  Også derfor er Liversan et fremragende køb. 2013 er pæn klassisk Médoc med frugt og stil. Ikke en fadbamse, men afrundet, med positiv duft og god længde. Vinen herover er nok bedre, men Liversan smager bedre lige nu! 2013 fik 90p/100 af Gilbert & Gaillard. 
      Slottet ejes af Lapalu, som også ejer Patache d'Aux (Philipson), men generelt er Liversan bedre. Engang ejet af fyrst Polignac, ikke så tosset! 

Ch. du Mercey, Hautes Côtes de Beaune...83,40

2019, bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil mandag 3. maj, før rabat: 139. 
Normalprisen er sat 20 kr op det seneste år, men stadig slet ikke høj for Bourgogne. Med 40% er vinen et topkøb.  
      Dyb for Bourgogne, åben frugt af solbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! Superkøb i pinot noir! Flot allerede nu. 
      Du få sjældent en drikkelig Bourgogne til 100, så denne er en perle! 2019 er for mig lige så god som 2018, og netop nu smager den unge nok bedst (selvom 2018 måske om et par år er bedst). 
       Foto: Mercey er en stor vingård i Rully syd for Beaune. Den ejer 18 hektar i Hautes Côtes de Beaune lidt syd for Santenay. Slottet er meget flot og stammer fra 1400-tallet og er stadig ejet af en Baron Grand de Mercey, som fik titel og penge af Napoléon! Vingården drives separat af Rodet (som ejes af Boisset).

Gravieres de Marsac 2015, Margaux ... 119,40

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil mandag 3. maj, før rabat 199
2.vin fra La Tour de Mons, et rigtigt godt slot i det nordlige Margaux, som leverer nogle af Bordeaux' bedste vine. Dyb farve,  forfinet duft, men med fylde. Smagt i 2014, men nu fås 2015, en bedre årgang. 
      Jeg foretrækker langt vine som Liversan og Marsac frem for Bilka's (tilmed dyrere) serie "Grand Vin de..." -f.eks. St.Émilion, St. Estèphe, Margaux osv, som hverken er tappet på slot eller har navn på slot.  

Riesling Grand Cru, Schoenenbourg eller brand... 89,40

E. Traber, Alsace, bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, til mandag 3.maj
Giganten GCF har smukke graverede flasker Grand Cru, men Traber, del af kooperativet i smukke Ribeauvillé, leverer for mig bedre vin, om end ikke i top. Schoenenbourg er den imponerende Grand Cru skråning over Riquewihr, mens Brand knejser over smukke Turckheim. som med fuld ret er lidt af en turistmagnet. Riesling er ganske flot, frisk, aromatisk, med pæn længde, på den tørre side. Egentlig flot nu, men nok bedre om et år eller to. 
      Brand, med granit er lidt lettere og friskere, mens Schoenenbourg er lidt mere mineralsk.
I Føtex kan du nok stadig finde 2018 Chablis Premier Cru, Josselin (normalt 199, dvs. 119,40 med rabat). Føtex har som Bilka skiftet til det middelmådige Calvet, som er ok til konsumvine, ikke mere. Josselin er historisk hus i Chablis, men ikke helt så fint som tidligere. Forfinet, lidt mere stilig i duften, selvom vine faktisk er lidt lettere -men 1.Cru klassen fornægter sig ikke. 

Føtex tilbyder også 25% på spirituosa, dvs. på normalprisen. Men der er ikke meget at spare, slet ikke i forhold til normale tilbud. Føtex' pris på Chivas Regal 12 år whisky er 283, dvs. 183,75 indtil mandag. Men næste weekend kan du få den i Lidl til 149 -og det er endda i gaveæske! Bedste bud er denne gode rom: 

Appleton Estate Jamaica Rom... 149,96

med 25%, normalt 199, ****** (5/5), Føtex, , indtil smandag 3. maj
En ganske lækker rom med god alder, meget rig bouquet af frugt og sødme -uden at overdrive- fyldig og rund. Appleton Estate in Nassau Valley Jamaica går tilbage til 1655 hvor Sir Francis Dickenson grundlagde det ældste destilleri i Jamaica.

Tanunda "Triathlon", 2 typer... 49,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, gælder hele maj, normalt 109. Generelt gode vine fra Australien, som (ifølge webben) stadig kommer fra det fine Barossa: 
Rød grenache-shiraz-merlot: Den mere krydrede, stærkere, men knap så mørke udgave af 3 Graces, et Rhône/Châteauneuf-blend af grenache og shiraz med merlot som outsider. Rund, stærk, men ret blød. 
Rød cabernet-shiraz-merlot: Ikke smagt, men formentlig mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur. 
      Fås også som chardonnay og rosé, ej smagt, men næppe så gode. Etiketten er domineret af medaljer, især 5*, som dog er givet til vinhuset (og især deres kostbare topvine!), ikke vinen i glasset. 

Baron de Ley, Rioja Reserva... 69,- 

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 6. maj 
En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Lækker, ikke aristokratisk, men bedste køb til prisen. 85% Tempranillo + 10% af den unikke maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 
      Set i 2016, men nyeste rating er 2015, der fik 92p/Spectator: "plush texture and ripe flavors, yet it remains graceful through the spicy finish. Plum, currant and fig notes are balanced by licorice and graphite elements, with well-integrated tannins and gentle acidity keeping this balanced. Drink now through 2025. 200,000 cases made". 

      Til samme pris Macon Villages Francois Martenot (69, 2*), en totalt intetsigende hvidvin, som jeg har smagt 3 gange og lykkeligt glemt. Vil egentlig hellere drikke den hvide herunder!

Banrock Station Reserve rød/hvid,... 39,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 6. maj. norm. 89,-
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Den hvide er lidt sjovere -på druen chardonnay (kedelig) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som med lidt syre sikrer friskhed. Meget stor vingård i alt for varmt område ved Murray floden, men egentlig forbavsende drikbare vine.