Søg i 1200 opslag:

08/10/2021

Rhone og Bordeaux med 40% topper i Føtex

Føtex og Bilka skiftes til at tilbyde 40% på fransk eller italiensk vin. Men da Føtex (og Bilka) ofte har næsten alle italienere på tilbud, så gå i Føtex efter de franske fredag og lørdag. Her er der nogle superkøb i Bordeaux og Rhone. Samt (som altid) Mercey, en af de få Bourgogner, som forener en lav pris med kvalitet.

Resten af ugen er det småt med topkøb, selvom Ripasso'erne fra Masi og Righetti ikke er dårlige køb, og en del andre vine har også interesse. 

* Bedste KØB: med 40%Grands Champs 2018, 

Gamay Georges Duboeuf, Francois Martenot pinot + chardonnay, Lirac, Plan de Dieu, Rasteau, Vacqueyras Auguste Bessac,Vieux Gadet MédocTertre du Moulin Grand CruBijou Rosé CabrièresRiesling "Schoenenbourg" Alsace grand cru

Bedste VIN: med 40%Mercey Hautes Côtes de Beaune, Gravieres de Marsac 2015 Margaux


Indtil TORSDAG bedste KØB"Hecula", Organic, Banrock Station Reserve rødRipasso RighettiMasi "Campo Fiorin"Messapi zinfandel, bedste VINFaustino I Rioja Gran Reserva

Chateau Grands Champs 2018, Bordeaux... 29,40*

2018, Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, *med 40% rabat, normalt 49

Kan du få en drikkelig vin til 30? Ja, denne er mere end drikkelig, og ikke kun pga guldmedaljen fra Gilbert & Gaillard. Vinen er mørk, ganske kraftig, lidt rustik, fast og pænt lang -en typisk Bordeaux, men uden det grønne, som i 90erne gjorde Bordeaux så trist at drikke. God madvin nu, måske blødere om 1-3 år. Slottet ligger i Sainte Foy øst for St Émilion og syd for Bergerac. Vinen er tappet af det gode hus Ginestet. Er prisen for lav? Ja, for du skal betale 20-25 kr mere for en sydfransker -Jamelles- på samme merlot-drue. Og det er latterligt! 

Gamay, Georges Duboeuf... 29,40*

2020, Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, *med 40% rabat, normalt 49

Duboeuf har altid været kendt for Beaujolais og er i dag suverænt det største hus her på godt og ondt. Denne er ikke Beaujolais, men blot en fransk vin, men lavet på samme gamay drue. Ikke smagt, men formodentlig så tæt på Beaujolais, du kan komme -og til utrolig lav pris. 

Francois Martenot, pinot eller chardonnay... 35,40*


Bedste KØB + ****
 (4/5), Føtex, indtil lørdag 9.oktober, *med 40% rabat, normalt 59, NB: Føtex' hjemmeside angiver detail til 49,50, forhør i varehus 
Denne er IKKE Bourgogne, selvom druen og flasken antyder det -og Martenot har tilmed også postadresse i Bourgogne!Martenot er et mærke under GCF i Alsace (men med afdelinger i hele Frankrig, i Bourgogne bl.a. Moillard, Pierre André -og Martenot + Garnier i Netto, som tilbyder samme pinot og chard). Vinen er dog, som prisen antyder, fra Sydfrankrig, ikke Bourgogne. Men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. 4 små stjerner. 


Lirac, Auguste Bessac... 53,40*

2018/19, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, *med 40% rabat, normalt 89

En klassisk Rhône fra et "Cru", som har sin egen appellation (som den har haft siden 40erne, længe før endog Gigondas). Du kan ikke finde ordet Rhône på etiketten -det forudsættes bekendt. De arrogante franskmænd! Lirac har slet ikke samme ry som Châteauneuf du Pape, naboen på den anden side af floden. Vinene er dog gode -denne er med sin fylde og styrke (15%), intense frugt og mineralske friskhed temmelig god til mad fra grillen. Måske bedre om et par år. Nydes kælderkold.

