Så er der igen 40% rabat på italiensk i Bilka, og som altid er der noget at komme efter. Men du skal se dig for: du skal gå i en lang bue uden om vin, du ofte ser på tilbud, dvs. alt hvad der rimer på ripasso, amarone og Barolo!
Som belønning kan du få en "super-Chianti" til 39 -og du kan endda få samme vin på en nydelig Magnum til blot 59! Samme Bilka tilbyder også en flot Nobile til 65 og den første "supertoscaner" til 101 kr. Så er det ved at blive sjovt!
Så skal jeg nok lade være med at brokke mig over, at Bilka støt og roligt har sat prisen på den gode Bolgheri op de seneste par år -fra 79 over 99 til 109 og nu 129. For så at give os 40% rabat, så vi havner på normalprisen for et par år siden! Ikke en helt normal pris, men stadig får du 30-40 flasker Turaia for én Sassicaia!
N.B: Der er også 25% rabat på spiritus -på normalprisen. Gælder kun i Bilka lørdag 29.maj:
Rosso Montepulciano "Vecchia Cantina"... 39,-
efter 40% rabat, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 29.maj
Monpepulciano er en biledskøn by i det sydlige Toscana, hvor den lokale prugnolo drue giver vine meget lig naboen brunello (= sangiovese). Den bedste vin er Nobile -se herunder- den næstbedste er denne rosso -mens de inferiøre vine sælges som Chianti! Så 39 kr er en rigtig god pris!
Jeg har ikke før været begejstret for vinene fra dette kooperativ, som jeg fandt lige lovlig "kender'agtig", dvs. med voldsomme tanniner. Men i dag er tanninen blidere og vinen rigtig god til mad, gerne serveret kælderkold. Når jeg roser vinen, er det ikke pga. 94-99p fra den kuriøse Luca Maroni, men mere beskedne 90p i årgang 2017 fra Decanter!
N.B: Kan også fås på Magnum 150 cl til 59,40 efter rabat, lidt af et fund!
Rocca Ventosa, Montepulciano d'Abruzzo... 39,-
efter rabat, 208/19, ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 29-maj. En mørk, fyldig og afrundet vin, men med god friskhed i syren og god frugt -så meget sjovere at drikke end de floder af billig Ripamarone og andre fra Puglia, der hærger supermarkederne.
Druen er montepulciano, som formentlig har stjålet navnet fra den smukke by Montepulciano (hvor vinen laves af prugnolo).
Vinen selv laves længere sydpå i Abruzzo stik øst for Rom over mod Adriaterhavet, som rummer Gran Sasso (med 2912 meter det højeste bjerg i "Støvlen") og har halvdelen af sit areal dækket af nationalparker (bl.a .Calderone, som er en gletscher, hvis den ikke er smeltet endnu).
Tollo er et stort kooperativ, som dog ofte leverer gode vine.
Vino Nobile "Poggio Stella"... 65,40
efter 40% rabat, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 29.maj
Denne vin var et fund til 49 kr sidste år, men siden har Bilka (og Føtex) støt og roligt sat prisen op, så de måske tjener lidt på at sælge den til 65,40 -med 40% rabat! Så meget for normalpriser!
Vino Nobile er en art "super-Chianti" -et ret lille separat område i Chianti. "Poggio Stella" er et udvalg af de bedste druer fra kooperativet, som (set og smagt i 2015) er en ganske imponerende vin, dybt farvet, intens aroma, fast, kraftig, men poleret, meget mindre rustik end ældre årgange. '17 fik 91p/WineCritic, 2016 fik 93p/JamesSuckling.
Du kan også få Vino Nobile Riserva (71,20 efter rabat, 5* + bedste køb). Jeg foretrækker "Stella".
Pipoli, Basilicata, rød, hvid, rosé ... 47,40
efter 40% rabat, rød Aglianico Vulture, bedste KØB + *****/5, hvid greco-fiano (****/5), rosé Aglianico ***/5), Bilka, kun lørdag 29.majAglianico er en sjælden drue, som stort set kun gror i Taurasi ved Napoli og i Vulture (herligt navn med lidt sagndyr og drage over sig!), som har et ry som en af de bedste syd for Rom. Vinen var tidligere temmelig rustik -respektindgydende, men ikke behagelig- men er i smag langsomt blevet mere tilgængelig. Vulture er lille, 400 hektar med ca. 3 millioner fl/år fra et par håndfulde producenter. Den røde fik 5* i Søndagsavisen.
