Søg i 1200 opslag:

26/08/2022

En sensommer fuld af vinøse farver i Brugsen

Efteråret banker på døren, men det er stadig lunt derude. Og selv på en regnvejrsdag kan der være brug for en lækker rosé eller solide vine, mens vi står og varmer os foran grillen! 

Superbrugsen og Kvickly har mange gode tilbud, men der mangler lidt udfordring... Marea fra Chile er tæt på -både rød og hvid er meget flotte- men ellers er det gode, solide vine til rimelige priser. 

      Holder meget af Rosé d'Adimant, som er topkøb til 50, og drikker gerne HandCraft og Guv'nor, når de bliver stillet foran mig. Og til en kølig aften drikker jeg gerne dansk-ejede Carmel de Haux fra Bordeaux, som er tæt på topkøb. 

Bedste KØB: Rosé d'Adimant St.Guilhem le Désert - Handcraft rød/hvid - Casillero del Diablo rød/hvid/rosé  
Godt KØBPasas, rød-hvid-rosé - Laroche rød/hvid - Felix Solis "the Guv'nor" - Marea syrah + chardonnay - Yealands Single Block sauvignon - Spier "Private Collection" rød/hvid - Emiliana Sparkling organic brut - Carmel Mingot de Haux Bordeaux


Rosé d'Adimant, St.Guilhem le Désert, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september

Et rigtig godt køb i rosé på smuk flaske, lukket med nydelig glasprop. Indholdet lever dog op til det udvendige! En lys, let rosé med pæn aroma og blød smag, som dog balanceres af en fin syre. God både med og uden mad. 

      Vinen kommer fra særligt område i Sydfrankrig, St.Guilhem le Désert, som ligger i bjergene lidt  nord for Aniane, udødeliggjort af den (for) kostbare Daumas Gassac.  Udstyr ligner LYV ikke så lidt, og vinen kommer også fra samme kælder. Men Adimant er bedre!  

HandCraft rød/hvid, California... 50,-

cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel, California

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september

HandCraft et et godt bud, hvis du vil du smage vin fra "Over There"Den får Verdens 3. største vinmærke, Gallo's Barefoot, til at blive helt platfodet! Undskyld. 

     HandCraft kommer fra familiefirmaet Delicato, som er et stort firma, men en dværg i forhold til Gallo. 
      Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag. Skovenberg var gavmild med testvinder og 5* i Vinbladet. Den lave pris 59 hjalp måske lidt. 
      En ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cabZinfandel er rigtig god, krydret, kraftig, men ikke tung. Den sødlige rosé vil jeg ikke bruge penge på.        
      På etiketten står der "Artisan Collection", men du bør ikke forvente "håndlavet" vin, når firmaet leverer 10+ millioner liter/år. 

      Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, som pudsigt nok var det problematiske familienavn Indelicato. Huset fik hurtigt nyt navn -Delicato- og har ikke set sig tilbage, siden det blev legalt at sælge vin i 1934. Familien ejer stadig huset med 2400 hektar vin + indkøb af vin og druer til et stort antal mærker, inkl. Francis Ford Coppola, Z. Alexander Brown og mere basisagtige vine som "1924". 

      De "håndlavede" vine er designet mest til kvinder af chefvinmager Alicia Ysais (foto) sammen med Cheryl Indelicato (3.generation i vinhuset).

Casillero del Diablo, rød/hvid/rosé... 35,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz  
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september, normalt 79,95/fl

Til prisen er vinene uovertrufne, ikke mindst de røde cabernet, carmenère (guldmedalje) og sauvignon. Rosé ikke smagt (5*/Vinavisen). Vinene er "Reserva", så en tand højere oppe end standard-Chile..      

      Der laves omkring 30 millioner (!) flasker rød cabernet, og i det lys er kvaliteten imponerende. 2020 får 90p/Descorchados med ordene: "This is a fruity cabernet, delicious in its expression of red fruits with a texture rich in soft and creamy tannins. An everyday red with excellent value for money". 2019 fik 87p/Spectator, dvs. godt køb til 60 og superkøb til 35. 

      Carmenère er Chiles signaturdrue og kræver omhu og lunt klima. Men den er heller ikke ringe, 2020: 85p/Spectator: "Juicy raspberry core, with aromas of jalapeño that jump out of the glass. Packs plenty of peppery notes on the finish. Drink now"

      Jeg drikker dem, hvis de bliver stillet foran mig, men bliver aldrig vilde med dem. Forvent korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og afrundet eftersmag -måske lidt grønt i næsen hos merlot. Man har fortalt mig, at rosé er let sødlig, mens chardonnay er korrekt, tør og ren. Kun et par af dem smagt det seneste år.
      Når du en dag en rejse til det skønne Chile, så book et besøg hos Concha & Toro. Huset er gigantisk, men sjovt at besøge -og så ligger det tæt på Santiago. Her hører du legenden... 

