Søg i 1300 opslag:

13/12/2024

Discount: topkøb i Ripasso og Bordeaux!

To ripasso vine er blandt de bedste køb i discount kæderne. Men også flot Bordeaux og en lidt anderledes Toscana til lav pris! 

365discount topper i denne uge med en flot Ripasso Falasco (49) samt endnu mere utroligt den gode Bouteilley Bordeaux (39) fra smukt slot ejet af familien siden 1617. Plus god spansk Monte Ory chardonnay (39) fra Navarra samt diverse zinfandel'er (49). 

    Rema1000 har en anden ripasso, Pasqua (50), også god, men tror mest på Falasco. Men deres Urlo Toscana er sjov -en vin lidt i ripasso stil, men på sangiovese -det giver lidt kant, som marmelade'agtige appassimento vine savner! 

    Lidl og Netto gør deres bedste med et par ok tilbud på Barolo og Amarone. 

Bedste KØB: Falasco Ripasso - Bouteilley Bordeaux - Monte Ory chardonnay - Ripasso Pasqua - Urlo Toscana
Godt KØB: Enjoy the Silence Negroamaro Zinfandel - Chester Falls Zinfandel - Chablis "Benoït Tassy" - Lidl Amarone - Lidl Barolo - Trapiche "Medalla" rød/hvid - De Vine rød/hvid - Rød Aalborg - Linie aquavit - Chivas 12 år whisky  
Andre:  Lidl Chateauneuf du Pape - Armilar 10 år Port

uge 51/2024


Ripasso "Falasco" ... 49,-

Bedste KØB + **** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12

Endnu en god julevin: God ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Rigtig god pris. Du må af med 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). En ældre udgave (2020) fik 94p/100 af 5StarWines, endnu en (for gavmild) italiensk guide, et lille nummer bedre end Maroni. 
    Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani

Bouteilley Côtes de Bordeaux.... 39,-

Bedste KØB + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12

Nærmest latterligt lav pris -global pris er godt 100 kr (WineSearcher). 
    Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance.  Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag. 
     2020 kan nydes nu for sin frugt, som i løbet af 3-4 år udvikles til moden bouquet. 2021 og 22 vil være lige så gode, 2022 måske endda bedre. 
     Vinen koster brøkdel af Margaux eller Pomerol, selvom slottet blot ligger 15 minutters kørsel fra Bordeaux by, hvor floderne Garonne og Dordogne forenes i Gironde floden. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning. 

Monte Ory Chardonnay Navarra.. 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12

Mere frisk end mange, ret letbenet, neutral aroma, god syre og rank friskhed. Det er 4 år siden, jeg sidst smagte denne nordspanier. 

    Vinen laves af Manzanos, et familiehus, som er vokset voldsomt de senere år takket være korrekte vine til lave priser. Siglo Saco er andet mærke fra huset, som ses i både Coop365 og Brugsen. 

Enjoy the Silence Negroamaro Zinfandel... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12

Vil tro vinen ligner Why Not? & Co en hel del -dvs. blød kraft og krydret frugtduft, rimeligt tør. For et par år siden leverede Marches stilhed i vinmarken. Nu enjoy'es den i Puglia! En vin, der vil behage, ikke udfordre.  

Zinfandel "Chester Falls"... 49,- 

Godt KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12

En publikumsfavorit, så jeg må lade rosen ligge! Kommer fra det varme Lodi og er tappet i Danmark -så vent en kraftig, tør vin med masser af krydderi i næsen og ikke ret meget mere. Men let afkølet en god ledsager til en pizza. 5* fra Vinavisen og testvinder i BT for et par år siden. 


Chablis "Benoït Tassy"... 89,-

Godt KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 8/11

En letbenet, helt tør og frisk vin med vis stil og sart aroma af æble og hø, men uden større karakter -meget flot til prisen. 

    Kun smagt Chauvenet i moderkæden Brugsen (som blev solgt til 89, mens en ambitiøs webside forlangte 349!). Og Tassy kommer nok fra samme firma, der nu frister skæbnen som en næsten glemt del af giganten Boisset, som lægger mere vægt på Moreau Chablis end sine knap så kendte mærker.


Pasqua Ripasso... 50,- 

Valpolicella Superiore, Bedste KØB + **** (4/5)Rema1000 søndag-mandag 15-23/12

En af Pasqua's  traditionelle vine, som lykkes ganske godt -en god ledsager til julemaden, blot ikke for meget surt eller for sødt. God ripasso med åben frugt og pæn fylde uden sødme. Kommerciel og nydelig. 5*/6 fra Vinbladet dec.24.

