Søg i 1200 opslag:

17/08/2021

Rema1000 -nr 1 discountkæde for vin!

"De nominerede til Vinkender's bedste discountkæde er:
Lidl, Fakta, Netto, Aldi -og Rema1000". 
      And the Winner is: Rema1000". 
Men vi er ikke i Hollywood, men har et lille forum med et par tusinde hardcore vinelskere! 

Men Rema1000 er en værdig vinder. Vi har set vinøse lyspunkter fra Lidl og Fakta som også fra Aldi. Men stort set intet nyt fra Netto. Trist. 

      Rema har en række gode faste vine som Magnus, Nuestro og Barbera fra Dezzani samt Cristia Rhone og Paul Mas merlot osv fra Frankrig. Deres crémant og Champagne er gode -og gode køb. 

      Og så finder du jævnligt spændende vine, som virkelig skiller dem ud fra konkurrenterne -som Kesseler's superbe Rheingau, Miraval fra Brat Pitt og Angelina Jolie...  Rema er en værdig vinder!  

Bedste KØB: Mentor 2019 Douro, Nuestro Ribera del Duero "D8", Magnus Costières de NimesKopke 2015 LBV Port.
Bedste VIN: Kesseler Riesling Sandgrub + Michelmark

Mentor 2019, Douro... 49,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000 (partivare)
Mørk, kraftig, masser af sød frugt, blød syre, pæn lang eftersmag, ikke min smag, men den har noget -fik 5* af Jyll-Posten + "tæt på topkarakter". Og dengang var særprisen 69 -før Rema1000 kom ind over. Du kan faktisk stadig finde samme vin til 94 kr på nettet. 
      Portugal har faktisk potentiale til at levere bedre vin end Spanien og Italien, men der er langt mellem de gode vine. Og de bedste er hårrejsende dyre, så en vin som Mentor er meget velkommen! Vinen laves af de normale Portvinsdruer, som gror i Douro Superior nær Vale de Côa, hvorfra du faktisk kan se grænsen til Spanien, hvor Douro bliver til Duero (Rueda, Ribera del Duero osv). Vinen er lagret 6-9 måneder i gamle træfade, som har været brugt til Portvin. 
      Fornemmes lidt i den søde frugt måske, så vinen er ikke for alle. 
     Mentor laves af familien Zeller's 
Barao de Vilar. Familien stammer fra Holland, men har siden 1715 
boet i Oporto. Familien ejede i århundreder Quinta do Noval, som for 20-25 år siden blev købt af  forsikringsselskabet AXA, som også ejer bl.a. Pichon-Baron, 2.Cru, og Suduiraut, 1.Cru Sauternes. For 10-15 år siden besluttede van Zeller at lave bordvin -en noget sværere kunst end blot at lave Portvin. Jeg har smagt en del, som dog ikke imponerende. Mentor er den bedste, jeg har smagt fra vinmager Àlvaro van Zeller
      Vinene laves af druer købt fra naboer til husets nye vingård. Vale de Côa er et øde, men smukt og vildt område, hvor også Amka's vingård Pégo, ligger.  
      De fleste kender dog regionen for Vale de Côa, som omfatter mere end 80 udgravninger, hvor forhistoriske mennesker har tegnet scener fra deres verdensliv, med rette UNESCO Verdensarv, . 

Nuestro, Ribera del Duero "D 8"... 65,- 

Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000 (fast lavpris) 
God vingård i Fuentecésped ved Duero floden med vine, der er bedre end de mere industrielle vine, som Pagos del Rey (giganten Solis) leverer, f.eks. "409" i Brugsen over Condado de Oriza (Irma) til Altos de Tamaron (Føtex/Bilka). Vinen har lagret 8 måneder i små egefade -en ganske flot vin, ikke sværvægter, men intens og med flot bærduft (brom og hindbær). Excellent køb. 
      Akkurat som Rioja er Ribera vinene kommet ned i pris -og det er denne et godt eksempel på. Den sidste vin fra vingården, jeg så i Danmark kostede 140 kr.
Foto: Ejer Díaz Bayo har boet her i 10 generationer, men vingården er ganske ny og egentlig ganske flot, synes jeg. Den leverer flere etiketter, hvor Nuestro i teorien er billigst -synes dog D8 er svær at skelne fra D8 med Díaz etiketten! Den er del af gruppen Premium Fincas.

El Coto, Rioja crianza... 59,- 

**** (4/5), Rema1000 (fast lavpris)
En meget indbydende og lækker vin, ikke så intens og højrøstet som Nuestro herover, men den smager godt.    
      Coto ligger i Oyón i Alavesa tæt på Faustino, som jævnligt optræder i denne blog -og deler ejer med Baron de Ley, som sælges af Bilka og Føtex. Alle har det til fælles, at vinene i reglen kommer fra eget domæne og leverer meget vin til pengene.

