Vinøse gaver vælter frem fra de store kæder, og jeg har haft mere end svært at nøjes med 20 topkøb i denne uge, hvor du kan få god vin til 33 kr og formidabel vin til 70-100 kr!
Hele 7 af 20 tilbud har fået et plus i form af titlen Bedste KØB. Ganske mange er endog markant dyrere syd for grænsen!
Vi kommer også i denne uge godt rundt i Verden med 2 vintilbud fra Frankrig (Bordeaux), 2 fra Italien og hele 3 fra Tyskland, hvor du både kan få herlig tør riesling, pinot blanc og rigtig god pinot noir, der bør få meget Bourgogne til at skamme sig!
Der er også rød og hvid fra Moldova og hele 6 vintilbud fra Spanien, bl.a. den klassiske Riscal til blot 79,95 (mod global pris på 144 kr!).
Endelig 7 vintilbud fra "Den ny Verden" domineret af Sydafrika og Chile -fra ugens billigste (33,17 v6) til supervin med 96p/100 af anerkendt smager.
Superbrugsen og Kvickly dominerer (igen) med 11 af 20 tilbud, fulgt af Salling med 6 tilbud (Bilka og Føtex), mens Meny har 3 gode tilbud.
Julen er svær for discountkæderne -listen har i uge 49 ingen tilbud fra Netto, Lidl og Rema1000, kun ét fra 365discount.
Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.
7 vinkøb under 50,-
Spier "Note" rød/hvid, kr/fl v6: 33,17
6 fl: 199, Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/12
Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault. Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 110 er latterlig, men til 45 et godt køb.
For You and for Me, Moldova rød/hvid... 35,-
Pinot Noir eller Chardonnay (tappet i Danmark)*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 4/12
Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed".

las Hermanas monastréll organic... 35,-
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 4/12
Et fund til 35! Den var faktisk bedste køb også til 39 og godt køb til 50 i Irma. En rustik landvin med både frugt og styrke. Kan klare alt fra cassoulet til solid julemad med bravour. Server kælderkold.
Monastréll er en af Spaniens bedste druer (mourvèdre i Châteauneuf du Pape og andetsteds). Fra økologisk dyrkede marker omkring Murcia og Jumilla lidt syd for Alicante. Luzón er en god, stor vingård ned hypermoderne kælder.
Yellow Wood rød/hvid/rosé... 39,-
økologisk, Spier rød Bordeaux-blend, hvid chenin-viognier, rosé, Sydafrika Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12Yellow Wood er en af Spiers gode vine og koster 100 kr i Tyskland. Derfor er 39 næsten for billigt (hvad jeg normalt aldrig indrømmer!).
Fra det finere "Coastal" region og tappet på vingården.
Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid.
Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt.
Yellow Wood er en af Spiers gode vine og koster 100 kr i Tyskland. Derfor er 39 næsten for billigt (hvad jeg normalt aldrig indrømmer!).
Fra det finere "Coastal" region og tappet på vingården.
Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid.
Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt.
Hans Baer riesling trocken... 40,-
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/12
Rueda verdejo "Medusa"... 41,40*
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/12
*: med 40% rabat. En økologisk Rueda med rig frugt, god fylde og ren eftersmag. Rueda's verdejo kan levere nogle vidunderlige spanske vine. Denne er et herligt glas til prisen, men mangler nok lidt spændstighed -mere fylde end elegance. Smagt 2 gange -men i ikke økologisk udgaver. Vinen er fra Pagos del Rey, den fine udgave af giganten Felix Solis, som leverer ok vin i utroligt store mængder.
MontGras "Day One" rød/hvid... 45,-
Pinot Noir, merlot eller cabernet sauvignon, hvid chardonnay, Chile
**** (4/5) Føtex, indtil mandag 23/12
Day One er vine fra de bedste områder -cabernet fra Maipo, den røde pinot er fra det kølige Casablanca, mens chardonnay er fra Leyda.
På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (som ses midt på etiketten) er kommet i brug! F.eks. er cabernet 2019 høstet i Maipo 12.april 2019!
Cabernet er måske bedst (med carmenère, som dog ikke er set de sidste par år). Den røde pinot er meget lækker, med overdådig rig bouquet -efter knap 2 år på flaske- middelfyldig, blød og lang, uden at være vulgær, med rigtig pæn balance. Skal ikke gemmes.

