Søg i 1200 opslag:

25/03/2021

Vin&Co tager os med til Toscana

Vin&Co er Brugsens store vinblad, 60 sider, som du kan hente gratis i alle Brugser samt Kvickly. Og trods stor skepsis glæder jeg mig til hvert af de 4 årlige numre. 
I det aktuelle nummer er temaet Toscana, og Vin&Co bruger 18 flotte sider på at komme rundt i den smukke provins. 

Mange redaktører af blade med vin og gastronomi er sikkert sure på Vin&Co, som med oplag på 150.000 støvsuger markedet for læsere, som lokkes ind i Brugsens vinøse verden. Og tag ikke fejl af det -der er besøg hos Coops leverandører i Italien, annoncerne er fra Coops leverandører, og panelet smager Coops vine -og der er ikke et dårligt ord om så meget som én af dem -hverken leverandører, annoncører eller vine (de har en del til fælles!).  

      Men se bort fra det -der er rigtig meget godt læsestof i Vin&Co, og efter sidste side er du blevet godt underholdt og har været i rigtigt godt selskab med begavede fortællere -lige fra Lotte Malmgren over altid begavede Thomas Ilkjær til skægge Flemming Kyed, Anders Halskov-Jensen og Rasmus Palsgaard, det hele bundet smukt sammen af redaktør Maiken Riis Friberg. 

      Og så er der humor som Preben Elkjærs viiise ord om corona-året: "Der er vin, der bliver bedre med årene, og så er der år, der bliver bedre med vin!" Så kan det vist ikke siges flottere! 

      Især læste jeg med fornøjelse om Lucca, en af de måske knap så kendte byer i Toscana. Jeg har kun været der én gang, og det må jeg rette op på, når Coronaen tillader det! Her er smukke haver, flotte pladser, gode restauranter og mange andre oplevelser, så jeg for alvor kan drømme mig væk fra et koldt Danmark! 

      "Mig om min Vin" er en fast rubrik, og "mig" er denne gang den geniale tegner, Roald Als, som mange kender fra vidunderlige tegninger i Politiken eller den genreskabende klassiker, "Kvinderne ud af Køkkenet", som jeg elsker. Han er også god for en perle som "køb aldrig 3 flasker for 120, køb hellere 1 flaske til 120. Du får bedre vin og færre tømmermænd!"

      Så er der sider om druen viognier, oste (med hvidvin), madopskrifter ved Claus Holm, Tanqueray gin (lige over for reklame for Absolut vodka!), og alt muligt andet. Alt sammen presset flot sammen på 60 sider. Jeg er imponeret -ikke mindst over, at du kan hente det frit og kvit i din lokale Brugs eller Kvickly.  

22/03/2021

Rosé, mens vi venter på foråret!

Sidste år havde vi forår i disse uger, men i år har kulden ikke helt sluppet taget. Men med rosé kan vi næsten drømme sig væk -fra både frost og corona!  


Dette er den forårsagtige 2.del af Irma's aktuelle tilbud -som varer måneden ud. Personligt nyder jeg rosé året rundt -når menuen står på salat, kylling og smørrebrød og alt muligt andet. Champagne er naturligvis nr ét, og Perrier er bedre end Montaudon (p.t. 139 i Føtex!), men altså også dyrere. 

Bedste VINSaint-Martin Provence Cru Classé (99), Cattin "Grains Nobles" gewurztraminer (149), Champagne Joseph Perrier "Blanc de Blancs" (244,3), Joseph Perrier Vintage 2008 (279,3)

  • Exhib, Cap d'Agde rosé, kr/fl v 6: 49,83

    • 6 fl: 299, Bedste KØB, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts 

    • Nogle skyr flashy udstyr som her, men ikke mig! Jeg synes det er en ekstremt charmerende navn, etiket og flaske -og passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som i de senere år måske har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.
            P.t. 2019, men jeg håber, at 2020 er på hylderne (som også de andre billigere rosé vine?). Bag vinen står nok en smart designer og smart marketing (kvinderne køber vinen, så lad os lave en vin, der appellerer til dem!). Smagt i efteråret: Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Nydelig vin til salaten eller en grillet laks. 