     Auguste Bessac (se længere nede) leverer god vin i en moderne stil uden store dikkedarer. Foretrækker disse vine for Louis Bernard's vine, som måske går mere op i design end i vin (og ofte er dyrere). Lirac (med guldmedalje) og Plan de Dieu er nok de bedste køb, begge til 53,40  -men prøv også Rasteau (59,40) og Vacqueyras (77,40) er værd at købe. Gigondas er knap så godt køb. Se vinene her!

Ch. de Mercey, Hautes Côtes de Beaune... 83,40*

bedste VIN + *****2019/20, (5/5), Føtex, indtil lørdag 9.oktober, *: med 40% rabat, normalt 139. 
En lille perle! Dyb for Bourgogne, overdådig frugt af blåbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! 2019 er herlig allerede nu, '20 er lille i mængde, men nok ligeså fin. For mig meget bedre end Føtex' Bourgogne fra Louis Latour. Og tilmed er prisen en del lavere! 

FotoMercey er et flot slot og vingård i Maranges syd for Beaune. Bl.a. ejes 22 hektar i den lunere del af Hautes Côtes de Beaune på grænsen til Santenay. Slottet stammer fra 1500-tallet og er stadig ejet af en Baron Grand de Mercey, som fik titel og penge af Napoléon! Vingården har siden 1989 været forpagtet af Rodet (del af Boisset).

Ch. Vieux-Gadet 2018 , Médoc... 53,40*

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, * med 40% rabat, normalt 89
Médoc er historisk det mest berømte område i Bordeaux, og 2018 er en stor årgang -lige en tak over 2015 og '16! Og her et bevis på, at ung Bordeaux faktisk kan smage godt! 
      Dyb farve, intens frugt, god fylde og længde -med god tannin, som dog er skjult af frugten. Måske den bedste Bordeaux til julemaden i dag -kælderkold- men nok bedre om 2-4 år.  
      Slottet ligger i det nordlige Médoc ikke mere end 13 km fra Atlanterhavet og omtrent lige så langt fra Gironde floden, dvs. med køligt klima, der kræver topår som 2018 for at give modne druer. Slottet har i 100 år tilhørt samme familie. En lille overvægt til cabernet-sauvignon over merlot og formentlig ingen eg -det ville også være synd!

Ch. Tertre du Moulin, Grand Cru St Émilion ...95,40*

2018, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, * med 40% rabat, normalt 159
En glimrende Saint Émilion i topåret 2018 til lav pris. Vinen blev engang (det var i 1980erne!) solgt af Knud Jørgensen under navnet Haut-Plantey. Prisen var dengang op mod 150! En klassisk merlot med god frugt og længde. Giv den 2-4 år mere på flaske.

Gravieres de Marsac 2015, Margaux ... 119,40*

Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, * med 40% rabat, normalt 199
Laves på  Labégorce, et godt slot i det nordlige Margaux, som leverer nogle af Bordeaux' bedste vine. Dyb farve,  forfinet duft, men med fylde. 2015 er nok bedre om 2-4 år, hvis jeg skal dømme efter en 2014 smagt i foråret. 
      Du burde også stadig kunne købe La Croix des Vignes 2017 (efter rabat under 100), som bag etiketten viser sig at være St.Estèphe delen af Lestage Simon Haut-Médoc, ledet af danske Merete Løwig. Jeg foretrækker vine som disse frem for den (tilmed dyrere) serie "Grand Vin de..." -f.eks. St.Émilion, St. Estèphe, Margaux osv. De er i reglen tappet af Ginestet, som ikke oplysere leverandør -formentlig sekunda/tredie vine. 

