Hvis du er til meget moden rød (og meget gammel hvid) er Bilka perfekt med Rhone fra 250 årigt hus til lav pris.
Men især den hvide Vidal-Fleury Rhone (59) nærmer sig nekrofili for mig (2021, hvor vinen burde være 2024). En rød 2019 er moden, men stadig en nydelses for rigtig mange.
Til gengæld holder jeg meget af riesling og pinot fra Traber i Alsace (59), mens en hvid Sauvignon "Lobster Club" kommer fra Misty Cove (og fås til samme pris i Meny).
Banrock Station rød/hvid... 39,-
rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay Reserve, Australien (tappet i England)
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 24/7
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin, lille restsødme, som i længden trætter. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed.
Banrock kommer fra gigantisk vinmark i det hede tørre Riverland, men det er behagesyge vine med lille sødme, som behager de fleste (desværre ikke mig).
Rhone "Vidal-Fleury", kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299. rød eller hvid, Frankrig
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 25/9
Desværre et lille "?" til årgangen. Rød Rhone som denne er ofte bedst efter 3-5 år. Klassisk grenache/syrah/carignan mix. 2019 vil glæde mange ved sin bløde fylde, men jeg mangler den frugt og spændstighed, som du vil finde i en poleret, middelfyldig og frugtig vin fra 2020-21-22.
Den hvide ses i 2021, slet ikke min smag! Vinen havde diskret aroma, let til middel smag og en del sprødhed -engang. Hvorfor er det 2021 og ikke 2024. Og hvorfor er de ældre årgange ikke forlængst udsolgt?
Vidal-Fleury er et historisk (1781) hus ved foden af celebre Côte Rôtie. Engang var huset et af de mest kendte fra Rhone, besøgt af gastronomen Jefferson huset på sin tour i Europa i 1787. Wagner kunne naturligvis lide husets muscat.
Prosecco "le Arche" rosé/hvid... 55,-
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 25/9
Er steget støt i pris -40 på tibud i 2022! Prosecco er ikke tankevækkende foredrag, men god sladder! Og den bedste Prosecco er altid den yngste, med ungdommens friskhed. Som denne: Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed. Nydes alene eller i Aperol/Campari eller anden spritz (kirsebær, brombær osv).
Sauvignon blanc "Lobster Club"... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 25/9
Har ikke smagt denne nye vin, men kan se, at den laves af Misty Cove (sælges i Meny) og er tappet i Tyskland for firmaet "We Will Wine" i København. Meget Misty!
Misty Coveer grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012.
Alsace "Traber"... 59,-
Riesling, Pinot Gris, Blanc og Noir (rød), Gewurztraminer, Frankrig
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 25/9
Er steget støt i pris -kunne fås til 50 i foråret, men stadig godt køb.
Riesling er altid god -ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød. (P.S: på web ses også den gamle etiket, Varietals, til blot 40 kr).
Pinot Blanc er tør, ren og sprød, nydelig madvin. Pinot gris er ikke smagt, men frygter for lidt sødme, som også Gewurztraminer, der dog har pæn rosenaroma og er god til sushi og anden orientalsk mad. Den røde Pinot har fin pinot-aroma, let, men med frugt i smagen, pæn længde. Rød Alsace er stadig sjælden -denne er god trods prisen.
ANDRE køb:
Stellenhof rød/hvid/rosé, 35 (2*), tæt på godt køb, da du for lignende vin (Silverboom) skal betale 50 i Rema1000. Solmodne vine med lidt sødme fra Sydafrika, tappet af Globus. Den røde ere sværvægter med 15%, overdone, som min kok siger. Hvid og rosé er ikke for svage sjæle.