Søg i 1200 opslag:

12/06/2020

Itaiensk for begyndere -Barolo og Brunello (og lidt andet)

Det vigtigste først: italienerne laver vin til mad. Dvs. vinen er tør, ofte med en del syre, som laver et modspil til maden. Men smag selv: 

Prøv en Barolo som Colarej og smag den op mod en primitivo o.l. fra Syditalien. Så ved du, hvorfor Barolo-folket (og andre) siger, at alt syd for Rom slet ikke er Italien. I hvert fald ikke vinmæssigt!
Mine vinkender-venner elsker at skælde ud på vinene fra Syditalien, men ret beset er de slet ikke ringe. De smager bare ikke italiensk, dvs. som madvin. 


Barolo er kongen, men som mange konger ikke altid sympatisk, en aristokrat med "stiff upper lip", dvs. imponerende, men ikke let! Den unge udfordrer til titlen er Brunello konge, noget mere indbydende end Barolo, men stadig præget af blåt blod i glasset.

Så er det lettere at holde af barbera fra Gemma i Barolo  -for slet ikke at nævne den hvide arneis!

Men vil du have behagesyg vin, der samtidig er gode køb, så skal du til Spanien, Argentina og Portugal...

Bedste vin: Barolo "Colarej", Brunello "Poggio Forte", Gemma Arneis. 
Bedste køb: Castaño Organic, Trapiche Oak Cask (især rød), Periquita Reserva.  

Castaño "Organic", rød monastréll.. 30,-

Castaño "Organic", hvid macabeo... 30,-

Castaño "Organic" rosado monastréll.. 30,-

***** (5/5), Netto, indtil fredag 19. juni. 

Netto har en billig italiener til 35 (Canti, tappet af gigafirma i Norditalien, selvom vinene kommer fra hhv. Puglia og Sicilien). Den når ikke Castaño til sokkeholderne og er forresten heller ikke økologisk! 

      Men det er noget af det, Spanien kan -landet er i dag nok det bedste til billig vin og sætter totalt Italien i skammekrogen -og ofte også Argentina og Chile. 
      Dermed ikke være sagt, at vinen er god! Nej, men den røde har nydelig farve og pæn duft, noget kort og lidt umodne bær i næsen, lidt for meget solskin, men ok og fast uden at være hård
Rosé er på samme monastréll drue, men mangler karakter. Men den er tør, har lidt aroma (jordbær), men lidt for blød. Den hvide er på druen macabeo og har mere friskhed med lidt æble i næsen, ret let, med frisk syre. Uskadelig, men slet ikke ringe -og til 30 kr! 
      Husets andre vine er bedre -Hécula er flot som også Colección, der begge jævnligt fås for omkring 50 kr. 
      Foto viser eksportchef Daniel Castaño, der sammen med sine brødre overtog firmaet fra faderen for nogle år siden. Huset dominerer totalt Yecla lidt syd for Alicante og bruger samme monastréll drue. 

Arneis Langhe, Gemma... 65,-

***** (5/5) 2019, Bilka, indtil torsdag 18. juni. Gemma er et ret nyt Barolo-hus. Deres Barolo har aldrig begejstret, men denne hvidvin på den fine hvide drue arneis er en anden sag. 
Overdådig aroma med lidt mandel, æbler og krydderurter. Middel fylde, god frugt med lidt syre til sidst,ok længde. Drikkes ung -og helst sammen med mad som grillet laks, kylling i sauce o.l.  Druen har historisk været blandet i den røde Barolo (og kaldes også Barolo Bianco!), så den forsvandt næsten, da denne praksis blev forbudt. 

Barbera "Bricco Angelini", Gemma... 65,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 18. juni.
En rigtig god barbera ! Bricco betyder skråning, og den kommer fra Angelini, som ligger i Monforte i selve Barolo og ejes af Gemma. Ganske kraftig, masseer af bærfrugt, peber og krydderier, afrundet, med pæn lang smag.  
       Gemma er en stor, moderne vingård, grundlagt 1982 af Silvano Piacentini, som er storleverandør til Salling-gruppen (bl.a. le Arche og mange andre vine).
Gemma vinene er ikke det store, men nu er jeg ikke den store Barolo-tifosi!  
      Gemma ligger i Monforte i Barolo og ser meget nydelig ud (foto). Silvano's søn, Luigi leder domænet sammen med vinmageren Giorgio Barbero. Huset har et stort domæne -26 hektar- men huset har stort salg og må som andre købe det meste fra mindre vinbønder. Barolo Giblin er deres bedste barolo, resten er bl.a. barbera  Angelini og dolcetto. 

