Mosel's herlige Riesling vine er lette, frugtige og superfriske, men Tyskland kan i dag også noget med rødvin, ikke mindst fra Baden. Endelig har Bilka også en unik rød Sancerre.
Bilka har i hele 24 sider med vin og alkohol, som gælder til 28.november. Mange tilbud er dog set billigere før (eller p.t. Føtex). Her del 2:
Dr Pauly Bergweiler er storbror til de gode Noble House vine. Den sødlige Sonnenuhr Riesling er en klassiker, men nu fås også en tør riesling Klosterberg (89) samt en rød pinot fra Baden (89).
Andre "koldklima" vine er rød Sancerre (139) fra Loire, som engang fuppede vinkenderen over alle i Bernstein's "officielle guide til vinsnobberi". Den er sjov, ikke topkøb -så prøv også lillebror Pinot Noir til 75.
Bilka del 1 med topkøb fra Italien vin her!
Dr Pauly Bergweiler rød/hvid... 89,-
Hvid Wehlen Riesling: Sonnenuhr Kabinett (sødlig), Klosterberg (tør), Mosel - rød Spätburgunder Staatsweingut Freiburg Baden, Tyskland
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Klassisk riesling fra Pauly's eget domæne samt rød pinot fra en ven:
Den sødlige Sonnenuhr Kabinett er lækker. En lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, som balanceres af frisk syre. Stadig ung og vil få endnu mere aroma de næste år. 2022 fik 91p/Wine&Spirits, 89p/WineEnthusiast og 90p/Falstaff.
Hjertet af det stejle "Grosse Lage" Sonnenuhr ejes mest af medlemmer af familien Prüm, bl.a. Pauly-Bergweiler med 0,7 hektar (!). Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Pauly.
Den tørre Klosterberg kommer fra lille, stejl skråning på den anden side af floden med køligere klima (iøvrigt oven over Molitor's hus). Ikke smagt, men har fuld tillid. Men hvorfor samme pris? Sonnenuhr er Grosse Lage (bedst), Klosterberg ikke.
Den røde tørre Spätburgunder kommer fra Staatsweingut Freiburg i Baden. Ikke smagt, men en ven har ros. En tør, frugtig pinot 2021, meget respektabel snarere end top. Vingården ejer hele 23 hektar i Ihringen ved Kaiserstuhl.
Fra samme Dr Pauly Noble House riesling, v6 46,50 (3*; tør-sødlig-rosé-0%alkohol), godt køb, men lidt billigere i Føtex (45). Vinene hentes i det billigere Rheinhessen, ikke ved Mosel, men ganske god kvalitet. Ikke smagt den alkoholfrie.
Art of the Refill rød/hvid... 45,-
Rød pinot noir Baden, hvid riesling øko Pfalz, Tyskland
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 14/11, Bilka indtil torsdag 28/11
Den røde Baden bør have god fylde og frugt, den hvide riesling frugtig og ren uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt mix med hyldeblomst, og rimeligt sprød smag.
Ikke smagt, men kender andre fra andre fra den tyske gigant Peter Mertes, som mestrer kunsten med uforståelige navne som "Refill" (øh, er vinen gammel vin på nye flasker?).
Fournier Sancerre rød... 139,-
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Tysk spätburgunder er blevet højeste mode, så nu kan du også roligt nyde røde Loire også fra køligt klima. Husker en 2008 (Belles Vignes -Vigne du Moulin er nok samme vin), ok, men letbenet. I dag er klimaet lunere, vinstokkene ældre -og vinen har nok mere duft og dybde. Kender ikke aktuel årgang, men Fournier laver god vin -så gå efter alle nye årgange og nyd frugten, fylden og elegancen. Rød Sancerre er udødeliggjort i Leonard Bernstein's legendariske "Den officielle Guide til Vinsnobberi", hvor selve snobben affærdiger en rød Sancerre: "Sancerre er altid hvid". Historien om en snobs fald (dengang 95% hvid, nu godt 90%).
Fournier er et stort hus i Sancerre, som har 100 år bag sig, men i 1950erne solgte vin fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i nabo Pouilly.
Fournier Sauvignon eller pinot noir... 75,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Hvid Touraine er slet ikke ringe, selvom den ikke matcher Sancerre. men slet ikke ringe. Knastør, men med lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let og stilren i finish. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år. Den røde Pinot Noir er nok fra Loire, nok marker nær Sancerre som Cosne. Ganske ok letbenet pinot med rimelig typisk aroma, lidt sjovere end blød sydfransk eller (ofte dyr) fra California.
Macon Azé "la Burgondie"... 75,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 14/11, Bilka indtil torsdag 28/11Set i 2022. Bedre og mere autentisk end en billig Chablis (som Calvet herunder!). En tør middelfyldig Bourgogne chardonnay med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"!
Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden.
Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kirke i den kristne verden før Peterskirken).
Siden 1927 er dele af klostret gradvis blevet rekonstrueret.
Et lokalt kooperativ leverer det meste vin fra denne lille kommune. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.
Set i 2022. Bedre og mere autentisk end en billig Chablis (som Calvet herunder!). En tør middelfyldig Bourgogne chardonnay med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"!
Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden.
Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kirke i den kristne verden før Peterskirken).
Siden 1927 er dele af klostret gradvis blevet rekonstrueret.
Et lokalt kooperativ leverer det meste vin fra denne lille kommune. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.
Calvet "Chablis"... 89,-Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Livet er for kort til kedelig Chablis, men denne er ikke så slem (og tilmed lidt billigere end 99 i Føtex).
Let og tør, ganske frisk og ren neutral aroma. Lidt kort. Jancis Robinson gav 85p/100 til ældre årgang.
Jeg vil normalt aldrig købe en Chablis tappet 200 km fra den lille by (Beaune). Men Calvet ejes af giganten GCF, der ejer stort domæne i Chablis, og vinen er ganske ok.