Chateauneuf du Pape "Auguste Bessac"... 119,40

***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, * med 40% rabat, normalt 199

Mange vil elske denne Chateauneuf. Indbydende duft af krydderi og peber fulgt af middel fylde og afrundet, lang smag.. Men der mangler noget, som der ALTID gør, når vinen ikke er fra topdomæne. Domæne-tappet vin kan kendes på, at ordet "controlée" på flasken står vandret under Pavens nøgler (som også er lidt anderledes). Og så er prisen altid højere!       
      Auguste Bessaer del af Ogier (som skal være grundlagt af efterkommer efter dansker, som kæmpede med Karl den Store -og Holger Danske!- for 1200 år siden). Huset kendes også som Caves des Papes og er et af de meget store i Rhône. Huset køber druer eller færdig vin fra vinbønder, kooperativer osv og tapper den i egne kældre. Bag huset står familien Jeanjean i Languedoc, som gennem huset AdVini ejer en lang række andre firmaer, bl.a. Laroche i Chablis.

Bijou Rosé, Cabrières... 47,40

bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, * med 40% rabat, normalt 79
En god rosé på en elegant flaske. Laksefarvet, ret lys, indbydende aroma (smagt i 2019 sidste år), ganske fyldig, men også frisk -god vin til en frokost eller grillet laks o.l. 
      Jeg foretrækker denne vin frem for den amforaformede Provence rosé fra Calvet samt GEM, fransk hvid/rosé på facetteret flaske. Fås også som hvid, der af uransagelige grunde er dyrere, men knap så god. 
      Bijou = smykke, og vinen er også en lille perle, som kommer fra Cabrières, et godt område i bjergene over Montpellier. Her er "Pic de Vissou" en uddød vulkan som sørger for at "vores vinmarker har meget gammel jord, et højt niveau af skiffer og havfossiler", skriver kælderen. 
      Hvidvinen  fra samme skråninger, er Languedoc, ikke Cabrières (og ikke så god, men dyrere, 4*). 

Riesling "Schoenenbourg", Alsace grand cru... 89,40*

E. Traber, Alsace, bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 9. oktober, * med 40% rabat, normalt 149
Giganten GCF har smukke graverede flasker til Grand Cru, men Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé, som for mig leverer en bedre vin -ikke i top- men stadig med kvalitet. 
      Schoenenbourg er den imponerende skråning over byen Riquewihr, som med fuld ret er lidt af en turistmagnet. Riesling er ganske flot, tør, frisk, aromatisk, med pæn længde. Egentlig flot nu, men nok bedre om et år eller to. 

Ripasso & Co er også værd at købe... 

Castaño "Hecula", Organic... 35,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 14.oktober. Navnet Hécula -Herkules!- antyder stærk vin! Et godt køb til en kold aften. En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel. 

Banrock Station Reserve rød/hvid/moscato, kr/fl v 6: 38,17

6 fl: 229, South AustraliaBedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 14.oktober
Jeg bliver ikke vild med disse vine. Den røde cabernet + shiraz er dog god, mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Hvid på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer en anelse friskhed. Den hvide moscato er ikke smagt. Kommer fra konsumfirma i det varme Riverland. Reserve er lidt bedre end den almindelige udgave. 

Ripasso Classico, Luigi Righetti, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 14.oktober. Jeg er ikke Amarone-fan, men har nydt ripasso'en flere gange for sin runde fylde og positive frugt. Privat vingård med lille areal, men en masse vin, som købes ind udefra. 

Masi "Campo Fiorin", kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, rød: Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 14.oktober 

En fordelagtig pris på vin med kendt navn -og som smager godt her og nu. Ikke det store sus, men vin med stor behagesyge! Masi er en meget stor, men  god producent, som med "Campo Fiorin" i 1964 "opfandt" betegnelse ripasso."Ripasso" betyder, at den ret lyse lette vin om foråret blandes med de brugte drueskaller fra Amaronen -giver mere kraft og frugt til en lys, frisk rødvin. 
      Jeg kan godt lide Campo Fiorin -den er uforskammet kommerciel, men ikke uden kvalitet. Den røde er for længst vokset ud over Valpolicella og kommer fra det store område Verona, mens den lyserøde og hvide kommer fra det endnu større VenezieDen lyserøde er god, på druen rabosa, en specialitet i Piave, mens den hvide er på pinot grigio -fylde og fedme- og verduzzo, aroma. 