Foto: Coto blev grundlagt under den store Rioja-revolution i 1970erne og var en tid den største bodega i Rioja. Etiketterne er kendetegnet med en gravering, altid med en kronhjort.

Carolina, Reserva, rød/hvid, 5 typer... 50,- 

**** (4/5), Rema1000 (fast lavpris)Rød pinot noir, cabernet-sauvignon og carmenère, hvid sauvignon og chardonnay. 
En af de bedre fra Santa Carolina, et meget stort, men ganske godt, privat vinhus. Reserva betyder præcis det, huset ønsker -og her er det vin af bedre druer fra gode områder, som er lagret i eg, typisk 6 måneder. Flere af de røde kommer fra Colchagua -et af de bedste "varme" områder, hvor carmenère (en specialitet) modner fint. Pinot Noir kommer fra det kølige Leyda. Har ikke smagt dem alle, men jeg er imponeret -især til prisen!

      Santa Carolina er et af Chiles historiske firmaer (grundlagt 1875) og op kaldt efter grundlægger Luis Pereira's hustru Carolina. Huset er stort -ikke langt bagefter Concha y Toro- med årligt salg på 25 millioner flasker.Huset ligger nær Santiago by og er et meget flot besøg, selvom det blev hårdt ramt af jordskælv i 2010. 

Studio "by Miraval", rosé eller hvid... 89,-

2020 Méditerrannée, ***** (5/5), Rema1000 (partivare, kan være udsolgt i din Rema)
Miraval er et malerisk tegneserieslot i Provence, som blev købt for 10 år siden af ægteparret Angelina Jolie og Brad Pitt sammen med familien Perrin, kendt for Beaucastel + en masse andre Rhone-vine. 
      Du kender måske allerede dette ægtepar fra filmen "
Mr & Mrs Smith", hvor de bekriger hinanden med alle tænkelige våben! Deres eget ægteskab gik også planmæssigt i stykker under fuld mediebevågenhed. Men vingården fortsætter med Perrin som ankermand, selvom den lyserøde Miraval har tilnavnet "Brangelina"!
      Miraval leverer slet ikke vin nok, så derfor laves "Studio", opkaldt efter et musikstudie på slottet. Her købes druerne fra hele Provence til en IGP, dvs. landvin. Der er en masse parfume i indpakning og design + ordene: "Hold the spirit of the French Riviera in your own hands", som tyder på stort salg til USA. 
      Når det er sagt, er vinene rigtig gode. Kender kun rosé, som er ganske tæt på selve Miraval med både frugt (hindbær/jordbær) og elegance samt en frugtsødme, som ses i stadig mere rosé, dog holdt i balance af en nydelig syre.   

August Kesseler Sandgrub eller Michelmark... 89,-

2020 riesling trocken "Erste Lage", Bedste VIN + ***** (5/5),  Rema1000 (partivare, kan være udsolgt i din Rema, måske fordi jeg har købt dem alle!)
"Erste Lagen" kommer fra nogle af de bedre vinbjerge, som defineret af VDP (Deutsche Prädikatsweingüter, en forening af førende vingårde). Har kun smagt Sandgrub fra højt liggende vinstokke i Kiedrich, en rig, koncentreret tør hvid med meget lang smag. Det er barnemord, men vinen smager er overlegen i duft og smag -og er endog bedre den følgende aften sammen med nogle asparges. Michelmark fra lavere liggende ret flad mark ligner nok, men er måske lidt blødere. 

       Kesseler leverer superb rød pinot noir (spätburgunder), men mindst lige så fine riesling-vine. For 100 år siden ejede vingården blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse, og unde August dækker vingården i dag 33 hektar fra Lorch i vest til Hattenheim og Erbach i øst. 
      Vingården har fået et stort ry (4* af 5 i Gault-Millau) for både rød pinot (1/3) og hvidvin (2/3). Vingården har siden 1995 været medlem af VDP, en gruppe af Tysklands bedste vingårde, hvis flasker prydes af en vinøs ørn på kapslen. 

Magnus, Costières de Nimes.... 50,-

 
Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000 (fast lavpris). 
En god Rhône med åben bærduft med solid frugt og en anelse krydderi, middel til stor fylde, afrundet, med friskhed i syren bagved -god madvin.
      Vinen kommer fra kooperativet Cave Pilote Gallician. Magnus (herligt navn!) ser flot ud. Og så koster den forresten 12€ på vingården! Vinene herfra ligner en god Rhone til forveksling, jord, druer og klima er stort set identisk. Egnen er også ganske flot -vi er på bakkerne over Rhone deltaet, "Camargue" (foto), berømt for de vilde heste, ris, tyrefægtning og den hylende vind! 

