De danske kæder er helt klar over, hvad de skal sælge til den danske julemad -faktisk kan næsten alle røde vine bruges til både and og gris.
I denne uge er der 20 vintilbud til priser fra 33 til 150 kr, alle ganske fremragende tilbud. Der er hele 8 "bedste køb". Halvdelen af vinkøbene -10- er til priser omkring 100 kr, ikke set før i denne liste.
Frankrig har topkøb i Rhone, Bordeaux samt en herlig rosé (til julefrokosten?) samt Over There, der byder på især topkøb fra Chile, Sydafrika samt en sjælden Californier.
Ugens bedste rødvine til Jul:
Til and og gris: en ret ung vin med meget frugt, fylde og lidt syre, der kan modvirke en fed and og gris.
-Ripasso Falesco solid italiener med god frugt. 49 kr i Superbrugsen og Kvickly.
-Ruffino "Urlo" fra Toscana, 50 kr i Rema1000.
-il Grigio Chianti Classico Riserva fra Toscana, 79 i Føtex.
Til ris à l'amande? Offley LBV Port til 79, Føtex. Stor frugt, fylde samt fasthed perfekt til kirsebærsaucen.
I denne uge har Coop (Superbrugsen, Kvickly og 365) og Salling (Føtex, Bilka og Netto) hver 8 tilbud, mens Rema1000 og Meny hver byder ind med ét godt tilbud. Konkurrencen var hård, så i denne uge blev der ikke plads til vintilbud fra Lidl og Netto.
Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.
7 vinkøb under 50,-
MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17
6 fl: 199. *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 19/12
"De Vine" er et step op fra basisvin, men godt køb (p.t.godt 40 kr i Føtex og Netto). Du skal op på "Day One" og Quatro (45 i Føtex) fra samme hus for at få noget rigtig godt.
Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Men "De Vine" er topkøb til 39 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio.
Spier "Natured" rød/hvid/rosé... 35,-
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12
Økologisk. Kun smagt én gang, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. Den røde er shiraz/cabernet, lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. Den ældre 2021 fik 4*/5 i Platter's guide. Tappet i Danmark.

Bouteilley, Côtes de Bordeaux.... 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12
Et rigtig godt køb -globalpris for vinen er godt 100 kr (WineSearcher).
Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.
Vinen koster brøkdel af Margaux eller Pomerol, selvom slottet blot ligger 15 minutters kørsel fra Bordeaux by, hvor floderne Garonne og Dordogne forenes i Gironde floden. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift.

Monte Ory Chardonnay Navarra.. 39,-
*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12
Mere frisk end mange, ret letbenet, neutral aroma, god syre og rank friskhed. Det er 4 år siden, jeg sidst smagte denne nordspanier.
Vinen laves af Manzanos, et familiehus, som er vokset voldsomt de senere år takket være korrekte vine til lave priser.
la Chasse Réserve Rhone rød/hvid... 40,-
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12Et topkøb -prisen er 100 kr i Irland. God frugt, rund fylde med lidt blød tannin. Faktisk ikke ueffen til både and og gås samt gris.
Den hvide er ny, tør, frisk og udadvendt med diskret aroma. Hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne er ok, men bedre med skruelåg. Nydes ung.
Den smukke etiket på Chasse prydes af en jagthytte, som ejes af huset. Meffre i Gigondas har leveret vin til Coop (især Irma) siden 70erne, en flot rekord.

Casillero del Diablo rød/hvid/rosé... 40,-
Djævelsk god til prisen! Og markant bedre i dag end de blege diablos, jeg smagte for 20 år siden. Tilmed laves de i giga-mængder (godt 66 mill. fl/år!). Jeg ved ikke, om alle druer fås i din brugs, men cabernet, carmenère, chardonnay og rosé finder du nok.
Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2021 fik 91p/Tim Atkin.
Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.
De hvide er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados. Rosé aldrig smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen.
De hvide er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados. Rosé aldrig smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen.
Ripasso "Falasco" ... 49,-
**** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 19/12
Endnu en god julevin: God ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Rigtig god pris. Vinen koster 14,5€ på vingård i Italien (ca. 110). En ældre udgave (2020) fik 94p/100 af 5StarWines, endnu en (for gavmild) italiensk guide, et lille nummer bedre end Maroni.
Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona.
Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona.
3 vinkøb 50-70,-
Ruffino "Urlo" Toscana... 50,-
*** (3/5), Rema1000 søndag-mandag 15-23/12
Ikke smagt, men kan se, at Skovenberg i Vinbladet gav vinen 4* (i 2023): "Indbydende duft af kirsebær og tobak med let fadpræg. Kraftfuld smag af rød bærfrugt med kant og karakter som slutter med ranke tanniner. Harmonisk blanding af Sangiovese og fem franske druesorter". Vinen holder i dag -15%- mod 13,5% i den smagte 2017, så lidt mere styrke til blødgøre den hårde kant.
Baron de Ley Rioja... 50,-
Reserva rød 2020, hvid og rosé 2022/23, Rioja
**** (4/5), Bilka og Føtex, indtil tirsdag 31/12
En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!
Rød 2020 med 92p/Guía Peñin. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
Hvid og rosé er også rigtig gode, men bør nydes inden for 2-3 år. Rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

