Du får svært ved at finde en hvidvin, der både vil mad mere og samtidig er så frisk og elegant som riesling fra Tyskland og grøn veltliner fra Østrig.
Men de har rivaler som albariño fra Galicien i Spanien og sauvignon fra Pouilly-Fumé samt den mindre kendte arneis fra regionen omkring Barolo. Så dette er en rigtig god uge for hvidvins tifosis!
Rigtig mange mener, at riesling er den bedste hvide drue i verden -og jeg mener det samme, så er måske ikke helt objektiv. Den kan skuffe -men sjældent så ofte som chardonnay og pinot gris, (som dog fås god, som Pfaff længere nede) og det er svært at finde en riesling helt uden karakter.
Riesling har i Østrig én rival -grüner veltliner, som også er en ganske produktiv drue, som dog selv med mange klaser kan levere et under af en vin, sprød, frisk vin med næsten peberagtig aroma, ganske krydret for en så let, frisk, sprød vin. Druen er den mest udbredte i Østrig, men er bedst omkring Krems og Wachau.
Vinen kan egentlig ligne sauvignon ikke så lidt, især de gode udgaver som Pouilly-Fumé -se længere nede. Den er fra Irma, som også albariño, (Spanien) og arneis (Italien), som også begge er et godt køb.
Bedste køb: Krems GV og BZ, Mascota, især rød, Landgraf (især hvid og rød), Sarotto arneis, Finca Solana, Sarotto Arneis. Mascota (ale vine).
Bedste vine: Pouilly-Fumé Pabiot, Pfaff pinot gris, ValdoCea albariño.
Og husk også at gå i Coop's butikker og få det nye nummer af Vin&Co, som er Danmarks eneste overlevende store vinblad (kan anbefales med forbehold, og så er det gratis).
Krems, rød, hvid, rosé.. 2 fl: 99,-
2018/19 Østrig, ***** (5/5), norm: 69,95, Irma, indtil onsdag 10. juni, vælg mellem:GV grüner veltliner, rød BZ blauer zweigelt og rosé (zweigelt).
Bedste køb -især den hvide veltliner, som uden de store dikkedarer leverer, hvad druen kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin. Vinen kommer fra Winzer Krems, et stort kooperativ med 1200 hektar (de fleste dog uden for selve Kremstal, så vinen "nøjes" med at kalde sig Niederösterreich. Vinen er dog stadig fra den køligere del af Østrig -modsat vinen længere nede. Den røde er også ganske god, tør, middelfyldig og frugtig. Rosé er ren, men lidt neutral, synes den mangler frugt og karakter (kun smagt som Sandgrube 13 i 2018).
Men alle er gode køb -og jeg vil tro, at disse vine er de samme som Sandgrube 13 serien, som du kan se i Føtex og Bilka, i reglen til en noget højere pris.
Krems er en stor by ved Donau ca. en times kørsel vest for Wien. Hjertet i byen er Stein, som er en ægte perle med gamle huse og bl.a. Steiner Tor (herover). Uden for byen ligger Winzer Krems, som med 1200 hektar er lidt af en fabrik. Der er dog en hyggelig udskænkningssted (foto), hvor du kan smage vinene, også de bedre vine fra selve Krems.
Zimmermann's Grüner Veltliner... 35,-
2018/19 Østrig, **** (4/5), norm: 64,50, Coop (Kvickly, Superbrugsen mv), tappet ved Mosel i Tyskland, Zimmermann-GraeffJeg ville gerne give denne høj karakter, for det er meget lav pris for hvidvin på en af mine favoritdruer. Når jeg ikke gør det, skyldes det, at vinen dels ikke er fra Krems eller Niederösterreich -hvor druen er bedst- men formentlig fra det lunere klima i Burgenland, så vinen ikke har den aroma og sprødhed, den bør have -og så er vinen i øvrigt ikke tappet i hjemlandet Østrig, men i Tyskland.
En ekstra filtrering og transport er ikke godt. Vinen er dog stadig tør frisk og let, men mangler aroma. Men ok til hverdag! Den fjerde stjerne får den for prisen.
Kun smagt i 2017, men andre er lidt forbeholdne, men siger, det generelt er ok glas. Men der er laaaaangt op til Bilka's Himmelstiege eller WinzerKrems -for slet ikke at nævne Stadt Krems- som er dyrere (men meget bedre).
Landgraf, rød, hvid, rosé, økologisk... 2 fl. 129,-
økologisk, 2018/19 Rheinhessen, ***** (5/5), Irma, gælder indtil 7. augustRiesling er for mig Verdens bedste hvide drue -så meget mere interessant end det meste chardonnay (god Chablis og Bourgogne undtaget).
