Søg i 1200 opslag:

04/02/2024

Bilka: Flot crémant, New Zealand og superb Chile

Bilka har ikke så mange tilbud som f.eks. Superbrugsen/Kvickly, men til gengæld er det ofte "bedste køb", så jeg kommer der ganske ofte (en tilståelse!).

I denne uge superb Chile, god New Zealand og topkøb i Crémant.

I denne uge et attraktiv tilbud på Selaks fra New Zealand (49,83 v 6). Huset har samme ejer og kælder som Kim Crawford. Det vil ikke undre mig, hvis de to vine er identiske, selvom Selaks p.t. fås til næsten halv pris. 

    Jeg holder meget af Giersberger crémant fra Alsace (59), som for mig er en klasse over anden billig crémant (cava, prosecco osv). Fra samme smukke Ribeauvillé kan du også få flere Alsace vine, hvor Pinot Gris for nylig var rigtig god. 

    En anden favorit er Undurraga TH (79), Chile vin af høj klasse med 96p/TimAtkin. Også Rioja Bordón Reserva (59) og Lehmann's Barossa shiraz (79) er et køb værd. 

Bedste KØB: Selaks New Zealand - Giersberger Crémant Undurraga TH syrah + sauvignon Rioja Bordón Reserva
Godt KØB: Traber Alsace - Lehmann "Portrait" rød/hvid - le Arche Ripasso - Crémant Calvet Brut/rosé - Grant's whisky

uge06/2024

Selaks New Zealand, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris, rosé

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/2

Efter en pause er Selaks' "essential" (hmmm!) igen et topkøb til blot 50 kr flasken. Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Rosé ikke smagt. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Cosntellation). 
     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster op mod 100 kr!  

Giersberger Crémant brut... 59,-

Traber gewurztraminer, riesling, pinot gris mv, Alsace  

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/2

Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem præget af hvid pinot, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. Syren balanceres af 9g/l restsødme -herlig vin til konfirmationen. 80% pinot blanc, 20% auxerrois, lagret 12 måneder før degorgering.


     Giersberger er fra Ribeauvillé, det ældste kooperativ i Alsace (1895), hvor vinen gror på blide skråninger langs den geologiske Ribeauvillé forkastning, der giver varieret mikroklima og mange typer jordbund.
    Kælderen leverer for mig  meget bedre vin end de fleste crémant'er fra GCF's stald, trods flotte etiketter med navne som Laugel, Helfrich, Arthur Metz, Calvet, Brucker og andre. Og når prisen er så lav, er der ikke meget at betænke sig på! 

      Til samme pris fra samme kælder Alsace hvid og rosé med etiket TraberGewurztraminer, Pinot Gris, Riesling + (lys) rød Pinot Noir (59, 3-4*). En riesling skuffede fælt sidste år, men har smagt en god pinot gris, så giv vinene en chance. 

Undurraga "T.H." syrah eller sauvignon blanc... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 8/2

Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. 2020 fik 96p/TimAtkin og 95p/Descorchados, mens 2019 fik 93+p/Parker. 

    Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. Sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p/Parker. I dag ses 2021/22, som formentlig er mindst lige så god.  

    "T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode parceller (størrelse og produktion anført på den detaljerede etiket). 

le Arche Ripasso, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/2

Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, så den ikke generer. Ganske ok og godt køb. 

Rioja Bordón Reserva... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/2
Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. Set i 2017 med 91p/Tasted (for højt), mens 2016 fik 89p/Tim Atkin. 2015 fik 5* i Ekstrabladet (af Rydberg, forfatter til "Spansk Vin"). 
    Umiddelbart foretrækker jeg Baron de Ley, men fornemmer, at Bordón (opkaldt efter grundlæggeren, en mand fra Bordeaux) er på vej op efter en lidt ujævn fortid. 

