Supermarkedskæderne er også i gavehumør i uge 50 -det er ikke kun dig, der giver gaver til jul!
De 20 vintilbud i uge 50 er helt i top, med vinkøb fra 35 til 250 kr. Og faktisk er 4 af 8 "bedste KØB" i klassen over 70 kr!Der er er 3 superbe vine fra Frankrig, inkl. en unik Cantemerle 5.Cru til "blot" 249 (mod normalt 400!).
Hele 7 vinkøb er hentet uden for Europa inkl. topkøb fra Chile, Argentina, Sydafrika og Australien.
4 vinkøb fra Spanien -altid et godt bud på julevin- 4 fra Italien og 2 formidable Portvine -en exceptionel Vintage tl blot 99 og tawny fra året 2004.
Et bud på årets rødvin til Jul?
En vin med meget frugt, fylde og ikke for gammel, så den kan modvirke en fed and og gris.
-Valor monastréll er et godt bud. 39 kr i Rema1000.
-Antu syrah fra Chile, 55 kr i Føtex.
-Coyam carmenère-syrah fra Chile, 99 i Superbrugsen og Kvickly.
Portvinen til risen? Ingen tvivl -2019 Rozès Vintage Port til 99, Superbrugsen og Kvickly.
I denne uge dominerer Coop igen (9 tilbud, 7 i Superbrugsen og Kvickly, 2 i 365), fulgt af Føtex/Bilka med 7 tilbud. Endelig Rema1000 med 3 fremragende vinkøb.
Konkurrencen var hård, så i denne uge blev der ikke plads til vintilbud fra Meny, Lidl og Netto.
Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.
7 vinkøb under 50,-
Spier "V" vintage rød/hvid... 35,-
Rød cabernet-blend, hvid blend, norm: 99,95 (tappet i Danmark)
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/12
"V" giver meget for pengene, en klasse over den ellers gode Signature. Normalprisen 99,95 virker voldsom, men til 50 var vinen topkøb, så 35 er uhørt.
Rød er meget kommerciel med masser af fylde og sød frugt i duft og smag, afrundet blød smag. Den hvide ikke smagt, men Rydberg er tilfreds i DinVinguide: "Blend af chardonnay, chenin blanc og viognier. En fyldig meget ligefrem og frugtig vin som især til prisen fungerer flot. Simpel men med en fin frugtig afslutning." -om 2022. Tappet i Danmark.
Valor monastréll organic... 39,-
Økologisk Valor fra Hammeken. Druen monastréll giver solid, stærk vin, her dog med lette ben, som Erik Skovenberg skrev i Vinbladet (02/24): "3*: Dyb violet. Diskret duft af violer og brombær. Saftig, frugtdreven smag i enkel stil med glatte tanniner... Ganske vellykket og let drikkelig".
Paloma tempranillo.... 39,-
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 11/12
Mørk, ren frugt med lidt krydderi toppet med en smule marmelade, fyldig, fast, men grundlæggende blød og letdrikkelig. Godt håndværk, ikke stjernevin! Paloma sælges af tyske web butikker til 70 kr, så 39 er ekstremt lav pris. Fra det dansk-spanske Hammeken ved Alicante, som skal komme fra "Viñas Viejas", vinstokke over 30 år -præcis minimumsalderen for at kalde vinen "Old Vine". For mig er gamle vinstokke dog 50+ år.
Salentein "Portillo" rød/hvid... 39,-
rød malbec eller merlot, hvid sauvignon, Argentina
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 12/12
Portillo ("Den lille dør") er topkøb til 39. Vinen er 2.vin til Salenteins Barrel Selection.
Malbec har solid fylde og frugt, måske lidt kantet, men på en god måde. Merlot er egentlig blødere, men også mere poleret -men det er et par år siden, jeg smagte dem sidst. Sauvignon burde også være god, men desværre ikke smagt.
Malbec har solid fylde og frugt, måske lidt kantet, men på en god måde. Merlot er egentlig blødere, men også mere poleret -men det er et par år siden, jeg smagte dem sidst.
Yellow Wood rød/hvid/rosé... 39,-
økologisk, Spier rød Bordeaux-blend, hvid chenin-viognier, rosé, Sydafrika Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12Yellow Wood er en af Spiers gode vine og koster 100 kr i Tyskland. Derfor er 39 næsten for billigt (hvad jeg normalt aldrig indrømmer!). Fra det finere "Coastal" region og tappet på vingården.
Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid.
Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt.
Yellow Wood er en af Spiers gode vine og koster 100 kr i Tyskland. Derfor er 39 næsten for billigt (hvad jeg normalt aldrig indrømmer!). Fra det finere "Coastal" region og tappet på vingården.
Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid.
Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt.
Epicuro "Z" rød/hvid... 49,-
rød Zinfandel + organisk, hvid Fiano, rosé, Puglia Italien
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/12Rød zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke. Fås også som økologisk, som er lidt mindre voldsom i alkohol (14,5), bedre for mig. Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Rosé vil jeg ikke bruge penge på. Epicuro laves af huset Femar i Lazio ved Rom.
Piccini "Barrelaia" Toscana... 49,-
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 11/12
Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er ikke andet end en daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.
Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er ikke andet end en daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.
8 vinkøb 50-70,-
Xavier Côtes du Rhône... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 31/8
Har mødt Xavier Vignon, men sært nok aldrig smagt vinene. Han kommer fra det kølige Picardiet i Nordfrankrig, men har arbejdet over halvdelen af sit liv i Rhone dalen. Han er ønolog for mange vingårde og laver et væld af vine (også en vin i Tyrkiet) i mange stilarter. Bl.a. 5 udgaver af almindelig Rhone!
