Barrelaia stod til såkaldt "normalpris" på 100 kr for 3-4 år siden i Irma og så også dyr ud med graveret flaske og et navn med en lidt kostbar klang. Men vinen kan ikke måle sig med Sassicaia eller andre supertoscanere.
Faktisk en dårlig kopi til 100. Men til 39 er den topkøb (og fik forresten 90p fra kræsen smager sidste år).
365discount har en række gode køb i uge 37 -bl.a. en af mine favoritter, Exhib rosé (49) og en god Prosecco (49).
Der er også en ok Era grøn veltliner (39) og spansk Faustino VII til blot 35. Samt irske Tullamore (99) til laveste pris set længe.
uge 37-2025
uge 37-2025
Barrelaia Toscana... 39,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9
Mørk, fyldig, krydret med lidt frugt og afrundet eftersmag, mærkbar tannin, men blød for Toscana!
Barrelaia leder tankerne til både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er slet ikke Sassicaia, men blot en ok daglig toscaner på en tung flaske fra Piccini, et af de største huse i Chianti.
Men jeg er måske for hård - rost af James Suckling (ex-redaktør af Spectator (om 2021): "90p/100, "Toast, blackberries, spiced dark cherries and walnuts on the nose. It’s medium- to full-bodied, rich and tasty with medium-firm tannins and a juicy finish". Brugsen og Irma prøvede at sælge vinen til normalpris på 100 kr, men i 365 er prisen anderledes korrekt, især lige nu. Sangiovese + lidt merlot og cabernet, som skal være lagret 6 måneder i eg.
Faustino VII rød/hvid... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9
Maleriet med den sure mand viser, at denne vin er fra Faustino, kendt for ikke mindst Faustino I Rioja. Vinene har skruelåg, herligt at se i det ofte lidt for traditionelle Spanien.
Den røde er dog "spansk", ikke Rioja (men nok mest fra nabo Navarra, kendt for garnacha). Men tæt på topkøb til 35. Masser af frugt, middel fylde med mere frugt, lidt simpel i eftersmagen, men fungerer, både med og uden mad. 2022 fik 87p/JamesSuckling.
Den hvide er Rioja, også en simpel landvin, rimeligt sprød og frisk. 87p/JamesSuckling til 2023. som dog er tæt i kvalitet på den dyrere hvide Faustino V.
Den røde er dog "spansk", ikke Rioja (men nok mest fra nabo Navarra, kendt for garnacha). Men tæt på topkøb til 35. Masser af frugt, middel fylde med mere frugt, lidt simpel i eftersmagen, men fungerer, både med og uden mad. 2022 fik 87p/JamesSuckling.
Den hvide er Rioja, også en simpel landvin, rimeligt sprød og frisk. 87p/JamesSuckling til 2023. som dog er tæt i kvalitet på den dyrere hvide Faustino V.
Prosecco "BiancaNera"... 49,-
GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9
Et ganske flot udstyr + ros fra kyndige smagere. En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme Vinen ses trods navnet sjældent i restauranter (BiancaNera er kælenavn for tjeneres hvid/sorte uniform). Botter er et meget stort familiehus og leverandør til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.
Exhib' rosé Cap d'Agde... 49,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9
Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Pt. 2024 som i juli stadig var præget af syre, men nok er perfekt nu. Nydelig vin til salat eller en grillet laks.
Et attraktivt navn, der -som etiket- antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.