Peter Lehmann "Portrait" rød/hvid... 79,-

rød shiraz Barossa, hvid riesling Eden Valley, Australia

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/2

Lehmann er et af de mest kendte navne fra Barossa, takket være Peter Lehmann, som grundlagde huset i 1980 efter mange år hos Saltram. Hans Stonewell er en klassiker. Han døde i 2013, og huset ejes i dag af familien Casella, som har tjent formue på billigvinen Yellow Tail fra det hede Riverina. Lehmann drives dog selvstændigt, og vinene er ganske anderledes -typisk Barossa! 
     Indbydende vine, behagelige unge. Den røde shiraz er magtfuld, ret krydret/frugtig og blød, mens den hvide riesling er elegant, aromatisk, ret let (11%) og til den tørre side (3,91 g/l). Begge kan gemmes nogle år. 

Crémant Calvet Brut/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/2
Flottere etiket, men jeg foretrækker Giersberger herover (og vil du have Calvet, så i Føtex, hvor den koster 55 de næste 2 uger). Samme kælder (og nok indhold) som bl.a. Netto's Alexis Lichine og Louis Bresson (Meny).  

    Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 


Brunello Nardi "Selva"... 189,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/2

Du kunne købe den i december til 139, så vi er langt fra godt køb, desværre.

Årgang ikke set. "Selva" er ejet af Silvio Nardi, der var en af de første udefra til at købe jord i Montalcino. I dag ejes 80 hektar fordelt på 3 ejendomme. Datter Emilia leder vingården og leverer en moderne, elegant Brunello, som dog stadig har rigelig kraft.
    Bilka tilbyder også Camensac 2016 Haut-Médoc 5.Cru (279, 5*/5). En flot vin, men lidt dyr, synes jeg. 91p/Parker, 90p/WineCellarInsider. 

Grant's Whisky "Triple Wood"... 99,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/2
Grant's hed i mine unge dage Stand Fast (ikke god, så jeg modstod den!), siden Family Reserve (og den måtte de gerne beholde). I dag hedder den igen Stand Fast + tilføjelsen "Triple Wood"
       Bedre! En blid, frugtig whisky med spritten godt camoufleret af let sødme. ”Triple Wood” betyder lagring i 3 slags eg -ny eg + fade brugt til Bourbon + ældre fade, dvs. kun amerikansk eg. Men samlet kun lagret 3-5 år i eg, vil jeg tro.
    Til samme pris Koskenkorva vodka (99, 3*), finsk vodka samt Tanqueray Gin (99, ikke oplyst, men til den pris er det nok 0,0% udgaven, som ikke er noget for mig! 

Klassisk riesling i Meny

Tysk vin er uendeligt meget bedre end i min ungdom, hvor vi druknede i halvvamle hvidvine med navne som Liebfraumilch, Piesporter og sorte katte. 

Den store tyske drue var dengang som nu riesling, men når vi købte en billig tysk vin, fik vi mest druen müller-thurgau, som helt mangler den fine aroma i ægte riesling. 

    Derfor er det rart at smage Meny's Peter & Peter riesling (49,95), som for mig er bedre køb end  eller Dr L Riesling (59,95). Denne er til gengæld originalen, og det koster lidt! 

    Meny har ofte masser af god vin, men ugens tilbud er sjældent i top. Gigondas Olivier & Lafont (129,95) og Victoria 2019 (99,95) er andre gode bud. 

Bedste KØB: Peter & Peter rød/hvid - Tofterup Organic rød/hvid
Godt KØB: Dr L Riesling - Gigondas "Olivier & Lafont" - Victoria 2019 Haut Médoc

uge06/2024

Peter & Peter rød/hvid... 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Mosel, Pinot Noir Pfalz, Tyskland

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8/2

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar og et superkøb.  

    Hvid Burgunder er mere neutral, tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang.
    Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet. 
    Peter & Peter er husvine ved den store Mosel musikfestival med en lang række koncerter i juli og august langs hele Mosel fra Koblenz til Trier (mange dog i Bernkastel). 

      Vinene laves af giganten ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i Zell, en malerisk og hyggelig by ved Mosel floden. Garvede læsere vil kende den hyggelige by Zell fra "Schwarze Katz", men i dag leder man i reglen forgæves efter en sort kat! (foto). 

