Søg i 1200 opslag:

15/07/2021

Irma del 1: God vin til ingen penge!

Du må ikke forlange forfinet aroma og laaang smag i 30-50 kr vine, men faktisk kan du få vine, som vil fryde stort set alle andre end deres alt for kræsne korrespondent! 

Jeg må dog tage hatten af for Irma's californiske Pareto, som er noget så sjældent som bedste køb fra Solskinsstaten -men stadig ikke så god som chilenske Novas. Andre gode bud er en Spier (til ingen penge) og en fed bastard (til lidt penge). Del 1 af Irmas aktuelle tilbud... 

Pareto's Estate "8020", Zinfandel eller Chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, California, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 28.juli 
Jeg roser sjældent vine fra USA, som generelt er for dyre. Men Pareto's er rigtig gode til denne pris (dvs næsten lige så god som vin fra Argentina, Chile eller Spanien!). Den røde Zin er mørk, kraftig, men med indbydende frugt og nydelig smag, mens den hvide er frugtig og fyldig, med lidt syre under fedmen -god, men måske lidt trættende i længden. 
Slet ikke værd at købe til normalprisen 100 og slet ikke mit førstevalg til aftenens vin (men du kan finde zin'en til 109 hos anden vinhandel). Så bestemt topkøb til 60! Pareto "80/20" er teorien om, at 80% af resultatet kommer fra 20% af indsatsen. Skal vi vende den? I USA drikkes 80% af vinen af 20% af befolkningen -Pareto kan meget vel være vine, som kan få lidt flere til at drikke vin. 
Pareto ejes af familien Scheid, som næste år kan fejre 50 år i det kølige Monterey, hvor de har et af de største domæner, fordelt på 8 vingårde. 
      De første mange år blev alle druer solgt til andre huse, men under "Gang of 4" (foto) tapper Scheid en stadig større del af høsten selv, bl.a. Pareto's, hvor Zin er fra det varme Lodi laaangt fra vandet, mens den hvide chardonnay kommer fra vinstokke nær den kolde Monterey bugt. Lider du af California Dreamin', så besøg husets smagerum, der ligger midt i maleriske Carmel. Vinene har skruelåg, slet ikke normalt i det konservative USA. 


Bonterra, California, økologisk, kr/fl v 2: 84,50

2 fl: 169, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 28.juli 

Mendocino, 5 varianter: Rød cabernet-sauvignon, zinfandel, pinot noir, Equinox Red Blend, Hvid chardonnay

Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
      Bonterra er tappet i Mendocino -et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og druerne er økologiske. Foretrækker zinfandel og Equinox (merlot + petite sirah) som passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). 
      Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Guiderne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med. 
      Når du drikker vinen, så tænk på, at vinene kommer fra et af de områder, som blev hårdest ramt i Wildfires sidste vinter, dvs. en af de indtil nu mere end 2700 skovbrande. 

Novas økologisk, rød/hvid, kr/fl v 6: 49,50 

2 fl99, Chilebedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 28. juli

Frit valg: Rød Carmenère-cabernet sauvignon, Syrah-mourvèdre eller pinot noir. Hvid chardonnay, sauvignon eller riesling. 

Novas er en serie vine fra Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. Vinene er såkaldt "Gran Reserva", som betyder præcis lige så meget, som huset lægger i det. Ikke alder, da vinene er fra 2019/20.  Seriøst økologisk Emiliana har 1200 hektar vin! 
      De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
      De 3 hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed, mens riesling er fra kolde Bío-Bío (ikke smagt).
      Modsat mange i klassen er "appellation" ikke gigantiske Central Valley, men mindre områder, der er bedst til hver drue, dvs. carmenère og cab fra lune Colchagua, de hvide fra kolde områder nær havet. De røde får kold maceration før gæring og minimal lagring i eg inden tapning uden klaring og med kun én filtrering. Produktionen er lille for Concha y Toro-"blot" 150-200.000 flasker af hver type! 

Spier "A Million Trees", rød/hvid... v. 6 fl: 33,17

6 fl: 199, Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen, Kvickly, indtil onsdag 28.juli
Rød Pinotage, hvid chardonnay, tappet i Danmark
Normalprisen (84,95) er "rabat-høj" (så der er plads til 50% rabat). Men 33 kr er næsten for lav en pris, selvom vinen har mistet lidt ved tapning herhjemme. Den hvide er ganske uskadelig og ok, den røde på Sydafrikas "nationaldrue" pinotage (pinot noir x cinsault) er meget frugtig og ren i en middelfyldig, afrundet stil. Nydes kælderkold. 

