Endnu en god uge med 18 superbe vintilbud til priser fra 29 til 99 kr -denne gang med dominans af vine fra Italien!
Hele 4 af ugens tilbud er valgt som bedste køb (mod 6 i uge 45).
Hele 8 (af 18) vintilbud er fra Italien og omfatter klassikere som barbera (39), ripasso (58), amarone (99), Chianti Classico (89) og Brunello (99).
Der er til gengæld kun 2 tilbud fra Frankrig -Rhone og Grand Cru Alsace (79,905) - og 3 fra Spanien, Radio Boka med 29 ugens billigste vin, cabernet og Rioja reserva (48,17 v6).
Endelig 4 oversøiske tilbud, især Chile med økologisk Adobe (blot 35) og supervinen Coyam med 96p/100 til 99 kr. Endelig en tysk riesling med etiket lige så charmerende som vinen (39).
Men noget har ikke ændret sig -Coop dominerer stadig totalt med 10 (af 18) tilbud fulgt af Bilka (6 vintilbud), mens Meny og Lidl har et rigtig godt køb hver.
Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.
9 vinkøb under 50,-
Radio Boka rød/hvid/rosé... 29,-
rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Mancha Spanien **/*** (2-3/5), 365discount, indtil onsdag 13/11
En vin til unge vindebutanter, letdrikkelige dråber, der glider ned, mens musikken spiller.
Bedst er hvid verdejo, aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Den røde tempranillo har positiv frugt, pæn vægt i munden, lidt aggressiv tannin skjules af 9,6 g/l restsødme (i 2022). Rosé burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l).

Barbera d'Asti "Antica Cascina", kr/fl v3: 33,-
3 fl: 99. ** (2/5), Lidl, torsdag-lørdag 14-16/11
En rimelig barbera til den anonyme side. Stadig god bærduft med lidt kirsebær og krydderi, middel fylde, fast, middelfyldig smag med en syre, der vil passe til en gryderet, paëlla mv. Servér kælderkold.
Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 35,-
økologisk, rød cabernet, carmenère, chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 14/11
Adobe er mere end bare en ok dagligvin -og økologisk oveni! Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid dog uden stor karakter. 2020 cabernet fik 90p/JamesSuckling.
Det er 2 år siden jeg smagte den hvide og 4 år siden jeg smagte den røde (dengang uden større entusiasme), men kan se, at de generelt får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken).
Den røde 2021 fik 89p/100 af brasilianske Revista Adega, som skal være ok. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til. Dog er der lille sødme i pink.
Falasco Garganega, Verona... 35,-
*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11
Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret.
Tesauro "R", Verona ... 35,-
*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11
En blid ripasso-type fra kooperativet Cantina di Verona. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag.
MontGras De Vine rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 36,50
6 fl: 219. *** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11 (fås også i Netto til 40)
Sumo Man riesling... 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11
Vi har allerede Kung Fu Girl (fra Washington, 99 i Rema denne uge, 95 i Bilka, stadig for dyr), så hvorfor ikke en Sumo Man? En vin, der er god til asiatiske retter ikke mindst sushi!
Ikke fra Over There, men hentes i Rheinhessen Tyskland syd for Frankfurt. Et køligere klima, så en mere mineralsk vin. Vent en lys, aromatisk vin med ren aroma, let til middel krop og mærkbar syre, som balanceres af lille sødme (15g/l).
Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så til 39 lidt af et fund.

Faustino V Rioja, kr/fl v6: 48,17
6 fl: 289, rød reserva, hvid og rosé, Spanien**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017 med 90p/Tim Atkin.
Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.
Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.