Messapi zinfandel, Puglia... 50,-

 øko, Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 14.oktober. Har ikke smagt denne vin, men kender andre vine fra samme Fantini Farnese. En afrundet, fyldig, krydret sag. Den beskrives som halvtør, men er sikker på, den er tør -men blød. Formentlig tæt på I Muri, som er husets hovedmærke, som dog ikke er økologisk. Men alligevel god!  

Kingpin, rød/hvid, Spanien... 49,50

***** (5/5) Føtex, indtil torsdag 14.oktober

Udstyret er helt i top, synes jeg. Vinen også god! Druerne tempranillo og syrah + lidt cabernet giver den røde en fyldig, ganske frugtig og krydret vin med pæn længde, mens den hvide laves på chardonnay, verdejo og sauvignon -alle gode druer- er en tør vin med tung frugt og lav syre -typisk for Felix Solis' varme hjemegn Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges blot som bordvin og har derfor ikke årgang. Den hvide har skruelåg, som nok bevarer frugten bedre. 

Faustino I, Rioja Gran Reserva... 99,-

2009,  Bedste VIN + ***** (5/5)Føtex, indtil torsdag 14.oktober 

Vinen er ofte på tilbud, men altid værd at købe (men bedste køb i maj, da du kunne 4 + 2: 2 Faustino I + 4 Faustino V til 299!) Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Vinen koster faktisk 18€ i Spanien -135 kr. Faustino I skiller sig ud ved ikke kun at være tappet i området -Rioja- men på "Propriedad" -vingården- i Oyon i Alavesa nær Logroño. Vingården er stor, 650 hektar, så Faustino er en stor vingård, som dog stadig kontrolleres af familien. 

      Cadis Amarone (4*, 99) er en letbenet, men frugtig amarone fra stort kooperativ i naboen Soave, mens Chablis "Calvet" (99, 3*) er et velkendt navn. Ej smagt, men nok et letbenet vin uden den sprælske sprødhed, du forventer i Chablis -her bør du altid købe vin aftappet i selve Chablis! 

07/10/2021

Gammel Portvin til halv pris af grænsehandel!

Med efteråret kommer Portvinene frem på tilbudshylden. Irma topper med Burmester's 2005 (som står til næsten dobbelt pris i grænsebutik!). En herlig Port til en tærte med årstidens æbler -eller bare en kop kaffe! 

Men ellers er det den fornemme Mazzeo Chianti og den frugtige Crossings Wild pinot fra New Zealand, som er de bedste køb i Irma sammen med de 2 spaniere, Zorzal og Glorioso.  

Bedste VIN + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 13.oktober

Et rigtigt godt køb for en 16 år gammel Port -og glæd dig over, at den samme vin koster 279,95 hos Fleggaard. Tæt på dobbelt pris. Så grænsehandel er ikke altid billigst (men Fleggaards pris er også høj). 

      En smuk ravgylden farve, rig bouquet af nøder og frugt, fyldig og lang, blød og sød. Med rette rost i flere guider, bl.a. de maksimale 6 stjerner i Ekstrabladet og 17,5/20 fra Oldenburg, der om nogen kender sin Portvin! Perfekt til en dessert med chokolade eller tærte med frugt. Men også gerne alene, med eller uden kaffe og cigar! 

      Irma tilbyder også Burmester LBV Port(119, 4*), en god fyldig vin, men ikke topkøb. Skal det være sent tappet Port, så gå hellere efter Pocas Jr 2013 (129, 5*). 

Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 99,-

2018, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober

Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", den flotte Classico Riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet af markis'erne Mazzei siden 1435. Denne har mindre eg end riserva -12 måneder- men fadene er franske og små, og vinen er lidt mere "moderne" i stilen med præcis frugt og stor elegance -en perfekt madvin. I sidste måned imponerede "nr 10", i denne uge er det denne vin, som dog er lidt lukket endnu. 