Dr Loosen Riesling Mosel... 59,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8/2

Denne vin var nok den første moderne Mosel. En lidt sødlig riesling med masser af blomst, middel længde og god syre bag sødmen. 2021 fik 85p/WineEnthusiast, lidt lavt, måske.  
    Jeg var begejstret, da jeg for over 30 år siden smagte vinen første gang. Vinen holder stadig, selvom mængderne er steget voldsomt -alene til USA sælges over 1 million flasker årligt, og vinelskere i Danmark drikker også en del lige som hjemlandet Tyskland.

    Vinen fra Dr Ernst Loosens eget domæne drukner til sammenligning, selvom domænet er pænt stort. Ialt 100.000 flasker ialt fordelt på 15-20 varianter fra stejle vinbjerge omkring Bernkastel.  
    Dr L laves af druer eller vin købt ind fra andre vingårde og har fået mange følgere, bl.a. Dr Pauly/Noble House, Langguth, Richard's Riesling, Peter & Peter og andre

    Meny tilbyder også Dr L Riesling Kabinett (2 fl. 150, 4*/5). Lidt sødere stil, lidt længere smag. 

Tofterup Organic rød/hvid... 49,95
øko, rød Tempranillo-shiraz , hvid macabeo-sauvignon, Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 8/2

Brødrene Tofterup henter disse økologiske vine i en kælder i Mancha. En ældre årgang fik 5* af Rydberg: "Frugtig og umiddelbar med masser af røde blommer, kirsebær og krydderier i smagen. Pænt balanceret, meget imødekommende med en saftig afslutning. Flot til prisen".
     Den hvide ikke smagt, men formentlig kold gæring og lidt neutral smag, hjulpet lidt af sauvignon aroma. 

      Brødrene David og Jonas Tofterup stammer fra Vestjylland, men flyttede som børn med forældrene til Spanien og har boet her lige siden -dog afbrudt af studier i Danmark såvel som bl.a. Chile og Californien. I dag laver de masser af vin i Spanien, hvor de har høstet en masse priser.  

Victoria, Haut-Médoc... 99,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8/2

Cru Bourgeois. 2019 er markant bedre for mig end ældre årgange, der nok kan give en englænder stiff upperlip med sin markante tannin.
     Det charmerende slot ejes af den rige familie Richard , der har slotte i flere områder, bl.a. dette med 20 hektar på grænsen mellem Vertheuil og Saint Estèphe. Der er en smule grus, men især limsten, hvor druerne modner senere -og ofte kræver tid. Ikke så elegant som de bedste fra St. Estèphe.  

90p/Parker: A notable success... notions of sweet berry fruit mingled with violets, plums and spices. Medium-bodied, elegant and perfumed, with lively acids, supple tannins and a fragrant finish, it's well worth consideration."

Gigondas "Olivier & Lafont"... 129,95

Godt KØB + **** (4/5), shop.Menyindtil torsdag 8/2

2020. En flot grenache, hvor de 15% alkohol er skjult under masser af urter og krydderi. Fra ret nyt, stadig lille vinhus, som arbejder med mest mindre vinbønder. Generelt meget frugtige, tilgængelige vine, som sjældent ser eg -som denne fra grenache (70%), som lagrer et år i cement. 2020 fik 91p/JamesSuckling + 6*/6 fra Vnavisen mv. 

    Meny tilbyder som altid en masse sødlige appassimento vine, som jeg ikke har brugt penge på. 

    En nyhed er Catena Organic rød/hvid (99,95, 3*). Ikke smagt denne etiket, men vil tro, den ligner Alamos Organic fra samme hus, smagt i Tyskland sidste år. Det betyder en lidt høj pris sammenlignet med f.eks. Trapiche (Føtex & Co), som faktisk er lidt dyrere syd for grænsen.

Rob's Range shiraz-cabernet, kr/fl v 6: 33,34

6 fl: 200** (2/5), Meny, indtil torsdag 8/2
Ikke smagt og vil ikke bruge penge trods en meget lav pris (den officielle pris på web er 100 kr/fl!). Druerne skal være høstet sent, men alligevel blot 13% alkohol -ikke just normalen i det varme indre, hvor denne vin gror. Etiketten har måske lånt lidt fra Penfold's, vinen er nok dansk tappet. 

