En krigerisk rosé fra bl.a. filmens "Mr & Mrs Smith" overgås let af klassisk stor riesling. Men Rema1000 kan levere det meste til sommerens lune aftener.
I filmen "Mr & Mrs Smith" er ægteparret Angelina Jolie og Brad Pitt i voldsom krig med hinanden. Det kom de også i virkeligheden. De har dog stadig denne rosé til fælles, som dog let overgås af klassisk stor riesling fra Rheingau. Rema1000 kan sandelig levere det meste til sommerens lune aftener.
For mig er Rema1000 p.t. måske den bedste discountkæde i Danmark -vinmæssigt- selvom Lidl og Aldi prøver at give den konkurrence. Og så har den fordelen frem for Føtex og Brugsen, at priserne er lettere at gennemskue -for faste læsere ved groft sagt, at du har betalt for meget for vinen, hvis du ikke har fået 50% rabat. En trist udvikling, som discount-kæderne (endnu) ikke deltager i... Bedste KØB: August Kesseler riesling Rheingau, Wow, Washington, syrah eller riesling, Magnus, Costières de Nîmes, El Coto, Rioja Crianza
Bedste VIN: August Kesseler Sandgrub
Studio "by Miraval", rosé eller hvid... 89,-
2020 Méditerrannée, ***** (5/5), Rema1000, fra torsdag 10.juni.
Miraval er et meget malerisk tegneserieslot i Provence, som blev købt for 10 år siden af ægteparret Angelina Jolie og Brad Pitt sammen med Perrin, kendt for Beaucastel Chateauneuf + en masse Ventoux og andre Rhone-vine.
Du kender måske allerede dette ægtepar fra filmen "Mr & Mrs Smith", hvor de bekriger hinanden med alle tænkelige våben! Deres eget ægteskab gik dog også i stykker under fuld mediebevågenhed. Akkurat som i filmen kom de til en forståelse om vingården, som fortsætter -som altid med Perrin som ankermand, selvom den lyserøde Miraval har tilnavnet "Brangelina"!
Miraval leverer langtfra ikke vin nok til alle, så derfor laves "Studio", opkaldt efter et musikstudie på slottet. Her købes druerne fra hele Provence til en IGP, dvs. landvin. Der er en masse parfume i indpakning og design + ordene: "Hold the spirit of the French Riviera in your own hands", som tyder på stort salg til USA.
Når det er sagt, er vinene rigtig gode. Kender kun rosé, som er ganske tæt på selve Miraval med både frugt (hindbær/jordbær) og elegance samt en frugtsødme, som ses i stadig mere rosé, dog holdt i balance af en nydelig syre. Og så ser den rigtig flot ud... Druerne er grenache og cinsault, men med den fine tibouren som balance. Hvid er en ny tilføjelse, som formentlig også er god.
Klassisk riesling fra Rheingau
Til alle tider har stenrige eller adelige familier sikret sig de bedste skråninger i Rheingau, historisk det fineste område i Tyskland og måske Verden for druen riesling.
Først kom Karl den Store, siden prinser, fyrste og grever som Schönborn og efter Napoléonskrigene fyrst Metternich.
Men langsomt har mindre private ejendomme også fået andele af de bedste skråninger -og en af dem er August Kesseler.
På sin 1000 kilometer lange rejse mod nord er der kun ét sted, hvor Rhinen slår et sving til venstre for at skabe Rheingau, en 35 kilometer bred skråning vendt stik syd. Her vest for Frankfurt leveres klassisk riesling. .
Kesseler ligger i den maleriske lille by Assmannshäusen, (foto viser svævebanen og vinbjerget Höllenberg). Kesseler leverer måske byens bedste røde, men mindst lige så fine riesling-vine. For 100 år siden ejede vingården blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse, og unde August dækker vingården i dag 33 hektar fra Lorch i vest til Hattenheim og Erbach i øst.
Vingården har fået et stort ry (4* af 5 i Gault-Millau) for både rød pinot (1/3) og hvidvin (2/3). Vingården har siden 1995 været medlem af VDP, en gruppe af Tysklands bedste vingårde, hvis flasker prydes af en vinøs ørn på kapslen.
August Kesseler riesling Rheingau.. 65,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000 (partivare)
vælg mellem Original (halvtør) eller Selection (tør). "Original" er umiddelbart mest åben, med overdådig frugt. god mineralitet og svag sødme, holdt i balance af fast syre. Selection er lidt mere lukket, men har samme fine profil. Begge vine laves fra gode parceller, men ofte unge vinstokke. Ingen eg -gæring og lagring sur lie i stål.
