Søg i 1400 opslag:

18/09/2025

Brugsen: superflot tysk rød og hvid til ingen penge

Superbrugsen & Kvickly fortsætter med sin dominans af vin i supermarkeder. Måske knap så aggressivt som tidligere i år. Men jeg skal ikke klage! 

Markgräfler (39) er ren foræring (står til 50-55 på vingården og er meget mere værd)! 

Du får en rød Bourgogne-type, som ikke kun overgår ganske meget rigtig Bourgogne, men såmænd også sætter de fleste oversøiske pinot'er til vægs. Vinen laves i Baden på grænsen til Schweiz og Alsace -og leverer også en herlig hvid tør pinot til samme latterlige pris. 

    Andre fund til prisen er spanske CUNE Rioja reserva -en foræring til 50, når den globale pris er 147- samt en endnu en Bourgogne-kopi "L" Laroche, som laves af Chablis-hus i Sydfrankrig. 

    Hertil den flotte italienske Fontanafredda (59), Ripasso "Annaberta" (79) samt la Baume rød merelot og en herlig unik viognier (59). 

BEDSTE køb: Markgräfler rød/hvid - Trivento rød/hvid - "L" Laroche pinot + chardonnay - CUNE Rioja Reserva - Fontanafredda barbera + chardonnay + moscato - la Baume merlot + viognier - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé - Faustino I Gran Reserva 
GODT køb:  Rhone "Chapoutier" - Pasas rød/hvid/rosé - Ripasso "Annaberta" - Croix Chaigneau Lalande Pomerol - Cattin Alsace riesling + pinot gris - Crémant Moillard - Mill's Lake rød/hvid California
ANDRE køb: Fleur-Peilhan Grand Cru St Emilion - Dulong Bordeaux - Siglo Navarra - Rosé Anjou "Lecheteau" - Jam Shed rød/hvid - Simple Life rød/hvid California 

uge 39-2025

Markgräfler rød/hvid... 39,- 

rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

Nærmest en foræring! Vinen var topkøb til 49, så tilbud 39 gør helt ondt på mig!      

     Den røde pinot noir er meget Bourgogne'agtig vin med god styrke, fyldig og frugtig, afrundet, meget bær i næsen (kirse/hind) og krydderi -pænt lang smag. Tør (en mikroskopisk sødme (3,3 g/l) leverer en indbydende, moderne og civiliseret vin. Nydes kælderkold. 
    Den hvide Weissburgunder (hvid pinot) er tør, let og sprød med vis finesse og stor friskhed. 12% med fine syrer, tør trods en lillebitte restsødme. Meget drikværdig i 2023! Forgænger 2022 fik 89p/Falstaff. 
    Et godt kooperativ med begavet, ung leder, der satser på Bourgogne-druer og mener, at dette lune område er for varmt til riesling. Tag den, Sydtyrol! 
    Markgräfler er en unik vin fra Baden mellem Kaiserstuhl og Basel, hvor Tyskland mødes med Schweiz (Basel) og Frankrig (Alsace). Vinen gror på lune skråninger over Rhinen. 
    "Markgreven" eller "markis" er en gammel adelstitel, som bæres af en greve, der hersker over et område med grænse til udlandet, i Baden grænselandet til Frankrig og Schweiz. 

CUNE Rioja Reserva... 50,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 30/9

2020. En flot historisk Rioja til næsten uhyggeligt lav pris -vinen har global pris på 147 kr! 
    En magtfuld, men lang og afrundet vin med rig bouquet, præget af lang lagring 4 år før tapning (18 måneder i små egefade og mindst 1 år på flaske før salg). Vinen er 100% Rioja Alta fra 3 vingårde i Alta. 
    Alle nye årgange er i top -den aktuelle 2020 fik 92p/JamesSuckling og 91p/Spectator. På etiketten ses en lang række medaljer fra 1800-tallet -bl.a. fra Paris- som viser, at Rioja også dengang var et område med vist ry! 
    CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er et af de historiske huse, grundlagt 1879 af en familie fra Baskerlandet, som kom til Rioja for helbredets skyld. De faldt for vinen og grundlagde CVNE (som ved fejl på etiket blev til CUNE), som historisk har haft et ry ikke ulig Murrieta, Riscal, Muga og andre klassiske navne. 
    I dag ledes huset af 5.generation, Victor & María Urrutia (foto), som har fået huset i topform igen. Huset laver et stort antal vine, bl.a. topvinen Imperial, Viña Real og enkeltmarksvinen Contino. 