Gemma Barolo "Colarej"... 99,- 

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 18. juni, normalt 209.
Jeg er ingen Barolo tifosi, men ser høj kvalitet i denne vin, især til blot 100 kr! Colarej er særlig mark, som ligger i Serralunga, en af de gode kommuner i Barolo. 
Set i 2015 (klassisk årgang), men smagt i 2014, som havde typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, men også en vis stramhed. Til alt held havde den en moderne Barolo's bløde tanniner. Vil dog formentlig give 2015 3-5 år mere i kælderen -en stor kontrast til barbera'en herover! 
       Gemma vinene er ikke det store, men nu er jeg ikke den store Barolo-tifosi!  Denne vin fandt jeg god (smagt én gang! Bricco betyder skråning, og den kommer fra Angelini, som ligger i Monforte i selve Barolo og ejes af Gemma. Ganske kraftig, frugtig og afrundet. 

Brunello, Poggio Forte, Montalcino... 99,-

***** (5/5), Bilka, normalt: 199, indtil torsdag 18.juni  

Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som kun delvis blødgøres af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både steg og bøf fra grill! 
      Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Qercecchio. Vinen er fremragende køb til denne pris.

Masi "Campo Fiorin", rød Verona.. 59,-

Masi "Masianco", hvid Venezie... 59,-

Masi "Rosa del Masi, rosé Venezie.. 59,-

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 18. juni. En særdeles rimelig pris på vin med kendt navn -og som smager godt her og nu. En uforskammet kommerciel vin uden de store dikkedarer, ikke det store sus, men en vin med stor behagesyge! Den hvide er også rigtig god, men du kan finde bedre rosé til prisen. 
Masi er en meget stor, men god producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin" (denne kvalitet bærer i dag navnet Campo Fiorin Brolo). "Ripasso" betyder, at den ret lyse lette vin om foråret blandes med de brugte drueskaller fra Amaronen -giver mere kraft og frugt til en lys, frisk rødvin. 

Trapiche "oak cask", frit valg.... 40,-


Argentina, 5 varianter, rød/hvid/brus, ***/*****, Netto, indtil fredag 19. juni
Trapiche var pioner for Argentina i Danmark. Deres almindelige vin til eksport er også god, men denne "Oak Cask" er en klasse bedre og formodes at have lidt eg. 

Malbec  (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg.
Pinot Noir (3*) er lidt klodset og vulgær -og den smager ikke af pinot (dvs ikke af Bourgogne). Men kan man se bort fra forbilledet, er det en blød, fyldig vin med let krydret duft. 
Chardonnay (3*) -hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed.
Syrah (5*) er mere krydret, men også flot, lidt blødere stil. En rigtig god vin, selvom den er præget af unge vinstokke. 

Periquita Reserva...... 6 fl: 299,-

***** (5/5), Bilka, normalt: 199, indtil torsdag 18.juni  (1 fl: 49,83). 

Slet ikke ulig Campo Fiorin, men den har lidt mere af det hele -afrundet, fyldig vin med en rund blødhed, der kan få Barolo til at smage som en syrebasse! Den smager omtrent som jeg husker de første Periquita'er i 1980erne. Ikke en stor vin, men en vin, der tiltaler de fleste, men stadig har kvalitet. 

I dag er den almindelige udgave (og jeg taler slet ikke om den endnu tyndere udgave i plastpose og pap) en lidt ordinær vin, desværre! 
      Vinen skal komme fra Sétubal-halvøen lige syd for Lisboa, hvor familien Fonseca har lavet den siden 1834. I øvrigt et flot sted at besøge, hvis vejen falder forbi. Det gamle hus er museum i dag. 

10/06/2020

Studentervin fra Champagne, Italien og Côte Rôtie

Der var spænding til det sidste! Må studenterne få deres hue, må de køre i gamle, udrangerede lastvogne så tæt som sild i en tønde -og må de drikke sig i hegnet? 

Ja, det må de godt! 12-13 års skolegang er overstået, og de starter en ny del af deres liv... Det skal fejres med Champagne -eller i hvert fald noget der ligner! 