Kopke 2015 LBV Port... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000. Typen er Vintage, dvs. mørk, kraftig og sød, men lagret typisk 4-5 år før tapning, så den ikke sætter meget bundfald. Denne eer ikke vintage i kvalitet, men stadig glimrende, med rig frugt og middel til stor fylde, og god sødme i eftersmagen. En god vin til frugtdessert eller til et glas i utide på en kølig sensommerdag.

      Kopke stammer tilbage til 1638 og anses af mange for det ældste Portvinsfirma af alle -men bortset fra de mange år er Kopke et moderne firma, som ejes af den spanske bank, Sogevinus, som også ejer Burmester, Feuerheerd, Calem etc. Jeg tror, vinene er ret ens uanset navn på firma, men nogle sætter Kopke lidt højere.  


15/08/2021

Brugsen: Chile helt i top!

Jeg har det stadig godt, når jeg er i Kvickly eller Superbrugsen. Ugens højdepunkt er Terrunyo, en stor vin fra Chile, som ikke bør skamme sig i selskab med en californier eller australier til 2-3 gange højere pris. 

Brugsen & Co har mange gode vine, mange gode tilbud -og det er slet ikke alle tilbud, som når frem til den ugentlige avis, som er basis for min klumme. Men der er rigeligt allerede -som du kan se herunder. Jeg holder meget af Duette, en "kold klima" pinot noir, som faktisk kan ligne Bourgogne en smule (en stor ros fra mig!), og jeg holder også meget af Fontanafredda's Barolo, som nu fås i 2017.  

Bedste VIN: Terrunyo cabernet-sauvignon + carmenèreBarolo "Fontanafredda"

Terrunyo, cabernet-sauvignon eller carmenère... 89,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august

 Vinene er superbe (og tæt på at være normalprisen 200 værd), blandt den øverst ene % af Chiles vin. Men hvorfor har Coop disse årgange på lager endnu? Årgang 2016 er over 5 år -tæt på 4 år på flaske- meget lang tid for supermarked! Coop må blive bedre til at sælge andet end "standard Diablo" og boxvin. 

      Vinene kommer fra særlige marker, som er anført på den detaljerede etiket. Cabernet fra las Terrazas i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv. og lagret 17 måneder i små egefade. 

      Rydberg gav5* til 2016: "Intens solbær i duften. Klassisk oversøisk cabernet med modne bær, let urtet, jordnoter, tobak og vanilje. Flot koncentration og balance." Gode Descorchados giver vinen 97p/100, mens Parker sniger sig op på 92p/100 -flot for Chile! 

      Carmenère 2018 er sværere at smage, men også sjovere! Fra Peumo vingården i Cachapoal. Druen forsvandt helt i Bordeaux under phylloxera'en i 1870erne, men var inden da kommet til Chile, dog under navnet merlot, hvor den er signaturdruen! Druen er svær at gro, da den modnes langsomt. Camenère er også vendt tilbage til Bordeaux, men de få jeg har smagt, har haft det grønne præg, som ofte præger Chiles carmenère. 
      Erik Skovenberg kunne i Vinbladet godt lide 2018 (5*): "Dyb violet. Indbydende duft af solbær, eukalyptus og tobak. Kraftfuld, harmonisk smag af rød bærfrugt med pikant grøn tone, flot længde og modne tanniner". Parker gav også denne 92p/100. 

Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé... 35,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz  
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august
Til prisen er vinene uovertrufne, ikke mindst den røde cabernet, carmenère (guldmedalje)  og sauvignon. Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er "Reserva", så en tand højere oppe end standard-Chile.. 
     Jeg drikker dem, hvis de bliver stillet foran mig, men bliver aldrig vilde med dem. Forvent korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og afrundet eftersmag -måske lidt grønt i næsen hos merlot. Man har fortalt mig, at rosé er let sødlig, mens chardonnay er korrekt, tør og ren. Kun et par af dem smagt det seneste år.

Viña Indomita "Duette", pinot noir ... kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Chile, Bedste KØB + ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august

Chile var i mange år et u-land for Bourgogne-druen pinot noir. Men den kølige Casablanca ved Stillehavet har vist sig at levere god chardonnay, sauvignon -og pinot. Alle vinene lidt lette -også denne trods de 14% alkohol. Men som helhed god -og superb til 50! Indomita er et af de uafhængige huse (dvs. ikke med i Concha y Toro-gruppen) og leverer er en række gode vine, som mest ses i Fakta. 

