Sidste år havde vi forår i disse uger, men i år har kulden ikke helt sluppet taget. Men med rosé kan vi næsten drømme sig væk -fra både frost og corona!
Dette er den forårsagtige 2.del af Irma's aktuelle tilbud -som varer måneden ud. Personligt nyder jeg rosé året rundt -når menuen står på salat, kylling og smørrebrød og alt muligt andet. Champagne er naturligvis nr ét, og Perrier er bedre end Montaudon (p.t. 139 i Føtex!), men altså også dyrere.
Exhib, Cap d'Agde rosé, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, Bedste KØB, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts
Nogle skyr flashy udstyr som her, men ikke mig! Jeg synes det er en ekstremt charmerende navn, etiket og flaske -og passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som i de senere år måske har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.
P.t. 2019, men jeg håber, at 2020 er på hylderne (som også de andre billigere rosé vine?). Bag vinen står nok en smart designer og smart marketing (kvinderne køber vinen, så lad os lave en vin, der appellerer til dem!). Smagt i efteråret: Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Nydelig vin til salaten eller en grillet laks.Cap d'Agde by er lille og ikke særligt flashy, men her er en masse klubber, en nudistferieby -og så er Cap d'Agde forresten også Corona-smittespreder nr ét! Den lille by ligger ved Middelhavet tæt på smukke Sête lige præcis der, hvor den lange smalle landtange langs indsøen Thau slutter. Vinen laves formentlig af et kooperativ, og vinen laves af druer som cinsault, grenache og den lidt sjældnere terret.
Fusionelle, Ventoux... kr/fl v 2: 64,50
2 fl. 129, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 31. marts.
Ventoux ligger på de lave skråninger til det ikoniske Ventoux bjerg, det højeste bjerg i Rhône dalen. Her har altid været god rosé, der i reglen bliver lavet af lokale kooperativer. Etiket og udstyr har ofte været gyseligt. Men et marketingfirma som AdVini ved, at kvinder køber de fleste vine -og designer vine med moderne, ret flashy udstyr! Vinen er sikkert en ok pink madvin, lavet af kooperativ.
Solais Rosé, Sydfrankrig ... kr/fl v 2: 59,50
2 fl 119, *** (3/5), Irma, indtil onsdag 31. marts. Jeg stoler ikke så meget på denne vin (ej smagt), men vil gå op til 4-5*, hvis årgangen er 2020! For et år siden fik '19 pæne noter af SmagpåVin (generelt pålidelig). Men 6 flasker er måske lidt rigeligt. Ellers kan du måske få lov at blande med et par flasker:
Rosé & Roll "by St Martin"... kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129, 2019/20 Igp Méditerranée, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts
Der er lidt fest og rock i denne flaske, og en god, tør rosé på cinsault, grenache og syrah. Men det er ikke Cru Classé rosé, selvom der står "by Saint Martin" på etiketten. Den er "af", ikke "fra" Cru Classé slottet, for druerne leveres af naboer. Men stadig et godt glas til en salat eller endog stenbiderrogn (men her bør det være St Martin selv). Slottet leverer også "Farandole" til samme pris, ikke set.
Saint-Martin "nr 2", Provence, kr/fl v 2: 74,50
2019/20, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts
Saint-Martin, Provence Cru Classé... 99,-
2019/20, Bedste VIN + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 31. marts
Andre presser sig på, men maleriske Provence leverer stadig det meste rosé i Frankrig. Nogle af de bedste slotte er Cru Classé, en liste over en række slotte, som leverede godvin i 1955. Mange af dem laver stadig god vin 65 år efter -men det er der også andre, der gør, som ikke er klassificeret.
Saint-Martin er Cru Classé og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm! Ikke for det, farven er meget lys -ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt.Foto: Datter Emilie Perenanda. Slottet virker også som et lille hotel. Slottet ligger lidt nord for motorvej A8 mellem Fréjus og Brignoles.
Saint-Martin er Cru Classé og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm!
Théo Cattin -god Alsace
Cattin er anderledes end den billige Alsace, du mest ser i supermarkeder!
Théo Cattin bor i Voegtlinshoffen, en lillebitte landsby på skråningen over Éguisheim syd for Colmar, ved foden af Husseren's 3 tårne.
Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bosatte sig i den by, hvor de stadig bor. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra andre 40 eller flere. Huset laver ganske god vin, det meste økologisk. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs.Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris... v. 2 fl. 74,50
2 fl: 149, 2018/19 Alsace, økologisk, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts. Gode vine til prisen, men for mig er "Madelon" herunder et bedre køb! Riesling -en klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast. Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad!
Cattin "Clos Madelon" pinot gris... v. 2 fl. 74,50
2 fl 149, 2019, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 31. marts
Ej smagt, men jeg kan lide historien om denne vinmark på 8,12 hektar,som var slagmark under 1. verdenskrig og lå hen som et vildnis indtil 2000, da familien Cattin plantede den-100% med druen pinot gris, hvad der måske gør marken til den største plantet med én drue. Et ret køligt klima i 425 meters højde, dvs. formentlig ret mineralsk, rig stil, med fylde fra 13,5%, let sødme, men med frisk syre. Meget lovende, må jeg sige!
Ej smagt, men jeg kan lide historien om denne vinmark på 8,12 hektar,som var slagmark under 1. verdenskrig og lå hen som et vildnis indtil 2000, da familien Cattin plantede den-100% med druen pinot gris, hvad der måske gør marken til den største plantet med én drue. Et ret køligt klima i 425 meters højde, dvs. formentlig ret mineralsk, rig stil, med fylde fra 13,5%, let sødme, men med frisk syre. Meget lovende, må jeg sige!