Igen i denne uge er det Irma, der har de bedste tilbud. Champagne Perrier er god uden at være stor -og 209 kr er en god pris, men så heller ikke mere. Deres Vintage 2008 er et bedre køb. 
      Meny's Crémant fra Lugny et godt bud på Champagne-alternativ, en noget bedre vin end Irma's Giordano Spumante, en rigtig industri-spumante. Men ikke ringe. 

      Langt mere spændende er Giordano's sjove rødvin, Albarossa, en slags "sådan troede jeg Barolo smagte" (for sådan smager Barolo aldrig, den lever i duften og har slet ikke så mørk en farve!). 
      Masser af farve er der til gengæld i Guigal's vine (også i Rôtie, selvom der er 5-8% hvide druer i vinen!). Huset er MEGET stort -men det meste er den almindelige Rhône. Deres bedste er Côte Rôtie, også denne "Côte Brune et Blonde". Til 300 er det faktisk et godt køb! 

Bedste køb: Guigal Crozes Hermitage, Giordano Albarossa Piemonte, Adam Riesling Alsace. 
Bedste vin: 2008 Joseph Perrier Champagne, 2016 Guigal Côte Rôtie

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  209,30

(299 -30%), Brut/tør ***** (5/5), Demi-Sec/halvsød, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 24. juni
En god Brut med indbydende aroma, fint brus og ren og sprød smag -lige netop afrundet af lille  restsødme på 7 g/l (hvor rigtig mange bruger 10-13 g/l!). 
Vinen er ikke stor, men indbydende, en rigtig party vin. 89p/Parker i 2019, 88p i WineEnthusiast. Den seneste karakter et nok mest rigtig. 
Den svenske nestor Juhlin kan ikke lide demi-sec, men jeg synes faktisk Joseph er god for sin type -38g restsødme- og får da også 5 hjerter i KvindeVin. Hmmm!

Joseph Perrier er slet ikke i familie med  den blidt perlende Perrier vand -og slægtskabet til de bedre kendte naboer Laurent-Perrier og Perrier-Jouet er også noget usikkert. I lange perioder var Joseph dog lige så god som naboerne -altid i en indbydende, let stil slet ikke ulig Pol Roger eller Perrier-Jouet.

Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I 1888 overgik huset til den daglige leder Pithois, og i 1900-tallet til storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, som også ejer bl.a. Canard-Duchêne (som meget praktisk importeres af søsteren Coop), Marie Stuart og andre, foruden et par firmaer i Bordeaux, som leverer bl.a. Clos de los Siete! Joseph Perrier sælges i reglen som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Champagne Joseph Perrier "Vintage 2008"... 279,30



***** (5/5)Irma, indtil onsdag 24. juni. Køb hellere denne end den uforskammet dyre Joséphine (559,30 -den får 90p af Parker, tæt på 89p, som han giver den almindelige brut!). 
Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år, og denne er formentlig bedre end Joséphine -og et bedre køb! Denne er efter 12 år er i sit livs form, selvom jeg kender én og anden, der mener, den vil blive bedre med yderligere 5-10 år på flaske. Godt køb.

Giordano Spumante, rosé eller hvid, 2 fl: 99


**** (4/5)Irma, indtil onsdag 24. juni. Hverken hvid eller punk spumante appellerer til champagne tifosis, men vil nok tiltale dem med huerne! Selvom Irma kalder vinene for tørre, er de nærmere halvtørre. Men egentlig ok lavet, hvid på chardonnay, rosé på chardonnay og refosco. Ikke smagt i år, men husker fint brus og ok aroma. Bedst som aperitif eller til tapas eller pindemadder. 

Cave de Lugny, Crémant de Bourgogne.. 79,95

Brut Blanc de Blancs, ***** (5/5), Meny, gælder fra fredag 11.juni-torsdag 17. juni. 
Vil du ikke ofre god Champagne, så hellere en god crémant som denne, tappet af vinbønderne selv (her et kooperativ). Et mere end ok Champagne-alternativ... Positiv frugt af chardonnay og lidt lagring, fine bobler, re smag med kun en snert sødme til sidst. Lugny's crémant kommer- modsat de andre- fra egne marker, og det betyder i reglen bedre druer. Og Lugny er en god lille by i Bourgogne lidt nord for Mâcon.