            Cap d'Agde by er lille og ikke særligt flashy, men her er en masse klubber, en nudistferieby -og så er Cap d'Agde forresten også Corona-smittespreder nr ét! Den lille by ligger ved Middelhavet tæt på smukke Sête lige præcis der, hvor den lange smalle landtange langs indsøen Thau slutter. Vinen laves formentlig af et kooperativ, og vinen laves af druer som cinsault, grenache og den lidt sjældnere terret.


Fusionelle, Ventoux... kr/fl v 2: 64,50

2 fl. 129, **** (4/5)Irma, indtil onsdag 31. marts.

Ventoux ligger på de lave skråninger til det ikoniske Ventoux bjerg, det højeste bjerg i Rhône dalen. Her har altid været god rosé, der i reglen bliver lavet af lokale kooperativer. Etiket og udstyr har ofte været gyseligt. Men et marketingfirma som AdVini ved, at kvinder køber de fleste vine -og designer vine med moderne, ret flashy udstyr! Vinen er sikkert en ok pink madvin, lavet af kooperativ. 


Solais Rosé, Sydfrankrig ... kr/fl v 2: 59,50

2 fl 119*** (3/5), Irma, indtil onsdag 31. marts. Jeg stoler ikke så meget på denne vin (ej smagt), men vil gå op til 4-5*, hvis årgangen er 2020! For et år siden fik '19 pæne noter af SmagpåVin (generelt pålidelig). Men 6 flasker er måske lidt rigeligt. Ellers kan du måske få lov at blande med et par flasker: 

Rosé & Roll "by St Martin"... kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, 2019/20 Igp Méditerranée, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts

Der er lidt fest og rock i denne flaske, og en god, tør rosé på cinsault, grenache og syrah. Men det er ikke Cru Classé rosé, selvom der står "by Saint Martin" på etiketten. Den er "af", ikke "fra" Cru Classé slottet, for druerne leveres af naboer. Men stadig et godt glas til en salat eller endog stenbiderrogn (men her bør det være St Martin selv). Slottet leverer også "Farandole" til samme pris, ikke set. 

Saint-Martin "nr 2", Provence, kr/fl v 2: 74,50

2019/20, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts

Saint-Martin, Provence Cru Classé... 99,-

2019/20, Bedste VIN + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 31. marts

Andre presser sig på, men maleriske Provence leverer stadig det meste rosé i Frankrig. Nogle af de bedste slotte er Cru Classé, en liste over en række slotte, som leverede godvin i 1955. Mange af dem laver stadig god vin 65 år efter -men det er der også andre, der gør, som ikke er klassificeret. 
      Saint-Martin er Cru Classé og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm!
      Ikke for det, farven er meget lys -ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt.
Foto: Datter Emilie Perenanda. Slottet virker også som et lille hotel. Slottet ligger lidt nord for motorvej A8 mellem Fréjus og Brignoles. 

Saint Martin "Eternelle", Cru Classé... 129,- 
2020 Provence, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 31. marts. Eternel -for evigt- lyder næsten som parfume, og flasken ligner også! En parfume-flaske med rosé? Ikke smagt, men beskrives af Irma som  "parfumeret ... et blomsterflor af jasmin, iris og lavendel". 
Saint Martin "Âme" Cru Classé... 129,-
Provence, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 31. marts. Heller ikke smagt (jeg har meget til gode!). Uden årgang. Her er 2 årgange blandet for at gøre vinen mere kompleks. Kan meget vel være bedre end de andre -men også dyrere, så derfor kun 4*.

Théo Cattin -god Alsace 

Cattin er anderledes end den billige Alsace, du mest ser i supermarkeder! 

Théo Cattin bor i Voegtlinshoffen, en lillebitte landsby på skråningen over Éguisheim syd for Colmar, ved foden af Husseren's 3 tårne. 

Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bosatte sig i den by, hvor de stadig bor. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra andre 40 eller flere. Huset laver ganske god vin, det meste økologisk. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs

Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris... v. 2 fl. 74,50

2 fl: 149, 2018/19 Alsace, økologisk***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts
Gode vine til prisen, men for mig er "Madelon" herunder et bedre køb! Riesling -en klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast. Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad! 

