Et topkøb i Rhone, superflot sydfransk og gode dagligvine fra resten af Verden. Brugsen ere svær at overgå lige nu!
Som om Superbrugsen og Kvickly ikke havde rigeligt med tilbud (som løber til nytår) -og 365discount også overgår sig selv- kommer Brugsen endnu flere tilbud i denne uge:
La Chasse Reserve er en god rød og hvid Rhone til superlav pris (40), mens la Baume er imponerende sydfransk (59) rød merlot og hvid viognier.
Viramon 2020 er en superb St Emilion (109), mens Why Not? (49,17 v6), Dream fra Moldova (39) og Hardy's VR (35) er ok dagligvin som også Canaja fra Verona (46,50 v6).
Se et par af Brugsens andre tilbud her!
la Chasse Réserve Rhone rød/hvid... 40,-**: kræver Coop-medlemsskab
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11
Kan se, at vinene koster over 100 kr i Irland, så 40 er godt køb! Vi er tæt på 4*. Den røde har pæn frugt, rund fylde med lidt blød tannin, en gedigen vin, som dog mangler vildskaben fra f.eks. Morel.
Den hvide er ny, tør, frisk og udadvendt med diskret aroma. Hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne er god, da de ofte triste clairette og bourboulenc er suppleret med roussanne. Nydes ung. Med skruelåg en sikker 4*!
Chasse har fået ny smuk etiket med en pavillon i midten, som ejes af huset. Meffre i Gigondas har leveret vin til Irma og Coop siden 70erne, en flot rekord.
La Baume pays d'oc... 59,-
rød merlot "Grand Chataignier", hvid viognier "Elizabeth", Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11
Den hvide "Elisabeth" har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. Synes endog bedre i 2023 end 2021 med 89p/Jancis Robinson. Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med solid fylde, lidt dybde, drikbar nu. Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. La Baume var i 1880 en af Sydfrankrigs største vingårde og blev i 1980erne en del af Hardy's australske invasion af Den gamle Verden, som dog siden er lukket ned.
Hardy's VR, rød/hvid... 35,-
Viramon, Grand Cru St Emilion... 109,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11
Både denne og Lalande'n er stadig 2020, mens andre Bordeaux'er er skiftet til 2021 (lettere og knap så god) og 2022, så du kan med fordel købe denne vin. 2020 er en rigtig god St Emilion, nok bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt. 6*/6 fra Vignerons Independents.
La Croix Chaigneau, Lalande de Pomerol... 109,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11Udmærket Pomerol-lookalike (50-55% merlot, 40-45% cabernets) stadig set i 2020, som laves af den unge, dygtige Pascal Chatonnet. "Croix" skal være 2.vinen til Haut-Chaigneau, men kan meget vel være samme vin, måske med lidt mindre eg (20% i eg, 80% i beton og store egetønder). Vent en nydelig, ret fast vin med positiv aroma, som vil blive blødere med 3-4 år på flaske.
Dream pinot noir/riesling/rosé, Moldova... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11 (tappet i Danmark)
Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed".

Why Not? rød/hvid, kr/fl v 6: 49,17
6 fl: 295, rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, pink, Italien
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11
Contri er kendt for billig spumante, men var med Why Not? pionér for designer vin på Puglia's negroamaro og primitivo (zinfandel).
Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale). Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. Hvid ere pinot grigio med lille sødme fra Norditalien. Rosé tør jeg ikke drikke.
Den har fået mange efterlignere, f.eks. ”Perchè No” (Why Not på italiensk), ”That’s Why!”, "Why I'm Not" osv osv.

Art Nostros, pinot noir eller chardonnay... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/11
Nær Stillehavet i Chile er klimaet køligt, og tågen vælter ind fra det kolde hav om morgenen. Her laves gode "Cool Climate" chardonnay og pinot i Bourgogne-stil. Vinene er blødere og stærkere, men i øvrigt tæt på lignende vin fra Frankrig til ofte højere pris. Den hvide chard har 14% alkohol, men der er syre under og et let strejf af eg. Selv jeg, der generelt hader chard, kan få den ned pga syren. Den røde er bedre (for mig), ret lys, meget jord/hindbær i næsen, ret blød, krydret, men ret frisk stil. Nyd kælderkold til de fleste retter.
Skal have lagret et år i fransk eg. Pinot '22 fik 86p/Thomas Rydberg. Ikke smagt i adskillige år.