03/02/2024

Discount: Herlig østrigsk og topkøb fra Argentina

Blandt discount kæderne er Rema1000 på toppen i uge 6, ikke mindst med de fine Sant Thias vine fra Østrig, men også en god Paul Mas rød og hvid fra Sydfrankrig

Sant Thias (50) er et af ugens absolut bedste køb. Den hvide Veltliner er ren og skær som et fuglefløjt på en forårsdag -tør, aromatisk og sprød- men også riesling er herlig. Og prøv også de mere eksotiske Gemischter Satz fra 60-årige vinstokke eller den nok lette, rene Pinot & Co, alle til blot 50 kr. 

    Rema1000 tilbyder også Paul Mas (55), gode sydfranskere samt Zarihs (shiraz stavet bagfra, 99), ikke topkøb, men sjov at smage. 

    Netto byder sig til med Pure Malbec (45), svær at slå til denne pris, mens Coop365 også i denne uge er mere diskret, men byder sig til med en god hvid riesling WNTL? fra Washington (49). Lidl er stadig ikke på toppen, men deres Nero d'Avola 3 liter box (99), er nok ok til prisen. 

Bedste KØB: Sant Thias rød/hvid - Paul Mas rød/hvid -  Trapiche rød/hvid/brus
Godt KØB: Zarihs by Borsao shiraz - Ragnatela rød/hvid Puglia - WNTL? syrah/riesling - Ripasso Falasco - Nero d'Avola 300 cl box

uge06/2024

Sant Thias, hvid, rød eller rosé... 50,- 

Hvid grüner veltliner, riesling, Gemischter Satz eller Pinot & Co, rød pinot noir, Østrig
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 10.februar

Den grønne veltliner er virkelig god og har DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet. 
     Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. 
    Gemischter Satz er fra 60 år gamle vinstokke, Welschriesling, Veltliner, Traminer og Pinot Blanc. Mere aroma, fyldig, med ganske lille (4 g/l) sødme, balanceret af syre. 
    Pinot & Co er baseret på de hvide Bourgogne-druer, blanc og gris. Foormentlig tør, let, frisk og sprød. 
     Den røde er blevet pinot noir, ej smagt. .
Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank. 
    Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, perfekt til druen.

Paul Mas "Reserve" rød/hvid ... 55,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, rosé, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 10/2
Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr. 
      Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. 
      Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 
      FotoPaul Mas -her med døtrene for en del år siden- er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers. 
    Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.

Zarihs by Borsao, shiraz Campo de Borja... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, torsdag-lørdag 8-10/2 (NB: står allerede til 99 i min lokale Rema)

Zarihs er en sjov vin, som laves i Spanien af en australsk klon af en fransk drue, opkaldt efter en by i Iran. Plus... Lavet med råd fra australsk vinmager født i New Zealand af en dansk mor! En international vin! Navnet? Shiraz stavet bagfra. 

    En ganske magtfuld vin med intens aroma, masser af frugt og krydderi. God vin, men bestemt ikke stor. 
    Det spanske kooperativ Borsao har fået en australsk klon af syrah druen fra den "flyvende vinmager" Chris Ringland, australier født af dansk mor i New Zealand. Chris mest arbejder i Oz, men rejser ofte til Spanien, når høsten Down Under er forbi om sommeren. 
      Importør Løgismose henviser til en række australske 100p Parker vine fra Ringlands hånd (men det er over 15 år siden, hans Barossa shiraz fik 100p!). Men han er også en travl herre! 
      Vinen får ok karakter i prisklassen, typisk omkring 91p/Peñin og WineEnthusiast i nyere årgange. Klonen blev plantet i 2002, men mængderne er små, så tapningen må ofte suppleres med almindelig syrah til årligt ca. 100-150.000 flasker årligt.