Faustino V Rioja, kr/fl v6: 48,17
6 fl: 289, rød reserva, hvid og roséBedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017 med 90p/Tim Atkin.
Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.
Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.

Faustino I Gran Reserva... 99,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11Markant bedre køb end i lillesøster Føtex (119), men en klassisk Gran Reserva i traditionel stil, ikke helt top, men flot i betragtning af de store mængder, der laves. 2012 fik 92p/Guía Peñin.
Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). Huset er nok den største leverandør af reserva, ganske ok trods mængderne. Det meste, hvis ikke det hele, er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne.
MontGras De Vine rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 36,50
"De Vine" er flot til prisen, og de vil glædes over de hvide, alle rigtig gode, men de røde er unge med mere fasthed end charme -du skal op på "Day One" for at få noget rigtig godt.
Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. Til samme pris også australske Banrock Station Reserve rød/hvid (6 fl. 219, 2-3*), som er ok vine til begyndere.
Til samme pris også australske Banrock Station Reserve rød/hvid (6 fl. 219, 2-3*), som er ok vine til begyndere.
Offley Port tawny/ruby/hvid... 55,-Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Ruby er pænt frugtig og middelfyldig, lidt alkohol i næsen, tawny lidt mere dæmpet i frugt, knap så sød. Hvid er mere anonym og sød. Ung Port lavet af godt hus, dvs med mærkbar alkohol blandet af ung og ældre Port.
Tawny var testvinder i BT med 5* (Port under 60). Offley er lillesøster til Sandeman, og de 2 vine ligner hinanden.

Cointreau 40% orangelikør... 199,-Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/1170cl. 1/3 af den originale Margarita (sammen med tequila og limejuice) giver sødme og orangeduft -og er en dyr, men perfekt triplesec likør, simpelthen destilleret med alkohol på orangeskaller og sukker. Opfundet af texaneren Margarita i 1948 på ferie i Acapulco i Texas.
Bilka har en masse andre tilbud på spiritus, de fleste dog ikke gode køb.
Bilka har en masse andre tilbud på spiritus, de fleste dog ikke gode køb.