Søg i 1400 opslag:

29/08/2025

Médoc til lav pris og 3 liter box til bundpris

Nu kan du få vin fra det legendariske Médoc i Bordeaux til blot 45 kr samt god vin fra Spanien og Sydafrika til under 30 kr. 

Lidl tilbyder en 6 år gammel Médoc til blot 45 kr. Vinen er tilmed tappet på vingården. Desuden en ganske ok Riesling Alsace til 48,33 (v3). 

    Netto har ugens billigste vin -den økologiske Rock&Roots fra Spanien til blot 28.

    365discount byder på en ok sydafrikaner som Mariella's til 29 samt Flag, en 300cl rød og hvid til 79, dvs. 19,75 kr pr 75cl. Det er vildt.  

    Rema1000 har fået sit eget opslag gr en masse tilbud. 

BEDSTE køb: Médoc "Pessange" - Alsace Riesling "Lidl" - Rock & Roots rød/hvid øko - Mariella's rød/hvid - the Flag rød/hvid 300cl box
GODT køb: Mucho Más rød/hvid - Rhone "Bessac" 
ANDRE køb: Rhone "Lidl" - Chardonnay "Chevalier de Fauvert"   

uge 36-2025


Médoc "Pessange"... 45,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 31/8-6/9

Set i 2019. Ingen charmetrold, men masser af karakter. Emiddelfyldig vin med lukket næse og fast, ret tør stil -bedre med tid i glasset og især med mad. Nok bedre om 2-3 år. 
    Médoc nord for Bordeaux har gennem 200 år været et af Verdens mest berømte vinområder med vine som Latour, Mouton og Margaux -alle slotte, som toppede den legendariske klassifikation fra 1855. Dem skal du betale 1000+ kr for. 
    Médoc kan dog levere langt billigere vine, da området -en halvø ud til det kolde Atlanterhav- årligt leverer godt 100 mill. fl/år. 
    Netop nu er lagrene stopfyldte i Bordeaux, og derfor sælger slottene ud til ekstremt lave priser -som denne, der nok ville stå til op mod 100 for 3-4 år siden! Tror og håber, at også topslottene vil sælge ud til lave priser, især dog nok deres 2-3,vine... 
    Denne vin kommer fra det nordlige Médoc. Pessange var oprindelig et slot (se foto t.h.), men nu er navnet et mærke fra kooperativet UniMédoc (som også leverer en Médoc på 300cl box til 149 i Rema!). Vinen gærer og lagrer på tank og er tappet i kælderen -dog nok efter 4-5 år på tank, så vinen smager ungdommeligt. 2019 er i øvrigt en rigtig god årgang. 
    Har ikke set eller smagt vinen, men den kommer med både guldmedalje og 90-91p/100 fra Mad&Monopolet og WineWherever, som ofte kan være lidt vel gavmilde. Stoler mere på Houlberg's 86p, som kalder vinen god madvin til 99,95
    

Riesling Alsace, kr/fl v 3: 48,33

3 fl: 145BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 4-6/9

En absolut drikbar riesling i en frugtig, tør og sprød stil. Kommer fra et kooperativ i det smukke Alsace (vistnok det gode Pfaffenheim), som tapper denne vin for Lidl. En rigtig god pris. 

    Samme tilbud gælder også Rhone "Lidl" (3 fl. 145, 3*), ok køb, men slet ikke så god som Becsac  herunder (eller Charles Aîné til 39 i Netto). 
    Chardonnay "Chevalier de Fauvert" (3 fl. 145, 3*), sydfransk hvid, tør, ren og nydelig, men ikke smagt de seneste 3 år. De sidste 2 er tappet i Tyskland. 

Rock & Roots organic ... 28,-

rød tempranillo, hvid verdejo/sauvignon, Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/9

Fra det pålidelige, meget store Felix Solis hus i Mancha. Ikke så god som Mucho Más, men drikbar og så er den økologisk. Vent en ung frugtig rød med lille fylde og snert syre og hvid med god frugt og rustik eftersmag. Meget lav pris for vin tappet i hjemlandet! 
    Den røde fik 4*/5 af WineUncorked: "deep red, cherry and nutty chocolate flavours, will keep its freshness once opened for up to a week without deteriorating. Its organic credentials are another reason for liking it" (i 2025).

Mucho Más rød/hvid ... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/9

Kunne fås til 35 sidste år, men 45 er stadig godt køb. Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område. "Meget Mere" er nok identisk med KingPin (i Føtex og Bilka).

Cotes du Rhone "Bessac"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/9

En middelgod Rhone uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag. Dog ikke smagt siden 24 (købt til 36 i Føtex). 

    Auguste Bessac leverer i reglen god Rhone. Et mærke fra Caves des Papes/Ogier. Mængderne er store, men kvaliteten mere end akceptabel. Personligt finder jeg middelvine som Lirac og Plan de Dieu markant bedre end denne basisvin og faktisk tæt på den dyrere Chateauneuf du Pape. 


Mariella's rød/hvid/rosé... 30,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 3/9

Topkøb til 35 i januar, så tæt på fund til blot 29. 
    Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.  
Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og. 
    Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt. 
    Mariella's er også en posh restaurant, som ligger i Swartland en god halv times kørsel nord for Cape Town på vej mod Lesotho og Johannesburg.  

The Flag rød/hvid 300cl box ... 79,-

rød shiraz-blend, hvid blend, Australia

BEDSTE køb + ** (2/5), 365discount, indtil onsdag 3/9 
En ekstrem lav pris, 300cl = 4 x 75 cl, dvs.  20 kr for 75cl! Prisen Over There i Systembolaget er 199 Sek, og her er vinen ikke en af de billigere boxe! 
    Måske samme vin som Faulkner & Archer i Netto sidste uge (også 79), blot med nyt navn? Tappet af  samme Globus i Køge, og vinen fås også med andre navne (til højere pris) hos andre kæder. 
    Ikke en vin, jeg køber, men formentlig en kommerciel letvægter, rød med krydderi og blødhed, til den tørre side (4 g/l), med middel styrke (13%), hvid med blødhed og lille sødme (på glas fik vinen 4*/6 i Vinbladet for 2 år siden). 
    Check tappedato (set tapning maj 25, helt ok, max. 6 måneder i plast, så mister vinen for meget).