Yealands "Crossings Wild", rød/hvid... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 13.oktober 

Frit valg: rød Pinot Noir, hvid Sauvignon eller Chardonnay, Awatere Valley, New Zealand

Storebror til den glimrende "normale" Crossings, fra særlig vinmark i Awatere, del af Marlborough på toppen af Sydøen. Crossings er mærke fra Yealand, som ligger i storesøster Brugsen. "Wild" laves på de ældste (dvs 20 år, stadig unge) vinstokke og får lidt eg, som dog ikke præger vinene. Alle vinene er glimrende, især måske pinot'en, som er markant bedre end den normale. Den kommer fra Medway marken, som ligger klods op ad Awatere floden, hvor temperatur mellem nat og dag kan svinge 40 grader! Sauvignon har græs og mineralitet, chard god længde og sprød friskhed. Flotte vine!  

Sidney Wilcox, vine-dried shiraz, kr/fl v 6: 66,50

  • 6 fl: 399**** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober
    Hvis du er amarone-tifosi, vil du nok gerne købe den røde, som holder heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har pæn frugt. Vi andre er lidt trætte af denne type -især hvis vi skal købe 6- lavet af druer tørret på vinstokken i det varme Riverland i Australien. David Burne er et ret nyt hus, som har lille vingård i det fine Clare og noget større vingård (400 hektar) i Riverland. Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter -faste læsere husker måske Flavabom fra Irma's storesøster Brugsen (og som ligner Wilcox til forveksling).

6 fl. 199,  **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober  Jeg er ikke entusiastisk over ERA, som er alt for dyr til 69,95, men får 4* på tilbudspris. Den er tappet af Peter Mertes, ikke i Østrig, men i Tyskland. Smagt sidste år -den manglede sprødhed og friskhed trods Irmas pæne roser. Vent hellere, til Irma får tilbud på "GV" fra kooperativet i Krems (typisk ca. 50 kr/fl). 
    • Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

      økologisk, 2 fl: 119, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13. oktober 
      Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Du kan i din Irma måske stadig lyserød garnacha til samme pris (4*, ikke så god som rød). 
  • Sancerre "Domaine Girault"... 109,- 

    2019/20, ***** (5/5)  Irma, indtil onsdag 13. oktober. Jeg kender ikke dette domæne i det fine Bué, men her laves god Sancerre, og vinen er tappet på vingården. Klassisk sauvignon til en pris, som eer mere end rimelig for Sancerre (alt for mange i denne klasse er tappet hundredvis af km væk og skuffer stort set altid). 

  • Glorioso Crianza, Rioja, kr/fl v.6: 64,50

    2 fl: 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober

    Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. 
          Glorioso får pæne ratings (90p til 2017 i Guía Peñin, 89p til 2016 i Flastaff). 

          Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima. Huset blev grundlagt i 1894 af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede mod syd til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne. Huset ejer ikke vinmarker, men får druer fra lokale vinbønder. 

Sassarello, Campo ai Lecci, Toscana, kr/fl v 6: 66,50 

6 fl: 399Bedste KØB + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 13. oktober

En ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang -set i 2014- men jeg vover alligevel 5*. Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet. Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil -og nok moden nu efter 6-7 år. Mere til en gryderet end til grillbøffen.  Til samme pris den yppige sværvægter Wilcox -se herover. 

Zinfandel "Trajone", Puglia, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 279Bedste KØB + **** (4/5)Irma, indtil onsdag 13. oktober. Irma har også sin del af Rip'Amarone vine fra Puglien, men denne er slet ikke værst og fås til en rigtig god pris. Vinen er rund, fyldig, frugtig, men ikke for sød -slet ikke det værste glas, du kan nyde alene uden mad til. 

      Jeg drikker såmænd lige så gerne denne vin som Carlo Scala's Primitivo de Manduria eller Apassimento og andre kuriøse vine, som du også kan finde i Irma (desværre). Vinen leveres af Femar Vini, som du måske har mødt i Brugsen (bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel) eller i Meny (Antico Ceppo) og formentlig i andre kæder. Huset ligger i Frascati nær Rom. 