Siglo "Saco", Navarra crianza... 39,- 

Pris med Coop-kort, bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august
Det bedste ved vinen er historien! Du husker måske flasken: "Siglo Saco" var i flere år den mest solgte Rioja i Danmark, bl.a. pga. sækken, der gjorde flasken nem at genkende. Nu er den tilbage -men ikke længere som Rioja, men som Navarra (hvor familien Manzanos er 3. størst). I alle andre lande er vinen stadig Rioja. Sært! 
      Siglo var et mærke fra huset Age, et af de historiske huse i Rioja (Siglo = århundrede). I løbet af 1900-tallet blev Age overtaget af Domecq fra Sherry, som siden undergik en masse fusioner. Siden blev det solgt til Pernod-Ricard (pastis og bl.a. Jacob's Creek), som for nogle år siden solgte til Manzanos fra Navarra, som i løbet af de sidste 10 år også er blevet et stort hus i Rioja. 
      En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt og ren, afrundet eftersmag. Den mangler måske lidt personlighed, men hvor meget kan du forlange til 40? 

Piccini, Chianti Riserva... kr/fl v.3: 46,33  

**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august

Piccini's Riserva er bestemt ikke stor Chianti, men den kostede 60 kr i Meny -på tilbud. En kommerciel Chianti med lidt fylde, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig! 

Barolo "Fontanafredda"...  139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august
Set i årgangene 2017 og 2016. 2016 er måske den bedste årgang i 10 år, mens 2017 er mere ujævn. Men finder du 2016, så køb den! Den får 95p/100 af Wine Enthusiast (i overkanten), mens den unge 2017 har fået 91p med ordene:  
  "
Aromas of scorched earth, leather, truffle and a floral note of iris. The palate shows the heat of the vintage, offering dried cherry, ground clove and a hint of game alongside taut tannins. Drink 2023–2028". Og 139 er en god pris for vinen. 
      Jeg tror aldrig, jeg vil sige et ondt ord om Fontanafredda, som er et af de huse, der har betydet mest for Barolo -det var her, Vittorio Emanuele II, siden den første konge af Italien, bosatte sig -og var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin. I dag er huset ejet af et stort familiefirma, som også ejer bl.a. Borgogno, Santa Vittoria og står bag restaurantkæden Eataly

Bordeaux, Rhone, Alsace...

Carmel de Haux, Bordeaux... kr/fl v.3: 46,33 

3 fl: 139, 2018, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19. august

      Til 46 kr flasken et godt køb, hvis du kan lide klassisk Bordeaux, dvs. vin med lidt bid (selvom det ikke er overdrevet). Carmel de Mingot var i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux, som i dag en del af det danske-ejede Haux
      Middelfyldig, ganske indbydende vin, som dog har et let grønt præg, som måske forsvinder i løbet af et år eller to på flaske. Med mad er vinen dog udmærket. 
      Haux blev købt i 1985 af Knud Jørgensen, en vinhandel i Hellerup, som i dag kun eksisterer som et mærke under Kjær & Sommerfeldt. Slottet ejes af 3200 danskere. På bagsiden kan du blive nr 3201 (eller deromkring). 

Ch. des Coccinelles, Rhône, øko...69,-
 **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19. august
En overmåde sympatisk vin, som ikke fænger hos mig. Smagt i '17-18 (men ikke 2019) og synes den mangler lidt kød på skelettet -middelfyldig, fast, nydelig frugt, men ikke helt hjemme -synes den er lidt tør. Den kan minde lidt om Lirac mod nord, men med mindre kød på skelettet. Domænet gør ellers alt rigtigt, så giv den en chance. Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978.

Pfaff, pinot gris "Rabelais", Alsace... 75,- 

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.august
SmagpåVin giver den 4* med ordene: "Lige efter bogen med en aromatisk næse med honningmelon, grønne æbler, lime og lidt fersken. God fylde og noget sødme i munden med fin smagsintensitet og samme note profil... med en lille mineralitet som en krølle på halen. "
      Vinen kommer fra det gode kooperativ i Pfaffenheim, som også står bag Dopff & Irion, et historisk hus. Deres vine er ofte gode, ikke mindst denne pinot gris (jeg savner deres crémant!). Metoderne er hypermoderne, så de matcher ikke topdomæner, men 4 måneder sur lie på tank hjælper ikke så lidt. 

Black Blaze "G.S.M.", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, 1 fl: 99, 2019, bedste KØB + **** (5/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 19.august. Vinen laves i Languedoc i omegnen af Minervois og "De sorte Bjerge". Du vil elske vinen lige så meget som sælgeren -for det er en vin, der ikke koster meget at lave, men som smager godt -og kan sælges for rigelig avance og give tilfredse kunder! 
      Men køb 6 og få den til den rigtige pris. Slet ikke ulig Rhone-vinene her over -men næppe i klasse med Lirac.