Søg i 1300 opslag:

13/02/2022

Rhone & Co dominerer i Meny

Meny kører på med fuld Rhone & Co i denne uge! Først den altid gode Lirac og l'Hérédita fra Rhone fulgt af Paarl fra Sydafrika og en kraftfuld McLaren fra Australien. I Lidl skal du købe den sjældne hvide Pecorino.

Men jeg holder også meget af Cono Sur fra Chile, ikke mindst de økologiske vine, som i dag fås til en rimelig pris i Meny. Og jeg vil også give den gamle Roc de Binet St Émilion en chance. 
      Men ellers skal jeg i Lidl og købe Pecorino, som mange nok kender som en god ost, mens vi andre glæder os over, at denne engang næsten uddøde drue nu trives fint i Abruzzo og leverer en tør, sprød hvidvin til blot 33 kr. 

Godt KØB: Bellingham "Homestead" shirazNugan Shiraz "McLaren Parish"Roc de Binet Montagne St Émilion, Barbera d'Asti "Antica Cascina"

Olivier & Lafont, Lirac... 79,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 17.februar
Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. Du kan gemme den 2-4 år eller servere nu til kraftig vinterret, gerne kælderkold. 

Lirac er kun kendt af ret få -Bordeaux-fanatikere forveksler den endog med Médoc fra Listrac! Du leder endog forgæves efter ordet Rhone på etiketten. For de arrogante franskmænd formoder, du ved, at Lirac er et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev et Cru!). 
      Vinen fra de to vinmagere Baptiste Olivier (foto) og (Gérald) Lafont er også et excellent køb. De tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn.

Bellingham "Homestead" shiraz... 79,95

Sydafrika, Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 17.februar

En rigtig god shiraz, som er mere Oz end Rhone, indbydende, med overdådig duft og fløjlsagtig blødhed.

Vinen kommer fra det fine Paarl, hvor den gror ved foden af Drakenstein (elsker de navne!) i Franschhoek. Domænet stammer fra 1693 og ejes af det store DGB, som dog lader huset have en vis selvstændighed. Har mest smagt Pinotage, men shiraz er også flot.  

Nugan Shiraz "McLaren Parish"... 89.95

2018 Australia, godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 18.november

Nugan er et af de store, uafhængige vinhuse baseret nær Griffith i det hede, knastørre Riverina. Men huset laver også vine fra det køligere McLaren Vale, måske Australiens bedste område til shiraz. Denne skal komme fra særlig mark. Vinen laves på moderne vis og har intens frugt, stor fylde, fed, lang -meget kommerciel og ganske imponerende. Jeg vil drikke den ret ung, mens den har charmen.  

      2018 skal have fået 97p af Decanter Award, som er en mere kommerciel udgave af det ellers seriøse magasin Decanter. Læg ikke for meget i det, for jeg kan se, at '16 og 17 har fået hhv 86 og 88p, mens '19 har fået 90p! Vinen er dog stadig god.

Hérédita. Cotes du Rhone... kr/fl v 3: 66,67

2 fl: 200, 2019, bedste køb + ***** (5/5), Meny, indtil søndag 9.1.

Den monumentale -og ekstremt travle- vinmager  Philippe Cambie (foto) er "larger than life". Men han laver ikke vinen, trods Meny's ord, for den laves af Princes, det eneste kooperativ i Chateauneuf, som leverer excellent vin. Jeg mødte Cambie første gang for 20 år siden og blev imponeret over hans vine (og størrelse). I dag er han en legende -og ekstremt efterspurgt som konsulent. Jeg ved ikke hvor meget han har haft at sige med denne vin, men godt smager den! Kælderen har i flere år lavet rigtig gode vine fra knap 600 hektar, heraf 80-90 i selve Chateauneuf. 

En klassisk Rhone på grenache (70%) -der giver frugt og styrke- og syrah (30%), der giver farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-4 år. 

Cono Sur "Organic" rød/hvid... 49,95

øko, Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 17.februar

Normalprisen 79,95 er for høj -men til 50 kr er vinen et superkøb. Men Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse af det, så prisen er (til glæde for alle) særdeles rimelig! 
      Kun et par smagt, men pålidelige kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde. De hvide er marginalt mindre fremragende: sauvignon med sin aroma og sprøde friskhed er dog bedre end chardonnay. De hvide er fra San Antonio nær det kolde Stillehav, mens de røde er fra det lunere, men gode Colchagua. Vinene kan nydes nu.  