Ragnatela rød/hvid Puglia... 40,- 

rød Primitivo, Primitivo Susumaniello, Appassimento eller hvid, Italien (dansk tapning)

Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, torsdag-lørdag 8-10/2

Primitivo er ganske god i den tunge, frugtige stil -men vil gerne give Primitivo + Susumaniello en chance, kan være mere solid og kantet. Jeg er glad for, at jeg ikke købte Appassimento, som nok er mere sød. Hvid tør jeg ikke. 
      Ragnatela er italiensk for eddekoppespind, som etiketten antyder -men jeg slap fri! 
      Vinene er tappet af Globus og ligner nok Capolavaro, Danmarks mest solgte vinmærke. Globus ved Køge er Skandinaviens største tapperi, i dag 100% ejet af finske Anora, som nok er bedst kendt for snaps (O.P.Anderson, Linie, rød Aalborg) og vodka (Koskenkorva, Finlandia).  

    Rema tilbyder sidst på ugen også 2 andre Primitivo vine, Masca del Tacco (99, 3*) og Diciotto (18% på italiensk, 99, 1*), som jeg gerne er foruden. Har ikke smagt disse, men andre sindssygt tunge flasker. 

Trapiche rød/hvid/brus... 45,-

rød Pure eller Impure malbec, Pinot Noir "Oak Cask" , hvid Pure Sauvignon eller Chardonnay Oak Cask, tør hvid Sparkling, Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 9/2

Bedst er rød Pure og Impure -samme vin, dog er Impure lagret i eg. Foretrækker den egefrie Pure med den rige frugt og bløde kraft med mere frugt. Både 2020 og 21 har fået omkring 90p/100 af Tim Atkin mv. Impure er mere poleret, men for mig knap så spændende. 8-10 måneder i små egefade.     Hvid Pure er også rigtig god, sprød, rimeligt frisk sauvignon. Til prisen rigtig flot. 
   Disse vine kommer fra det fine Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by 
    Sparkling er helt ok med rimelig tørhed og pænt brus. 
    Rød og hvid Oak Cask er ok, men slet ikke samme klasse som Pure. 
     En lille film (5,5 minutter) følger Jamie Goode fra WineAnorak rundt i Argentina. hvor han bl.a. besøger vinmarkerne i Uco ved foden af de sneklædte Andes bjerge, hvor netop "Pure" (og Impure) laves med besøg i det gamle Trapiche vinhus (foto). 

WNTL? syrah/riesling.... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/2

Vine fra Washington i USAs nordvest, tappet af Globus i Køge. Wntl er nydansk for "What's Not To Like"
    Den røde syrah fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet (2022) med ordene: "Flot duft af sorte bær. Ung og frugtig vin. Masser af brombær, peber og mørke krydderier. Fin balance og en fin saftig afslutning". 
    Jeg foretrækker den hvide riesling, som har rig aroma, lille sødme, men også sprød syre, som gør vinen særdeles egnet til et glas i utide. 
    Har ikke smagt dette mærke, men vinene er nok ekstremt tæt på Det glade Vanvids husvin (den hvide er for mig den bedste af de ret triste vine i denne restaurant), Wow (Rema1000), Wild Life (Bilka/Føtex), Upper Case (Brugsen), Darkny (Fleggaard, Meny) og sikkert andre etiketter, der ses i bl.a. Kjær & Sommerfeldt og andre steder. Alle kompetent tappet af Globus. 

Falasco Ripasso Valpolicella... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 7/2

Kunne fås til 49 i december, så 40% højere pris. 69 er dog stadig god pris for god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. En ex-Irma vin, som også dengang var ok køb til 69!. Og kan se, at du kan betale 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). Kender ikke 365' alder, men kan se, at 2020 har fået 94p/100 af 5StarWines, en (gavmild) italiensk guide, hvor vinkyndige på Vinitaly bedømmer vinene. 
    Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona.


Nero d'Avola 300 cl box... 99,-
Godt KØB + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 8-10/2

En lav pris for nero d'avola. Ikke smagt, men forvent ikke alverden. 

Rydberg gav vinen 4* i smagning af 2 liter box vine med ordene: "Diskret i duften. Tør, krydret i smagen med bagte modne bærnoter og vanilje. Medium koncentration med lidt stikkende syre og krydret afslutning" (i 2020). Tappet i Tyskland.