Denne hører til den klassiske "normale" Rhone med 85% grenache + syrah og mourvèdre. Måske hans bedste køb. Vent en magtfuld, meget frugtig vin med masser af urter og peber. En ældre årgang fik 91p/JamesSuckling.
Valparaiso roble Ribera del Duero ... 50,-
**** (4/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12
En ambitiøs vingård ejet af den store Franco-Españolas i Rioja.
Roble er en ung, fyldig vin med blot 3 måneder i eg ("roble"). God frugt og fasthed i eftersmagen. Typisk lagret 3-6 måneder i små egefade. Bør være topkøb til 50! En ældre årgang (2020) fik 88p/Peñin, mens den unge 2022 vistnok har fået 90p/JamesSuckling. Valparaíso ejer 70 hektar vinstokke i 800-900 meters højde nord for Duero floden og har en begavet kvindelig vinmager Emma Villajos, som i 20 år leveret stadig bedre vine på den engang så skuffende Franco-Españolas.
Roble er en ung, fyldig vin med blot 3 måneder i eg ("roble"). God frugt og fasthed i eftersmagen. Typisk lagret 3-6 måneder i små egefade. Bør være topkøb til 50! En ældre årgang (2020) fik 88p/Peñin, mens den unge 2022 vistnok har fået 90p/JamesSuckling.
Baron de Ley Rioja... 50,-
Reserva rød 2020, hvid og rosé 2022/23, Rioja
**** (4/5), Bilka og Føtex, indtil mandag 23/12
Moderne rød, rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50! 2020 fik 92p/Guía Peñin, den pålidelige spanske guide.
85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
Hvid og rosé er også gode, men bør nydes inden for 2-3 år. Rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.
Moderne rød, rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50! 2020 fik 92p/Guía Peñin, den pålidelige spanske guide.
85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
Hvid og rosé er også gode, men bør nydes inden for 2-3 år. Rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.
MontGras "Antu" rød/hvid... 55,-Rød carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + **** (4/5) Føtex, indtil mandag 23/12
Global pris på over 100 kr, så superkøb til 55, Vine fra de bedste enkeltmarker til hver drue. De røde vine får malolaktisk gæring og lagring i små egefade.
Syrah er fra Ninquén (se herover). Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2022 fik 92p/Descorchados, 2021 fik 93p/Descorchados.
Carmenère fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. 2021 fik 92p/Descorchados, 2020 var Top 10 carmenère i Drinks Business.
Chardonnay er fra Rotunda tæt på det kølige Stillehav. For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/TimAtkin.
Silvano Piacentini rød/hvid... 55,-
rød Ripasso eller hvid Soave Classico, Italien
*** (3/5), Føtex, indtil mandag 23/12
Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, (næsten) tørre, frugtige ripasso end Silvano's svulmende Rubens'agtige amaroner. Ripasso er rigtig god til en aften foran grill'en -server kælderkold. Årgang er 2021, som jeg ikke har smagt, men mon ikke den ligner den absolut drikbare 2019?
Den hvide Soave er også ganske god, tør, ren og neutral, pæn syre, ganske frisk -typisk Classico, dog slet ikke i top. Denne serie vine er storebror til le Arche, som kommer fra samme hus.
Tanunda "Grand Barossa" rød/hvid... 65,-
rød cabernet eller shiraz, hvid riesling Barossa, Australia
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 12/12
En god pris på vin fra Barossa, men "Grand" er måske en smule overdrevet, når Tanunda også har en 1858 Vine Blend (til 2000) og en shiraz fra 100 årige vinstokke.
Men stadig rigtig gode vine i en fast, frugtig stil, med god syre i den tørre riesling og god bund i de røde (2021 cabernet fik 89p/WineFront).
Spier "21 Gables", kr/fl v6: 66,50
6 fl: 399, pinotage Stellenbosch Sydafrika
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12
”21 Gables” er en af Spiers bedste. International pris er over 250!
Pinotage er Sydafrikas "egen" drue, en krydsning af pinot og hermitage (lokalt navn for Rhones cinsault). Set i 2018, som er ganske kraftig vin med fed frugt og fint præg af 20 måneder i små egefade. Afrundet og moden nu efter 6 år. Mere lækker end dyb, men imponerende -især til prisen.
Crémant Moillard... 69,-
Bourgogne. Hvid brut eller demi-sec, rosé Brut
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12
Set i Vintage 2022. Bourgogne er dyr, så at få boblerne oveni til så lav pris er interessant! Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast (11/21) og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse."
Set i Vintage 2022. Bourgogne er dyr, så at få boblerne oveni til så lav pris er interessant! Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast (11/21) og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse."
5 vinkøb over 70,-
5 vinkøb over 70,-
Il Grigio Riserva... 89,-
2020 San Felice Chianti Classico, Italien
Bedste KØB + **** (4/5) Føtex, indtil mandag 23/12
Grigio Riserva forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti! Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske. 2020 vil have godt af et par år, men imponerer allerede. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker, WinesCritic mv. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr.
San Felice er en stor, men rigtig gode vingård i den sydlige del af Classico, med 7000 hektar vin hjertet i Chianti, hvoraf San Felice ejer 140 hektar.
Coyam carmenère-syrah mv... 99,-
2020/21 biodynamisk syrah/carmenère/cabernet/carignan osv, Colchagua Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december
Både 2020 og 21 fik 96p/TimAtkin, så her er en af Chiles fineste vine med global pris på 170-220 kr er vinen blandt .
Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og nok et par år frem. 2020 fik ugens køb og 5*/6 af Rydberg.
Vinen er et nyskabende mix af Bordeaux og Rhone druer, som siden årgang 2001 er blevet en klassiker i Chile.
Lige dele Bordeaux-druer (mest carmenère) og Rhone druer (mest syrah) fra det fine Colchagua med et år i nyere franske egefade.