Spier "21 Gables", kr/fl v6: 66,50
6 fl: 399, pinotage Stellenbosch Sydafrika
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12
”21 Gables” er en af Spiers bedste. International pris er over 250!
Pinotage er Sydafrikas "egen" drue, en krydsning af pinot og hermitage (lokalt navn for Rhones cinsault). Set i 2018, som er ganske kraftig vin med fed frugt og fint præg af 20 måneder i små egefade. Afrundet og moden nu efter 6 år. Mere lækker end dyb, men imponerende -især til prisen.
10 vinkøb over 70,-
Il Grigio Riserva... 79,-
2020 San Felice Chianti Classico, ItalienBedste KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 19/12
Et fund til 89, så 79 er næsten latterligt billigt! Vinen har en tilpas alder og stil til en god julevin.
Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker, WinesCritic mv. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr.
Vinen laves af udvalgte druer, som lagrer 18 måneder i 500 liter barriques. Ialt 320.000 flasker i 2020.
Offley LBV Port... 79,-
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 19/12Tæt på perfekt til ris à l'amande med sin meget frugtige aroma, både kirse- og andre bær frugt over en fast ramme med gode tanniner balanceret af stor sødme.
LBV = Late Bottled Vintage tappes efter 4-6 år og er en vin i stil som Vintage, men med længere lagring før tapning er den blødere og i reglen uden bundfald. Offley lagrer i eg 4 år og tappes ufiltreret. Set i 2018. Forgænger 2017 fik 92p/WineEnthusiast, mens 2015 fik 90p/Parker.
Motif cabernet-sauvignon... 79,95
**** (4/5), kun Shop.Meny, indtil torsdag 19/12
2022. Fra Lake County nord for det dyre Napa. Vinene er ofte lige så gode, og kan se, at denne 2022 har fået både 92p/JamesSuckling og 90p/WIneEnthusiast. Dvs. en klasse over det meste, du ser fra California i danske supermarkeder. Ikke smagt, men vent en fyldig vine med lidt fedme, massere af frugt, god længde. En god pris, selvom jeg har fået oplyst, at den sælges i USA til $4,95 + tax (ca. 35 kr!) af Trader Joe's (navn for Aldi i USA).
Amarone Classico Righetti... 89,-
**** (4/5), Føtex, indtil mandag 23/12
Prisen går op og ned -tilbud for 2 uger siden 129, sidste år 99 og nu igen 89, en uhyrlig lav pris for Amarone. Vinen er faktisk ganske god. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men mindre sød end mange (5,5 g/l). Righetti ligger lige i hjertet af Classico området, men vinen er langt efter de bedste.
Faustino I Gran Reserva... 89,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 19/12
Rioja. Lige sat en tand længere ned end Brugsen og Meny (99-100). Set i 2012 med 93p/Guía Peñin (og guldmedaljer). Vinen er værd at købe og har tilmed godt af et par år yderligere trods 12 år (heraf dog nok kun få år på flaske):
Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr).
Viramon Grand Cru St Emilion... 99,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12
2020 med 6* fra Vignerons Independents. Men uanset år er Viramon en rigtig god St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt.
Familien Lafaye god klassisk St Emilion. Den 11 hektar ejendom ligger på gode skråninger øst for St Emilion by og har tilhørt familien siden 1866.
Saint-Martin Cru Classé... 99,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12
Provence. Farven er meget lys -ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt -perfekt frokostvin, ja hvorfor ikke prøve den til en modificeret julefrokost?

Godt 15 af de bedste i Provence er Cru Classé, en liste over en række slotte, som leverede god vin i 1955. Saint-Martin skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm!
Coyam carmenère-syrah mv... 99,-
2020/21 biodynamisk syrah/carmenère/cabernet/carignan osv, Colchagua Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december
Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. 2020 var ugens køb og 5*/6 af Rydberg. Både 2020 og 21 fik 96p/TimAtkin. Global pris 220 kr.
Vinen er et nyskabende mix af Bordeaux og Rhone druer, som siden årgang 2001 er blevet en klassiker i Chile.
Lige dele Bordeaux-druer (mest carmenère) og Rhone druer (mest syrah) fra det fine Colchagua med et år i nyere franske egefade.
Brunello "Frescobaldi Campone"... 119,-
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 19/12
Vigorello Toscana... 149,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 19/12
Supervinen fra San Felice i Chianti Classico, set i 2019 med bl.a. 95p/Parker. På vingård koster vinen 46€ (345 kr) og i USA op mod 400 kr.
En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre. Måske er 2020 på vej, nok lige så god, men året er køligere, og vinen bør nok have 2-4 år mere på flaske.Chianti var i 1960erne en rødvin lavet på både sorte og hvide druer. Det sagde loven. Men San Felice ville lave en rødvin kun af sorte druer, måtte den ikke hedde Chianti -slet ikke Classico- men kunne kun sælges som bordvin. De kaldte den Vigorello.
Nogle år efter kom Antinori (dengang også Sassicaia) på med Tignanello, en lignende vin, også sangiovese lagret i eg.