Søg i 1400 opslag:

06/09/2025

Discount snyder ikke (så ofte)

Danskerne elsker discount, og det forstås -selv for en VINKENDER. Køber du vin til de såkaldte "normalpriser" hos de store kæder, bliver du snydt. 

De sidste 4-5 år er priserne sat op, så de store kæder kan tjene penge, selv når de af og til giver 40% rabat. 

Discount kæderne giver ikke de samme rabatter -men har heller ikke høje priser til daglig. 

    Gustus fra Sydafrika (25 i Rema1000) er ugens billigste -bortset fra Soul Wine 300cl box (79 i Netto), der svarer til 19,75 for 75cl. Bedre er den hvide Kamptal grüner veltliner (49 i Lidl). Men ellers et lidt kedeligt udvalg i uge 37. 

BEDSTE køb: Gustus Blend rød/hvid - De Vine reserve rød/hvid/rosé - Grüner Veltliner "Kamptal" - Soul Wine 300cl box 
GODT køb: Plumier rød/hvid/rosé - Ripasso "Rocca Alata" - Alsace "Traber" riesling mv - Riesling "Palatium" - Cepa Lebrel Reserva

uge 37-2025


Gustus Blend rød/hvid... 25,- 
BEDSTE køb + *** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 7-13/9

Sydafrika. En klasse under den normale god Gustus fra kølige Darling i Sydafrika. Ikke set vinen, som nok er dansk tappet, måske identisk med vinen i 3 liter box -og så lidt bedre. Vent en tør, enkel rød med lidt fylde (13%), en let frugtig hvid, nok også tør.  

Plumier rød/hvid/rosé... 39,- 
rød tempranillo, hvid viura verdejo, rosé, Spanien, norm: 50
GODT køb + *** (3/5), Rema1000 torsdag-lørdag 11-13/9

Har ikke smagt disse vine, som er nye hos Rema, leveret af dansk-spanske Hammeken. 

Den røde skal være tør, rimeligt fyldig og frugtig, den hvide ere nok også gør, rimeligt frisk (takket være skruelåg). Rosé? Spørg i butik!  



MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé... 35,-* 

BEDSTE køb + *** (3/5) Netto, indtil fredag 12/9

*: med Netto+ (40 uden app). Chiles "De Vine" er rigtig god til prisen, men stadig tæt på basisvin trods etikettens reserva. 
      "De Vine" er topkøb til 40 kr og superkøb til 35. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst chardonnay fra især det kølige San Antonio. 

Ripasso "Rocca Alata"... 59,-

GODT  køb + *** (3/5) Netto, indtil fredag 12/9
Kunne fås til under 50 i maj, så ikke topkøb. Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.  

Alsace "Traber"... 59,-

Riesling, Pinot Gris, Blanc, Gewurztraminer, Frankrig 
GODT  køb + *** (3/5) Netto, indtil fredag 12/9
Dette er husets standardvine, men rigtig gode. Kunne fås i flere tilbud i år til 50, så ikke topkøb. 

Riesling er altid god -ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød
Pinot Blanc er tør, ren og sprød, nydelig madvin. Pinot gris er ikke smagt, men frygter for lidt sødme, som også Gewurztraminer, der dog har pæn rosenaroma og er god til sushi og anden orientalsk mad. 


Grüner Veltliner "Kamptal"... 49,-

BEDSTE køb + **** (4/5) Lidl , torsdag-lørdag 11-13/9

Østrig. En meget overbevisende østriger fra det gode Kamptal i baglandet til Krems, et af de bedste områder til Østrigs nationaldrue.
    En lys, meget frisk tør hvid med indbydende aroma af urt, pebere og æble, middel fylde, god syre og længde. 
    Toifl er et ægte familiehus, som ledes af Michael Toifl og børnene Barbara (salg) og Christoph (vinmager). Huset har været fast leverandør til Lidl siden 1998. Huset henter det meste vin udefra, bl.a. rødvin fra Burgenland. Men hjertet er den fine veltliner fra Kamptal.
    P.S: Med Lidl-app kunne du torsdag få vinen til 39,33 ("3 for 2" tilbud), men ikke nu, da vinen er på avistilbud. 

Riesling "Palatium"... 49,-

GODT køb + *** (4/5) Lidl , torsdag-lørdag 11-13/9

Nydelig riesling med indbydende frugt af blomst og urt, med pæn fylde og længde, dog næsten for meget sødme til at balancere syren. Kun smagt én gang. Kommer fra det lune Pfalz, nord for Alsace i Frankrig.  

Lidl tilbyder torsdag-lørdag også Cepa Lebrel Rioja Reserva (49, 3* + godt køb), ok Rioja, men ingen rival for f.eks. CUNE Reserva (50 i Brugsen). 

ANDRE køb: 
Soul Wine 300cl box... 79 (3* + bedste køb, Netto) fra Moldova. Kun smagt på glasflaske -riesling er ganske god, med frugt og syre, rød har frugt, men kunne bruge lidt rygrad. Men til 79 er kritik svær!