Fredag og lørdag kan du få 40% på fransk vin i Føtex. De store flasker med rosé og bobler er blandt de bedste køb i kæden, der fejrer 65 års fødselsdag.
Men der er også god Bordeaux med berømte navne samt Alsace til rigtig gode priser. Jeg har forsøgt at vælge nogle af de bedste køb. Forbehold for fejl, for det er svært at overskue, hvilke vine der ikke i forvejen er på tilbud (og så er der ikke 40%!).
Fredag-lørdag 19-20/9: 40% på vin fra FRANKRIG. Gælder ikke Champagne, 1/2 flaske, boxvin mv.
uge 39-2025
Francois Montand sparkling, 150cl... 89,40*
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Magnum. En stor 150 cl flaske til en festlig lejlighed. 90 kr for flaskegæret Magnum er en utroligt lav pris! Ganske fine bobler lavet på den traditionelle metode (flaskegæring som crémant og Champagne). Tør, frisk, ganske fyldig, med fint brus og små bobler. Huset har hjemme i Jura området -men vin og druer er nok hentet i Sydfrankrig (ugni blanc, chardonnay mv). Huset er formentlig del af Boisset-gruppen, der også tæller Varichon & Clerc, som engang lavede bobler i Alperne, men nu deler kældre med bl.a. Bouillot og Antonin Rodet.
LYV rosé 150cl... 89,40*
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Magnum. Endnu en STOR smukt facetteret flaske med glasprop (og designpris). Men også god rosé til god pris: En nydelig rosé med åben frugt og blød smag med lidt frugtsødme og ikke for meget syre.
Riesling "Traber"... 41,40*
Alsace Frankrig
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Denne riesling er altid god -ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød. Traber er fra det store kooperativ i Ribeauvillé, en lidt overset nabo til den meget turistede Riquewihr.
Crémant Alsace "Traber"... 59,50*
Ribeauvillé Brut, Frankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Stod til 59 i Føtex, men 71 er stadig rigtig god pris (så meget for 40% rabat!). Denne crémant er mere klassisk og flot end den ellers gode Calvet. Den har en global pris i snit på 125 kr.
Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem præget af hvid pinot, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. Syren balanceres af 9g/l restsødme -herlig vin til festlig lejlighed som konfirmation o.l.. 80% pinot blanc, 20% auxerrois, lagret 12 måneder før degorgering. Vinen fik 89p/Falstaff i 2023.
Traber er fra Ribeauvillé, det ældste kooperativ i Alsace (1895) med 50 medlemmer med 235 hektar vin.
Grand Vin de St Estèphe eller St Émilion... 95,40*
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Set i 2022. Vil du smage en vin med lidt duft (og måske navn) af noget dyrt, så giv disse flasker en chance.
"Grand Vin", graveret flaske, flot etiket, men...
En stor St Estèphe bærer et navn som Montrose eller Cos d'Estournel. Og de fås ikke for 100 kr, snarere 1000. Etiketten prydes af smukt lille slot, men der står intet slotsnavn, men vinen er tappet af huset Ginestet, hvis familie faktisk ejer et par slotte i netop St Estèphe. Og laver god vin.
Derfor tør jeg anbefale denne vin. Vent en fast, kraftig vin med vis elegance og positiv frugt.
I samme serie var St Julien 2020 meget flot som også Margaux 2016 og 2015 og 16 Pauillac. Også St Emilion Grand Cru 2022 -denne er dog tappet på slottet (ikke kooperativ). Lover flot.
Og alle vine er formentlig frasorterede fade fra Cru Classé slotte, dvs. 3. eller endog 4.vine, som dog kan være gode i disse år, hvor slottets 1.vin kun udgør 40-50% af høsten (i min ungdom var det ofte 100%!).
"Grand Vin", graveret flaske, flot etiket, men...
Og alle vine er formentlig frasorterede fade fra Cru Classé slotte, dvs. 3. eller endog 4.vine, som dog kan være gode i disse år, hvor slottets 1.vin kun udgør 40-50% af høsten (i min ungdom var det ofte 100%!).
Gravières de Marsac, Margaux ... 119,40*
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Set i superåret 2019 og nok lukket lige nu -giv den 3-5 år, før du drikker mere! Solid fylde, men også vis elegance, men især dybde i duft og eftersmag.
Vinen kommer fra La Tour de Mons, som ejes af datteren af oliemagnaten Perrodo, der også ejer nabo Labégorce og 3.Cru Marquis d'Alesme. Vinene er i topform i dag, og slottene skiller sig ud ved at have kvinder på alle vigtige poster! Vinmager og daglig leder Marjolaine de Coninck er en ung og dygtig. Slottet er stort med 70 hektar i den nordlige del af Margaux -faktisk støder en del op til selve Château Margaux. Mindre end halvdelen bruges til 1.vinen, så 2.vinen sælges under flere mærker, bl.a. dette mærke.
En god pris for god Margaux -og bedre vin end de flot udstyrede Grand Vin de Margaux, Pauillac mv (alle 199,50 -40% indtil lørdag) som også er på tilbud.
Jamelles rød/hvid/orange... 53,40*
Rød Osé eller Minimalist (naturvin), hvid low-nat chardonnay, Orange blend, Sydfrankrig
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil fredag-lørdag 19-20/9 (*: 40% er trukket fra)
Jamelles er ærlig god vin fra vinmager, der tør gå nye veje.
Orange er en mondæn vin på mix af aromatiske druer som grenache, viognier, muscat, traminer og chenin. De hvide druer gærer med skallerne -det giver en let kobberfarve og en rigere aroma (orange!) samt en tør smag med stor friskhed, frugt -og lige et lillebitte tanninbid til sidst. En rigtig god madvin, men også blød nok til at nyde solo.
Minimalist er naturvin uden svovl, typisk Rhone-blend, som skal drikkes ung -selvom 2023 var meget flot i foråret.
Osé er en rød med tæt på ingen tannin, da farven kommer fra en kold udblødning af most og skaller, som fjernes før den egentlige gæring. Ikke smagt, men skal være blød og letbenet. Et bud på sommervin?
Lot Nat chardonnay er en hvid med lav alkohol -9%!- fra det varme Sydfrankrig, uhørt. Catherine gror vinen på kolde skråninger og høster tidligt (omkring 1.8.) og med en gær, der giver mindre alkohol. Ikke smagt, men du er velkommen!
Aix Provence "Moonlight & Roses"... 53,40