      I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig, som leverede hans bedste vine, som han gemte i et særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

Pasas, rød-hvid-rosé... 35,- 

rød/rosé 
monastrell, hvid blend, Yecla, Spanien 
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september, normalt 69,95
Frugtig krydret rød, nydelig hvid på macabeo + lidt chardonnay og viognier, rosé tør, men ikke smagt. 
       God spansk basisvin fra Hammeken i Alicante, nok det største dansk-ejede vinhus, som årligt sælger omkring 30 millioner flasker fra hele Spanien. Vinene laves i kældre rundt om i Spanien (i Yecla har de historisk brugt Castaño, som ses i Føtex!), men sælges under eget navn. 

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september, normalt 69,95


"L" Laroche, chardonnay eller pinot noir... 50,-

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september

I 2009 fusionerede Laroche i Chablis med giganten Jeanjean, et af de største huse i Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstændighed. Vinen er dog tappet i Languedoc, formentlig af Jeanjean. De fås også på 3 liter box, men er bedre på glasflaske. Vinene er pæne, men bestemt ikke prangende. Ganske frisk og stilig chardonnay, afrundet, men frugtig pinot. 

Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo..  39,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september, normalt 79,95

"Guv'nor" eller "Mester" ("Husets Herre"?)  kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Vinene ligner i smag og udstyr KingPin fra Føtex og Bilka (som koster 80 kr, men som Guv'nor ofte er på tilbud til 40-50). En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag. 
      Felix Solis er grundlagt 1952 i Valdepeñas og har været mest kendt for Viña Albali. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med et vist held opgraderet vinene med "Pagos del Rey". De laver stadig masser af korrekt, men kedelig vin fra Mancha, men også prisbillig vin fra fashionable områder som  Rueda, Ribera del Duero og Toro, hvor huset også har et vinmuseum (foto), som absolut er besøg værd.
      "Guv'nor" er rigtig flot i design (det får vinen til at smage bedre, synes jeg!). Et blend af tempranillo og syrah, mest fra Mancha, men sikkert også lidt fra Toro. Vinen er lavet efter de mest moderne metoder, hvor vinen efter gæringen ryger direkte i små egefade, hvor den får malolaktisk gæring og lagrer 3-4 måneder. Ikke mere eg, og det ville også være synd. Godt køb.

Superbrugsen og Kvickly tilbyder også   -her foretrækker jeg Guv'nor. 

Marea syrah eller chardonnay, Leyda ... 89,-

økologiskgodt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag  1.september
En af Chile's store nye "Cool Climate" vine laves af det private Luis Felipe Edwards. 
         Denne syrah har en helt anderledes intensitet og dyb de i smagen -og det skyldes ikke kun det kølige klima i Leyda nær Stillehavet! Den har fået høje karakterer af mange kritikere, og 2018 fik 5* af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde." Alle nye år (2018-19-20) har fået 93p af pålidelige, lokale Descorchados. Vi er tæt på Terrunyo, dvs. bedste vin, men Terrunyo er for mig et mulehår bedre!  
       Den hvide chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den er ikke så gumpetung som mange, men stadig til den bløde side. 

Yealands Sauvignon blanc "Single Block" S1 eller L5 ... 89,-

New Zealand, godt KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag  1.september

Omkring 4 af 5 flasker fra New Zealand kommer fra blot 2-3 huse, som sælger under mange navne til danske kæder. Yealands, er et uafhængigt hus, som også sælges i Irma (Crossings) og Hole Vinlager (BabyDoll). 
     Vinene laves af Nathalie Christensen (oldebarn af dansk indvandre i 1872). Druerne kommer fra stor vinmark i Awatere, ret køligt område nær kysteb. 

      De bedste parceller leverer vine til disse to vine, som er marginalt bedre end de almindelige vine -uden at imponere. Men godt køb til 89. L5 er lidt mere raffineret og mindre ligefrem, skrev jeg om ældre årgang. Ikke smagt i 2019 (92p/Parker) eller 2020. Generelt: 
      Overdådig rig aroma med stenfrugt og ananas, middel fylde og ganske lang smag med fin syre. Nydes ung, inden for 3-4 år.  