Riesling reserve Alsace, Adam... 79,95

***** (5/5), Meny, gælder fra fredag 11.juni-torsdag 17. juni. Baggrunden for denne blog (hvis du bruger pc eller tablet) er fra Riquewihr i Alsace, så du vil nok se mere Alsace, før jeg skifter den ud! Adam bor et par småbyer længere mod syd, i Ammerschwihr, en af de byer, der blev ødelagt under krigen, men er genopført og ser så smuk ud som nogensinde. Denne vin er formentlig af indkøbte druer og ikke fra eget domæne. Søren Frank smagte en ældre årgang, men den holder meget godt også til 2018: "Ganske karaktertro Alsace-riesling med citrus, blomster, honning  og gule stenfrugter i næsen. Relativt slank og knastør mund med tons af mundvandsdrivende syre". Altså udpræget madvin! (selv har jeg kun smagt 2016). 

N.B: Jeg ville også gerne anbefale Meny's Cantonnet Bordeaux (flere typer, 3 fl: 200), men kender den ikke. Rosé vil dog nok være godt køb. 
Undgå til gengæld Meny's Queen's Bay sauvignon (49,95, 3*) -en dansktappet New Zealand med et navn, som må være opfundet hos tapperen i Brøndby! Smagt et par gange (samme ses også i Bilka og hos Coop, bare andet navn, men samme lidt kedelig, men uskadelige vin). 

Albarossa, Piemonte, Giordano... 2 fl:  169,-


***** (5/5)Irma, indtil onsdag 24. juni. Giordano ligger i Diano d'Alba lidt syd for Barolo og har vin her, men mere i Salento, bl.a. primitivo. Hans Barolo osv er middelmådig, men denne albarossa er faktisk rigtig sjov! Albarossa er en naturlig krydsning fra 1938 mellem -troede man- druen fra Barolo, nebbiolo, med barbera, men nebbiolo'en viste sig at være en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig, chatus. Så druen blev aldrig rigtig populær. 
      Men den er faktisk god -men der er p.t. blot 10-15 hektarer med druen, og kun 3 vinhuse sælger den, bl.a. Giordano, her i årgang 2017:  "Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder.  En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til en kraftig gryderet med indkogt rødvinssauce. 

Côte Rôtie 2016, Guigal... 299,-

***** (5/5)Irma, indtil onsdag 24. juni. Til samme pris også hvid 2017 Condrieu (4*). 
Det er skræmmende at give 5* til vin til 300, men vinen er sjælden og næsten altid fremragende -og den bliver normalt solgt til 499 kr, så de 5* er ok. Guigal er nr ét i Côte Rôtie, og vinene er altid gode -denne har fået 91p af RobertParker, som skriver: " a classic, typical of the appellation. It's wiry and lithe, fresh and vibrant, with intriguing herbal-floral nuances and tart red fruit flavors. Medium to full-bodied, it's silky and charming already, with the ability to drink well for up to a decade" -Joe Czerwinski
      Vinen kommer ikke fra Guigal's eget domæne (disse vine sælges som Ch. d'Ampuis), men fra indkøbte druer (huset leverer knap halvdelen af vinen fra hele området). 
      Irma sælger flere Guigal vine i dissse 2 uger -denne er mest interessant. Châteauneuf koster 239 og er god, men ikke stor. Crozes Hermitage 2017 (6 fl: 799, 5*) er godt køb. Den får 89p/Parker.  Guigal laver hvert år 4,5 millioner flasker Côtes du Rhône (6 fl: 399, 4*). Her kan der fås bedre vin fra andre huse. 

07/06/2020

En perfekt uge for fans af god hvidvin!

Du får svært ved at finde en hvidvin, der både vil mad mere og samtidig er så frisk og elegant som riesling fra Tyskland og grøn veltliner fra Østrig. 

      Men de har rivaler som albariño fra Galicien i Spanien og sauvignon fra Pouilly-Fumé samt den mindre kendte arneis fra regionen omkring Barolo. Så dette er en rigtig god uge for hvidvins tifosis!