Fat Bastard, rød, hvid, rosé, kr/fl. v 3: 43,-

3 fl: 129, bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 28. juli  

Frankrig, rød cabernet-sauvignonhvid chardonnay, rosé syrah-grenache

Er du lige så mistroisk som mig, går du i en lang bue uden om en vin med navnet "en fed bastard", der oser langt væk af mere design end kvalitet. Men den leverer faktisk vin -især til prisen!  Cabernet er måske ikke helt ren i duften, men mørk, fyldig, pænt lang, blød eftersmag. Chardonnay har masser af aroma, fylde, måske lidt for blød for min smag, men en god allrrounder. Rosé er frugtig, fyldig med masser af frugt i den moderne apéritif-stil. 

      Stilen i vinene er australsk, dvs. fuld kraft fremad + fedme, der kan forveksles med sødme. Blot kommer druerne fra Sydfrankrig og laves med de mest moderne metode. Både hvid og rød lagres "sur lie", dvs. sammen med det fine bundfald, der giver mere frugt og fedme til vinen. Der er også lidt egestav osv 

      Coop og Irma fortæller en sød historie om en engelsk vinhandler og en fransk vinmager, der mødtes for at ville lave nogle moderne kommercielle vine. Men ret beset laves vinen af Gabriel Meffre i Gigondas (som også leverer Rhône til Coop), og de tager 9,5€ (knap 70 kr!) flasken i Frankrig. En horribel pris, men Coop's 43 kr er næsten for lav en pris!  

Crémant Dulong, Bordeaux, kr/fl v 6: 58,13

6 fl: 349**** (4/5), Brut, brut rosé eller Demi-SecIrma, indtil onsdag 28.juli 
Dette skum gør ingen fortræd, men begejstrer heller ikke! rosé er bedst med ren aroma af cabernet, hvid brut er tæt på, nydeligt brus, let grøn aroma og smagVinen er fra giganten GCFs Dulong, og GCF ejer også Calvet og Alexis Lichine (som sælges af Salling-gruppen), og Lestissac, som sælges af Brugsen. og de 3 vine er formentlig identiske. Calvet har pænere etiket, så når den er på tilbud til 60, vil jeg nok købe den. Men Dulong har en 100-årig tilknytning til Bordeaux (og huset var en overgang ejet af cava-giganten Freixenet), så den er mere end bare et navn til brus!





13/07/2021

Sommeren er til Rhone og Provence...

En kælderkold kraftig rødvin er svær at overgå til en lun sommeraften med en grill i nærheden. Jeg foretrækker til hver en tid Vacqueyras ("Vah-ké-ras") frem for en tung, mørk Amarone. Jeg synes, den røde Rhone har mere friskhed og frugt, mens også den ekoniske zinfandel er styrke snarere end rødvin.

Jeg er ikke meget for vinene fra giganten GCF, men må indrømme, at Moillard's crémant ikke er ilde til et glas brus, mens den hvide riesling Altenberg er et rigtig godt køb. Brugsen kan noget, indrømmer jeg! Hermed del 2 af Coop's tilbud. 

Domaine de l'Oiselet, Vacqueyras... 89,-

Økologisk,  Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, gælder indtil torsdag 22.juli

Set i 2018. En meget flot vin  -fuldfed Rhône med krydderi, tobak, røde og sorte bær og masser af styrke og fedme. Flot nu og de kommende par år. 
     Vacqueyras ligger ved siden af Gigondas i den sydlige Rhône-dal, og begge har fået egen appellation, så du leder forgæves efter navnet Rhône på etiketten -det forudsættes bekendt! Parker var glad for 2016, som han gav 92p/100 med ordene: "More structured than the 2015, this 2016 is a full-bodied, richly textured and firm wine that should drink well over the next 5-8 years. Hints of rosemary and cola accent the mixed-berry fruit, finishing dry and savory."  Forrige år gav jeg samme vin 5* til 120, så 89 er meget lav pris for vin, der faktisk er bedre end meget Châteauneuf og bedre køb end vinen herunder! 

Gigondas "Roc des Dentelles"...  129,-

2018, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli

Ikke så godt køb som Vacqueyras, men stadig en flot Rhone! Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's "Plan de Dieu", en daglig Rhône + Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. Disse vine er væk, Meffre ligger stadig på samme adresse i Gigondas, og vinen fra hjembyen er mere end ok. 5* af Rydberg i Ekstrabladet og formentlig identisk med den almindelige Meffre udgave, som fik 91-93p/WineAdvocate. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset

G.M., Aix en Provence rosé... 59,-

2020, Bedste KØB **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli

En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -ikke genial, men god madvin. GM står for Gabriel Meffre i Gigondas, som også leverer vinen herover. Huset er stadig ledet af familien, i form af Etienne Meffre. Generelt pålidelig vin.