Spier "Private Collection" rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Rød Pinotage eller Shirazhvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape Sydafrika 
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september
Noget bedre end de almindelige Spier-vine du ser i Brugsen, men ikke normalprisen 129,95 værd! Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød. 
      Spier er ret lille vingård, som dog laver en masse vin, hvor en god del i mange år har fundet vej til Brugsen.


Emiliana Sparkling, organic brut ... 89,-

økologiskgodt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september
Ser flot ud med den blottede prop og stilige etiket. Druerne er pinot og chardonnay fra kølige marker i Casablanca og med brus efter Champagne-metoden. Vinen har fået pæne noter, bl.a. 92p af den gavmilde Suckling i 2018 og i 2021 5* af Rydberg i Ekstrabladet (til 79, ikke 89). Ej smagt desværre.  

Carmel de Haux, Cotes de Bordeaux... 45,-

2019, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.september

Carmel de Mingot var i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux, som i dag en del af det danske-ejede Haux. På bagetiketten kan du blive medejer af slottet! 

      Middelfyldig, ganske indbydende vin, et let grønt præg, som forsvinder i glas eller på flaske i løbet af et år eller to. Med mad er vinen dog rigtig god. Jeg kan vældig godt lide denne 2019 (som ældre år), som er klassisk Bordeaux, dvs. med lidt bid, men med positiv aroma og god længde -meget bedre end de "små" Bordeax'er jeg husker fra min ungdom. 

25/08/2022

Fint brus til Irmas fødselsdag!

Irma fejrer fødselsdag. 136 år er bestemt ikke et rundt tal, men det er mange år, så det fejres med mange gode vine til rimelige priser -fra en klassisk Bordeaux over superflot Bordeaux-blend fra Chile til lækre spaniere og fint brus! 

Irma's tilbud gælder indtil søndag. Jeg overvejer stærkt Joseph Perrier's 2009 Champagne, men også den gode Ex'hib rosé, som er som skabt til en let frokostret med eller uden laks. Jeg kan da også anbefale den nye Mancuso garnacha fra Spanien, som må være en seriøs konkurrent til Tosalet fra Priorat. Men jeg er en traditionel herre, så jeg vil nok gå med den klassiske Caronnne 2016 Haut-Médoc. Vinen skal nok have 1-2 år mere for at tæmme tanninerne, men med mad er den nok i top allerede. Bør næsten smages sammen med Chile's Coyam, som er tæt på fund til 79! 

Bedste KØB: Dulong Crémant Bordeaux Brut + rosé - Joseph Perrier Vintage 2009 - Caronne Sainte-Gemme "l'Orage" - Coyam Bordeaux-blend øko - Tosalet Priorat rød - Ex'hib rosé Cap d'Agde
Godt KØB: Villa Marcello Prosecco - Mancuso "Garnacha" - Tosalet Priorat "Carignan" - Oráculo Ribera del Duero - Cuvée Dissenay pinot noir + chardonnay - Falasco Ripasso Valpolicella - Guigal Cotes du Rhone - Era Grüner Veltliner - Cognac Combeau VSOP + Calvados Père Francois VSOP

Coyam Bordeaux-blend, øko...  79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Set i 2017, Chile. En diskret etiket for blend fra det lune Colchagua -62% Bordeaux-druer som carmenère, cabernet og merlot + petit-verdot + 38% syrah, som lagrer et år i nyere franske egefade. Ret flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ikke fad -moden nu og nok et par år frem
      93p/Vinous og 93p/Tim Atkin viser, at mange kan lide den (snitpris på Wine-Searcher siger 171 kr worldwide). Vinen kommer fra Emiliana, den økologiske del af giganten Concha y Toro. 

Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v 6: 74,83

2018, 6 fl: 349, bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august
Som stærk Sydrhône, blot blødere i stilIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. En god vin på den kommercielle måde, som i 2018 er belønnet med 91p/Guía Peñin og 4* i Ekstrabladet. 
      Fås også som hvid, som laves af hvid garnacha i den langt mindre ansete nabo Terra Alta. Vinen herfra koster normalt det halve af Priorat -højest. Kun smagt én gang, nydelig, men uspændende. 

      Priorat ligger ved Tarragona syd for Barcelona og er et næsten mytisk område (har navn efter kloster!), som dog i dag er blevet meget fashionabelt -engang levede det af at lave Portvins-kopier! Druerne er klassisk Rhône -garnacha og cariñena suppleret med cabernet. 

       Vinen laves af Hammeken Cellars, måske det største danskejede vinhus uden for Danmark, som leverer op mod 30 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. 