Belrose rosé, Méditerrannée Igp, kr/fl v 3: 66,67

3 fl: 200, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 17.februar
Den ser sgu flot ud med den elegante flaske -og så er navnet tæt på genialt. Og vinen smager godt -nydelig aroma med lidt blomst og sød frugt, tør uden at overdrive, diskret syre -en rigtig god vin til et glas i utide. Kun prisen hindrer 5*. 
      Inden jeg checkede, var jeg sikker på, at vinen bliver lavet af GCF (alias Dietrich, Laugel, Calvet og et utal af andre firmaer, bosat i Alsace. I Méditerrannée, dvs. Sydfrankrig ses mest JP Chenet (sørgeligt nok Frankrigs nr 1 sælger), men denne vin har formentlig mere et andet GCF-hus la Baume som afsender. 


Roc de Binet, Montagne St Émilion... 89,95

Set i 2015, godt KØB + **** (4/5) Meny, indtil torsdag 17.februar 

Ej smagt i denne årgang, men ældre vine var ganske gode i en afrundet, moden stil. 2015 er god årgang, så jeg vover pelsen og anbefaler denne vin, som bl.a. har fået sølvmedalje i Lyon. 

Du kan vente en klassisk merlot med åben bouquet, middel fylde og pænt lang smag. Formentlig tæt på modenhed nu. 

Vingården er en af de historiske i Montagne, 6-7 km nord for middelalderbyen Saint Émilion. I dag er vingården dog ganske lille i med blot 7,5 hektar vin, plantet med 85% merlot, resten cabernet. 

Le Preare, Ripasso Valpolicella Classico, kr/fl v 3: 66,67 

3 fl: 200, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 17.februar
Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone. Det kan diskuteres, men lidt er der om snakken. Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.  

Champagne Piper-Heidsieck... 249,95

Brut, rosé, demi-sec, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 17.februar

Kunne fås til 200 op til nytår, så ikke topkøb. Rosé "Sauvage" kan være godt køn med vægt, frugt, fylde og længde (men nyeste rating er blot 86p fra Parker sept.21). Men brut er flot Champagne med overdådig aroma, god længde og fint brus -lidt mere vægt end letvægtere som Joseph Perrier eller Jacquart. Kritikerne er som altid lidt uenige, men jeg hælder til Spectator, der (2019) gav vinen 92p/100, mens Parker (2020) gav vinen 89p. Demi-sec er for mig ikke "Sublime"...

Pecorino "Botte dei Conti", kr/fl v 3: 33,-

3 fl: 99, Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 19.februar

En herlig hvidvin til næsten ingen penge! Indbydende frugt med lidt lemon og blomst, tør, let, frisk og ren i smagen med diskret syre -en god ledsager til en frisk salat eller en rejemad! 
      Pecorino er en ost, men også en god drue fra Abruzzo, som var blevet opgivet af vinbønderne til fordel for den produktive trebbiano. Men den overlevede, og det er vi glade for! 

Lidl har italiensk uge og tilbyder også: 

Fiera dei Fiori chardonnay (49, 3*), samme Abruzzo som Pecorino'en og burde ikke være dyrere. 
Chianti 150 cl bastflaske, 89 kr (4*), ej smagt, men med 12,5% alkohol en smule bedre end mange bastvine. 85p fra Lidl's residerende smager, Brampfield. Desuden en letbenet Crema Limoncello 17%, flødelikør med citron (49, 3*?). Ikke en god erstatning for den ægte Limoncello, desværre!  

Barbera d'Asti "Antica Cascina", kr/fl v 3: 39,67

3 fl: 119, godt KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 19.februar

En nydelig typisk barbera, god bærduft med lidt kirsebær og krydderi, middel fylde, fast, middelfyldig smag med en syre, der vil passe til en gryderet, paëlla mv. Servér kælderkold. 

Carolina, Reserva, rød/hvid, 6 typer... 50,- 

godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 19.februar

Rød pinot noir, cabernet-sauvignon, carmenère og Assemblage, hvid sauvignon og chardonnay. 

Santa Carolina er et stort, men godt, privat vinhus. I Chile må enhver vin kaldes Reserva. Her er vinen 2-3 trin op fra bunden og 3-4 trin nedad fra toppen, dvs. en god middelvin, ofte lagret i eg 4-6 måneder. 

      Cabernet fra Colchagua -et af de bedste ”varme” områder 2019: 89p/Parker), mens carmenère (en specialitet) fra Rapel også er flot, bedre end pinot noir fra det kølige Leyda. Har ikke smagt alle, men jeg er imponeret -især til prisen!  Assemblage deler vandene, en heftig sag med 15% alkohol og svag sødme, malbec/cabernet (2018: 88p/Parker).