7 vinkøb 50-70,-
Vazquerizas garnacha "old vines"... 50,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/12
En blød Chateauneuf-kopi med blød kraft og masser af moden frugt og krydderi. Set i 2021 med 93p/100 fra James Suckling, måske lidt voldsomt. Men stadig imponerende -og tæt på fund til 50!
En spansk vin fra meget stort kooperativ i Cariñena, som er fødested for druen garnacha, der som grenache er hoveddrue i Chateauneuf du Pape.
Baron de Ley Rioja... 50,-
Reserva rød 2020, hvid og rosé 2022/23, Rioja
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka indtil torsdag 5/12, Føtex indtil 31/12
En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!
85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
Hvid og rosé er også rigtig gode, men bør nydes inden for 2-3 år. Rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie.

MRKGRFLR rød/hvid... 50,-
tør rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10
Sjældent set tør tysk vin fra Markgräflerland, hvor Baden og Schwarzwald møder Schweiz (med Basel) møder Alsace (Mulhouse). Foretrækker nok den hvide Weissburgunder (Pinot Blanc), der er rimeligt tør, let og sprød med vis finesse. 11,5-12%, restsødme 5,4 g/l.
Den røde pinot noir skal være ret let (12,5%), rimeligt lang, med duft af kirsebær og krydderi. Meget lille restsødme (3,3 g/l).
Et lille kooperativ lidt nord for Basels tyske forstad Lörrach, som dyrker god vin på skråninger ned mod Rhinen. Prisen er lav -kan se, at Amazon forlanger 16,99€ (127,50) for en flaske, en grotesk høj pris. Pris på vingård er 45 kr. Desværre ikke set eller smagt endnu.
Foretrækker nok den hvide Weissburgunder (Pinot Blanc), der er rimeligt tør, let og sprød med vis finesse. 11,5-12%, restsødme 5,4 g/l.
Den røde pinot noir skal være ret let (12,5%), rimeligt lang, med duft af kirsebær og krydderi. Meget lille restsødme (3,3 g/l).
MontGras "Antu" rød/hvid... 55,-Rød carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + **** (4/5) Føtex, indtil mandag 23/12Tæt på Ninquen, så til 55 fremragende køb. Fra enkeltmarker med små mængder vin.
Syrah Ninquén, den første "Bjerg vinmark" i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2022 fik 92p/Descorchados, 2021 fik 93p/Descorchados, 89p/Parker og 5*/6 i Ekstrabladet. Carmenère fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Flot nu, men nok bedre om 2-3 år. 2021 fik 92p/Descorchados. Chardonnay er fra Rotunda i den del af Casablanca tæt på det kølige Stillehav. For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre.
Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid... 59,-
rød Spätburgunder, hvid riesling, Pfalz, Tyskland
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/12
Fra lille kooperativ i Mussbach i hjertet af Pfalz nær Wachenheim med blot 35 medlemmer og gode vinmarker, bl.a. Eselshaut (Erste Lage hos VDP/næstbedst).
Ganske flot rød med forbavsende fylde for tysk rød (14% naturligt!), fuld af frugt (kirsebær) og god længde. En seriøs rival til de dyre vine fra Bourgogne og Oregon! Meget lille restsødme 0,3 g/l. Den hvide riesling er endog næsten bedre, knastør, meget mineralsk, sprød og lang -en udpræget madvin. Kan også gemmes nogle år.
Fra lille kooperativ i Mussbach i hjertet af Pfalz nær Wachenheim med blot 35 medlemmer og gode vinmarker, bl.a. Eselshaut (Erste Lage hos VDP/næstbedst).
Recougne Bordeaux Supérieur... 59,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 5/12
Måler sig med gode naboer som Saint Émilion og Pomerol, så det er vinen til os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn.
Set i den fine årgang 2019 med hele 91p/WineEnthusiast, men uanset år er vinen mørk, kraftig og fast, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 2019 har også fået 91p/Decanter + adskillige medaljer.