Tosalet 2014, Priorat "Carignan"... 179,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil søndag 28.august

En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Vinen er storebror til den almindelige Tosalet, 100% gamle carignan vinstokke. Den gamle 2013 var lidt træt synes jeg, trods 93p/WineSpectator. 2014 bør nok også nydes nu -men generelt foretrækker jeg vinen som 5-7 årig. 

Mancuso "Garnacha", Cariñena... 89,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil søndag 28.august

Cariñena ligger over Ebro floden midt mellem Rioja og Katalonien. Et tørt, varmt område, som skal være fødested for druen garnacha (grenache i Rhone). Men vinene er markant billigere her, men vinmager Jorge Navascuès viser, at området i kvalitet ikke står tilbage for naboerne. Kender ikke årgang, men kan se, at 2018 har fået 92p/Parker med ordene: 
      "a new middle-range Garnach... It had a long maceration after fermenting with indigenous yeast. It matured mostly in 3,000-liter concrete, with only 35% of the volume put in 500-liter oak barrels until bottling. It feels quite primary, grapey, with ripe berry aromas and a medium to full-bodied palate with abundant, slightly dusty tannins and a chalky texture. It has the ripe flavors of the Garnacha from the zone that is somehow halfway between the style of those from Gredos and the ones from Priorat. 6,000 bottles produced."

Hammeken "Oráculo", Ribera del Duero... 179,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil søndag 28.august

Set i 2015. For mig er etiketten næsten det bedste -den er smuk med sit lækre globus præg! Men det skal minde os om oraklet, der taler sandhed (om end med dunkelt sprog). Vinen er storebror til Hammekens andre Ribera vine. 100% carinyena fra 80-årige vinstokke, fulde 2 år i egefade osv. 
      For fans af moden vin, men lige lovlig mættende for mig. Næsten sort, meget rig duft medmasser af mørk frugt; magtfuld, fed. Smagt i 2010, i dag ses mest 2015, der har fået 91p/Guía Peñin (men også 96p af gavmilde Decanter award). 

Exhib, Cap d'Agde rosé, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, bedste KØB + **** (4/5),   Irma eller coop.dk,indtil søndag 28.august

Set i 2021, men ikke smagt siden en god 2019 var god sidste år, og min rating er baseret på en yngre årgang, da 2019 nok har mistet charmen i dag!
      Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med både frugtsødme, tørhed og fine syrer under. Nydelig vin til salaten eller en grillet laks.  

      Nogle skyr flashy udstyr som her, men ikke mig! Vinen har (for mig!) et ekstremt charmerende navn, etiket og flaske -som passer perfekt til Cap d'Agde, der har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. Cap d'Agde er en lille og ikke særligt flashy by, men her er en nudistferieby og en masse klubber.

      Byen ligger ved Middelhavet tæt på smukke Sête lige præcis der, hvor den lange smalle landtange langs indsøen Thau slutter. Vinen laves formentlig af et kooperativ, og vinen laves af druer som cinsault, grenache og den lidt sjældnere terret.

Caronne Sainte-Gemme "l'Orage", Haut-Médoc, v. 6 fl: 66,50

2016, 6 fl: 399, Bordeaux, normalt 129
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Caronne er en rigtig god "Bourgeois" i Médoc, anset for at være tæt på 5.Cru -ikke så sært, når kun en smal bæk adskiller vingården fra Gruaud-Larose 2.Cru og Lagrange 3.Cru i det fine St.Julien. 
      l'Orage ("Tordenvejr") er ikke slottets bedste vin, da en del kommer fra parceller vest for slottet, som måske er særligt udsat for torden og hagl (jvf navnet). Her er jorden lidt tungere med mere ler og limsten og giver ikke giver så forfinet vin. 

Årgang 2016 er en rigtig god årgang -især i Médoc: 
      God dyb farve med let modning, indbydende frugt, som er ved at udvikle sig til bouquet med fine noter, afrundet og lang. Formentlig bedre om 2-3 år, men herlig allerede. 
      Jeg vil hellere drikke denne vin end Caronne's topvin, som i årgang 2013 slet ikke er 179 værd! 

      En historie om sort uheld! 

Det stilfulde slot blev 1900 købt af brødrene Emile og Eugène Borie. Sønnerne Eugène's sønner solgte deres halvpart til Emile og købte først Batailley (5.Cru) og siden Ducru-Beaucaillou (2.Cru). Som dengang ikke var meget dyrere end Caronne. 
      Slægten ejer stadig alle disse slotte, så hvis jeg var Francois Nony Borie, vil jeg nok være lidt misundelig på fætter Jean-Eugène Borie. For du kan få 20-25 flasker Caronne for én Ducru i dag... Og der er ikke nær så stor forskel på vinene.  