Trivento Reserve rød/hvid.... 50,

rød malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina

BEDSTE køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

Den røde malbec er superb på en ukompliceret måde, masser af bærfrugt, en snert krydderi, middel fylde, afrundet med lidt syre (men ikke for meget), en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos og dermed langt bedre køb. 2022 og 21 fik begge 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris! 2022 fik hele 93p af gavmilde Tim Atkin. 

    Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre, balanceret af sølle 3g/l restsødme. Se lille video om vinen (Wine on the Dime): "Måske bedste 10$ du har brugt".  
    De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/100 af Parker og James Suckling.
    Trivento er den argentinske gren af Concha & Toro i Chile og i dag den mest solgte vin fra Argentina. 100% fra det kølige Lujan de Cuyo, en god del fra eget domæne (60% for et par år siden), mens resten købes ind. 
 

"L" Laroche rød/hvid, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279. Pinot Noir eller Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb + *** (3/5), kun Kvickly, indtil torsdag 25/9

En ganske god Bourgogne-kopi med berømt navn til en rigtig god pris. 
    Rød har pæn frugt i den kødfulde ende, middel fylde og rund eftersmag.2022 fik voldsomme 91p/RevistaAdega, men "kun" 87p/Bacchus, 2021 fik 5* af Rydberg i Spritnyt. 
    Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, vis sprød friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis! 
    I 2009 fusionerede det vigtige hus Laroche i Chablis med det store hus Jeanjean, Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstændighed. 
    Vine som disse kommer dog nok fra Jeanjean og er tappet i Languedoc. 


Fontanafredda rød/hvid/bobler... 59,- 

Barbera d'Alba eller hvid Chardonnay, Moscato d'Asti (sød)

BEDSTE køb **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 25/9

Rød barbera er typisk og altid pålidelig med rig frugt i næse og mund, fast, rustik fylde med tanniner skjult af god frugt. Perfekt match til både coq au vin og gullasch. 
    2023 fik 88p/Rydberg: "Meget læskende og ligefrem barbera med røde blommer, mørke krydderier i smagen. Flot balance og en ganske flot vin". 2022 fik 90p/WineEnthusiast og 89p/Spectator, 2020 fik 90p/Spectator. 
    Hvid chardonnay: "Med sin aromatiske duft af modne (nedfalds)æbler er der efterår over denne hvidvin. Smagen har god fylde og igen modne æbler som den dominerende note. Eftersmagen er lang med et lille forfriskende bittert bid til slut" -Vinavisen (5*). Set i 2024 -og vinen nydes ung. 
    Den søde Moscato d'Asti er en klassiker, frugtig, sød, uden store dikkedarer. 
    Det smukke Fontanafredda nær Barolo blev købt i 1858 som jagtslot af Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som blev den første konge, da Italien blev til ét land i 1861. 

la Baume rød/hvid.. 59,- 

rød Merlot "Chataignier" og hvid tør Viognier "Elisabeth", Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

To meget smukke flasker med god vin til utroligt rimelig pris. 

    Den røde merlot "Grand Chataignier" er nydelig uden at sprælle for meget.  Rydberg gav 2020 5*/6 + godt køb. Den unge 2023 er rigtig god. 

    Den hvide "Elisabeth" på unikke viognier har pæn del af druens rige aroma, god friskhed og sprød tørhed. Set i 2023, som er på toppen nu. En ældre 2021 fik 89p/100 af geniale Jancis Robinson, mens 2022 fik 91p/NatalieMacLean.  

    Baume forener fed fylde fra Californien og Australien med en ren frugt, som du slet ikke ser i oversøisk vin i denne prisklasse. 

    La Baume ligger mellem Cap d'Agde og Faugères og var i 1880 en af regionens største vingårde. Vingården var i 2003 en af de første, som familien Helfrich (GCF) købte uden for Alsace. 

Rhone Chapoutier... 79,- 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

Storebror til Morel og en meget lækker Rhone. Smagt flere gange i 2022 og 23, som har fuld frugt med masser af bær og krydderi. Middel til stor krop og god længde. Kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? Et andet navn er Belleruche. 
    Chapoutier er et af de store historiske huse i Rhone. Huset var pioner og biodynami og meget andet (bemærk også blindskrift på etiket!), og standarden er generelt høj -for mig bedre end nabo Guigal. 