Gran Coronas cabernet-sauvignon, kr/fl v6: 66,50
6 fl: 399, Reserva, Penedès Spanien**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/12
Gran Coronas er en cabernet med sort etiket, akkurat som Gran Coronas 1970, som i 1979 var lidt af en sensation ved at vinde den første Vinolympiade -i Frankrig- foran Frankrigs egen Latour 1970! Denne nye årgang er nok tæt på 70eren: -mørk, fyldig, blød og fast samme tid, med masser af frugt og krydderi- perfekt til en krydret bøf. Siden har den sorte Gran fået en storebror, Mas La Plana, som er klart bedre (og meget dyrere), mens Latour er blevet et par klasser bedre og langt dyrere! Gran Coronas har fået et år i små egefade og 2 år på flaske. 2019 fik lidt gavmildt 92p/WIneEnthusiast, mens 2020 fik 90p/Guía Peñin.
6 vinkøb over 70,-
Yealands "Single Block" S1 eller L5... 79,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/12
Hvid sauvignon med overdådig aroma, fyldig med lidt sprødhed til at balancere den søde frugt. Fra bedste "Single Block" parcel meget tæt på Stillehavet, som har lavt udbytte. S1 er mest kendt, men foretrækker marginalt L5. Set i 2022 -valgt som Verdens bedste sauvignon på IWSC- men foretrækker vinen ung, så gerne 2023 eller 2024!
Den voldsomme aroma i S1 minder mig om 90erne, da alle udnævnte New Zealand som Verdens sauvignon hovedstad! Men den holder sig lige så den rette side af det vulgære og har en fast syre til at holde den overdådige aroma i skak.
Marques de Riscal Reserva... 79,95
**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 5/12
100 kr var et "rigtigt godt køb" i november, så gæt, hvad 80 kr er! Det er faktisk lavere pris end den klassiske Rioja står til i supermarked i min anden hjemby, Alicante. Ganske fast, lidt lukket næse, men indbydende og rig, middel til stor fylde, pænt lang smag. Flot nu, men.... nok bedre med 2-3+ år mere på flaske. I min Meny står der stadig 2018 med 93p/Peñin, men mon ikke 2019 er på vej? Riscal er den ikoniske Rioja, skabt af vinmager fra Bordeaux i 1858, da Riscal ville lave en vin i den "nye" Médoc-stil. Den blev så populær, at markis'en måtte forsyne flaskerne med trådnet for at forhindre forfalskninger (det var ikke gimmick dengang!).
Terrunyo carmenère, Chile... 89,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/10
Terrunyo kan matche stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed både til uhyggeligt lav pris + på Chile's nationaldrue carmenère.
Set i 2021 og 22 med hhv. 97p og 94p/Descorchados. Begge år fik 93p/TimAtkin.
For knap 20 år siden begyndte giganten Concha & Toro at lede efter de parceller, hvor de enkelte druer kunne levere den ypperste vin -for den unikke carmenère blev det mark 27 i Peumo i Cachapoal med 40 år gamle vinstokke. Det hele beskrives på den meget detaljerede etiket.

MontGras "Ninquén" cabernet/syrah... 99,-
***** (5/5) Føtex, indtil mandag 23/12
Den globale pris på Ninquén er 240-320 kr, hidtil tilbud på 130-150, så 99 er et superkøb! Allerede yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. Set i 2021 med 96p/Descorchados og 92p/Tim Atkin.
Ninquén i Colchagua (foto) er det første såkaldte navngivne ”vinbjerg” i Chile, hvor man ellers normalt har plantet i de flade dale. En udslukt vulkan med vin plantet 2000 i 300 meters højde ikke langt fra Stillehavet.
I stil inspireret af Coyam fra Emiliana (99 i Brugsen), dvs. 50% cabernet og 50% syrah med 2 år i eg + alt det, som en god vinmager kan tilføje i form af malolaktisk gæring i eg og minimal filtrering.

Tour Perey St Emilion... 99,95
2020 Grand Cru, Frankrig
**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/12
Ikke smagt, men har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc. Det lille slot (5 ha) ligger på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline.
2020 er stor årgang. Bl.a. 90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook.