Lidl's billige Rioja (28 kr!) sætter en tyk streg under, at Spanien nok er det bedste land for tilbudsjægere. Vinen smager faktisk godt og meget bedre end lignende vine fra Chile og Italien.
Og så er der Arestel, ganske ok brus til bare 35 kr. Du får næppe en Prosecco til 35 -og slet ikke godt brus på Champagne metoden. Her skal du væsentligt længere op i pris...
Men vi er nogle, der gerne ofrer mere på vinen -og her er Frankrig stærk med Recougne, en ganske flot Bordeaux, samt Piécaud, en god Rhone -begge fra Meny.
Cepa Lebrel, Rioja, kr/fl v 6: 28,13
6 fl: 169, Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 5.marts
Tempranillo, la Mancha, kr/fl v 6: 28,13
6 fl: 169, *** (3/5), Lidl, indtil lørdag 5.marts
Lidl har "Spansk Uge", dvs pallevis af 11 måneder gammel Serrano skinke, olivenolie fra Trás os Montes (dvs. fra ét område, som dog er i Portugal, men 40 kr lyder den som superkøb for 75 cl olie med DOP) og en brandy (reserva, 99), som jeg dog ikke har lyst til at ofre penge på.
Siglo "Saco", Navarra crianza... 40,-
Godt KØB + **** (4/5), Fakta, indtil onsdag 2.marts
Det bedste ved vinen er historien! I 90erne var "Siglo Saco" i nogle år den mest solgte Rioja i Danmark, måske pga. sækken, der gjorde flasken nem at genkende. Nu er den tilbage -men ikke længere som Rioja, men som Navarra (hvor familien Manzanos er 3. størst). I alle andre lande er vinen stadig Rioja. Sært! Siglo var et mærke fra huset Age, et af de historiske huse i Rioja (Siglo = århundrede). I løbet af 1900-tallet blev Age overtaget af Domecq fra Sherry, som siden undergik en masse fusioner. Siden blev det solgt til Pernod-Ricard (pastis og bl.a. Jacob's Creek), som for nogle år siden solgte til Manzanos fra Navarra, som i løbet af de sidste 10 år også er blevet et stort hus i Rioja. En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt og ren, afrundet eftersmag. Den mangler måske lidt personlighed, men hvor meget kan du forlange til 40?
Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-
Godt KØB + *** (3/5), Fakta, indtil onsdag 2.marts
Recougne, Bordeaux Supérieur... 59,95
Falesco "Falconieri", Umbria, kr/fl v 3: 66,67
3 fl: 200, godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3.marts Falesco er et stort firma i Umbria mellem Toscana og Rom, som ejes af familien Cotarella, hvor Riccardo Cotarella har fortid som en af Italiens vigtigste vinrådgivere. Falconieri laves af montepulciano druen ammen med Bordeaux' cabernet og merlot. En del af vinen egelagres. Ej smagt, men det lyder godt!
Piécaud, Plan de Dieu, Rhone Villages... 79,95
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3.marts De stærke vine på grenache druen er med rette blandt de mest populære i Danmark (desværre er Rip'Amarone vinene endnu mere populære!). Piécaud viser hvorfor med sin intense frugt af bær og urt og styrke (15,5%), men også blide smag. Plan de Dieu er det flade, vindomsuste land mellem Orange og Cairanne. Navnet "Pié Caud" er en forvanskning af Pied-Chaud -"Varme Fødder"- og navnet har vinen, fordi vinstokken er plantet i rullesten, som suger solens varme til sig om dagen og varmer vinstokken op om natten.
Plan de Dieu er det flade, vindomsuste land mellem Orange og Cairanne. Navnet "Pié Caud" er en forvanskning af Pied-Chaud -"Varme Fødder"- og navnet har vinen, fordi vinstokken er plantet i rullesten, som suger solens varme til sig om dagen og varmer vinstokken op om natten.