Bolgheri 2018 "Turaia"... 77,40
Bolgheri hører for mange nok til Italiens bedste sammen med Brunello og Barolo. Turaia er ikke Sassicaia, den mest kendte Bolgheri, men du kan få 25-30 flasker Turaia for én Sassicaia! Rigtig spændende, da 2018 er fremragende:
Solid fylde, positiv frugt, lang smag uden at blive overdøvet af tanniner. Flot nu, men nok værd at gemme 2-3 år. Dygtige Rydberg gav 91p til 2016 i Ekstrabladet (+ godt køb til 120 kr!). 2018 er formentlig endnu bedre.
Foto: Området ligger i Toscana nær Livorno ved kysten, modsat de historiske vine som brunello og nobile, der ligger i bakkerne inde i landet. Antinori gjorde Sassicaia til superstjerne, men nu har andre også fundet ud af at lave vin i Bolgheri.
Bolgheri har et lunere klima end Chianti og Brunello, så derfor er Bolgheri i reglen blødere og kraftigere i smagen. Turaia laves af cabernet og merlot og lagres 6 måneder på små egefade. Bilka har (som Føtex) støt og roligt sat prisen op fra 80 til nu 129 normalt -deermed kan de tjene lidt også med 40% rabat! Men stadig et topkøb.
Foto: Området ligger i Toscana nær Livorno ved kysten, modsat de historiske vine som brunello og nobile, der ligger i bakkerne inde i landet. Antinori gjorde Sassicaia til superstjerne, men nu har andre også fundet ud af at lave vin i Bolgheri.
Bolgheri har et lunere klima end Chianti og Brunello, så derfor er Bolgheri i reglen blødere og kraftigere i smagen. Turaia laves af cabernet og merlot og lagres 6 måneder på små egefade. Bilka har (som Føtex) støt og roligt sat prisen op fra 80 til nu 129 normalt -deermed kan de tjene lidt også med 40% rabat! Men stadig et topkøb.
Barbera "Bricco Angelini", Alba, Gemma... 59,40
efter 40% rabat, Bedste VIN, ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 29.majEn rigtig god barbera! Bricco betyder skråning, og den kommer fra Angelini, som ligger i Monforte i selve Barolo og ejes af Gemma. Ganske kraftig, masser af bærfrugt, peber og krydderier, afrundet, med pæn lang smag.
Vigorello, San Felice, Toscana... 101,40
efter 40% rabat, Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 29.maj, Den første "supertoscaner", kreeret af San Felice 5-6 år før Antinori's kostbare Tignanello. Et blend af cabernet, merlot og petit-verdot + den unikke lokale pugnitello. 20 måneder i små egefade + 1-2 år på flaske. Set i 2015 (bl.a. 93p/100 af Parker).
Pugnitello betyder "lille næve" og var næsten uddød indtil San Felice genoplivede i 1980erne. Vinen er fløjlsblød og kraftig -med Bordeaux-druerne bliver det til et flot blend. Ikke helt Tignanello, men godt nok en velsmagende, superflot vin.
Du kan også få San Felice's Il Grigio Chianti Classico Riserva (89,40 efter rabat, 5*), en flot Classico, men den er ofte endnu billigere på tilbud i Føtex og Bilka.
Castelveder, Franciacorta, brut.... 89,40
efter 40% rabat, ***** (5/5), Bilka, kun lørdag 29.maj -en gammel favorit, som jeg har drukket med glæde. Meget lig Champagne, men lidt blødere -og med anderledes dybde og længde end prosecco. Franciacorta ligger mellem Milano og Verona og er et meget hypet område til brus i Italien (Bellavista er mest kendt og temmelig dyr). Denne er også god -og meget billigere! Den fik i 2018 med rette 5 glas i Politiken.
Trapiche "Pure" eller "Impure", frit valg... 45,-
Argentina, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. juni, "Pure" Rød malbec, hvid sauvignon, rosé, Impure malbec (med lagring i eg).Den røde "Pure" malbec har åben, overdådig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb! Den hvide har god frugt, men har ikke den præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er små 5* værd til 45 kr! Rosé er pæn. "Impure" er ikke smagt endnu, men må formodes at være lidt bedre end "Oak Cask".
Vinene kommer fra det fine, højt liggende Valle de Uco, mens de almindelige Trapiche ofte kommer fra lavere liggende marker i Mendoza.