Dulong, Crémant de Bordeaux, kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349Brut, Rosé eller Demi-Sec

Bedste KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Dette skum gør ingen fortræd, men vil ikke begejstre. Nydeligt brus, let grøn, men ganske attraktiv frugt, rosé måske endog bedre, tør, men ikke så det bider. Vinen er fra giganten GCFs Dulong, og GCF ejer også Calvet (som sælges af konkurrenten Salling-gruppen), den har pænere etiket, men de to vine er formentlig identiske. Men i sidste ende foretrækker jeg en Crémant fra Alsace eller Loire. Druerne er Bordeaux' cabernet, merlot, semillon osv. 

Villa Marcello Prosecco, Extra Dry, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil søndag 28.august

Ser utrolig flot ud, men vinen er formentlig ikke bedre end crémant herover. Men udstyr er til 5*, smagen næsten også.  

      Vinen laves af Giovanni Mazzei, som har skabt så fine vine på familien gamle ejendom i Chianti. Så jeg håber på mere af denne end anden prosecco (som grundlæggende er en simpel, men charmerende vin). Vinen fik 88p/Falstaff (i 2018). Vent en rimeligt tør spumante med intens aroma af æble og frugt, let, men meget sprød. 
      Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig. 
      Alessandra Marcello er moder til Giovanni Mazzei, der nu laver vinen fra 26,5 hektar vin. Druerne er glera (85%) og pinot blanc. Vinen har 2.gæring på tank og lagrer sur lie 60 dage før tapning under tryk. 


Champagne Joseph Perrier "Vintage 2009"... 249,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Indtil nytår var Joseph Perriers Vintage et topkøb, men med ny højere pris (449) købelysten helt. Men i anledning af fødselsdagen er prisen meget attraktiv -en 13 år gammel Champagne i fineste form. Den ny 2009 Vintage er langt bedre køb end den uforskammet dyre Joséphine. Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år. '09 ikke smagt, den er formentlig lige så perfekt som 2008. 

Cuvée Dissenay, pinot noir eller chardonnay... kr/fl v.6: 48,17 

6 fl. 289godt KØB + **** (4/5)Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Sydfrankrig. Det bedste er næsten den klassisk smukke etiket, der har lånt en del fra Louis Latour -og druerne stammer også fra Bourgogne, selvom der i dag formentlig gror endnu mere i Languedoc. En god del af Latour's vin kommer forresten også fra Sydfrankrig. Leverandøren LGI er mere marketing end vin, som den henter i kældre rundt i Languedoc og skræddersyr til kunderne. 

     Vinene er pæne og nydelige -en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tyde

Guigal, Cotes du Rhone... kr/fl v. 2:... 74,50

2 fl. 149, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Årgang kan variere, men set i 2016, som er mere drikbare end 2010-12, som ses i Føtex/Bilka. Faktisk en rigtig god Rhone, trods de multillioner flasker, der tappes hvert år. Typisk Rhône med intens frugt (brombær, krydderi), middel til stor fylde og silkebløde tanniner. Lige dele syrah og grenache/mourvedre med lidt tid i egefade. Perfekt nu og 2016 skal ikke gemmes længere. 

Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 54,83

6 fl: 329, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ over Verona. Generelt laves fine vine her, og denne ripasso er et rigtig godt køb. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens store hus, Bertani

Era Grüner Veltliner, kr/fl v 6:  33,17
6 fl: 199godt KØB + *** (3/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august
Slet  ikke et fund til prisen, men hvor meget kan du forlange til 33? Vinen er østrigsk, men tappet i Tyskland af Peter Mertes i Bernkastel, måske Tysklands største vinhus. 
     Mangler veltliner'ens peber'agtige sprøde rige aroma, men ok tør hvid med ren smag og vis friskhed. Men selv en jævn østriger er ikke ringe! Fås også som rosé, ikke smagt, men nok mindre interessant. 

Calvados "Père Francois" VSOP... 139,-

godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Calvados laves omkring Caen i Normandiet og er destilleret æblecider. Jeg har tillid til VSOP, som er lagret mindst 4 år, mens normal Calva kan nøjes med 2 år.

Pascal Combeau VSOP Cognac ... 139,-

godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil søndag 28.august

Helt ok Cognac til lav pris. Positiv frugt, enkel, med let sødme og ren eftersmag. Pascal Combeau var engang et mærke i egen ret (1838). Siden blev firmaet del af Gautier, i dag del af likørgiganten Marie Brizard, kendt for bl.a. Anisette (som den legendariske sanger i Savage Rose er har fået navn efter!).