Cattin "Clos Madelon" pinot gris... v. 2 fl. 74,50

fl 1492019, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 31. marts
Ej smagt, men jeg kan lide historien om denne vinmark på 8,12 hektar,som var slagmark under 1. verdenskrig og lå hen som et vildnis indtil 2000, da familien Cattin plantede den-100% med druen pinot gris, hvad der måske gør marken til den største plantet med én drue. Et ret køligt klima i 425 meters højde, dvs. formentlig ret mineralsk, rig stil, med fylde fra 13,5%, let sødme, men med frisk syre. Meget lovende, må jeg sige! 

Théo Cattin, Gewurztraminer "Belvedère"... kr/fl v 2: 74,50

2 fl. 149, 2017 Alsace, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts


Den smukke udsigt i "Belvedère" lokker! Vinen er en let sødlig gewurz, men Irma lover lidt syre til at balancere sødmen -og så er jeg fortabt til den rige rosenduft, som en smule sødme hjælper på vej. Slet ikke ueffen til lidt sushi eller anden asiatisk mad, gerne med lidt sødme eller krydderi. 

Théo Cattin, grand cru Hatschbourg, frit valg... 89,-

2018 riesling, 2017 pinot gris eller gewurztraminer,  Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts 
-de bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de mindre kendte, men faktisk rigtig gode er Hatchbourg, der ligger nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Ret tung jord, meget egnet til pinot gris og gewurz. Riesling er for mig bedst, på den tørre side, mineralsk og elegant, mens pinot gris i ældre årgang var meget flot, fyldig, rig og lang, med tydelig restsødme (24 g/l), men flot. Superkøb. Det samme formentlig for traminer'en, som dog er sødlig (28 g/l restsødme). 

Théo Cattin "Grains Nobles" gewurztraminer... 149,-

50cl, Bedste VIN, 2017 økologisk, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts -ædelsød, fyldig vin med rig rosenaroma og meget lang smag- Ej smagt, men husker en god Tardive og prisen er ekstremt  rimelig for en så sjælden vin.  

Giordano Spumante, rosé eller hvid, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, **** (4/5)Irma, indtil onsdag 31. marts. Hverken hvid eller punk spumante appellerer til champagne tifosis, men vil nok tiltale en smal konfirmation! Selvom Irma kalder vinene for tørre, er de nærmere halvtørre. Men egentlig ok lavet, hvid på chardonnay, rosé på chardonnay og refosco. Ikke smagt i et års tid, men husker fint brus og ok aroma. Bedst som aperitif eller til tapas eller pindemadder. 

Joseph Perrier 2008 er topkøb

30% rabat indtil onsdag 31. marts (er trukket fra pris) 

Den  perlende Perrier vand er ikke i familien med dette perlebrus, og slægtskabet er også uvist navnefæller Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er dog ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.
      Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  209,30

Brut/tør ***** (5/5), Demi-Sec/halvsød, **** (4/5), Irma
En god Brut med indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."
      Jeg foretrækker denne for den ekstremt tørre Brut Nature (279,30, 3*), uden dosage, som for mig mangler balance. Men har du købt den, så gem den 1-3 år, det runder vinen af og får duften frem. 

Champagne Joseph Perrier "Blanc de Blancs" ... 244,30,-

Brut, Bedste VIN + ***** (5/5),  Irma. 100% chardonnay (normal Champagne er 60-75 % pinot og 25-40% chardonnay). Let, frisk, en anelse tørrere. 5* af Ekstrabladet og 17p/20 af Oldenburg. .

Champagne Joseph Perrier "Brut Rosé"... 244,30,-

**** (4/5), Irma. Meningerne er delte om denne lyserøde Champagne (hvor Champagnen er hvid, men bliver tilsat 12% rødvin efter 2. gæringen). Ekstrabladet og Oldenburg (18p/20) sætter den meget højt, jeg er ikke så begejstret. God til lam, mener Oldenburg. 