Jas d'Esclans, Provence Rosé... 129,-

Cru Classé 2020, økologiskbedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 22.juli

En rigtig flot rosé med den rigtige sarte laksefarve, en rig, men nuanceret aroma og virkelig elegance.  Slottet er ganske stort, men ledes dygtigt og har et ret lunt klima. Prisen er lige høj nok -vil lige så gerne have Mirabeau eller Minuty "M" i Bilka. 

Riesling Altenberg, Alsace Grand Cru...  89,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli

Jeg har ofte smagt vine fra Arthur Metz (eller andre mærker fra giganten Grands Chais de France (GCF). Men aldrig smagt en god Alsace (prøver at undgå dem, selvom det er svært), men jeg tror, jeg må smage denne, som har fået 5* af kompetente Thomas Rydberg i Ekstrabladet samt 93p af Vinbladet med ordene: 

"Rig duft, mineralsk med æble, fin røget tone. Fyldig smag, rig, let cremet og samtidig slank med lang, frugtagtig eftersmag med fin syre." Der er (mindst!) 3 "Gamle Bjerg" i Alsace, dette er 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg, som dog ikke hører til de bedste grands crus. 

Casillero del Diablo "Devil's Collection", frit valg.... 50,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli. Blends: rød, hvid, rosé, mousserende brut
Disse "Reserva Especial" er blends, dvs. på flere druer: Den røde på Bordeaux-druer + syrah er en god, fyldig sag fra det ret kølige Rapel nogle timer syd for Santiago. Den hvide er meget frugtig, stikkelsbær og lime, på druerne sauvignon, chardonnay og traminer. Har ikke smagt rosé, et typisk Rhone/Provence blend på cinsault, grenache mv. Den mousserende Brut på Champagne-druerne chardonnay og pinot noir er simpel, men god, tør og ren, med lidt æble og frugt (5* i Winelab, BT mv) -meget bedre end f.eks. Trapiche eller Lindeman's gule og røde label brus. 

Pagus Bisano, Ripasso Valpolicella, kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 109, Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. juli

Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso (hvor en ung frugtig rød er "passeret" over amarone kvaset), som har lidt mere fylde end de ofte lette rødvine fra Valpolicella. Denne er faktisk god, med ren frugt med kun snert af krydderi. 
      Kommer fra det gode kooperativ i Valpantena. Superbrugsen og Kvickly tilbyder også Pagus Bisano Amarone (129, 4*). Jeg er tæt på 3*, men som amarone er den ok. 

Chianti Classico "Storia Famiglia", kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 109, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22. juli

En god Chianti med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese druen -en god vin til vinterens solide retter. Nydes ved 18 grader
Cecchi har netop haft 125 års jubilæum som familiehus. Huset er dog først begyndt at vokse i de senere år, hvor de fandt ud af at sælge middelmådig Chianti og toskaner vin til de store kæder.

Adobe "organic", rød/hvid/rosé, frit valg: 40,-

økologisk, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli. Simple vine, der er gode til prisen, men lidt korte i smagen Jeg vil nok vælge cabernet (5* i Vinavisen) eller carmenère (90p/JamesSuckling) snarere end pinot i rød, samt chardonnay eller gewurz frem for viognier eller rosé. 

Econic zinfandel eller chardonnay... 89,- 

økologisk, *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli. Laves af chilenske Concha & Toro's afdeling i Californien. Middelvin med styrke snarere end frugt. Men for fans af  amarone vil den magtfulde zinfandel ikke være nogen dårlig vin. Personligt vil jeg meget hellere drikke Vacqueyras fra Rhone!

Brachetto "Suagna", Piemonte, sød rød brusvin.... 59,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 22.juli. Ja, den er bedste køb, selvom jeg kun giver den 4*: en slags sød rød Asti med smukt rødt brus og en forførende aroma af hindbær. En specialitet i Piemonte, som går rent ind -og ud igen. Men ungerne elsker det! SmagpåVin gav den 5*. 

Crémant Moillard, Bourgogne, Brut, rosé eller demisec... 69,- 

pris med Coop-app, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juli. 
Fås også som Bourgogne pinot noir eller chardonnay (ej smagt, vinene næppe så flotte som etiket). 
Moillard var engang et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne. I dag er kun navnet tilbage, som efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab nu ejes af Joseph Helfrich's GCF gruppe. 
     En ændring til det bedre, og vinene er formentlig mere ægte end dengang). Rosé smagt til nytår, ren og frisk, ganske god, brut har nu årgang og får AOV (dec.20) 6* med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse, uden at det bliver en meditativ oplevelse, men svært at finde bedre vin til prisen."

      Til samme pris Yealand's rød Pinot Noir, Sauvignon blanc og rosé sauvignon, ej smagt, (69 med Coop-app, 4*), hvid bedst, ganske ok, men ikke topkøb.