Hvid Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. Kabinett er let sødlig, måske med mere åbenbar frugt.
Rosé er ikke smagt, men jeg tvivler (!), selvom vinen eer økologisk. Den røde Spätburgunder -alias Bourgognes pinot noir- er 5* værd, plus det særlige med ok tysk rød!
Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen. Dette område har ikke samme ry som Mosel eller Rheingau, men her er dog 2 rigtig gode byer, Nierstein og Oppenheim -nær floden Rhinen- men Saulheim inde i landet slet ikke har samme ry.
Men de 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf. der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.
Sarotto Arneis, Langhe... 2 fl: 119,-
2018/19 Piemonte, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10.juni. Jeg elsker druen arneis, som er bedst som her på bakkerne lidt nord for Barolo. Druen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let smag. Denne er flot og bedste køb. Huset Sarotto er nok bedst kendt for de vine, som de ikke selv laver -som Upapa og Challis. Men de leverer faktisk ganske gode vine fra Barbaresco -og ikke mindst de hvide Gavi og Arneis. Af denne ejer huset 15 hektar, som årligt leverer 150.000 fl.Til samme pris også Ripasso "Falasco" (4*), og mere vil jeg kun sjældent give en ripasso eller amarone.
Pfaff, pinot gris "Rabelais", Alsace... 69,-
kræver Coop-medlemskab, 2018, ***** (5/5), Coop (Superbrugsen, Kvickly osv), norm: 99,60
Ganske anderledes end vinene herover -intens, men neutral aroma, fyldig, med pæn syre under fedme, fyldig og lang med 13,5% alkohol -egnet til ganske fyldige retter, men også god alene.
Vinen kommer fra det gode kooperativ i Pfaffenheim. Deres vine er ofte rigtig gode, ikke mindst denne pinot gris (og deres crémant!). Metoderne er hypermoderne, så de kan ikke matche de gode domæner, men 4 måneder sur lie på tank hjælper ikke så lidt!
ValdoCea Albariño, Rias Baixas... 2 fl: 149,-
2018, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 10.juni. Druen albariño anses af mange for den bedste hvide drue fra Spanien, og ofte allerbedst i Rias Baixas langs floden Minho tæt på det kølige våde Atlanterhav. Vi er ikke langt fra enden af camino'en, Santiago de Compostela, hvor pilgrimme står og kikker ud på Atlanterhavet.Egentlig bør vinen have 5*, men konkurrencen er hård i denne klumme, så vinen må nøjes med 4* trods sin rige aroma, sprøde friskhed med fine syrer og pæne, lange smag. Vinen kommer fra den moderne Laxas bodega, som har 19 hektar, især med denne drue.
Pouilly-Fumé "Domaine Pabiot"... 99,-
2018/19 Loire, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10.juni, normalt 124,95Bedste vin. Urklassisk sauvignon med overdådig, men alligevel diskret urtearoma, let, frisk, fine syrer, pæn lang smag.
Gr frost er vinene fra Sancerre og Pouilly-Fumé svære at skaffe til rimelig pris i øjeblikket, og det gør denne vin fra det gode domæne Pabiot til lidt af et fund.
P.S: En vin fra samme vingård fås hos Kjær & Sommerfeldt til 180. men "Fines Caillottes" er formentlig meget tæt på denne vin.
Mascota, rød, hvid, rosé, frit valg: 49,-
Rød cabernet eller malbec, hvid chardonnay, rosé, ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.juni, normalt 99,95Rodolfo Sadler nyder et godt ry for sine OPI vine, men Mascota er en tand bedre, i reglen fra egne vingårde. 2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig!
Helt så gode finder jeg dem ikke, men til 49 er det MEGET svært at finde bedre vin -især de røde er meget overbevisende, både malbec og cabernet.
Den lyserøde er herlig, frugtig, fyldig, men med nydelig syre, den hvide vil tiltale chard-fans, mens de to røde er flotte. Foretrækker nok malbec, men indrømme, at for cabernet er denne rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.
Crozes-Hermitage "Clairmont"... 99,-
2017 Loire, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 10.juni, normalt 129,95
Ren syrah fra det nordlige Rhône. Vi er bestemt ikke i Côte Rôtie eller Hermitage klassen, men prisen er også anderledes lav. Her er to kooperativer, hvor Cave de Tain leverer til Salling (Bilka osv) og Winefamly, mens det mindre (men måske lidt bedre?) Clairmont leverer til Irma. En rigtig god vin i en middelfyldig, frugtig stil, som er så velgørende anderledes end de tunge udgave fra varmere lande som Australien og Sydafrika. Vinen fik 17p/20 af kompetente Henrik Oldenburg i denne årgang, som jeg ikke har smagt.