  •       Til samme pris Raccolto, et cabernet-nero d'avola blend fra Sicilia (6 fl: 279, 4*), som kuriøst nok er hentet på Sicilien og tappet i Sverige af alle steder. 

Tesauro "A", Veneto, kr/fl v.6: 64,50

2 fl: 129, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober
Mørk, kraftig, fed duft, men lidt endimensionel -sådan en Amarone-kopi (jvf stort A på etiket), men uden amaronens dybde og længde. Laves af kooperativet i Valpantena, men til denne pris nok uden de samme metoder som amarone. Vil tiltale mange, men ikke begejstre. 

Challis rosé/hvid eller Upapa rød, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299*** (3/5)Irma, indtil onsdag 13. oktober. Hvorfor er disse vine på forsiden af Irma's tilbudsavis? Svært at fatte, når du samem uge kan få Glorioso eller Trajone Zinfandel, begge bedre køb! Kan det være for at lokke folk med et navn tæt på Chablis? Det tvivler jeg dog på. 

      Det er nogle år siden, jeg har smagt den røde og hvide, som jeg i bedste fald vil kalde ok dagligvin, dvs. ikke bedste køb til 50. Den røde ligner en ripasso, men lidt mere rustik, der er mere friskhed i den hvide og pinke, men heller ikke meget mere. 

Vacqueyras 2018, Pierre Henri Morel... 119,-

***** (5/5), Irma, gælder til onsdag 13.oktober - Rhone
En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor Vacqueyras, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. 
Bag den lidt neutrale etiket (så langt fra en overbroderet pavevin, man kan komme!) står Pierre Henri Morel, som i små 10 år var leder af Chapoutier i det nordlige Rhône, men i 2008 begyndte at sælge vin under eget navn -dog stadig med Chapoutier som ejer. Hr Morel er nu i Australien, men Chapoutier bruger stadig Morel mærket. Og prisen er faktisk rimelig for noget med en duft af Chapoutier!

California Dreamin' i dansk efterår...

Pareto's Estate "8020", rød/hvid, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, California, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober
Jeg roser sjældent vine fra USA, som generelt er for dyre. Men Pareto's er rigtig gode til denne pris (dvs næsten lige så god som vin fra Argentina, Chile eller Spanien!). Den røde zinfandel er mørk, kraftig, men med indbydende frugt og nydelig smag, mens den hvide chardonnay er frugtig og fyldig, med lidt syre under fedmen -god, men lidt trættende i længden. 
Slet ikke værd at købe til normalprisen 100 og slet ikke mit førstevalg til aftenens vin (men du kan finde zin'en til 109 hos anden vinhandel). Så et topkøb til 60! Pareto "80/20" er teorien om, at 80% af resultatet kommer fra 20% af indsatsen. Skal vi vende den? I USA drikkes 80% af vinen af 20% af befolkningen -Pareto kan meget vel være vine, som kan få lidt flere til at drikke vin. 
      Pareto ejes af familien Scheid, som næste år kan fejre 50 år i det kølige Monterey, hvor de har et af de største domæner, fordelt på 8 vingårde. Skulle vejen falde forbi, kan du besøge smagelokalet midt i romantiske Carmel. 

J. Lohr "Pure Paso", Paso Robles... 149,- 

2018, bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober - California 

Årgang 2018 (formentlig også den i Irma) har fået 93p/WineEnthusiast. Et blend af cabernet og petite sirah (som er lidt mere rustik end syrah), som leverer en magtfuld, meget frugtig vin, som er fløjlsagtig og lang, præget af modne druer. 
      Lohr er en stor, familieejet vingård i det kølige Monterey syd for San Francisco. Deres almindelige vine er gode køb (når de fås til 100 kr!), men denne er bedre. 
      Til samme pris også Arrayo Vista chardonnay, fra særlig del af Monterey. Lidt bedre og mere frisk end den almindelige chardonay, men kun lige tilbudsprisen værd (4*/5). 