Rigtig mange mener, at riesling er den bedste hvide drue i verden -og jeg mener det samme, så er måske ikke helt objektiv. Den kan skuffe -men sjældent så ofte som chardonnay og pinot gris, (som dog fås god, som Pfaff længere nede) og det er svært at finde en riesling helt uden karakter.
      Riesling har i Østrig én rival -grüner veltliner, som også er en ganske produktiv drue, som dog selv med mange klaser kan levere et under af en vin, sprød, frisk vin med næsten peberagtig aroma, ganske krydret for en så let, frisk, sprød vin. Druen er den mest udbredte i Østrig, men er bedst omkring Krems og Wachau.
      Vinen kan egentlig ligne sauvignon ikke så lidt, især de gode udgaver som Pouilly-Fumé -se længere nede. Den er fra Irma, som også albariño, (Spanien) og arneis (Italien), som også begge er et godt køb.

Bedste køb: Krems GV og BZ, Mascota, især rød, Landgraf (især hvid og rød), Sarotto arneis, Finca Solana, Sarotto Arneis. Mascota (ale vine). 
Bedste vine: Pouilly-Fumé Pabiot, Pfaff pinot gris, ValdoCea albariño.

      Og husk også at gå i Coop's butikker og få det nye nummer af Vin&Co, som er Danmarks eneste overlevende store vinblad (kan anbefales med forbehold, og så er det gratis).

Krems, rød, hvid, rosé.. 2 fl: 99,- 

2018/19 Østrig, ***** (5/5),  norm: 69,95, Irma, indtil onsdag 10. juni, vælg mellem: 
GV grüner veltliner, rød BZ blauer zweigelt og rosé (zweigelt). 
Bedste køb -især den hvide veltliner, som uden de store dikkedarer leverer, hvad druen kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin. Vinen kommer fra Winzer Krems, et stort kooperativ med 1200 hektar (de fleste dog uden for selve Kremstal, så vinen "nøjes" med at kalde sig Niederösterreich. Vinen er dog stadig fra den køligere del af Østrig -modsat vinen længere nede. Den røde er også ganske god, tør, middelfyldig og frugtig. Rosé er ren, men lidt neutral, synes den mangler frugt og karakter (kun smagt som Sandgrube 13 i 2018). 
      Men alle er gode køb -og jeg vil tro, at disse vine er de samme som Sandgrube 13 serien, som du kan se i Føtex og Bilka, i reglen til en noget højere pris. 
      Krems er en stor by ved Donau ca. en times kørsel vest for Wien. Hjertet i byen er Stein, som er en ægte perle med gamle huse og bl.a. Steiner Tor (herover). Uden for byen ligger Winzer Krems, som med 1200 hektar er lidt af en fabrik. Der er dog en hyggelig udskænkningssted (foto), hvor du kan smage vinene, også de bedre vine fra selve Krems. 

Zimmermann's Grüner Veltliner... 35,- 

2018/19 Østrig, **** (4/5),  norm: 64,50, Coop (Kvickly, Superbrugsen mv), tappet ved Mosel i Tyskland, Zimmermann-Graeff
Jeg ville gerne give denne høj karakter, for det er meget lav pris for hvidvin på en af mine favoritdruer. Når jeg ikke gør det, skyldes det, at vinen dels ikke er fra Krems eller Niederösterreich -hvor druen er bedst- men formentlig fra det lunere klima i Burgenland, så vinen ikke har den aroma og sprødhed, den bør have -og så er vinen i øvrigt ikke tappet i hjemlandet Østrig, men i Tyskland.
En ekstra filtrering og transport er ikke godt. Vinen er dog stadig tør frisk og let, men mangler aroma. Men ok til hverdag! Den fjerde stjerne får den for prisen.
      Kun smagt i 2017, men andre er lidt forbeholdne, men siger, det generelt er ok glas. Men der er laaaaangt op til Bilka's Himmelstiege eller WinzerKrems -for slet ikke at nævne Stadt Krems- som er dyrere (men meget bedre). 

Landgraf, rød, hvid, rosé, økologisk... 2 fl. 129,-

økologisk, 2018/19 Rheinhessen, ***** (5/5), Irma, gælder indtil 7. august
Riesling er for mig Verdens bedste hvide drue -så meget mere interessant end det meste chardonnay (god Chablis og Bourgogne undtaget). 
      Hvid Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. Kabinett er let sødlig, måske med mere åbenbar frugt. 