Jeg er ganske glad for Meny's Peter & Peter og drikker også gerne Dr Pauly fra Føtex og Bilka. Men med Kesseler er vi oppe i superklassen -til en rimelig pris.
August Kesseler Sandgrub eller Michelmark... 89,-
riesling "Erste Lage" trocken, Bedste VIN+ ***** (5/5), Rema1000 (partivare)
"Erste Lagen" er tættere på toppen, dog under "Grosse Lagen", som er Tysklands fineste vinbjerge! Har kun smagt Sandgrub fra højt liggende vinstokke i Kiedrich, en rig, koncentreret tør hvid med meget lang smag. Det er barnemord, men vinen smager er overlegen i duft og smag -og er endog bedre den følgende aften sammen med nogle asparges. Michelmark fra lavere liggende ret flad mark ligner nok, men er måske lidt blødere.
Wow, Washington, syrah eller riesling.. 50,-
Columbia Valley, Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 12.juni (aft. Globus)
Mount Wow er et bjerg, som i godt vejr kan ses fra Yakima. Det ligger i Mount St Rainier nationalparken og ligner det bedre kendte St. Helens en del -men er vistnok ikke sprunget i luften endnu! Og så er det et fængende navn til en vin. Håber den har wow-effekt!
Jeg omtaler sjældent vine tappet i Danmark, da kvaliteten sjældent er god, og formentlig nok filtreret mere end én gang for meget, så vinene virker ferske og lidt flade. Wow er måske undtagelsen?
Stig fra Virum skriver: "Let drikkelig og meget behagelig, en smule sødme og helt harmløs. Kommerciel og god til begyndere, og bedst uden mad, da der ikke er så meget syre til at give mad modspil. Ikke en stor vin, men jeg forstår den som en uforpligtende vin til en hyggestund. Elegant og vellavet, så vidt jeg kan bedømme. Når jeg tænker på, at du ikke er den store fan af amarone-agtige vine (det forstår jeg godt), så tror jeg ikke, at denne vin rammer plet til din smag, selv om den er ret let i stilen."
Magnus, Costières de Nîmes.... 50,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000 (fast lavpris). En god Rhône med åben bærduft med solid frugt og en anelse krydderi, middel til stor fylde, afrundet, med friskhed i syren bagved -god madvin.
Vinen kommer fra kooperativet Cave Pilote Gallician. Magnus (herligt navn!) ser flot ud. Og så koster den forresten 12€ på vingården! Vinene herfra ligner en god Rhone til forveksling, jord, druer og klima er stort set identisk. Egnen er også ganske flot -vi er på bakkerne over Rhöne deltaet "Camargue" (foto), berømt for de vilde heste, tyrefægtning og den hyldende vind!
El Coto, Rioja Crianza ... 59,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000 (fast pris)En indbydende og lækker vin, som simpelthen bare smager godt. Nydeligt mix af frugt og alder, rimeligt dyb i duft og smag, middel fylde, pænt lang smag. En god ledsager til vildt -meget passende, da Coto's etiketter altid har en kronhjort på etiketten!
Foto: Coto blev grundlagt under den store Rioja-revolution i 1970erne og var en tid den største bodega i Rioja. Huset deler ejer med Baron de Ley (Føtex og Bilka)- og ligger i Alavesa tæt på Faustino, en hyppig gæst i denne blog. Alle har til fælles, at vinene i reglen kommer fra eget domæne og leverer rigtig meget vin til pengene.
En indbydende og lækker vin, som simpelthen bare smager godt. Nydeligt mix af frugt og alder, rimeligt dyb i duft og smag, middel fylde, pænt lang smag. En god ledsager til vildt -meget passende, da Coto's etiketter altid har en kronhjort på etiketten!
Foto: Coto blev grundlagt under den store Rioja-revolution i 1970erne og var en tid den største bodega i Rioja. Huset deler ejer med Baron de Ley (Føtex og Bilka)- og ligger i Alavesa tæt på Faustino, en hyppig gæst i denne blog. Alle har til fælles, at vinene i reglen kommer fra eget domæne og leverer rigtig meget vin til pengene.
Foto: Coto blev grundlagt under den store Rioja-revolution i 1970erne og var en tid den største bodega i Rioja. Huset deler ejer med Baron de Ley (Føtex og Bilka)- og ligger i Alavesa tæt på Faustino, en hyppig gæst i denne blog. Alle har til fælles, at vinene i reglen kommer fra eget domæne og leverer rigtig meget vin til pengene.