Ruffino "Urlo" Toscana... 50,-

Bedste KØB + *** (3/5), Rema1000 søndag-mandag 15-23/12

En rigtig god julevin til lav pris? I 00erne var Urlo en supertoscaner til 300-500 kr, men nu bruger Ruffino navnet til en Toscaner med betydelig styrke (15%) og god frugt. Måske er vinen identisk med il Ducale Toscana (ej at forveksle med den dyre Riserva Ducale). 
    Ikke smagt, men kan se, at Skovenberg i Vinbladet gav vinen 4* (i 2023): "Indbydende duft af kirsebær og tobak med let fadpræg. Kraftfuld smag af rød bærfrugt med kant og karakter som slutter med ranke tanniner. Harmonisk blanding af Sangiovese og fem franske druesorter". Vinen holder i dag -15%- mod 13,5% i den smagte 2017 årgang, så lidt mere fedt til blødgøre den hårde kant. 


 

Amarone Valpolicella Classico... 99,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl, søndag-torsdag 15-26/12
Har lidt mere af det hele end den gode ripasso, styrke (15,5%), bredde og pæn længde -også sødme, som dog er meget behersket. En alsidig julevin, publikumspleaser, ikke stor vin  
      Lidl lægger navn til vinen, som er tappet i Bardolino af GIV, som mest kendes som Bolla, Santi og Lamberti.  Jeg har lille svaghed for vinen, da det i 1969 var den første Amarone, jeg valgte ud til vores vinhandel. Den er stadig ikke rigtig god sammenlignet med andre, men stadig godt køb. 

Barolo, Lidl... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Lidlsøndag-torsdag 15-26/12
Dyb farve, lukket næse med nogen frugt, men domineret af tanninerne, middel fylde, tør, middel lang. En typisk Barolo, som kun langsomt (24 timers testen) bliver bedre i glasset. Frygter dog, den aldrig vil vække andet end respekt. Foretrækker afgjort Gemma i Føtex/Bilka (p.t. 99), som har noget mere tilgængeligt over sig. 
      Vinen er Lidls eget mærke, som betyder, at de kan skifte leverandør, hvis et mere attraktiv tilbud kommer fra konkurrent. P.t. leveres vinen af huset Fratelli Martini, som mest er kendt for mærket Canti, som sælges af bl.a. Bilka. En god del af husets vine er -ikke overraskende- fra andre områder end Barolo.  

    Lidl tilbyder også Chateauneuf du Pape (150) og Armilar 10 års tawny Port (119). Sikkert god vin, men slet ikke top og kan fås mindst lige så god -og billigere- hos rivalerne.


Medalla rød/hvid... 69,-

Trapiche Malbec Maipu, chardonnay Uco, Mendoza Argentina

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil onsdag 18/12, Føtex indtil torsdag 19/12

Kunne fås til 50 sidste år, men selv 40% højere pris et godt køb. Medalla laves i ret små mængder for Trapiche, som tapper 100.000 flasker. Hver dag! 
      Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2022 fik 92p/Tim Atkin, 2021 fik 90p/WineEnthusiast og 92p/Descorchados, den pålidelige lokale guide. Druer fra 50 år gamle vinstokke i det lune Maipu tæt på Mendoza floden. 
    Den hvide chardonnay 2020 og 21 fik 91p/100 af lokale Descorchados. Ikke helt i top, men ufatteligt flot vin til 50! Også her er druerne hentet i det højt liggende Uco, som byder på kolde nætter og lune, solrige dage. 

MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé... 39,- 

Godt KØB + *** (4/5), Netto, indtil onsdag 18/12

"De Vine" er et step op fra basisvin, men godt køb (selvom du kan få den til 33,17 (i Bilka v køb 6). Du skal op på "Day One" og Quatro (45 i Føtex) fra samme hus for at få noget rigtig godt. 

      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Men "De Vine" er topkøb til 39 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio.  

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 69,- 

Godt KØB + **** (4/5), Rema1000 søndag-mandag 15-23/12

Til julefrokosten skal jeg have rød Aalborg til mine syltede, marinerede og krydrede sild! Og det er svært at overgå rød Aalborg med sine 45%, som får den rige kommen aroma frem. 

Linie Aquavit... 95,- 

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil onsdag 18/12

Fortsat ikke min favorit, men mange er uenig (WineEnthusiast gav Lysholms gamle snaps 95p i 2016. Hmm). En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, hvor man dog fornemmer de 41,5% i smagen. Bedre end jeg husker den, men ingen match for rød Aalborg.

      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange. 

Chivas ”12 år” Whisky.. 149,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil onsdag 18/12, Bilka indtil torsdag 19/12

Dutyfree pris er omkring 200+, så 150 er lav pris. I min ungdom var Chivas den dyre whisky.  En vellagret, let til middelfyldig dram med meget aroma og blød, lang smag med lidt sødme. Johnie Walker Black er mere mig med sin røgede bouquet. I 2022 fik den 91p/WineEnthusiast og 88p/WhiskyAdocate, særdeles respektabelt. 

    Har du lyst til at betale noget mere, kan du få den i en ældre udgave, Chivas' Royal Salute 21 år (699,95 i Meny). En grotesk pris for en whisky i porcelænskrukke. Måske bedre end den 12-årige.