Søg i 1300 opslag:

10/11/2024

Sumo Man til sushi og karry!

Du får sjældent original og unik vin i discount butikkerne. Men ofte nydelig vin til god pris. Af og til med vin med lidt spræl oven i -som Sumo Man! 

Sumo Man riesling (39 i 365discount) er både en sjov etiket, men også god vin med frugt, fin syre, lille sødme -som skabt til asiatiske retter.

    Og så er den tæt på den langt dyrere Kung Fu riesling (89-129 kr) såvel som navnefællen Sumo Cat, der sælges til ganske høj pris rundtom. 

    365discount har andre gode køb som Tesauro R, en ok ripasso-type til lav pris (39) og den gode hvide Falasco garganega (39).   

    Netto følger op med Montgras de Vine (40, rød/hvid), fås i Bilka  til 36,50 (hvis du køber 6). Desuden New Zealand's gode Squealing Pig sauvignon, som nu har fået en rød kammerat i form af en pinot noir fra det mondæne Central Otago (begge til 60). 

    Lidl følger op med en ok rød Barbera d'Asti (33 v3) samt en græsk retsina til blot 25 (for 50cl). I denne uge ingen gode tilbud fra Rema1000

Bedste KØB: Sumo Man riesling - Tesauro R Verona - MontGras De Vine rød/hvid/rosé
Godt KØB: Kung Fu riesling - Falasco garganega - Badia al Colle Primitivo Manduria - Squealing Pig rød/hvid New Zealand - Chianti Borgo al Pascolo - Bio Logico rød/hvid 3L box - Barbera d'Asti "Antica Cascina" - Zinfandel Cimarosa - Retsina 50cl Lidl 

uge 46/2024

Sumo Man riesling... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11

Vi har allerede Kung Fu Girl herunder (89 i 365discount, 95 i Bilka), så hvorfor en Sumo Man? Fordi du har brug for en let hvid til rimelig pris, der er god til asiatiske retter, alt fra karry til sushi! 

    Sumo Man er ikke hentet Over There, men i hjemlandet for druen riesling -i Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Druen er groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin. 

    Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. 

     Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så vinen er et fund til 39. Kun smagt med andre etiketter fra samme kælder. 

    Bl.a. Sumo Cat riesling (set til op mod 100), som er tæt på, måske endda samme vin. 

    Hechtheim er del af Alsace-giganten GCF, som også står bag andre gode mærker som Abtei Himmerod, Hans Baer, Devil' Rock, Ernst Ludwig, the Bench og andre. 

Kung Fu Girl riesling...  89,-

*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11

I dag tilbyder de fleste kæder en lignende god riesling fra det kølige Washington til omkring 50 (tappet i Danmark). Så måske har Kung Fu mistet lidt af sin slagkraft?  Vinen er dog stadig ganske godt køb -dog ikke til de 100 kr, som mange forlanger, intens aroma, frisk og ganske lækker
    Mærket blev skabt for knap 25 år siden af Charles Smith, der havde rejst området tyndt sammen med Sune Wagner (Raveonettes). Han solgte mærket 20 år efter for $ 120 millioner til Constellation (også Selaks, Mondavi, Ravenswood mv). I dag bruges mærket til alle mulige vine også fra California. Denne riesling er bedst.

Falasco garganega, Verona... 35,-

Godt KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11

Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en simpel ledsager til en let salat eller glas i utide. 

Tesauro "R", Verona ... 35,- 

Bedste KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 13/11

En blid ripasso-type fra kooperativet Cantina di Verona. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er  slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag.


Radio Boka rød/hvid/rosé... 29,- 

rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Mancha Spanien 
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 13/11

En vin til unge vindebutanter, letdrikkelige dråber, der glider ned, mens musikken spiller. 
Bedst er hvid verdejo, aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Den røde tempranillo har positiv frugt, pæn vægt i munden, men lidt aggressiv tannin, som skjules af 9,6 g/l restsødme (i 2022). Rosé ikke smagt, men burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l). 
    Vinene laves af danske Hammeken i det store Mancha område og får ok ratings af pålidelige lokale Peñin (og høje ratings af mere gavmilde dommere). Så giv vinene en chance til denne pris. 

Primitivo "Badia al Colle"... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 13/11

Manduria. Badia er en primitivo (zinfandel) fra det lille Manduria i Puglia, som har en vis (italiensk!) kontrol med høstmængde og kvalitet. Ikke smagt, men vent en afrundet, kraftig, men ikke tung vin med åben frugt. Vinen kommer fra det store Piccini i Toscana.  

MontGras De Vine rød/hvid/rosé... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 15/11

En rigtig god pris, selvom du kan få den billigere i Bilka (36,5 v6), men glæd dig til de hvide, alle rigtig gode, men de røde er unge med mere fasthed end charme -du skal op på "Day One" for at få noget rigtig godt. 

      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. 
Squealing Pig rød/hvid... 60,-
hvid sauvignon, rød Pinot Noir New Zealand

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 15/11

Så har tendensen med de lidt overgearede etiketter også nået New Zealand. "Den gryntende Gris" laves af Matua, men bag det hele står ejer Treasury (også Lindeman, Penfold's og Beringer). 

    En ganske udmærket tør hvid sauvignon med eksotisk frugt, pænt livlig, diskret syre. Vinen fra Marlborough lagrer sur lie efter gæringen for at få fuld tryk på aroma. Den røde pinot kommer fra det lune, men sydlige Central Otago og er ikke smagt, desværre. 
     Ejeren har også lanceret en multinational Pig, hvor vin fra flere lande (og kontinenter) blandes. Tappet i England. 

Chianti Borgo al Pascolo... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 15/11

2022. En blød Chianti, frugtig, simpel og ligefrem. Men meget behagelig og vellavet med kold gæring og ikke skyggen af eg. Drik den nu, mens den har sin frugt. 

    Men alt andet end topkøb, når du til samme pris kan få den langt finere Classico, San Felice (59 i Føtex), som roses af kritisk kritiker! For du skal se bort fra ratings på 98-99p fra ukritiske (gavmilde) kritikere. Vil tro vinen er identisk med Borgo al Pascolo (som Meny solgte til samme pris), som havde samme 99p fra en ItalianWIneGuy.  
    Vinen laves i regionen af Riolite, ejet af vinkonsulent Franco Bernabei. I dag er det dog mest sønnen Matteo, der laver vinene på indkøbte druer eller vine. 

Bio Logico rød/hvid 300cl... 89,-*

Godt KØB + ** (2/5), Netto, indtil fredag 15/11

*: Netto+ pris (for os andre 99). Økologisk -og øko betyder mindre svovl. En solid 14,5% spansk tempranillo er som skabt til boxen, hvor alkoholen også mindsker behovet for overdreven svovl. Priser svarer til 24,75 kr for 75cl (og 22,25 med +pris.  

      Ingen dikkedarer, en rustik landvin til den tørre side, men giver meget for pengene. 
      Den hvide er ikke smagt og nok mindre sjov. Formentlig fra Hammeken og tappet af Globus i Køge. 


Barbera d'Asti "Antica Cascina", kr/fl v3: 33,-

3 fl: 99. Godt KØB + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 14-16/11 

En rimelig god barbera, som dog mangler frugt og spræl, som du finder i barbera fra Fontanafredda (Brugsen) og Vinchio (Netto, Føtex). 
    Men en rigtig god pris og stadig god bærduft med lidt kirsebær og krydderi, middel fylde, fast, middelfyldig smag med en syre, der vil passe til en gryderet, paëlla mv. Servér kælderkold. 

Cimarosa Zinfandel, kr/fl v 3: 33,-

3 fl: 99. Godt KØB + ** (2/5), Lidl, torsdag-lørdag 14-16/11 
Lidl's tysk-tappede Cimarosa vine gør ingen fortræd, men er sjældent mindeværdige. Holder meget af den hvide chenin, men den røde zinfandel er så behagelig, som kun en californier kan være. 
Vil tiltale mange. 
    Men noget anonym -pæn styrke, lille bærkrydderi, blød, rimeligt tør -men forglemmelig. Smagt 3 gange (og har ikke glemt smagen). Fås også som Blush rosé (undgås). 

Retsina hvid græsk 50cl... 25,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl fra søndag 10/11 

En praktisk 50cl flaske (= 37,5 kr/75cl) med 5 pæne glas tør hvid med en særegen aroma, hvor frugt og lidt nåletræ er blandet. Prøv den til gyros eller en krydret salat! Tappet af et af de store, anerkendte huse. 
    Vinen er ung og frisk (undgå gammel retsina), og prisen er lav, ikke meget højere end i hjemlandet!  
    Den unge hvidvin blandes med harpiks fra nåletræ, som så fjernes, så den kun lige når at give vinen aroma. Druen er savatiano, groet i Attika, tappet i Grækenland. 

      Lidl har græsk tema og tilbyder også Korifeos Ouzo 40% (89), en pernod'agtig pastis med ISWC bronze. Desuden Mythos øl (10).