Cesari "Villa Annone", kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299. Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12
Ripasso-type, hvor corvina blandes med merlot og cabernet. Kun smagt én gang. Med 15% alkohol er vi i den styrke, hvor vinen kan ligne Amarone. Druer fra Verona området, 5* fra Vinavisen. Prisen er lavere end før set. Kun smagt én gang, umiddelbart topkøb. Cesari er et historisk hus, som generelt har gode vine. Huset var i 70erne det første, som solgte deres Amarone til alle 5 kontinenter!
3 vinkøb 50-70,-
3 vinkøb 50-70,-
Silvano Piacentini rød/hvid, kr/fl v6: 58,17
6 fl: 349, rød Ripasso eller hvid Soave Classico, Italien
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, (næsten) tørre, frugtige ripasso end Silvano's svulmende amarone. Ripasso er rigtig god til en aften foran grill'en -server kælderkold. Har smagt en ganske drikbar 2020, i dag er årgang 22.
Den hvide Soave er også ganske god i en rimeligt frisk, ren stil med sart aroma med tør smag, neutral, pæn syre -typisk Classico, ikke i top, hjulpet på vej af skruelåg. Denne serie vine er storebror til le Arche fra samme hus.
Yealands sauvignon blanc, Marlborough... 59,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 14/11
Lillebror til Cru-vin og reserve. En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. 2022 fik 90p/WIneEnthusiast, en lille smule gavmildt, måske.
For mig en klasse over vinene fra giganterne Accolade (Selaks og Kim Crawford ses hos Salling-gruppen) og Pernod-Ricard's Brancott Estate (i Meny).
Vinmager er Natalie Christensen efterkommer efter dansk indvandrer i 1870erne og valgt som en af de vigtigste personligheder i vinens verden.
Morel Cotes du Rhone.. 59,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 14/11
2022. Denne Rhone har det hele -frugt, krydderi og fylde over en fast bund, der giver en vis friskhed. Vinen var topkøb til 59, så til 49 er det et must. Den kan give Guigal (til 80 kr!) kamp til stregen. Morel er bedre for mig. Pierre-Henri Morel var en ung CEO direktør for stjernen Chapoutier, som ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone med eget navn og bolig i Chapoutiers Estubiers kælder i Lubéron. 6 vinkøb over 70,-
6 vinkøb over 70,-
Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-
Reserva, Penedès Spanien
Riesling Grand Cru "Muenchberg"... 79,95
Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 14/11
2021. Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. Muenchberg er en af de mindre (17,7 ha) Grands Crus, som ligger ved foden af Haut-Koenigsbourg i det nordlige Alsace. Kendt siden 1200-tallet, hvor munke fra klosteret Baumgarten dyrkede vin her.
Biecher er gammelt (1762) familiehus, men kendt for effektivt at levere store mængder vin fra 3 liter boxvin til miniflasker til fly. Men denne bør være bedre, fra Grand Cru, som Biecher har interesse i.

Il Grigio Chianti Classico Riserva... 89,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
2020. Grigio Riserva forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti! Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske. 2020 vil have godt af et par år, men imponerer allerede. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker.. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. San Felice er en stor, men rigtig gode vingård i den sydlige del af Classico, hjertet i Chianti med 7000 hektar, hvoraf San Felice ejer 140 hektar.
Coyam carmenère-syrah mv... 99,-
2020 økologisk syrah/carmenère osv, Colchagua Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.december
Alt for lav pris -vinen har en global pris på 200 kr og er blandt Chiles helt store vine. 2020 fik hele 96p/TimAtkin samt 94p/100 af både Descorchados og James Suckling -samt ugens køb og 5*/6 af Rydberg i Spritnyt.
Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og 2-4 år frem.
Første årgang var 2001 og vinen blev et forbillede for bl.a. Ninquén (99 i Bilka indtil 14/11). Jeg foretrækker marginalt Coyam.
Lige dele carmenère -en Bordeaux-drue- og syrah (Rhone-drue) med balance af andre druer med Bordeaux og Rhone som oprindelse inkl. petit-verdot og grenache.
Brunello Poggio Forte... 99,-
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Brunello har kraft og aroma, tæmmet af 2 år i store egefade, men er vel egentlig ikke andet end en normal Chianti med lidt mere af det hele. Serverer du denne unge 2019 kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og gris.
Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio.
Amarone Classico Righetti... 99,-
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 14/11
Prisen går op og ned -tilbud for 2 uger siden 129, sidste år 99 og nu igen 99, en uhyrlig lav pris for Amarone.
Vinen er faktisk ganske god. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men mindre sød end mange (5,5 g/l). Righetti ligger lige i hjertet af Classico området, men vinen er langt efeter de bedste.