Joseph Perrier Vintage 2008 Champagne... 279,30

Bedste VIN + ***** (5/5),

Her er alle til gengæld enige! Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år, indtil de særlige prestige-Champagner kom i 1950erne. Men ofte er Vintage lige så god -og et bedre køb! Denne er efter 10 år er i sit livs form, selvom jeg kender én og anden, der mener, den vil blive bedre med yderligere 5-10 år på flaske. Jeg hører dog til dem, der kan lide vinen, mens den som denne stadig er livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske! Excellent køb. Bl.a. 6* i SmagpåVin. 
      Måske er Cuvée Josephine Vintage 2008 bedre, men også meget dyrere (559,30, 4*), men foretrækker egentlig den normale vintage. Det er faktisk sjældent at prestige-Champagne er bedre end den normale vintage -undtagen måske Cristal, Dom Pérignon og et par andre. Og du skal ofte betale 300+ kr for en fancy flaske!

18/03/2021

Marmelade, frugt eller rødvin?

Som ung ville jeg have elsket spaltens billigste -australske Jam Shed -det er ægte marmelade, lige til en syltetøjsmad! I dag kan jeg ikke få mig selv til at betale 35 kr for den -bare fordi jeg smagte den sidste år i et lille plastikglas! 

Så hellere ren frugt som i Plan de Dieu fra Rhone -ingen dikkedarer, ung (2019) sund frugt, solid fylde, god længde med lidt balance fra tanniner. Herlig vin -og så er der de stramme Barolo-vine og Bordeaux,erne, som er svære at slå, men også sværere at holde af. 
      Brugsen og Kvickly har sammensat en flot buket vine...

La Mascota rød (49), Casillero del Diablo "Reserva Privada" (69), Cava Jaume Serra (kun Brut, 43 v3)

Jam Shed, shiraz eller malbec... 35,-*

Australia, *: med Coop-kort, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts. Ej smagt og mangler motivation. Samme gruppe som Hardy, men i princippet fra andet hus, som ligger i Clare nord for Adelaide. Men druerne kommer nok fra Riverland! Beskrives som jammy (jam!), rich and smooth, så tæt på sød, som tør vin kan være. Andre er meget mere positive end mig. 

la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages... v.2: 54,50 

2 fl: 109, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts
Set i 2019. En solid, ligefrem grenache-syrah med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône,  tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre! 

Guigal, Cotes du Rhone... 69,-

2017, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts

En god pris på denne velkendte vin. 2017 er ikke helt så god som 2016 -og mængden er også "lille" -blot 3.500.000 flasker! Her og nu foretrækker jeg Plan de Dieu herover -selvom den er ung, men uanset hvad leverer Guigal god vin -og 2017 skal nok bare have et år eller to. Og den er meget bedre end de ældre årgange, du kan hente i Føtex og Bilka (tilbage til 2010). Lige dele syrah og grenache/mourvedre med lidt tid i egefade. 89-91p/Parker og 14p/20 i Revue du Vin -og stol ikke på ratings på coop's side, som er på 2016. Men det er nok rettet, når du læser dette. 

Chianti Classico "Storia Famiglia", kr/fl v.2: 54,50

2 fl: 109,  bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts
En god Chianti med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese druen -en god vin til vinterens solide retter. Nydes ved 16 grader

      Cecchi har haft 125 års jubilæum som familiehus. Huset er dog først begyndt at vokse i de senere år, hvor de fandt ud af at sælge middelmådig Chianti og toscaner til de store kæder.
      Til samme pris Ripasso "Alfabeta", Valpolicella (5*), som ligner de ripasso-vine, jeg husker, dvs mere elegant og struktureret end de fleste i dag. God. 

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 59,- 

Østrig, 2019, ***** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts
Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen
      Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
     Hans vingård (foto) har siden 1986 tilhørt VOG, der har gjort firmaet til det største i Østrig. Vinene er dog stadig glimrende, selvom puritanere nok vil foretrække dem fra naboen Sepp Moser (søn af Lenz).

Cava Jaume Serra, mousserende tør/sød... kr/fl v 3: 43,- 

3 fl. 129, Brut: Bedste KØB + **** (4/5) eller Semi-Seco *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts
Perfekt til konfirmation på corona-budget -men det er ikke Champagne eller bare en prosecco. Men til 43 kr får du ok brus! I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 2 år siden. 

Rund kraft fra "Den ny Verden"...

