Søg i 1300 opslag:

07/03/2021

Super grenache og stor argentiner

Jeg er glad for Bordeaux, men når jeg smager blindt, er det sket (gang på gang) at det er en vin som Unaminé, der løber med prisen, mens en 3.Cru Médoc (til 4 gange prisen) taber. Men bagefter kan jeg godt se, at der -måske- er lidt mere i Bordeaux'en. Godt man ikke smager blindt altid! 

Argentina og fransk grenache dominerer i dag, men der er også plads til en italiener samt en historie om, hvorfor du kan få en legendarisk 12 årig malt til 199.

BEDSTE KØB: Mascota "Unaminé", Léon la Binette grenache, Casillero del Diablo "Devil's Collection" (alle typer), Trivento Reserve rød/hvid malbec, 

BEDSTE VIN: Mascota "Unaminé", Gigondas "Roc des Dentelles"

Mascota "Unaminé", Gran Vino ... 79,- 

Bedste KØB + bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil torsdag 11. marts

Jeg er faktisk ret glad for vinene fra Mascota, lige fra OPI op til Mascota. Vingårdens nok fineste vin er "Unáminé", som er fra de bedste parceller (men stadig lavet i pæne mængder, 300.000 fl/år).´i selve Uco.  Se denne video om vinen! 


Unaminé -jeg er "unanimous" -i total enighed- med de kritikere, der har smagt denne vin. Dagens vin er formentlig 2016, som fik 91p/Parker med ordene: "The red blend of 60% Cabernet Sauvignon, 25% Malbec and 15% Cabernet Franc 2016 Unánime Gran Vino Tinto shows the evolution in style that I saw in other wines from Mascota Vineyards: contained ripeness, more freshness and better integration of the oak. Still, it's a tad riper than the new Unánime Malbec, with more notes of Mediterranean herbs and black rather than red fruit. The palate is medium to full-bodied, harmonious, very integrated and balanced, very tasty, long and dry." 

      Til samme pris også Calabria's "Kings of Prohibition" shiraz fra Australien (79, 3*). Ej smagt og vil ikke bruge penge på den. 

Léon la Binette, grenache noir... kr/fl v.6 fl: 49,83 

6 fl: 299, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil torsdag 11. marts
Som ung var jeg ikke vild med druen grenache, som stammer fra Spanien, men er mest kendt som hoveddruen i Chateauneuf du Pape. Siden blev jeg klogere og nyder denne vin, som er pænt mørk for grenache og har en indbydende, ganske rigt krydret duft og en afrundet, kraftig smag. Vinen laves af Frédéric Bousquet, som er velkendt for Grand Moulin i Corbières. 5* i Ekstrabladet marts 2020. 

Gigondas "Roc des Dentelles"...  129,-

2018, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.marts
Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's "Plan de Dieu", en ok daglig Rhône samt Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. I dag er huset et helt andet, men det ligger stadig på samme adresse i Gigondas, så vinen fra hjembyen er faktisk mere end ok. 5* af Rydberg i Ekstrabladet og formentlig identisk med den almindelige Meffre udgave, som fik 91-93p/WineAdvocate. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset

      Til samme pris Amarone Pagus Bisano, en ok letbenet amarone fra kooperativet i Valpantena (4*, 129)

 

Trivento Reserve, rød/hvid.... kr/fl v.6: 41,50

6 fl: 249Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. marts
rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay (4*/5). 
Bortset fra torrontès har jeg sjældent købt hvidvin fra Argentina (men ofte nok smagt dem professionelt og hos venner). Men her er en vin, der kan få mig til at købe: 
Trivento's hvide malbec lyder spændende. 345 medarbejdere var samlet til en "hack-athon" for at finde på nye vine. Resultatet blev denne vin, hvis første årgang -2019- gav 350.000 flasker, hvoraf del er allokeret til Danmark. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre -ej smagt, men er nok bedre end chardonnay'en. Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 
      Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene. 


Casillero del Diablo "Devil's Collection", frit valg, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279rød, hvid, rosé, brus

bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen, Kvickly, indtil torsdag 11. marts

Disse vine er lige klassen over den normale Casillero og er  rigtig gode til 46kr! Blandet af forskellige druer fra gode områder. Rød fra Rapel, hvid fra kølige Casablanca, brus fra Linari. 

Den røde har en del cabernet og carmenère (solbær), som suppleres af krydderi (syrah), men er afrundet og middelfyldig med afrundet eftersmag. 
Den hvide er har stikkelsbær i næsen og rig aroma, måske lidt spinkel, men meget frisk -en god del sauvignon, som afrundes af lidt chardonnay og (af alle!) gewurztraminer. Pink på især cinsault og syrah ej smagt.
Den mousserende er præget af chardonnay suppleret med pinot., ganske frisk og ren, tør, og flot til prisen. Bl.a. 5* hos Winelab. 

      Concha y Toro (Chile's største vinhus med en omsætning på 7 milliarder kr) står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo, som fås i flere udgaver. Denne "Devil's" er bedre end den normale Diablo -og det gør tilbuddet interessant! 
      Coop tilbyder også Sunrise, flere typer (Chile, 35, 3-4*, Coop) og Adobe øko, flere typer (40, 5*, Coop) som kommer fra samme koncern, omend Adobe er fra datterselskaber Emiliana. Sunrise er for mig lidt vel grøn, Adobe er merprisen værd, ofte rigtig god -og til 40 et godt køb. 
      Coop tilbyder også bl.a. Appassimento "Veronia" (6 fl 299, 2*) -som jeg ikke kan finde noget pænt at sige om, bortset fra at Veronia er pænt navn (en nu er vinen IKKE fra Verona, end ikke tæt på).  

Salice Salentino "Epicuro"... 3 fl: 129,- 

43/fl, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 11. marts
En rigtig kioskbasker af en vin, som for mig er LIDT sjovere end Why Not? herunder, da vinen trods blødhed har en anelse kant -og så er prisen lavere! Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang. Derfor 5*. Samme område -Salento- men fra Salice, som har sin egen DOP og derfor skal leve op til lidt skrappere krav. 
      Coop tilbyder også Why Not? "Premium" Zinfandel (6 fl. 399, 4*), Puglia, med guldmedalje i Berlin. Men lidt trættende for mig. 

Whisky -priserne falder... 

Der vil fortsat komme rigtig mange gode køb på Scotch whisky, især nok Malt. For destillerierne har svært ved at sælge deres single malt... 
      Skotlands eksport af malt whisky til USA er faldet med mere end 1/3 det seneste år og har foreløbig kostet destillerierne 500 mill. GBP, oplyser Scotland Whisky Association. Årsagen er en 25 % særtold på bl.a. malt whisky og andre luksusprodukter, som Trump indførte, da han mente, at EU havde givet (ulovlig) støtte til Airbus fabrikkerne. 

the Glenlivet Single Malt 12 år Whisky... 199,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. marts
Ikke for hærdede fans af æter-Whisky, men alletiders til dem, der holder af en blid, aromatisk, elegant all-rounder. Og så er Glenlivet det måske mest berømte destilleri -og i hvert fald det første (1824) legaliserede destilleri. Irma tilbyder Talisker "Isle of Skye" til samme pris, knap nok 12 år, men en magtfuld, men dog afrundet whisky med lidt mere røg i duften. 

      Til samme pris også Matusalem "15" rom (4*, som har en smule 15 år rom i sig, ikke mere) samt Normandin CO Cognac (5*).