Rosé er ikke smagt, men jeg tvivler (!), selvom vinen eer økologisk. Den røde Spätburgunder -alias Bourgognes pinot noir- er 5* værd, plus det særlige med ok tysk rød! 
      Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen. Dette område har ikke samme ry som Mosel eller Rheingau, men her er dog 2 rigtig gode byer, Nierstein og Oppenheim -nær floden Rhinen- men Saulheim inde i landet slet ikke har samme ry. 
      Men de 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf. der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  


Sarotto Arneis, Langhe... 2 fl: 119,- 

2018/19 Piemonte, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10.juni. Jeg elsker druen arneis, som er bedst som her på bakkerne lidt nord for Barolo. Druen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let  smag. Denne er flot og bedste køb. Huset Sarotto er nok bedst kendt for de vine, som de ikke selv laver -som Upapa og Challis. Men de leverer faktisk ganske gode vine fra Barbaresco -og ikke mindst de hvide Gavi og Arneis. Af denne ejer huset 15 hektar, som årligt leverer 150.000 fl. 
      Til samme pris også Ripasso "Falasco" (4*), og mere vil jeg kun sjældent give en ripasso eller amarone. 

Pfaff, pinot gris "Rabelais", Alsace... 69,- 


kræver Coop-medlemskab, 2018, ***** (5/5),  Coop (Superbrugsen, Kvickly osv), norm: 99,60
Ganske anderledes end vinene herover -intens, men neutral aroma, fyldig, med pæn syre under fedme, fyldig og lang med 13,5% alkohol -egnet til ganske fyldige retter, men også god alene.  
Vinen kommer fra det gode kooperativ i Pfaffenheim. Deres vine er ofte rigtig gode, ikke mindst denne pinot gris (og deres crémant!). Metoderne er hypermoderne, så de kan ikke matche de gode domæner, men 4 måneder sur lie på tank hjælper ikke så lidt! 

ValdoCea Albariño, Rias Baixas... 2 fl: 149,- 

2018, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 10.juni. Druen albariño anses af mange for den bedste hvide drue fra Spanien, og ofte allerbedst i Rias Baixas langs floden Minho tæt på det kølige våde Atlanterhav. Vi er ikke langt fra enden af camino'en, Santiago de Compostela, hvor pilgrimme står og kikker ud på Atlanterhavet.
      Egentlig bør vinen have 5*, men konkurrencen er hård i denne klumme, så vinen må nøjes med 4* trods sin rige aroma, sprøde friskhed med fine syrer og pæne, lange smag. Vinen kommer fra den moderne Laxas bodega, som har 19 hektar, især med denne drue. 

Pouilly-Fumé "Domaine Pabiot"... 99,- 

2018/19 Loire, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10.juni, normalt 124,95
Bedste vin. Urklassisk sauvignon med overdådig, men alligevel diskret urtearoma, let, frisk, fine syrer, pæn lang smag. 
      Gr frost er vinene fra Sancerre og Pouilly-Fumé svære at skaffe til rimelig pris i øjeblikket, og det gør denne vin fra det gode domæne Pabiot til lidt af et fund.
P.S: En vin fra samme vingård fås hos Kjær & 
Sommerfeldt til 180. men "Fines Caillottes" er formentlig meget tæt på denne vin.


Mascota, rød, hvid, rosé, frit valg: 49,- 

Rød cabernet eller malbec, hvid chardonnayrosé***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.juni, normalt 99,95
Rodolfo Sadler nyder et godt ry for sine OPI vine, men Mascota er en tand bedre, i reglen fra egne vingårde. 2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig!
     Helt så gode finder jeg dem ikke, men til 49 er det MEGET svært at finde bedre vin -især de røde er meget overbevisende, både malbec og cabernet. 
      Den lyserøde er herlig, frugtig, fyldig, men med nydelig syre, den hvide vil tiltale chard-fans, mens de to røde er flotte. Foretrækker nok malbec, men indrømme, at for cabernet er denne rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 

Crozes-Hermitage "Clairmont"... 99,- 


2017 Loire, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10.juni, normalt 129,95
Ren syrah fra det nordlige Rhône. Vi er bestemt ikke i Côte Rôtie eller Hermitage klassen, men prisen er også anderledes lav. Her er to kooperativer, hvor Cave de Tain leverer til Salling (Bilka osv) og Winefamly, mens det mindre (men måske lidt bedre?) Clairmont leverer til Irma. En rigtig god vin i en middelfyldig, frugtig stil, som er så velgørende anderledes end de tunge udgave fra varmere lande som Australien og Sydafrika. Vinen fik 17p/20 af kompetente Henrik Oldenburg i denne årgang, som jeg ikke har smagt.