Deroppe sidder den eneste, som ved, hvor længe sommeren varer. Derfor skal der altid være tid til en god hvid! Og det har Irma: God riesling, men endnu bedre sauvignon fra Sancerre og New Zealand samt en italiensk perle arneis, som ofte kaldes "den hvide Barolo".
Der er også plads til de røde plus en enkelt rosé. De røde domineres af Italien, og her er jeg glad for Montecucco, ikke så kendt som Nobile eller Brunello eller andre fra Toscana. Men den vinder i kraft af en større blødhed.
Er jeg lidt skuffet? Måske er tilbud og vine ikke helt på det høje niveau, jeg venter af Irma. Og så er flere vine er lidt dyrere end sidste år...
Bedste VIN: Landgraf Riesling Spätlese, Sancerre "Domaine Girault"
Riesling Alsace "Cuvée Reservée", kr/fl v 2: 49,50
2 fl. 99, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 5.juni
Riesling er tappet af Turckheims kooperativ og er tør og livlig, en rigtig god ledsager til en salat eller måske nogle grillede rejer uden for meget krydderi. Kooperativet i Turckheim husker garvede vindrikkere fra Irma siden 1970erne, meget trofast og imponerende, synes jeg! I dag hedder leverandøren "Alliance Alsace" og tapper vin fra et ganske stort område -kælderens areal i selve Turckheim er lille, men i dag leverer et par kældre andre steder i Alsace det meste af vinen. Men til denne pris stadig lidt af et fund! Irma tilbyder indtil lørdag også Rosso Veronese "Palazzo Maffei" 2015, et af Cottinis mærker (2 fl. 99, 5*), formentlig identisk med Villa Annaberta, dvs. god til prisen.
Landgraf Riesling Spätlese, økologisk, kr/fl v 6: 66,50
6 fl: 399, Rheinhessen, Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 5.juni
-en meget lækker tysker med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men hvorfor ikke nyde den nu, mens vi venter på foråret? En af Irma's klassiske vine -og herlig!

Landgraf, rød, hvid, rosé... kr/fl v.2: 64,50
2 fl: 129, øko 2019 Rheinhessen, ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 9.juni
Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat.
SmagpåVin og Vinavisen giver den sødlige Kabinett 5*. Ret let, 9,5% alkohol, med frisk syre -sikkert en vinder! Rosé fik 5* af Jesper Bo Bendtsen i SmagpåVin med ordene: "Den åbner med et lille pift og let perlende, i glasset. Noter af jordbær, ribs og rabarber. I smagen er den tør, stadig med let perlende fornemmelse på tungen og dejlige noter af røde bær." Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne- er 5* værd, plus tysk rød, stadig lidt sjælden (især hvis den skal være god)! Fine bær i duft og smag. Formentlig bedre i dag end i foråret, da jeg smagte den. Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf, der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.

Jeg er ikke entusiastisk over ERA grüner veltliner eller rosé (6 fl: 199), 4* gr pris, tappet ved Mosel af Peter Mertes. Kun hvid smagt sidste år -den manglede sprødhed og friskhed trods Irmas pæne roser. Vent hellere, til Irma får tilbud på "GV" fra kooperativet i Krems (typisk ca. 50 kr/fl).

Sarotto Arneis "Runchneuv", Langhe... kr/fl v.6: 54,83
6 fl: 329, Piemonte, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 9.juni. Druen arneis leverer herlig vin på bakkerne nord for Barolo. Historisk blev vinen ofte blandet op med den røde nebbiolo og solgt som Barolo, men en dag krævede loven 100% nebbiolo i Barolo, og så var arneis ved at forsvinde helt. Men i 1960erne kom den første tapning af ren arneis -og det har glædet vinelskere lige siden!
Druen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let smag. Denne er flot og bedste køb. Huset Sarotto er desværre bedst kendt for de vine, som de ikke selv laver -som Upapa og Challis. Men de leverer ok vine fra Barbaresco -og ikke mindst de hvide Gavi og Arneis. Af denne ejer huset 15 hektar, som årligt leverer 150.000 fl.