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 49,-

Argentina, Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts

Rød cabernet-sauvignon eller malbec (5*)hvid chardonnayrosé (4*).  

Cabernet har fået godt 90p/100 af pålidelige lokale Descorchados i de sidste 3 årgange. 2016 blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Nye årgange af malbec får også pæne ratings, typisk 88-89p i 2018, så 50 kr er en rigtig god pris.  
      Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine begge i2018: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende. 
      Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto), men bag det hele står giganten Peñaflor, som også ejer bl.a. Trapiche (Føtex/Bilka mv) og las Moras (Fakta). 

Clarkson Estate, frit valg, kr/fl v 6: 49,83

6 FL 299Lodi California , ***** (5/5), kun rød, Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts
Der skal nok være rigtig mange Out There, der vil give denne vin fuld skrue med 10*. Og vinen vil imponere ikke mindst amarone tifosis, selvom den ikke har så meget frugt. Der er styrke og charme, men for meget marmelade i frugten for mig  -og 15% alkohol trækker ned, når der ikke er så meget bund i vinen. Men den får 5 * for lav pris for californier! 

Casillero del Diablo "Reserva Privada"... 69,- 

Chile 2018 cabernet-sauvignon, Bedste KØB ***** (5/5), Kvickly (partivare) 
Navnet "Diablo" var vinen gjorde giganten Concha y Toro stor i Danmark. I dag er det mest god dagligvin, men huset har bedre vine, som der "kun" laves 1 million fl/år af, som denne udvalgte "Privada" fra marker i det fine Maipo. 2018 fik 92p/100 af lokale Descorchados. 2017 fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet. Poleret, forfinet, men med mere dybde og længde end den normale "Diablo". 

Spier "P.S" grand reserve red... 69,-

Sydafrika, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts. Blend af  shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage siges at være en klasse over "Vintage Collection". Jeg har dog aldrig fundet P.S. meget bedre. Den begavede Rydberg giver den **** i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning."

Terrunyo, cabernet-sauvignon eller carmenère... 89,-

Chile, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts, normalpris 199,95 

Med Terrunyo er vi oppe blandt den øverste 1% af Chiles vine og blandt de store vine fra de 2 Amerika'er.  

     Vinene kommer fra særlige marker, som er anført på den detaljerede etiket. F.eks. er cabernet fra las Terrazas marken i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv. og lagret 17 måneder i små egefade. 
      Rydberg gav 2016 5* med ordene"En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere." Den lokale, gode Descorchados giver vinen 97p/100. 
      Carmenère 2018 er sværere at smage, men også sjovere! Fra Peumo vingården i Cachapoal. Druen forsvandt helt i Bordeaux under phylloxera'en i 1870erne, men var inden da kommet til Chile, dog under navnet merlot, hvor den er signaturdruen! Druen er svær at gro, da den modnes langsomt. Camenère er også vendt tilbage til Bordeaux, men manger har haft det grønne præg, som ofte præger Chiles carmenère. 
      Erik Skovenberg kunne i Vinbladet godt lide 2018 (5*): "Dyb violet. Indbydende duft af solbær, eukalyptus og tobak. Kraftfuld, harmonisk smag af rød bærfrugt med pikant grøn tone, flot længde og modne tanniner".

Barolo "Fontanafredda"...  139,-

Italien, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. marts
Du kan være heldig og se  2016 i butikker, men formentlig er det den mere ujævne 2017. Men det gamle kongelige jagtslot er begyndt at lave stadig bedre vine, og så er 139 en god pris! 
      Jeg tror aldrig, jeg vil sige et ondt ord om Fontanafredda, som er et af de huse, der har betydet mest for Barolo -det var her, Vittorio Emanuele II, siden den første konge af Italien, bosatte sig -og var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin. Efter flere ejerskifter ejes huset af et stort familiefirma, som også ejer bl.a. Borgogno, Santa Vittoria og står bag restaurantkæden Eataly. Huset har stort gods, men en mange gange større produktion, så det meste købes ind udefra. Men en mere end ok Barolo.
      Til samme pris Pocas Port colheita 2009 Port (139, 5*) samt Villa Annaberta Amarone (139, 4*).