Bonterra Zinfandel, økologisk... 89,-

**** (4/5)Irma, gælder indtil onsdag 13.oktober - California

      Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
      Bonterra er tappet i Mendocino -et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og druerne er økologiske. Foretrækker zinfandel, som passer til det lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). 
      Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Guiderne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med. 
      Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk god vin, selvom der er store penge bag. 
     Fås også som cabernet-sauvignon (5*) og hvid chardonnay eller sauvignon blanc (4*). 

Irma tilbyder også Simple Life, California (flere varianter, 2 fl. 159, 4*). Simple vine, men meget behagelige. 

Pascal Combeau XO Cognac ... 229,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 13.oktober

En god Cognac trods prisen. XO skal lagres mindst 5 år, men denne er lagret mindst 10 år, som det anføres på etiket: god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt mest for likør som Apry og Anisette (som var en favorit for moderen til den legendariske sanger i Savage Rose!). 

06/10/2021

Vin&Co -om Chile, Bourbon og meget andet!

I Vin&Co er der ikke mindre end 20 sider om Chile, hvor du kan læse om vinene (fra Brugsen), interview med vinmager, en rejse gennem landet og hvad du skal se og hvor du skal bo. Og så er der "Vinskolen" om skruelåg og propper, en quiz, madopskrifter (med vinforslag), og endelig fortæller musical-aktuelle Adam Price om "Min Vin". 

Vin&Co er såmænd Danmarks største vinblad med et oplag på 150.000, som kan hentes -ganske gratis- i alle Superbrugsen og Kvickly i Danmark. Og jeg siger tak, for det er faktisk et ganske godt blad! 

      Vin&Co ser virkelig flot og professionelt ud og laves da også af samme team som Samvirke, og skribenter som Thomas Ilkjær, Lotte Malmgren, Rasmus Palsgård, Nana Wad, Anders Halskov-Jensen og andre sørger for, at indholdet er troværdigt og velskrevet. 

      Der kommer 4 gange årligt, som hver er bygget op om et tema -i de seneste numre har vi været i California, Toscana, Spanien og Sydafrika, og hvert tema er så flot præsenteret, at jeg får akut rejsefeber! 

      Selvom jeg har været 2 gange i Chile, så lærte jeg en masse nyt i september-nummerets tema, bl.a. med et farverigt besøg af Rasmus Palsgård i Valparaiso, en af de byer, jeg har til gode! Så bærer jeg over med, at alle vinhuse og vine sjovt nok importeres af ... Brugsen. Og jeg stoler ikke helt på de karakterer, som uddeles i smagningerne i magasinet (som sjovt nok også bruges i Coop's egen marketing). Coop vil næppe vende tommelfingeren ned på Coop's egne vine! Men hvad gør det, når vinmageren fra Concha & Toro har en god historie at fortælle og du får en masse viden og nyheder præsenteret på en appetittelig måde! 

      I hvert nummer er der fokus på en eller flere drue -i dette nummer sangiovese, druen bag Chianti- og de 2 sider er sat så flot op, at du knap kan vente med at læse. I dette nummer får du også 2 sider om druen chenin, som i dag nok er mest kendt fra Sydafrika. 

     Et andet tema er spiritus, denne gang "Jack, Jim og Tom", dvs. Bourbon whiskey, et andet område, jeg har besøgt. Men hvor jeg alligevel lærte noget nyt på de 5 sider.

      Vin skal da også være sjov, så der er humor rundt om i magasinet, bl.a. "7 ting du ikke vidste om vinanmeldelser", hvor jeg nok ikke er den eneste, der skal ind på "phrasegenerator.com" for at få nogle nye udtryk i stedet for de evindelige kattepis og stikkelsbær! 

      Du kan hente Vin&Co i Superbrugsen og Kvickly. Næste nummer udkommer 1.december. Vil du se aktuelle og alle ældre numre, kan de læses her: https://info.coop.dk/butikker/vin-co/