Til samme pris også Ricarico Prestige (4*),som jeg desværre kun har smagt én gang uden større begejstring.
Til samme pris også Ricarico Prestige (4*),som jeg desværre kun har smagt én gang uden større begejstring.
Sancerre "Domaine Girault"... 109,-
2019/20, bedste VIN + ***** (5/5) Irma, indtil torsdag 9.juni. Jeg kender ikke dette domæne i det fine Bué, men her laves god Sancerre, og vinen er tappet på vingården. Klassisk sauvignon til en pris, som eer mere end rimelig for Sancerre (alt for mange i denne klasse er tappet hundredvis af km væk og skuffer stort set altid).
Yealands "Crossings" hvid sauvignon, kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129, Awatere Valley, New Zealand, ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 9.juni
Et af flere mærker fra Yealands, et af de større huse i Marlborough. Den hvide sauvignon er fra Awatere, en ret kølig del af Marlborough tæt på havet. Flot, tør, ren rig aroma, sprød og frisk trods 13,5% alkohol, der slet ikke smages. God f.eks. til skaldyr eller en salat.
Mas Neuf Rosé "Sage & Sauvage"... kr/fl v 2: 69,50
øko, Pays d'Oc. 6 fl. 399, ***** (5/5), Irma, gælder indtil torsdag 9.juni"Sage" betyder klog på fransk og salvie på engelsk -og vinen har en "sauvage" karakter, som gør den egnet til krydrede retter! Ej smagt i 2020, men kan se, at SmagpåVin gav 5* til 2018 med ordene: "Aroma af røde bær, melon og en smule floralt. Frisk og let frugtig i smagen – igen de røde bær, melon, men også med citron og en smule ananas. Tør med fin frisk syre og en dejlig, ren og behagelig". Mas Neuf er en vingård ejet af Jeanjean, som ligger i Costières de Nîmes på bakke over Camargue'n, men vinen sælges kun som landvin, måske pga de "fremmede" druer, der bruges: sorte druer som grenache + carignan + hvide druer som colombard og muscat, som vinificeres sammen. El Pescaito Blanco "suave", kr/fl v 2: 44,50
2 fl: 89, *** (3/5), Irma (partivare). Jeg er måske for hård, men jeg har ikke fidus til "den lille fisk", som laves af det gigantiske familiehus, Vicente Gandia. Vinen blot holder 10% alkohol, så druerne høstes grønne i det varme València. Ikke smagt, men tror ikke på den. Formentlig en lille sødme. Burde tappes med skruelåg, der kunne bevare den sarte frugt og sprødhed.
Crémant de Bourgogne, brut eller rosé ... kr/fl v 2: 74,50
2 fl. 149, Maison du Crémant Brut, **** (4/5), Irma, indtil torsdag 9.juni
OK pris men ikke god crémant! Rosé smagt for 2 år siden (til lavere pris) og fundet kedelig, men korrekt, hvid smagt flere gange, ikke ringe, men en duft af umodne bær trækker ned. Ikke lavet af de bedste druer, men flot udstyr!
Maison du Crémant var en hyggelig restaurant i Hautes Côtes mellem Beaune og Nuits, men er i dag et mærke under Francois Martenot, som igen er ejet af giganten Boisset.
Maison du Crémant var en hyggelig restaurant i Hautes Côtes mellem Beaune og Nuits, men er i dag et mærke under Francois Martenot, som igen er ejet af giganten Boisset.
Også plads til de røde hos Irma
Sassarello, Campo ai Lecci, Toscana, kr/fl v 6: 66,50
6 fl: 399, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 5.juni
En ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang -set i 2014- men jeg vover alligevel 5*. Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet. Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil -og nok moden nu efter 6-7 år. Mere til en gryderet end til grillbøffen.
Lecciaia Montecucco ... kr/fl v 2: 64,50
2 fl. 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 9.juni, normalt 99,95.
Irma prøver at sælge vinen som en slags brunello. Ejer Campo ai Lecci har 12,5 hektar i brunello. Men jorden her er dyr, så vingården købte for nogle år siden 16 hektar tættere på Middelhavet ved Grosseto, hvor klimaet er noget lunere. Dette område har fået navnet Montecucco og kan faktisk ligne Bolgheri, som ligger i samme dal blot længere nordpå. Vinen er ikke så god -men imponerende til prisen med masser af bouquet, moden fylde og pænt lang smag. Irma tilbyder også Lecciaia's Sangiovese 2014 (4*). En vin med mere karakter end charme, synes jeg, men andre er mere positive, bl.a. den dygtige Rydberg fra Ekstrabladet (5* + godt køb i marts 2021).
Chianti Riserva "Poggio Sale"... kr/fl v 2: 49,50
2 fl: 99, ***** (5/5), 2016, Irma, indtil torsdag 9.juni.
Formentlig identisk med Coop's Chianti Riserva, som leveres af samme firma, Piccini, som leverer 10-12% af hele Chianti's produktion (og den er stor). En kommerciel, middelfyldig vin med nydelig duft -og blødere end Barbaresco herunder, men lidt vag for Chianti -men hvor meget kan du forlange til 50? Til samme pris en anden toscaner, Selvato, som kommer fra Giordano, som har fået 5* + godt køb af Rydberg (som jeg stoler ikke så lidt mere på end Luca Maroni's 94/99p!).
Til samme pris en anden toscaner, Selvato, som kommer fra Giordano, som har fået 5* + godt køb af Rydberg (som jeg stoler ikke så lidt mere på end Luca Maroni's 94/99p!).