Søg i 1300 opslag:

26/05/2021

Foråret er lyserødt!

Vejrguderne lover rosé vejr i weekenden, og så gælder det om at få opruster køleskabet! Der er stadig nogle hardcore fanatikere, der rynker på næsen af vores ugudelige kærlighed til det lyserøde! 

Men rigtig mange har opdaget, at inde i det lyserøde tyl kan du finde en herlig frugtaroma og en smag, som har mere fylde end hvidvin, men stadig har en elegance og ofte en syre, der gør den som skabt til ikke blot den grillede laks, men også tapas, salater og andre lette retter fra sommerkøkkenet. 

      I dag bør du gå efter årgang 2020, men 2019 er ofte mere end ok, hvis vinen som ung havde syre eller er med skruelåg (bedst). Og så er der enkelte i den rigtig dyre ende, hvor en 2017 er lidt for ung endnu. Men dem finder du ikke i supermarkedet...  Her er vi en tur i Føtex, Lidl og Netto

Bedste VINMirabeau "Pure" rosé, Trapiche "Medalla" rød/hvid

Mirabeau "Pure" rosé, Provence... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 3.juni. Ægteparret Stephen & Jeany Cronk forlod London i 2010 for at lave rosé i Provence. Og de har ikke daset tiden væk -i dag laves 10 forskellige lyserøde vine (foruden en pink gin), og der er kommet 3 børn. Mirabeau er et mærke, for kun en del af vinen kommer fra deres (nykøbte) 14 hektar vingård. 
      Men de gør det godt -og kritikerne er begejstret, som denne (noget gamle) 3 minutter video viser, ikke mindst for "Pure", som har den helt rigtige laksefarve ("Saumon"), en meget rig sød frugt, som holdes i balance af en frisk syre. RobertParker gav de seneste årgange hhv 89 og 90p. Jeg er ganske enig! Flot vin til alt fra salade nicoise til grillet fisk! Vinen koster hos andet firma 159, så det er en god pris. 

Minuty "M" rosé, Provence... 99,-

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 3.juni. Også denne vin kan du finde til 159 kr i en webshop, og Minuty er et af de mest kendte slotte i Provence, selvom denne ikke nødvendigvis laves fra Cru Classé markerne, nær St. Tropez. Men stadig en flot rosé med indbydende frugt, men for mig knap så meget raffinement som i Pure herover! 

Héritage "Carte Noire", Provence rosé.. 99,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3.juni. Umiddelbart knap så interessant som de to andre herover, men med sin aroma og krydrede elegance stadig en god rosé! Denne vin har jeg drukket flere gange med glæde, men det er nogle år siden efterhånden. Vinen er en af de bedre fra Maîtres Vignerons de Presque l'Île de St Tropez, dvs. det store kooperativ uden for denne maleriske turistby. So mer vokset en del siden mit sidste besøg -foruden 10 vingårde (bl.a. Pampelonne bag byen) omfatter det hele 3 kooperativer, og i et godt år tappes 4 millioner fl! 

LYV rosé, Sydfrankrig, kr/fl v 2: 60,-

2 fl: 120, bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3.juni. LYV er et nyt navn for GEM, som du stadig kan købe i Bordershop til højere pris. En nydelig rosé med åben frugt og blød smag med lidt frugtsødme og ikke for meget syre. Tappet på en smuk flaske, som for et par år siden vandt en designpris. Og så har huset Jeanjean bygget en rosé specielt til denne flaske (faktisk flere vine, for en bedre udgave hedder Adimant, og alle fås både som hvid, rød og rosé).  

Føtex tilbyder også Bourgogne rosé 2020, Chablisienne (99, 4*), letbenet, men egentlig ganske charmerende og frisk. 
     Føtex sælger også billigere rosé, som dog er noget simple: Calvet Provence (2 fl. 120, 3*, flasken giver den 3.*), BareFoot Zinfandel rosé (2 fl: 100, 2*, måske 3, men gider ikke betale for at gensmage), Lancers og Mateus rosé (6 fl: 199, 3,5*), blidt brus balancerer sødmen, Lancers er nok marginalt bedre. Og for Føtex' skyld glemmer jeg alt om den kunstigt smagende Verdi Spumante fra Italien (4 fl: 99, 1*). Har kun smagt den én gang og glemmer den (desværre) aldrig. 

Trapiche "Medalla", malbec eller chardonnay... 50,-

Bedste KØB/Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 3.juni. Irma og Brugsen har bestemt mere spændende vine end Føtex (og Bilka og Netto). Men Føtex & Co har et fast sortiment, som er svær at slå -bl.a. Trapiche. Huset er enormt med årligt 36 millioner fl... Både "Pure" og Oak Cask er (på tilbud) svære at slå -og Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år). Så 50 kr er superkøb! 
Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. Den hvide chardonnay 2019 fik 92p/Parker med ordene: "A sharp and austere profile...the oaking feels very subtle and the aromas and flavors integrated, respecting the varietal character and coming through as serious, elegant and fresh. It's tasty and has good balance."

Dr. Pauly-Bergweiler Riesling Trocken, kr/fl v 6: 33,17 

6 fl: 199, bedste KØB + **** (4/5), 2020 Tyskland, Føtexindtil torsdag 3. juni

Fås også som Noble House riesling (let sødme, 4*). 
En god tør hvidvin -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let,  nydelig eftersmag -en favorit nu til denne meget tiltalende pris. Riesling er den fineste hvide drue fra Tyskland.   

        Dr Pauly-Bergweiler er en glimrende vingård i Bernkastel ved Mosel og er en glimrende vingård, men det meste vin er som denne hentet i Rhinhessen, hvor druerne er billigere.  Men vinen er et superkøb til 33!

Crémant d'Alsace "Jean Cornelius" rosé... 69,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 29.maj. Lidl har også søgt at opruste med rosé, de fleste dog uden interesse. Bedst er nok denne crémant, som hæver sig noget over Føtex' i samme prisklasse (Calvet). Laves på 100% sort pinot af en ok producent. 
    De andre rosé vine er meget jævne, men formentlig er Val de Sanis IGP (59, 5*?) mere end drikbar som også Passion de Provence, Coteaux Varois øko (69, 4*).  Men jeg vil hellere gå i Føtex! 


Masi "CampoFiorin", rød, hvid, rosé.. 59,-

***** (5/5), Netto, indtil fredag 28.maj. I sidste uge kunne du få dette tilbud i Bilka, nu er det Netto. Vinen har et kendt navn, men er ikke det store sus, men vin med stor behagesyge! Den røde Campo er uforskammet kommerciel vin med afrundet fylde og positiv frugt. Den hvide er også god, men du kan finde langt bedre rosé til prisen. 
     Masi er en god, men meget stor producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "CampoFiorin". "Ripasso" betyder, at den ret lyse lette vin om foråret blandes med de brugte drueskaller fra Amaronen -giver mere kraft og frugt til en lys, frisk rødvin.