Pasas rød/hvid/rosé... 39,- 

rød/rosé monastrell, hvid blend, Yecla, Spanien 

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

Frugtig krydret rød, med god tannin. Den har 10-11g/l restsødme, som jeg normalt afskyr. Men druen monastréll klarer det bedre end Appassimento fra Syditalien gr mere syre og tannin. 2022 fik gavmildt 88p/Peñin, og alle nye år har også fået guldmedalje fra Mundus o.l. 
    OK hvid på macabeo + lidt sauvignon med lille sødme, men også lidt syre, så jeg også kan drikke den. 2020 og 21 fik 87p/Peñin. Rosé på monastréll har herlig aroma, pæn længde + lille sødme, som lige akkurat balanceres af lidt syre. For mig bedre end den hvide. 
    Nicolas Hammeken var medstifter af det store Globus, men koncentrerer sig i dag om sit eget Hammeken i Alicante. Det er nok det største dansk-ejede vinhus uden for Danmark med årligt omkring 30 millioner flasker fra hele Spanien. 

Ripasso "Villa Annaberta"... 79,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 14/8
Villa Annaberta er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso, afrundet, kraftig, mere tør stil end mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration.  Ikke topkøb -tilbud var 69 i august. 

       Vingården ligger i hjertet af Valpolicella og ejes af familien Cottini. De ejer 100 hektar omkring Valpolicella og køber desuden druer fra andre 240 hektar. De sælger masser af vine af varierende kvalitet, men amarone, Valpolicella og ripasso er i reglen en tand over Valpantena, le Arche og Cadis.

La Croix Chaigneau Lalande de Pomerol... 109,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9
Udmærket Pomerol-lookalike (50-55% merlot, 40-45% cabernets) lavet af den unge, dygtige Pascal Chatonnet. "Croix" skal være 2.vinen til Haut-Chaigneau, men kan meget vel være samme vin, måske med lidt mindre eg (20% i eg, 80% i beton og store egetønder). Ses stadig i 2020, en nydelig, ret fast vin med positiv aroma, lidt lukket nu, nok blødere med 3-4 år mere på flaske

    Til samme pris la Fleur-Peilhan Grand Cru St Emilion (109, 4*?), kender desværre ikke årgang. Men begge er flotte vine, som kunne være superkøb til under 100, ikke urealistisk i lyset af krisen i Bordeaux (næppe bedre end den superbe Moines Grand Cru 2022 til 79 for et par uger siden). 


Cattin Alsace hvid... 79,-

økologisk, Riesling, Pinot Gris

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

Cattin er en klasse eller to over det meste Alsace fra kæderne.  Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen. 2023 fik 88p/Gilbert&Gaillard.

Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 

Crémant Moillard, Bourgogne... 79,- 

Brut, Rosé elleer demi-sec med årgang

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/9

I dag er kun navnet tilbage af det stolte familiehus, som efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab de seneste år har fået oprejsning. 
    Rosé smagt én gang -faktisk ok- mens AOV (dec.20) giver brut 6* med ordene: ”Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse, uden at det bliver en mediativ oplevelse, men svært at finde bedre vin til prisen.” I dag er vinen en anden -set i årgang 2022. Men sikkert helt ok. 

ANDRE køb
Cuvée Dissenay, v6: 49,83 (3* + bedste køb), 6 fl. 299. Flot rød grenache i Rhone-stil, nydelig chardonnay og pinot, ros+e ikke smagt. Et rigtig godt mærke, som er blevet overtaget fra Irma. 
Dulong Bordeaux rød/hvid (59, 3*), fast, fyldig Bordeaux, lavet med omhu. Men med aktuelle priser i Bordeaux desværre ikke topkøb. 
Siglo Navarra crianza, 50 (3*), basis crianza i en lærredssæk. Vov ikke at nævne den sammen med CUNE (59) eller el Coto (50 i Rema100 fra søndag).
Faustino I Gran Reserva , 109 (4* + bedste køb). Ville være superkøb, hvis du ikke kunne få den til 99 i sidste uge hos anden kæde. 
Veronia "Appassimento", 39 (2*), måske identisk med Capolavaro's Appassimento, så ok for begyndere, en lidelse for os andre. At de vover at tilbyde vinen til samme pris som Markgräfler! 
Mill's Lake , 35 (2-3* + godt køb), California zinfandel, chardonnay eller pink, dansk tappet. Får point for prisen! Den røde zin er helt ok, hvid og pink kun smagt én gang (for meget). 
Rosé d'Anjou "Lecheteau", 59 (2-3*), ligegyldig mainstream pink med sødme og anonym smag. 
Jam Shed, 39 (2*), har ikke brugt penge på denne australske sødladne letvægter med meget alkohol.
Simple Life rød/hvid, 79 (3*), nydelig pinot og chardonnay. 79 er lav pris i California -men lidt vel dyr for dagligvin i Danmark! 
Bombay Sapphire gin, 109 (3* + godt køb), 40%. God gin, bedre end Gordon, mindre god en Tanqueray.